Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 
Untitled Document

Redaktørens
klumme:

Oversigt

Stop støtten til palæstinensisk terror!
20.05.16

Intifada af had
03.03.16

Sveriges udenomsretslige henrettelse
16.01.16

Arabisk vold i Jerusalem - før og nu
22.10.15

Absurd teater i Deadline
08.10.15

Palæstinensisk intolerance på Tempelbjerget
17.09.15

Yahya Hassans hjernevask
18.04.15

Arabisk antisemitisme
i Danmark
20.02.15

Margrete Auken kludrer rundt i fakta
15.09.14

Fred - Hvad skal
der til?
14.08.14

DIIS-kvalificeret II
29.07.14

Endnu en løgner fra DIIS
20.07.14

Apartheid-anklager
og hjernevaskede ungdomspolitikere
11.04.14

Leila Stockmarrs anti-zionisme
11.11.13

'Kampzonen' - Leila Stockmarrs hetz mod Israel
27.10.13

DR-journalister lyver om forhåndsbetingelser
02.08.13

Fredsforhandlinger nu!
16.05.13

Det palæstinensiske problem
22.04.13

Tag fat om nældens rod
15.03.13

Palæstinensisk antisemitisme
02.02.13

Trine Pertou Machs propaganda
23.01.13

Abbas og tostatsløsningen
05.11.12

Terror var palæstinensernes strategiske valg
20.07.12

Grass, Israel, Iran og atomvåben
13.04.12

Jerichows blinde øje: Palæstinenserne mangler også demokrati
27.08.11

Tostatsløsning er
mest i Israels interesse
10.06.11

Tre historie-revisionister
04.03.11

Ingen kritik af
egyptisk vold
18.02.11

Jerusalem for to folk
18.01.11

Tostatsløsning på palæstinensisk
28.11.10

Per Nyholms jødehad
27.11.10

Endnu en forvrøvlet Politiken-leder...
09.07.10

Seidenfadens selvmål
10.06.10

Ritzaus evindelige
løgne om Israel
26.12.09

Fred og bosættelser
24.12.09

Jerichows hjernevask
01.10.09

Louise Stigsgaards forkerte fokus
12.07.09

Et arabisk Palæstina for et jødisk Israel
03.06.09

Historielærere kan også lære noget
26.03.09

Per Nyholms hadefulde udfald mod Israel
19.03.09

Trine Pertou Mach og verdenshistorien
13.03.09

FN støtter myte om skole-angreb
13.02.09

Proportioneret magtanvendelse
10.01.09

DIIS-kvalificeret
07.01.09

Meningsløs mellemøstanalyse
14.04.08

Den evindelige løgn
26.03.08

FN støtter Hamas' strategi
02.03.08

Et sjældent virkelig-hedsbillede fra Israel
07.09.07

Det legitime jødehad
14.08.07

Historisk revisionisme og arabisk ansvar
17.06.07

Palæstinensisk Kaos
05.02.07

Bryd tabuet om
palæstinensernes
"ret til tilbagevenden"
19.01.07

Våbenhvile på lånt tid
26.12.06

Morten Thing og det sort-hvide verdenssyn
22.08.06

Janne Teller i Fantasiland
19.08.06

Tragedien i Qana
31.07.06

Mediekrigen
26.07.06

Hizbollah må fjernes
23.07.06

DR promoverer ekstreme Israel-fjendtlige synspunkter
09.07.06

Nonformation: Jerichows berøringsangst
25.03.06

Arabiske løgne og demokratiske muslimer
16.02.06

Terror eller frihedskamp?
13.01.06

Mohammed-tegninger, myter og ytringsfrihed
12.01.06

Dogmatisk balance
26.11.05

Iran-hykleri
31.10.05

Analyse:
Gaza, hvad nu?
15.08.05

Terror er terror – bare ikke i Politiken
11.08.05

Historieforfalskning i Politiken
03.08.05

Bushs ”løfter” er ikke selvmodsigende
08.06.05

Krasniksk mellemøstvrøvl
22.01.05

Grund til optimisme efter Arafat
24.11.04

FN støtter terror mod Israel
05.10.04

DRs sande, Israel-fjendtlige ansigt
02.10.04

Terror, et strategisk valg
26.09.04

Politikens fallit
03.09.04

Folkekirkens Nødhjælp - facts eller fidus?
19.07.04

Arafats terrorkrig 12.07.04

Hvorfor kaldes et hegn en mur?
07.07.04

Sikkerhedshegnet og farcen i Haag
26.06.04

Pundik i selvsving
08.06.04

Seidenfaden ud af busken
25.05.04

Arafat må afgive magten
21.05.04

Den går ikke, Naser Khader
19.05.04

Bush siger det bare ligeud
16.04.04

Pundik må afsættes
07.04.04

DR's manipulation – ingen israelsk massakre
02.02.04

Sikkerhedshegn,
ja tak!
21.01.04

En kamp om
demokrati og frihed
03.01.04

Myten om
resolution 242
29.10.03

Allan Sørensen, en saglig og seriøs journalist
04.09.03

Hvad siger Naser Khader egentlig?
14.03.03

Demokratiet er truslen 06.03.03

Løgneren fra DIIS 28.02.03

Kronik: Anti-israelsk propaganda i de danske medier
15.09.02

Tid til refleksion
30.09.02

Israelsk-palæstinensisk aftale nødvendig
15.09.02

 

