Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 
Untitled Document

Redaktørens
klumme:

Oversigt

Lars Løkke kritiserer Israel, men ikke det terrorstøttende selvstyre
7. oktober 2024

Vi bør støtte Israel i at nedkæmpe Hizbollah og Hamas
1. oktober 2024

Ja, to stater er eneste løsning
24. august 2024

UNRWA bør afvikles
10. juli 2024

No Jews, No News
2. juni 2024

DR må korrigere måneders systematisk misinformation vedr. Gaza-tabstal
20. maj 2024

Aktivistiske forskere spreder anti-israelsk misinformation
7. januar 2024

Svar til Isam B: Palæstinenserne afviste tostatsløsningen og valgte Hamas
7. januar 2024

Palæstinenserne har bekendt kulør
3. november 2023

Tegn på begyndende kildekritik af Gaza-tabstal i danske medier
30. oktober 2023

Ønsker Enhedslisten,
at Hamas sejrer?
30. oktober 2023

Israels eksistens er og bliver konfliktens kerne
27. oktober 2023

Manglende kildekritik i danske medier
14. oktober 2023

Israels beskyttelse af civile er "en krigsforbrydelse"
14. oktober 2023

Den israelske retsreform - hvad er
op og ned?
24. april 2023

Beklager, Gitte Seeberg, Israels demokrati vil overleve
7. marts 2023

Lykketofts had til Israel
22. februar 2023

Arabiske diktaturer
fortæller samme løgn
som Berlingske
3. januar 2023

Enhedslisten opstiller antisemitisk kandidat
til Folketinget
26. oktober 2022

Hanna Ziadehs historie om dræbt journalist er misvisende
17. juni 2022

Berlingske forsvarer klassisk antisemitisk løgn
22. april 2022

Uredelige forskere kræver boykot af Israel
11. juni 2021

Folketinget: Flere våben til Hamas!
8. juni 2021

DR forskel på fejl
3. juni 2021

Konflikten handler
om Israel
26. maj 2021

Medierne bør forklare Gaza-tabstal
16. maj 2021

Hvem forhindrer en tostatsløsning?
8. maj 2021

Hanna Ziadehs håb
for palæstinenserne
er lysegrønt
13. februar 2021

Politikens usle mikrofonholderi
4. februar 2021

Anders Jerichows løgn og propaganda
20. december 2020

Fred med UAE og Bahrain: En sejr for Israel, et nederlag
for Politiken
16. september 2020

