Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 
Untitled Document

Redaktørens
klumme:

Oversigt

Stop støtten til palæstinensisk terror!
20.05.16

Intifada af had
03.03.16

Sveriges udenomsretslige henrettelse
16.01.16

Arabisk vold i Jerusalem - før og nu
22.10.15

Absurd teater i Deadline
08.10.15

Palæstinensisk intolerance på Tempelbjerget
17.09.15

Yahya Hassans hjernevask
18.04.15

Arabisk antisemitisme
i Danmark
20.02.15

Margrete Auken kludrer rundt i fakta
15.09.14

Fred - Hvad skal
der til?
14.08.14

DIIS-kvalificeret II
29.07.14

Endnu en løgner fra DIIS
20.07.14

Apartheid-anklager
og hjernevaskede ungdomspolitikere
11.04.14

Leila Stockmarrs anti-zionisme
11.11.13

'Kampzonen' - Leila Stockmarrs hetz mod Israel
27.10.13

DR-journalister lyver om forhåndsbetingelser
02.08.13

Fredsforhandlinger nu!
16.05.13

Det palæstinensiske problem
22.04.13

Tag fat om nældens rod
15.03.13

Palæstinensisk antisemitisme
02.02.13

Trine Pertou Machs propaganda
23.01.13

Abbas og tostatsløsningen
05.11.12

Terror var palæstinensernes strategiske valg
20.07.12

Grass, Israel, Iran og atomvåben
13.04.12

Jerichows blinde øje: Palæstinenserne mangler også demokrati
27.08.11

Tostatsløsning er
mest i Israels interesse
10.06.11

Tre historie-revisionister
04.03.11

Ingen kritik af
egyptisk vold
18.02.11

Jerusalem for to folk
18.01.11

Tostatsløsning på palæstinensisk
28.11.10

Per Nyholms jødehad
27.11.10

Endnu en forvrøvlet Politiken-leder...
09.07.10

Seidenfadens selvmål
10.06.10

Ritzaus evindelige
løgne om Israel
26.12.09

Fred og bosættelser
24.12.09

Jerichows hjernevask
01.10.09

Louise Stigsgaards forkerte fokus
12.07.09

Et arabisk Palæstina for et jødisk Israel
03.06.09

Historielærere kan også lære noget
26.03.09

Per Nyholms hadefulde udfald mod Israel
19.03.09

Trine Pertou Mach og verdenshistorien
13.03.09

FN støtter myte om skole-angreb
13.02.09

Proportioneret magtanvendelse
10.01.09

DIIS-kvalificeret
07.01.09

Meningsløs mellemøstanalyse
14.04.08

Den evindelige løgn
26.03.08

FN støtter Hamas' strategi
02.03.08

Et sjældent virkelig-hedsbillede fra Israel
07.09.07

Det legitime jødehad
14.08.07

Historisk revisionisme og arabisk ansvar
17.06.07

Palæstinensisk Kaos
05.02.07

Bryd tabuet om
palæstinensernes
"ret til tilbagevenden"
19.01.07

Våbenhvile på lånt tid
26.12.06

Morten Thing og det sort-hvide verdenssyn
22.08.06

Janne Teller i Fantasiland
19.08.06

Tragedien i Qana
31.07.06

Mediekrigen
26.07.06

Hizbollah må fjernes
23.07.06

DR promoverer ekstreme Israel-fjendtlige synspunkter
09.07.06

Nonformation: Jerichows berøringsangst
25.03.06

Arabiske løgne og demokratiske muslimer
16.02.06

Terror eller frihedskamp?
13.01.06

Mohammed-tegninger, myter og ytringsfrihed
12.01.06

Dogmatisk balance
26.11.05

Iran-hykleri
31.10.05

Analyse:
Gaza, hvad nu?
15.08.05

Terror er terror – bare ikke i Politiken
11.08.05

Historieforfalskning i Politiken
03.08.05

Bushs ”løfter” er ikke selvmodsigende
08.06.05

Krasniksk mellemøstvrøvl
22.01.05

Grund til optimisme efter Arafat
24.11.04

FN støtter terror mod Israel
05.10.04

DRs sande, Israel-fjendtlige ansigt
02.10.04

Terror, et strategisk valg
26.09.04

Politikens fallit
03.09.04

Folkekirkens Nødhjælp - facts eller fidus?
19.07.04

Arafats terrorkrig 12.07.04

Hvorfor kaldes et hegn en mur?
07.07.04

Sikkerhedshegnet og farcen i Haag
26.06.04

Pundik i selvsving
08.06.04

Seidenfaden ud af busken
25.05.04

Arafat må afgive magten
21.05.04

Den går ikke, Naser Khader
19.05.04

Bush siger det bare ligeud
