Israel-Online, 26. juli,
2004
Sikkerhedshegnet og farcen i Haag
Af Dan Harder
Samtlige 25 EU-lande stemte for nylig
for FN's generalsforsamlings sidste Israel-fjendtlige
resolution, der kræver, at landet skal efterleve
den kendelse, som Den Internationale Domstol i Haag
har afgivet vedr. Israels sikkerhedshegn.
Der er givetvis ikke mange af de politikere, der besluttede
at støtte resolutionen, som har læst teksten
i domstolens kendelse, men hvis de havde, ville de vide
hvilken parodi på en domstol, der her er tale
om.
I kendelsen, hvor barrieren i bedste palæstinensiske
stil konsekvent refereres til som en "mur",
står der bl.a., at FN's charters artikel 51, der
sikrer enhver medlemsstat retten til selvforsvar mod
væbnede angreb, ikke gælder for Israel.
Israel har ifølge domstolen ikke ret til at
forsvare sig imod palæstinensisk terror. Grunden
er, ifølge kendelsen, at Israel ikke er under
angreb fra en fremmed stat, men fra palæstinensiske
terrorister. For at understøtte det synspunkt
har domstolen måttet forsyne artikel 51 med en
ny linje, der begrænser retten til selvforsvar
mod angreb "fra en stat mod en anden stat."
Det står der ganske vist ikke noget om i FN's
charter, men hvad gør man ikke for at få
ram på Israel? At domstolens manipulation med
artikel 51 så samtidig betyder, at angrebene på
USA den 11. september 2001 heller ikke udløste
amerikanernes ret til selvforsvar, det må man
jo så leve med.
Det ironiske er, at der andetsteds i kendelsen står,
at grunden til, at Israel ikke må opføre
et hegn (kaldet en mur) på Vestbredden, er, at
området regnes for palæstinensisk, og derfor
for Israel er at regne for fremmed land.
Så når det gælder opførelsen
af et hegn, er der altså tale om fremmed land,
men når det gælder Israels ret til selvforsvar
mod terrorisme, er samme område ikke at regne
for fremmed land.
Det er den form for logik, som må tages i brug,
hvis man vil have skovlen under Israel. Og det er åbenbart
vigtigt nok til, at man vil gå på kompromis
med både FN's charter, international lov, almindelig
anstændighed, og enhver troværdighed, man
eventuelt måtte have tillagt Den Internationale
Domstol i Haag.
Tilbage
|