Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 
Untitled Document

Redaktørens
klumme:

Oversigt

DR sammenligner Israel med Nazi-tyskland
09.08.17

Gryende bekymring om selvstyrets (og vores) terrorstøtte
17.07.17

Stop støtten til palæstinensisk terror!
20.05.16

Intifada af had
03.03.16

Sveriges udenomsretslige henrettelse
16.01.16

Arabisk vold i Jerusalem - før og nu
22.10.15

Absurd teater i Deadline
08.10.15

Palæstinensisk intolerance på Tempelbjerget
17.09.15

Yahya Hassans hjernevask
18.04.15

Arabisk antisemitisme
i Danmark
20.02.15

Margrete Auken kludrer rundt i fakta
15.09.14

Fred - Hvad skal
der til?
14.08.14

DIIS-kvalificeret II
29.07.14

Endnu en løgner fra DIIS
20.07.14

Apartheid-anklager
og hjernevaskede ungdomspolitikere
11.04.14

Leila Stockmarrs anti-zionisme
11.11.13

'Kampzonen' - Leila Stockmarrs hetz mod Israel
27.10.13

DR-journalister lyver om forhånds-betingelser
02.08.13

Fredsforhandlinger nu!
16.05.13

Det palæstinensiske problem
22.04.13

Tag fat om nældens rod
15.03.13

Palæstinensisk antisemitisme
02.02.13

Trine Pertou Machs propaganda
23.01.13

Abbas og tostatsløsningen
05.11.12

Terror var palæstinensernes strategiske valg
20.07.12

Grass, Israel, Iran og atomvåben
13.04.12

Jerichows blinde øje: Palæstinenserne mangler også demokrati
27.08.11

Tostatsløsning er
mest i Israels interesse
10.06.11

Tre historie-revisionister
04.03.11

Ingen kritik af
egyptisk vold
18.02.11

Jerusalem for to folk
18.01.11

Tostatsløsning på palæstinensisk
28.11.10

Per Nyholms jødehad
27.11.10

Endnu en forvrøvlet Politiken-leder...
09.07.10

Seidenfadens selvmål
10.06.10

Ritzaus evindelige
løgne om Israel
26.12.09

Fred og bosættelser
24.12.09

Jerichows hjernevask
01.10.09

Louise Stigsgaards forkerte fokus
12.07.09

Et arabisk Palæstina for et jødisk Israel
03.06.09

Historielærere kan også lære noget
26.03.09

Per Nyholms hadefulde udfald mod Israel
19.03.09

Trine Pertou Mach og verdenshistorien
13.03.09

FN støtter myte om skole-angreb
13.02.09

Proportioneret magtanvendelse
10.01.09

DIIS-kvalificeret
07.01.09

Meningsløs mellemøstanalyse
14.04.08

Den evindelige løgn
26.03.08

FN støtter Hamas' strategi
02.03.08

Et sjældent virkelig-hedsbillede fra Israel
07.09.07

Det legitime jødehad
14.08.07

Historisk revisionisme og arabisk ansvar
17.06.07

Palæstinensisk Kaos
05.02.07

Bryd tabuet om
palæstinensernes
"ret til tilbagevenden"
19.01.07

Våbenhvile på lånt tid
26.12.06

Morten Thing og det sort-hvide verdenssyn
22.08.06

Janne Teller i Fantasiland
19.08.06

Tragedien i Qana
31.07.06

Mediekrigen
26.07.06

Hizbollah må fjernes
23.07.06

DR promoverer ekstreme Israel-fjendtlige synspunkter
09.07.06

Nonformation: Jerichows berøringsangst
25.03.06

Arabiske løgne og demokratiske muslimer
16.02.06

Terror eller frihedskamp?
13.01.06

Mohammed-tegninger, myter og ytringsfrihed
12.01.06

Politikens dogmatiske balance
26.11.05

Iran-hykleri
31.10.05

Analyse:
Gaza, hvad nu?
15.08.05

Terror er terror – bare ikke i Politiken
11.08.05

Historieforfalskning i Politiken
03.08.05

Bushs ”løfter” er ikke selvmodsigende
08.06.05

Krasniksk mellemøstvrøvl
22.01.05

Grund til optimisme efter Arafat
24.11.04

FN støtter terror mod Israel
05.10.04

DRs sande, Israel-fjendtlige ansigt
02.10.04

Terror, et strategisk valg
26.09.04

Politikens fallit
03.09.04

Folkekirkens Nødhjælp - facts eller fidus?
19.07.04

Arafats terrorkrig 12.07.04

Hvorfor kaldes et hegn en mur?
07.07.04

Sikkerhedshegnet og farcen i Haag
26.06.04

Pundik i selvsving
08.06.04

Seidenfaden ud af busken
25.05.04

Arafat må afgive magten
21.05.04

Den går ikke, Naser Khader
19.05.04

Bush siger det bare ligeud
16.04.04

Pundik må afsættes
07.04.04

DR's manipulation – ingen israelsk massakre
02.02.04

Sikkerhedshegn,
ja tak!
21.01.04

En kamp om
demokrati og frihed
03.01.04

Myten om