16.04.04

Pundik må afsættes
07.04.04

DR's manipulation – ingen israelsk massakre
02.02.04

Sikkerhedshegn,
ja tak!
21.01.04

En kamp om
demokrati og frihed
03.01.04

Myten om
resolution 242
29.10.03

Allan Sørensen, en saglig og seriøs journalist
04.09.03

Hvad siger Naser Khader egentlig?
14.03.03

Demokratiet er truslen 06.03.03

Løgneren fra DIIS 28.02.03

Kronik: Anti-israelsk propaganda i de danske medier
15.09.02

Tid til refleksion
30.09.02

Israelsk-palæstinensisk aftale nødvendig
15.09.02

 

 

 

Israel-Online, 26. november 2005
Politikens dogmatiske balancegang

Af Dan Harder

Hvad gør man, når dén mellemøstlige politiker man i årevis har brugt allermest spalteplads på at hænge ud som ondskaben selv, pludselig repræsenterer den moderate og fredssøgende midte i israelsk politik?

Man forsøger at holde balancen, ved på den ene side at holde fast i de gamle dogmer, og samtidig forholde sig til den aktuelle virkelighed. Problemet er bare at man med den strategi let kommer ud i nogle voldsomme selvmodsigelser.

Det kan dårligt blive tydeligere, end i Politikens leder d. 22. november 2005 om stiftelsen af Sharons nye israelske center-parti. Lederen afslører med al tydelighed hvilket hjørne af dogmatisk tænkning, Politikens redaktionelle ledelse har malet sig op i.

Indledningsvis fastslår lederen at "Sharons nye 'midterparti' [ikke kan] undgå at få en beroligende, kompromissøgende effekt på israelsk politik". Og længere nede siges det at "Ariel Sharon i dag personificerer midten i israelsk politik."

Det sidste betegnes dog umiddelbart efter som "absurd". Det skyldes nemlig ifølge Politiken ikke "at Sharon har flyttet sig i de senere år, men snarere, at terrorbalancen har tippet Israel til højre."

Sharon er altså stadig ondskaben selv, det er blot de israelske vælgere, der med eller uden god grund – det kommer lidt an på, hvad man lægger i den noget abstrakte betegnelse "terrorbalancen" – har flyttet sig så meget til højre, at Sharon nu ser ud til at stå i midten.

At Sharon har ændret politisk holdning, er dog ellers for resten af verden et uomtvisteligt faktum. De bedste eksempler er hans villighed til at opgive de bosættelser i det historiske Israel, som han selv har været med til at grundlægge, samt erkendelsen af, at Israel ikke for evigt vil kunne regere over de besatte områders millioner af palæstinensiske indbyggere.

For at kunne ignorere den virkelighed, kræves en god portion dogmatisk blindhed, men dog ikke mere end Politiken kan mønstre. Sharon er fortsat, som han beskrives i lederen, en "brutal hardliner", hvis strategi "bygger på ensidighed og militær overmagt."

Men for ligesom at illustrere, at Sharon ikke længere er den allerondeste af de onde, har Politiken inddelt de tidligere israelske "høge" i to nye kategorier med to nye betegnelser opfundet til formålet: "angrebshøge" og "forsvarshøge". Sharon er nu altså en "forsvarshøg."

Politiken lægger ikke skjul på at man stadig ville foretrække en sejr for det israelske Arbejderparti ved næste valg, men slutter alligevel sin leder af med en selvmodsigende salut til støtte for den israelske premierminister, der lige pludselig betegnes som "moderat":

"Forhåbentlig vil det dog lykkes for Sharon denne gang. Israel har brug for, at alle moderate kræfter søger sammen og derigennem giver den videre fredsproces det bredest mulige folkelige mandat."

Ak ja, det er svært at være dogmatiker, men så længe de brutale hardliner-forsvarshøge samtidig er moderate og midtsøgende, skal det nok gå.


Tilbage

 

Untitled Document