Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 
Untitled Document

Redaktørens
klumme:

Oversigt

Mogens Lykketoft er en anti-israelsk løgner
5. oktober 2018

DR 'Orientering' nedtoner Corbyns amtisemitisme
24. september 2018

Verden vil bedrages
18. maj 2018

Journalister - spil nu ikke dummere end I er
1. april 2018

Hanne Foighels historieforfalskning
16.11.17

DR sammenligner Israel med Nazi-tyskland
09.08.17

Gryende bekymring om selvstyrets (og vores) terrorstøtte
17.07.17

Stop støtten til palæstinensisk terror!
20.05.16

Intifada af had
03.03.16

Sveriges udenomretslige henrettelse
16.01.16

Arabisk vold i Jerusalem - før og nu
22.10.15

Absurd teater i Deadline
08.10.15

Palæstinensisk intolerance på Tempelbjerget
17.09.15

Yahya Hassans hjernevask
18.04.15

Arabisk antisemitisme
i Danmark
20.02.15

Margrete Auken kludrer rundt i fakta
15.09.14

Fred - Hvad skal
der til?
14.08.14

DIIS-kvalificeret II
29.07.14

Endnu en løgner fra DIIS
20.07.14

Apartheid-anklager
og hjernevaskede ungdomspolitikere
11.04.14

Leila Stockmarrs anti-zionisme
11.11.13

'Kampzonen' - Leila Stockmarrs hetz mod Israel
27.10.13

DR-journalister lyver om forhånds-betingelser
02.08.13

Fredsforhandlinger nu!
16.05.13

Det palæstinensiske problem
22.04.13

Tag fat om nældens rod
15.03.13

Palæstinensisk antisemitisme
02.02.13

Trine Pertou Machs propaganda
23.01.13

Abbas og tostatsløsningen
05.11.12

Terror var palæstinensernes strategiske valg
20.07.12

Grass, Israel, Iran og atomvåben
13.04.12

Jerichows blinde øje: Palæstinenserne mangler også demokrati
27.08.11

Tostatsløsning er
mest i Israels interesse
10.06.11

Tre historie-revisionister
04.03.11

Ingen kritik af
egyptisk vold
18.02.11

Jerusalem for to folk
18.01.11

Tostatsløsning på palæstinensisk
28.11.10

Per Nyholms jødehad
27.11.10

Endnu en forvrøvlet Politiken-leder...
09.07.10

Seidenfadens selvmål
10.06.10

Ritzaus evindelige
løgne om Israel
26.12.09

Fred og bosættelser
24.12.09

Jerichows hjernevask
01.10.09

Louise Stigsgaards forkerte fokus
12.07.09

Et arabisk Palæstina for et jødisk Israel
03.06.09

Historielærere kan også lære noget
26.03.09

Per Nyholms hadefulde udfald mod Israel
19.03.09

Trine Pertou Mach og verdenshistorien
13.03.09

FN støtter myte om skole-angreb
13.02.09

Proportioneret magtanvendelse
10.01.09

DIIS-kvalificeret
07.01.09

Meningsløs mellemøstanalyse
14.04.08

Den evindelige løgn
26.03.08

FN støtter Hamas' strategi
02.03.08

Et sjældent virkelig-hedsbillede fra Israel
07.09.07

Det legitime jødehad
14.08.07

Historisk revisionisme og arabisk ansvar
17.06.07

Palæstinensisk Kaos
05.02.07

Bryd tabuet om
palæstinensernes
"ret til tilbagevenden"
19.01.07

Våbenhvile på lånt tid
26.12.06

Morten Thing og det sort-hvide verdenssyn
22.08.06

Janne Teller i Fantasiland
19.08.06

Tragedien i Qana
31.07.06

Mediekrigen
26.07.06

Hizbollah må fjernes
23.07.06

DR promoverer ekstreme Israel-fjendtlige synspunkter
09.07.06

Nonformation: Jerichows berøringsangst
25.03.06

Arabiske løgne og demokratiske muslimer
16.02.06

Terror eller frihedskamp?
13.01.06

Mohammed-tegninger, myter og ytringsfrihed
12.01.06

Politikens dogmatiske balance
26.11.05

Iran-hykleri
31.10.05

Analyse:
Gaza, hvad nu?
15.08.05

Terror er terror – bare ikke i Politiken
11.08.05

Historieforfalskning i Politiken
03.08.05

Bushs ”løfter” er ikke selvmodsigende
08.06.05

Krasniksk mellemøstvrøvl
22.01.05

Grund til optimisme efter Arafat
24.11.04

FN støtter terror mod Israel
05.10.04

DRs sande, Israel-fjendtlige ansigt