Palæstinensernes forspildte chancer
7. juli 2020

Venstreorienteret antisemitisme
9. februar 2020

Golan
26. marts 2019

Jøde(stats)had
3. marts 2019

Terror-hyldest på Facebook
19. februar 2019

Mellemfolkeligt Samvirke imod Israel - og sandheden
29. oktober 2018

Mogens Lykketoft er en anti-israelsk løgner
5. oktober 2018

DR 'Orientering' nedtoner Corbyns antisemitisme
24. september 2018

Verden vil bedrages
18. maj 2018

Journalister - spil nu ikke dummere end I er
1. april 2018

Hanne Foighels historieforfalskning
16.11.2017

DR sammenligner Israel med Nazi-tyskland
09.08.2017

Gryende bekymring om selvstyrets (og vores) terrorstøtte
17.07.2017

Stop støtten til palæstinensisk terror!
20.05.2016

Intifada af had
03.03.2016

Sveriges udenomretslige henrettelse
16.01.2016

Arabisk vold i Jerusalem - før og nu
22.10.2015

Absurd teater i Deadline
08.10.2015

Palæstinensisk intolerance på Tempelbjerget
17.09.2015

Yahya Hassans hjernevask
18.04.2015

Arabisk antisemitisme
i Danmark
20.02.2015

Margrete Auken kludrer rundt i fakta
15.09.2014

Fred - Hvad skal
der til?
14.08.2014

DIIS-kvalificeret II
29.07.2014

Endnu en løgner fra DIIS
20.07.2014

Apartheid-anklager
og hjernevaskede ungdomspolitikere
11.04.2014

Leila Stockmarrs anti-zionisme
11.11.2013

'Kampzonen' - Leila Stockmarrs hetz mod Israel
27.10.2013

DR-journalister lyver om forhånds-betingelser
02.08.2013

Fredsforhandlinger nu!
16.05.2013

Det palæstinensiske problem
22.04.2013

Tag fat om nældens rod
15.03.2013

Palæstinensisk antisemitisme
02.02.2013

Trine Pertou Machs propaganda
23.01.2013

Abbas og tostatsløsningen
05.11.2012

Terror var palæstinensernes strategiske valg
20.07.2012

Grass, Israel, Iran og atomvåben
13.04.2012

Jerichows blinde øje: Palæstinenserne mangler også demokrati
27.08.2011

Tostatsløsning er
mest i Israels interesse
10.06.2011

Tre historie-revisionister
04.03.2011

Ingen kritik af
egyptisk vold
18.02.2011

Jerusalem for to folk
18.01.2011

Tostatsløsning på palæstinensisk
28.11.2010

Per Nyholms jødehad
27.11.2010

Endnu en forvrøvlet Politiken-leder...
09.07.2010

Seidenfadens selvmål
10.06.2010

Ritzaus evindelige
løgne om Israel
26.12.2009

Fred og bosættelser
24.12.2009

Jerichows hjernevask
01.10.2009

Louise Stigsgaards forkerte fokus
12.07.2009

Et arabisk Palæstina for et jødisk Israel
03.06.2009

Historielærere kan også lære noget
26.03.2009

Per Nyholms hadefulde udfald mod Israel
19.03.2009

Trine Pertou Mach og verdenshistorien
13.03.2009

FN støtter myte om skole-angreb
13.02.2009

Proportioneret magtanvendelse
10.01.2009

DIIS-kvalificeret
07.01.2009

Meningsløs mellemøstanalyse
14.04.2008

Den evindelige løgn
26.03.2008

FN støtter Hamas' strategi
02.03.2008

Et sjældent virkelig-hedsbillede fra Israel
07.09.2007

Det legitime jødehad
14.08.2007

Historisk revisionisme og arabisk ansvar
17.06.2007

Palæstinensisk Kaos
05.02.2007

Bryd tabuet om
palæstinensernes
"ret til tilbagevenden"
19.01.2007

Våbenhvile på lånt tid
26.12.2006

Morten Thing og det sort-hvide verdenssyn
22.08.2006

Janne Teller i Fantasiland
19.08.2006

Tragedien i Qana
31.07.2006

Mediekrigen
26.07.2006

Hizbollah må fjernes
23.07.2006

DR promoverer ekstreme Israel-fjendtlige synspunkter
09.07.2006

Nonformation: Jerichows berøringsangst
25.03.2006

Arabiske løgne og demokratiske muslimer
16.02.2006

Terror eller frihedskamp?
13.01.2006

Mohammed-tegninger, myter og ytringsfrihed
12.01.2006

Politikens dogmatiske balance
26.11.2005

Iran-hykleri
31.10.2005

Analyse:
Gaza, hvad nu?
15.08.2005

Terror er terror – bare ikke i Politiken
11.08.2005