 

 

Israel-Online, 26. juli 2006
Mediekrigen

Af Dan Harder

I de første par uger efter Hizbollahs klokkeklare krigshandling indover den internationalt anerkendt grænse mellem Libanon og Israel, har medierne generelt været forstående overfor Israels behov for at forsvare sig.

Men efterhånden som vi bombarderes med billeder af den lidende libanesiske civilbefolkning, som Hizbollah-militsen bruger til at skjule sig bag, mens de sender tusindvis af raketter mod israelske beboelsesområder, er den sædvanlige propagandamaskine ved at komme op i gear.

Hizbollah fusker med tabstallene, sådan at organisationens faldne krigere tælles som civile, Israel beskyldes for med overlæg at angribe civile, selvom der ingen beviser findes, og nu anklager libanesiske læger også Israel for brug af kemiske våben mod den libanesiske civilbefolkning.

Påstandene har naturligvis intet på sig, men er en del af den sædvanlige arabiske propaganda, der mange gange før har beskyldt Israel for alt muligt (og indimellem umuligt), ligefra at skyde med uran-kugler, over at ville forgifte palæstinenserne med radioaktiv juice, til at lede arabiske unge i seksuelt fordærv.

Også de sædvanlige anklager om krigsforbrydelser og andre overtrædelser af humanitær lov er nu på banen, og diverse (som udgangspunkt) neutrale organisationers kommentarer, der i forvejen har tendens til at være overdrevent kritiske overfor Israel, bliver yderligere filtreret, således at Israel igen kommer til at fremstå som den brutale, menneskerettighedskrænkende part.

Og det til trods for at alle inderst inde udmærket ved, at det er de palæstinensiske terrorgrupper og Hizbollah, der uden at skamme sig følger en erklæret strategi med overlagte, direkte angreb på israelske civile, mens de søger ly blandt deres egne befolkninger.

Dagen efter FNs nødhjælpskoordinator, Jan Egeland, under et følelsesladet besøg i den sydlige del af Beirut, havde beskyldt Israel for "overtrædelse af menneskerettighederne", kritiserede han Hizbollah for "kujonagtigt" at gemme sig bag civile, og for at have pralet med at størstedelen af de libanesiske tab var civile. Egelands kritik af Israel var at læse i samtlige større danske dagblade, og blev rapporteret af begge de store TV-stationer. Hans kritik af Hizbollah blev til gengæld stort set ignoreret af de danske medier.

Menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch kritiserede d. 24. juli Israel for at bruge klyngebomber i nærheden af civile. Også den nyhed blev bragt af alle førende danske medier den følgende dag. Samme organisations sønderlemmende kritik ugen før (18. juli) af Hizbollahs bevidste raketangreb på israelske civile, som organisationen anser for at være krigsforbrydelser, slap derimod ikke igennem de danske mediers censur.

I mediekrigen har Israel altid en række handicap, bl.a. fordi man i Israel finder det uetisk at fremvise sine døde og sårede. Også det forhold at tabstallene på den anden side som regel er højere, er et mediemæssigt handicap for Israel. Det sidste hænger naturligvis i høj grad sammen med modpartens velvilje til at ofre sin civilbefolkning i kampen.

Men medieoffensiven mod Israel er i sidste ende nyttesløs. Faktum er, at Israel endnu en gang er blevet angrebet af Hizbollah, der med glæde gør Libanon til slagmark, for at kunne retfærdiggøre sin militære eksistens, gennem kamphandlinger med Israel.

Det er ubehageligt at være vidne til de voldsomme kamphandlinger, og ikke mindst de mange civile ofre. Men skulle kampene stoppes, uden at der stilles krav om en afvæbning af Hizbollah, vil det være en gigantisk succes for Hizbollah, der så også i fremtiden vil kunne gøre Libanon til en slagmark, hvornår som helst det passer dem.

Der er ingen vej udenom: Den sidste private milits i Libanon må afvæbnes, så libaneserne selv kan blive herrer i eget hus, og selv kan bestemme, om de ønsker at gå i krig mod deres sydlige nabo.


Tilbage

 

Untitled Document