02.10.04

Terror, et strategisk valg
26.09.04

Politikens fallit
03.09.04

Folkekirkens Nødhjælp - facts eller fidus?
19.07.04

Arafats terrorkrig 12.07.04

Hvorfor kaldes et hegn en mur?
07.07.04

Sikkerhedshegnet og farcen i Haag
26.06.04

Pundik i selvsving
08.06.04

Seidenfaden ud af busken
25.05.04

Arafat må afgive magten
21.05.04

Den går ikke, Naser Khader
19.05.04

Bush siger det bare ligeud
16.04.04

Pundik må afsættes
07.04.04

DR's manipulation – ingen israelsk massakre
02.02.04

Sikkerhedshegn,
ja tak!
21.01.04

En kamp om
demokrati og frihed
03.01.04

Myten om
resolution 242
29.10.03

Allan Sørensen, en saglig og seriøs journalist
04.09.03

Hvad siger Naser Khader egentlig?
14.03.03

Demokratiet er truslen 06.03.03

Løgneren fra DIIS 28.02.03

Kronik: Anti-israelsk propaganda i de danske medier
15.09.02

Tid til refleksion
30.09.02

Israelsk-palæstinensisk aftale nødvendig
15.09.02

 

 

 

Israel-Online, 18. maj 2018
Verden vil bedrages

"Fredelige" palæstinensiske demonstranter bryder gennem grænsehegnet fra Gaza til Israel, mens de svinger med kødknive og råber "Allahu Akbar!" og "Vi kommer for deres hjerter!", fredag 4. maj 2018. Se videoen fra Al-Jazeera på Twitter her.

Af Dan Harder

Dybest set ved alle jo godt hvad det drejer sig om. Hamas sender Gazas masser i stormløb mod den israelske grænse, der forsvares af den israelske hær, palæstinensere bliver skudt, de ønskede mediebilleder kommer i kassen, og vupti, hagler fordømmelserne ned over Israel. Hamas' mission er lykkedes takket være alle de nyttige idioter. Keine Hexerei!

Statsledere og menneskerettighedsgrupper over hele verden (med den amerikanske administration som væsentlig undtagelse) deltager i hykleriet, selvom langt de fleste udmærket kender sagens rette sammenhæng.

Lad os nu, efter den voldelige kulmination 14. maj, tage et kig på de hårde fakta.

Demonstrationerne blev oprindeligt planlagt af forskellige grupperinger i Gaza som en ikke-voldelig protest. Men den slags kan ikke foregå i Gaza uden Hamas' velsignelse, og terrorgruppen, som har magten i Gaza, overtog da også hurtigt kontrollen med aktionerne.

Selvom man fortsat promoverede protesterne som fredelige demonstrationer, stod det snart klart, at Hamas' plan var, under dække af folkemængden, at lade mindre grupper af militante løbe stormløb mod den israelske grænse og begå voldeligheder på den anden side.

På protesternes første dag, fredag den 30. marts, meldte den israelske hær om angreb på soldater med sten og molotow-cocktails, flere forsøg på at bryde igennem grænsen, bl.a. ved at placere bomber ved hegnet, samt enkelte skudepisoder.

16 palæstinensere blev dræbt under deres stormløb på grænsen. Heraf tilhørte 10, ifølge Israel, diverse terrorgrupper i Gaza. Hamas selv anerkendte offentligt, at i hvert fald fem af dem var medlemmer af organisationens militante fløj.

I de efterfølgende uger var demonstrationerne mindre, angrebene på grænsen færre og tabstallene lavere.

Mandag d. 14. maj - Israels uafhængighedsdag - blev så, ganske efter den Hamas-orkestrerede plan, kulminationen på otte ugers protester på grænsen mellem Gaza og Israel. Her meldte Hamas (i danske medier referet til som "Gazas sundhedsministerium") om 62 dræbte.

Israel vurderede, at mindst 24 af de dræbte var medlemmer af diverse terrorgrupper. En højtstående Hamas-leder satte dog tallet til 50 Hamas-medlemmer, mens terrorgruppen Islamisk Jihad anerkendte af have mistet tre, hvilket bringer det samlede antal op på 53 militante ud af de 62 dræbte.