Historieforfalskning i Politiken
03.08.2005

Bushs ”løfter” er ikke selvmodsigende
08.06.2005

Krasniksk mellemøstvrøvl
22.01.2005

Grund til optimisme efter Arafat
24.11.2004

FN støtter terror mod Israel
05.10.2004

DRs sande, Israel-fjendtlige ansigt
02.10.2004

Terror, et strategisk valg
26.09.2004

Politikens fallit
03.09.2004

Folkekirkens Nødhjælp - facts eller fidus?
19.07.2004

Arafats terrorkrig 12.07.2004

Hvorfor kaldes et hegn en mur?
07.07.2004

Sikkerhedshegnet og farcen i Haag
26.06.2004

Pundik i selvsving
08.06.2004

Seidenfaden ud af busken
25.05.2004

Arafat må afgive magten
21.05.2004

Den går ikke, Naser Khader
19.05.2004

Bush siger det bare ligeud
16.04.2004

Pundik må afsættes
07.04.2004

DR's manipulation – ingen israelsk massakre
02.02.2004

Sikkerhedshegn,
ja tak!
21.01.2004

En kamp om
demokrati og frihed
03.01.2004

Myten om
resolution 242
29.10.2003

Allan Sørensen, en saglig og seriøs journalist
04.09.2003

Hvad siger Naser Khader egentlig?
14.03.2003

Demokratiet er truslen 06.03.2003

Løgneren fra DIIS 28.02.2003

Kronik: Anti-israelsk propaganda i de danske medier
28.10.2002

Tid til refleksion
30.09.2002

Israelsk-palæstinensisk aftale nødvendig
15.09.2002

 

 
 

 

 

Israel-Online, 22. januar 2005
Krasniksk mellemøstvrøvl

Af Dan Harder

Mellemøstjournalistik må gerne være sjov indimellem. Det synes i hvert fald Martin Krasnik, når han i sin meget underholdende artikel i Weekendavisen "Israelsk terapi" (WA nr. 2/2005) skriver at israelerne drømmer om en palæstinensisk ombudsmand, eller at Sharon aldrig ville tillade en levedygtig palæstinensisk stat, om så Mahmoud Abbas fik slangekrøller ved ørerne og nedsatte sig som rabbiner i Hebron.

Martin Krasnik er måske meget sjov, men hans analyse af situationen i Mellemøsten er både forkert og unødigt pessimistisk.

Blandt morsomhederne finder vi eksempelvis påstanden om at det kan være ligemeget hvem der leder palæstinenserne, da den manglende demokratisering af det palæstinensiske samfund alligevel bare var Israels "undskyldning" for ikke at ville tale med Yassir Arafat. Israel har jo ikke haft "de mindste problemer med at slutte fred med både Jordans og Egyptens diktatorer", minder Krasnik os om.

Det kan godt være han er sjov, men derfor behøver han jo ikke gøre sig dummere end han er. Selv for en fjolle-artikel er det argument simpelthen for langt ude.

Forskellen mellem diktatoren Arafat og de andre er selvfølgelig, at både Egypten og Jordan havde noget at tilbyde Israel: fredsforhandlinger uden samtidige massakrer på israelske civile, samt viljen til at efterleve de aftaler man havde indgået.

Arafat insisterede på at "forhandle" med Israel samtidig med at han støttede og finansierede terror mod israelske civile. Og han brød systematisk alle aftaler han indgik – inklusive dem med sit eget folk, bl.a. om indførelsen af demokrati.

Arafat havde altså intet at tilbyde Israel, og der var derfor intet at tale om.

Men det er der nu. Måske.

Israel har formodentlig ingen illusioner om at Mahmoud Abbas vil kaste sig ud i en reel krig mod de palæstinensiske terrorgrupper, hvoraf mindst én tilhører hans egen Fatah-organisation. Men man kan vel næppe bebrejde israelerne kravet om, at de der begår overlagte mord på israelske civile skal straffes.

I praksis vil det nok være tilstrækkeligt, hvis Abbas gør en seriøs indsats for at stoppe terrorangrebene på israelere, hvordan han så end vil gøre det. Til at starte med kunne han jo f.eks. standse det officielle palæstinensiske TVs reklamer for vold og had mod israelere og jøder, forherligelse af selvmordsbomber, martyrdød o.s.v.

