Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 
Untitled Document

Redaktørens
klumme:

Oversigt

DR sammenligner Israel med Nazi-tyskland
09.08.17

Gryende bekymring om selvstyrets (og vores) terrorstøtte
17.07.17

Stop støtten til palæstinensisk terror!
20.05.16

Intifada af had
03.03.16

Sveriges udenomsretslige henrettelse
16.01.16

Arabisk vold i Jerusalem - før og nu
22.10.15

Absurd teater i Deadline
08.10.15

Palæstinensisk intolerance på Tempelbjerget
17.09.15

Yahya Hassans hjernevask
18.04.15

Arabisk antisemitisme
i Danmark
20.02.15

Margrete Auken kludrer rundt i fakta
15.09.14

Fred - Hvad skal
der til?
14.08.14

DIIS-kvalificeret II
29.07.14

Endnu en løgner fra DIIS
20.07.14

Apartheid-anklager
og hjernevaskede ungdomspolitikere
11.04.14

Leila Stockmarrs anti-zionisme
11.11.13

'Kampzonen' - Leila Stockmarrs hetz mod Israel
27.10.13

DR-journalister lyver om forhånds-betingelser
02.08.13

Fredsforhandlinger nu!
16.05.13

Det palæstinensiske problem
22.04.13

Tag fat om nældens rod
15.03.13

Palæstinensisk antisemitisme
02.02.13

Trine Pertou Machs propaganda
23.01.13

Abbas og tostatsløsningen
05.11.12

Terror var palæstinensernes strategiske valg
20.07.12

Grass, Israel, Iran og atomvåben
13.04.12

Jerichows blinde øje: Palæstinenserne mangler også demokrati
27.08.11

Tostatsløsning er
mest i Israels interesse
10.06.11

Tre historie-revisionister
04.03.11

Ingen kritik af
egyptisk vold
18.02.11

Jerusalem for to folk
18.01.11

Tostatsløsning på palæstinensisk
28.11.10

Per Nyholms jødehad
27.11.10

Endnu en forvrøvlet Politiken-leder...
09.07.10

Seidenfadens selvmål
10.06.10

Ritzaus evindelige
løgne om Israel
26.12.09

Fred og bosættelser
24.12.09

Jerichows hjernevask
01.10.09

Louise Stigsgaards forkerte fokus
12.07.09

Et arabisk Palæstina for et jødisk Israel
03.06.09

Historielærere kan også lære noget
26.03.09

Per Nyholms hadefulde udfald mod Israel
19.03.09

Trine Pertou Mach og verdenshistorien
13.03.09

FN støtter myte om skole-angreb
13.02.09

Proportioneret magtanvendelse
10.01.09

DIIS-kvalificeret
07.01.09

Meningsløs mellemøstanalyse
14.04.08

Den evindelige løgn
26.03.08

FN støtter Hamas' strategi
02.03.08

Et sjældent virkelig-hedsbillede fra Israel
07.09.07

Det legitime jødehad
14.08.07

Historisk revisionisme og arabisk ansvar
17.06.07

Palæstinensisk Kaos
05.02.07

Bryd tabuet om
palæstinensernes
"ret til tilbagevenden"
19.01.07

Våbenhvile på lånt tid
26.12.06

Morten Thing og det sort-hvide verdenssyn
22.08.06

Janne Teller i Fantasiland
19.08.06

Tragedien i Qana
31.07.06

Mediekrigen
26.07.06

Hizbollah må fjernes
23.07.06

DR promoverer ekstreme Israel-fjendtlige synspunkter
09.07.06

Nonformation: Jerichows berøringsangst
25.03.06

Arabiske løgne og demokratiske muslimer
16.02.06

Terror eller frihedskamp?
13.01.06

Mohammed-tegninger, myter og ytringsfrihed
12.01.06

Politikens dogmatiske balance
26.11.05

Iran-hykleri
31.10.05

Analyse:
Gaza, hvad nu?
15.08.05

Terror er terror – bare ikke i Politiken
11.08.05

Historieforfalskning i Politiken
03.08.05

Bushs ”løfter” er ikke selvmodsigende
08.06.05

Krasniksk mellemøstvrøvl
22.01.05

Grund til optimisme efter Arafat
24.11.04

FN støtter terror mod Israel
05.10.04

DRs sande, Israel-fjendtlige ansigt
02.10.04

Terror, et strategisk valg
26.09.04

Politikens fallit
03.09.04

Folkekirkens Nødhjælp - facts eller fidus?
19.07.04

Arafats terrorkrig 12.07.04

Hvorfor kaldes et hegn en mur?
07.07.04

Sikkerhedshegnet og farcen i Haag
26.06.04

Pundik i selvsving
08.06.04

Seidenfaden ud af busken
25.05.04

Arafat må afgive magten
21.05.04

Den går ikke, Naser Khader
19.05.04

Bush siger det bare ligeud
16.04.04

Pundik må afsættes
07.04.04

DR's manipulation – ingen israelsk massakre
02.02.04

Sikkerhedshegn,
ja tak!
21.01.04

En kamp om
demokrati og frihed
03.01.04

Myten om
resolution 242
29.10.03

Allan Sørensen, en saglig og seriøs journalist
04.09.03

Hvad siger Naser Khader egentlig?
14.03.03

Demokratiet er truslen 06.03.03

Løgneren fra DIIS 28.02.03

Kronik: Anti-israelsk propaganda i de danske medier
15.09.02

Tid til refleksion
30.09.02

Israelsk-palæstinensisk aftale nødvendig
15.09.02

 

 

 

Israel-Online, 9. juli 2010
Endnu en forvrøvlet Politiken-leder...