Uanset statistikkens nøjagtighed tilbageviser tallene med al tydelighed myten om, at de dræbte skulle være fredelige demonstranter. Tværtimod er hovedparten militante medlemmer af diverse terrorgrupper, som har forsøgt at iværksætte angreb ind over grænsen til Israel i ly af de "folkelige" protester.

Det samme ses af de effekter, som den israelske hær har beslaglagt under optøjerne, eksempelvis fra otte Hamas-folk, der ved Gazas nordlige grænse til Israel åbnede ild mod israelske soldater. Alle otte blev dræbt i den efterfølgende ildkamp.


Våben og værktøj fundet på dræbte militante Hamas-medlemmer efter ildkamp med israelske elitesoldater,14. maj 2018.

Endelig kan man ifølge den israelske NGO Palestinian Media Watch henholde sig til flere palæstinensiske Facebook-sider, herunder en med navnet "The Great March of Return," der blev oprettet i marts måned og oplyser om aktiviteter i forbindelse med protesterne. Her opfordres demonstranterne til at medbringe knive og pistoler, som skal gemmes under tøjet med det formål at dræbe soldater eller "bosættere" eller kidnappe civile, hvis det lykkes at bryde gennem grænsehegnet (bemærk at man opfatter alle israelere som bosættere - der er ingen "bosættelser" i nærheden af Gaza).

Det er uklart om Hamas står bag Facebook-siderne, men det er åbenlyst, at organisationen støtter strategien. Hamas' øverste leder i Gaza, Yahya Sinwar, erklærede da også forud for protesternes planlagte klimaks den 14. maj en gennembrydning af grænsen som sit eksplicitte mål.

Mens Hamas overfor det internationale samfund forsøger at fastholde illusionen om den fredelige protest, der mødes med israelsk brutalitet, anser man det åbenbart for vigtigt overfor et arabisk publikum at afvise, at Hamas skulle have skiftet til en mere fredelig strategi. Ifølge NGO'en MEMRI, bekræftede endnu en højtstående Hamas-leder overfor tv-stationen Al-Jazeera den 13. maj - dagen før den voldelige kulmination - at præsentationen af Hamas' seneste strategi som "fredelig modstand" var et udtryk for et "terminologisk bedrag" til ære for medierne.

Og medierne, der rapporterer ukritisk fra Gazas Hamas-kontrollerede "sundhedsministerium," kolporterer som sædvanlig historien om børn, der bliver dræbt med koldt blod af Israel. Langt hovedparten af de dræbte var dog mænd i den våbenføre alder. Nogle enkelte af de dræbte var teenagere, som deltog i voldelighederne på linje med de voksne, mens særligt historien om en kun 8 måneder gammel babys død af tåregasindhalering blev promoveret som bevis på Israels ondskab.

Det er dog senere - som det ofte er tilfældet med den slags historier - kommet frem, at omtalte barn led af et eksisterende helbredsproblem, og selv Gazas "sundhedsministerium" kan nu alligevel ikke forklare babyens død. Uanset dødsårsag er det et godt spørgsmål, hvad et sygt spædbarn havde at gøre ved en voldelig protest.

Under alle omstændigheder er det helt tydeligt, at Hamas har fuld kontrol over protesterne, og derfor også er ansvarlig for dem. Skulle man være i tvivl, kan man blot iagttage med hvilken lethed organisationens ledelse valgte at indstille demonstrationerne. Det skete som med et knips med fingrene.

Da man ville have optøjer, opfordrede man palæstinenserne til at møde op og demonstrere. Man arrangerede endda gratis bustransport til formålet. Da Hamas så 15. maj havde fået nok, og ikke ønskede at eskalere situationen yderligere, udstedte man de modsatte ordrer og indstillede bustransporten, hvorefter både demonstrationerne og angrebene på grænsen døde ud.


Nedenfor: Video fra Al-Jazeera, fredag 4. maj 2018. Palæstinensiske demonstranter bryder gennem grænsehegnet fra Gaza til Israel, mens de svinger med kødknive og råber "Allahu Akbar!" og "Vi kommer for deres hjerter!"


Læs også: Journalister - spil nu ikke dummere end I er

Tilbage

 

Untitled Document