Udstationeringen af palæstinensiske sikkerhedsstyrker i områder hvorfra raketter og mortergranater bliver affyret mod israelere er heller ingen dårlig idé. Det sker jo netop i øjeblikket, selvom resultatet endnu er ukendt. Abbas arbejder også intenst på at overtale terroristerne til at indstille angrebene, bl.a. ved at tilbyde dem politisk indflydelse.

Det er de første små skridt i den rigtige retning, og Israel har allerede kvitteret ved at lette bevægelsesfriheden i Gaza.

Ingen ved endnu om det vil lykkes, men der kan ikke være nogen tvivl om at Abbas, siden han overtog magten for et par uger siden, allerede har gjort en mere helhjertet indsats for freden, end Arafat formåede de foregående ti år.

Så kom ikke her og sig, at Israel havde brug for en "undskyldning" for ikke at ville tale med Arafat.

Martin Krasnik beklager sig også over at den forventede israelske tilbagetrækning fra Gaza kun vil være til glæde for israelerne. Nå, men så er det måske derfor den kaldes "en ensidig tilbagetrækning". Det er jo hele pointen, at tilbagetrækningen er noget Israel gør for sin egen skyld, da Arafat tydeligvis ikke havde til sinds at indstille terrorkrigen.

"[Palæstinenserne] skal regere Gaza selv under nogenlunde de samme elendige forhold som i dag", siger Krasnik. Sikke noget vrøvl. Regerede palæstinenserne da ikke Gaza under bedre forhold i årene op til "intifadaen"? Hvis man spørger dem selv, er svaret et klart jo. Så skulle forholdene da også kunne blive bedre igen, når terrorkrigen er forbi.

Og selvom en tilbagetrækning fra Gaza kun vil være et første skridt, er det dog i den rigtige retning. Herefter er det op til palæstinenserne, d.v.s. primært Mahmoud Abbas, at forvalte den nyvundne kontrol med Gaza bedst muligt.

Bliver Gaza til en affyringsrampe for missiler ind over israelske byer er der vel ikke meget at sige til, hvis israelerne skyder igen.

Men hvis Abbas og co. derimod benytter lejligheden til at opbygge et sundt og driftigt samfund, er der ingen tvivl om at både Israel og det øvrige verdenssamfund vil støtte en sådan udvikling. Herefter vil der være mulighed for yderligere tilbagetrækninger, og måske til sidst endda en fredsaftale.

Og så blæser Krasnik, som journalister herhjemme har for vane, de religiøse jøders indflydelse i Israel helt ud af proportioner. Hvis han tror at et mindretal af mere eller mindre fanatiske religiøse kan få Israel til at gå op i limningen, undervurderer han det israelske demokrati. Det flertal som støtter tilbagetrækningen, vil under ingen omstændigheder lade sig kue af nogle få bosætteres truende retorik.

Men det kan alt sammen være ligemeget, for Martin Krasnik mere end antyder, at selvom det skulle lykkes Abbas at holde terroristerne i skak, vil Ariel Sharon alligevel aldrig kunne tilbyde palæstinenserne en levedygtig stat. Det er ganske vist et almindeligt synspunkt på disse kanter, men er der hold i det? Det skulle vi måske lade komme an på en prøve.

Det er muligt at Martin Krasnik finder det mere underholdende at lave sjov med det hele og trutte i dommedagsbasun, end at lede efter mulige løsninger på konflikten. Men det er en luksus, som vi, der har en personlig interesse i en fredelig udvikling i området, desværre ikke har råd til.

Tilbage

 

Untitled Document



   

Tilmeld dig Israel-Onlines nyhedsbrev!
Send blot dit navn og email-adresse til:

Velkommen til!

Læs tidligere nyheds-breve her.


   

 

 

Untitled Document


 
Artiklerne på Israel-Online.dk er beskyttet af ophavsret, men må med tydelig kildeangivelse kopieres og bruges til ikke-kommercielle formål.
Materialet (bortset fra kortere uddrag) må ikke offentliggøres i nogen form uden skriftlig tilladelse.