Af Dan Harder

De ledende artikler i Politiken vedrørende den israelsk-arabiske konflikt bliver mere og mere forvrøvlede. At Politiken er besat af bosættelsernes og den israelske regerings ansvar for den fastlåste fredsproces, er der intet nyt i. Men i lederen (8/7) går Anders Jerichow langt videre.

Jerichow beklager, "at man, 18 år efter at Israel og palæsti-nenserne kom på officiel talefod, skal være taknemmelig for, at de - måske - vil forhandle igen", at "det kræver amerikansk pres at få Israel til at indstille sit bosættelsesbyggeri" og at "det kræver forhandlinger overhovedet at få nye fredsforhandlinger i gang."

Han kritiserer altså de israelske bosættelser, men nævner ikke, at det alene er palæstinenserne, der nægter at genoptage de direkte forhandlinger med Israel, som i sidste ende også vil kunne løse problemet med bosættelserne.

Han beskriver det seneste møde mellem USAs præsident, Barack Obama, og Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, som "at de [Obama og Netanyahu] - måske - er enige om nye forhandlinger." Men det giver jo ingen mening, når det er det palæstinensiske selvstyres formand, Mahmoud Abbas, der ikke vil forhandle.

Jerichow mener ikke, at Mahmoud Abbas har grund til at "klappe i hænderne for det nye tilbud om fredsforhandlinger. Han [Abbas] mangler at se, at Israel handler i overensstemmelse med sine løfter og begynder at afvikle sin besættelse og sin indespærring af palæstinenserne i Gaza."

Det er underligt, at Jerichow skriver, at tilbuddet om fredsforhandlinger skulle være nyt, da Israel hele tiden har være indstillet på direkte forhandlinger. Hvilke løfter det er, Jerichow mener, Israel skal holde er også uklart. Under alle omstændigheder er der ingen, der som palæstinenserne har forsømt at holde sine løfter.

Et meget tydeligt eksempel herpå er selvstyrets vedvarende anti-israelske og anti-semitiske propaganda, hvormed den palæstinensiske befolkning dagligt hjernevaskes til ikke at acceptere Israels eksistens, samt til at afvise både det jødiske folks historie og rettigheder i denne del af verden.

Det er også bemærkelsesværdigt, at Jerichow angiver året 1992 som det tidspunkt, hvor "Israel valgte at søge fred med palæstinenserne", da det let kan dokumenteres, at Israel lige siden sin oprettelse har givet udtryk for et ønske om fred med alle sine arabiske naboer - et ønske der endda indgår i Israels uafhængighedsærklæring, som den blev oplæst af landets første premierminister, David Ben Gurion.

Det var netop omvendt araberne - og ikke mindst palæstinenserne - der var mange år om at tilkendegive et ønske om fred med Israel, et ønske, der den dag i dag er en anelse utroværdigt, set i lyset af, hvad de officielle palæstinensiske medier har at sige om sagen.

Til slut forlanger Jerichow, at Netanyahu må "udskifte sin centrum-højre-koalition med mindst en centrum- eller en centrum-venstre-, hvis han endelig vil gå op imod bosætterne." Endnu en gang vrøvl.

For det første har Israel allerede en højre-venstre-koalition, hvor partiet Kadima, der udgør den politiske midte, mangler.

For det andet kan Netanyahu ikke skabe en centrum-venstre-regering, da han selv leder et parti til højre for midten.

For det tredje lykkedes det Netanyahus forgænger, Ariel Sharon, at sætte sig op mod bosætterbevægelsen, da han gennemførte tilbagetrækningen fra Gaza med tvangsfjernelsen af 8000 jødiske bosættere. Historisk har det faktisk været lettere for israelske højreregeringer at slutte fred med Israels arabiske naboer, end for arbejderpartiet (der i øvrigt p.t. indgår i Netanyahus regering).

Hvis det endelig skulle lykkes Netanyahu at få Mahmoud Abbas til forhandlingsbordet, og hvis det skulle lykkes de to at nå til enighed om vilkårene for en fremtidig fred, er der ingen tvivl om, at den nuværende regering sammen med Israels største parti, midtertpartiet Kadima under Tzipi Livnis ledelse, vil kunne samle et flertal for en godkendelse af en sådan fredsaftale.

Konklusionen på Jerichows rodede kommentar - at "Mellemøsten igen venter på amerikansk initiativ, vilje og nytænkning," er tilsvarende meningsløs.

Det, vi alle venter på, er, at palæstinenserne bliver klar til at betale prisen for deres kommende palæstinensiske stat: anerkendelse af det jødiske folks ret til deres egen stat, Israel.


Tilbage

 

Untitled Document