resolution 242
29.10.03

Allan Sørensen, en saglig og seriøs journalist
04.09.03

Hvad siger Naser Khader egentlig?
14.03.03

Demokratiet er truslen 06.03.03

Løgneren fra DIIS 28.02.03

Kronik: Anti-israelsk propaganda i de danske medier
15.09.02

Tid til refleksion
30.09.02

Israelsk-palæstinensisk aftale nødvendig
15.09.02

 

 

 

Israel-Online, 3. januar 2004
En kamp om demokrati og frihed

Af Dan Harder

Den israelsk-arabiske konflikt handler ikke om land. Ikke først og fremmest, i hvert fald. Den handler om to ting: Kampen for eller imod eksistensen af en jødisk stat i det historiske Israel og kampen for eller imod demokrati og frihed.

Problemet har aldrig været den arabiske verdens manglende evne til at absorbere de palæstinensiske flygtninge. Det kunne man have gjort så let som ingenting, ligesom Israel har absorberet et tilsvarende stort antal jødiske flygtninge fra den arabiske verden. Det er ikke land den arabiske verden mangler.

Problemet er heller ikke at Israel, som det ofte påstås, fører en ekspansiv politik. Et mindretal af israelere ønsker måske nok et Israel omfattende det bibelske Judæa og Samaria (Vestbredden), men hvis ikke Israel have reelle trusler mod sin sikkerhed, kunne man aldrig opnå et demokratisk flertal for at holde fast på områder med så stor en arabisk befolkning.

Problemet har altid været - og er stadig - den arabiske verdens manglende vilje til at acceptere en moderne, demokratisk, jødisk stat midt mellem de utidssvarende arabiske diktaturer. Den blotte eksistens af en demokratisk stat er en trussel mod diktaturerne. Ikke de arabiske befolkninger, men de arabiske magthavere, for hvem ethvert udslag af folkelig frihed er en trussel.

Havde araberne f.eks. i 1947 accepteret FNs delingsplan for Palæstina, med oprettelsen af en jødisk og en arabisk stat, og havde man anerkendt Israel og normaliseret forholdet til landet, ville samtlige Israels nabolande i dag have været demokratier. Diktaturerne, og den medfølgende undertrykkelse af befolkningerne, ville ganske enkelt ikke have kunnet overleve et folkeligt pres for også at indføre demokrati og frihed i de arabiske lande.

Her i Europa forstår man ikke sammenhængen, og vedbliver fejlagtigt at støtte den arabiske kamp imod Israel. Hvis man, i stedet for at modarbejde Israels forsøg på at beskytte sin civilbefolkning mod terror, brugte energien på at fremme demokratiet i de arabiske lande og det palæstinensiske selvstyre, kunne man for alvor fremskynde en fredelig løsning på konflikten.

Demokratier fører ikke krig mod hinanden, og flertallet af israelere ville uden tvivl gå ind for overdragelsen af land til palæstinenserne, hvis bare man var omgivet af demokratiske samfund, med den heraf følgende sikkerhed. På samme måde er det meget sandsynligt at flertallet af palæstinensere ville gå ind for et territorialt kompromis med Israel, hvis de for alvor fik lov til selv at vælge.

Da det ikke er lykkedes de arabiske diktaturer at gøre det af med den jødiske, demokratiske trussel, har man satset på den næstbedste løsning, nemlig opretholdelsen af en tilstand af konflikt med Israel. Så længe den arabiske verden kan pege på den ydre, zionistiske fjende, kan den interne status quo bevares, med et minimum af modstand mod de totalitære regimer.

Men tiden er ved at løbe ud for diktatorerne. Kampen mod demokrati og fornyelse er på forhånd tabt. Arabiske ledere klynger sig til magten, men det er kun et spørgsmål om tid, før diktaturernes æra er forbi. Vi i vesten, der har mulighed for at påvirke situationen, har et enkelt valg: Vi kan støtte de demokratiske kræfter, og således fremskynde processen, eller vi kan støtte diktatorer og despoter, og dermed trække processen i langdrag. Resultatet bliver i sidste ende det samme: Udbredelsen af demokratiet fortsætter, også i Mellemøsten.


Tilbage

 

Untitled Document