Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 
Untitled Document

Redaktørens
klumme:

Oversigt

Fred med UAE og Bahrain: En sejr for Israel, et nederlag for Politiken
16. september 2020

Palæstinensernes forspildte chancer
7. juli 2020

Venstreorienteret antisemitisme
9. februar 2020

Golan
26. marts 2019

Jøde(stats)had
3. marts 2019

Terror-hyldest på Facebook
19. februar 2019

Mellemfolkeligt Samvirke imod Israel - og sandheden
29. oktober 2018

Mogens Lykketoft er en anti-israelsk løgner
5. oktober 2018

DR 'Orientering' nedtoner Corbyns amtisemitisme
24. september 2018

Verden vil bedrages
18. maj 2018

Journalister - spil nu ikke dummere end I er
1. april 2018

Hanne Foighels historieforfalskning
16.11.2017

DR sammenligner Israel med Nazi-tyskland
09.08.2017

Gryende bekymring om selvstyrets (og vores) terrorstøtte
17.07.2017

Stop støtten til palæstinensisk terror!
20.05.2016

Intifada af had
03.03.2016

Sveriges udenomretslige henrettelse
16.01.2016

Arabisk vold i Jerusalem - før og nu
22.10.2015

Absurd teater i Deadline
08.10.2015

Palæstinensisk intolerance på Tempelbjerget
17.09.2015

Yahya Hassans hjernevask
18.04.2015

Arabisk antisemitisme
i Danmark
20.02.2015

Margrete Auken kludrer rundt i fakta
15.09.2014

Fred - Hvad skal
der til?
14.08.2014

DIIS-kvalificeret II
29.07.2014

Endnu en løgner fra DIIS
20.07.2014

Apartheid-anklager
og hjernevaskede ungdomspolitikere
11.04.2014

Leila Stockmarrs anti-zionisme
11.11.2013

'Kampzonen' - Leila Stockmarrs hetz mod Israel
27.10.2013

DR-journalister lyver om forhånds-betingelser
02.08.2013

Fredsforhandlinger nu!
16.05.2013

Det palæstinensiske problem
22.04.2013

Tag fat om nældens rod
15.03.2013

Palæstinensisk antisemitisme
02.02.2013

Trine Pertou Machs propaganda
23.01.2013

Abbas og tostatsløsningen
05.11.2012

Terror var palæstinensernes strategiske valg
20.07.2012

Grass, Israel, Iran og atomvåben
13.04.2012

Jerichows blinde øje: Palæstinenserne mangler også demokrati
27.08.2011

Tostatsløsning er
mest i Israels interesse
10.06.2011

Tre historie-revisionister
04.03.2011

Ingen kritik af
egyptisk vold
18.02.2011

Jerusalem for to folk
18.01.2011

Tostatsløsning på palæstinensisk
28.11.2010

Per Nyholms jødehad
27.11.2010

Endnu en forvrøvlet Politiken-leder...
09.07.2010

Seidenfadens selvmål
10.06.2010

Ritzaus evindelige
løgne om Israel
26.12.2009

Fred og bosættelser
24.12.2009

Jerichows hjernevask
01.10.2009

Louise Stigsgaards forkerte fokus
12.07.2009

Et arabisk Palæstina for et jødisk Israel
03.06.2009

Historielærere kan også lære noget
26.03.2009

Per Nyholms hadefulde udfald mod Israel
19.03.2009

Trine Pertou Mach og verdenshistorien
13.03.2009

FN støtter myte om skole-angreb
13.02.2009

Proportioneret magtanvendelse
10.01.2009

DIIS-kvalificeret
07.01.2009

Meningsløs mellemøstanalyse
14.04.2008

Den evindelige løgn
26.03.2008

FN støtter Hamas' strategi
02.03.2008

Et sjældent virkelig-hedsbillede fra Israel
07.09.2007

Det legitime jødehad
14.08.2007

Historisk revisionisme og arabisk ansvar
17.06.2007

Palæstinensisk Kaos
05.02.2007

Bryd tabuet om
palæstinensernes
"ret til tilbagevenden"
19.01.2007

Våbenhvile på lånt tid
26.12.2006

Morten Thing og det sort-hvide verdenssyn
22.08.2006

Janne Teller i Fantasiland
19.08.2006

Tragedien i Qana
31.07.2006

Mediekrigen
26.07.2006

Hizbollah må fjernes
23.07.2006

DR promoverer ekstreme Israel-fjendtlige synspunkter
09.07.2006

Nonformation: Jerichows berøringsangst
25.03.2006

Arabiske løgne og demokratiske muslimer
16.02.2006

Terror eller frihedskamp?
13.01.2006

Mohammed-tegninger, myter og ytringsfrihed
12.01.2006

Politikens dogmatiske balance
26.11.2005

Iran-hykleri
31.10.2005

Analyse:
Gaza, hvad nu?
15.08.2005

Terror er terror – bare ikke i Politiken
11.08.2005

Historieforfalskning i Politiken
03.08.2005

Bushs ”løfter” er ikke selvmodsigende
08.06.2005

Krasniksk mellemøstvrøvl
22.01.2005

Grund til optimisme efter Arafat
24.11.2004

FN støtter terror mod Israel
05.10.2004

DRs sande, Israel-fjendtlige ansigt
02.10.2004

Terror, et strategisk valg
26.09.2004

Politikens fallit
03.09.2004

Folkekirkens Nødhjælp - facts eller fidus?
19.07.2004

Arafats terrorkrig 12.07.2004

Hvorfor kaldes et hegn en mur?
07.07.2004

Sikkerhedshegnet og farcen i Haag
26.06.2004

Pundik i selvsving
08.06.2004

Seidenfaden ud af busken
25.05.2004

Arafat må afgive magten
21.05.2004

Den går ikke, Naser Khader
19.05.2004

Bush siger det bare ligeud
16.04.2004

Pundik må afsættes
07.04.2004

DR's manipulation – ingen israelsk massakre
02.02.2004

Sikkerhedshegn,
ja tak!
21.01.2004

En kamp om
demokrati og frihed
03.01.2004

Myten om
resolution 242
29.10.2003

Allan Sørensen, en saglig og seriøs journalist
04.09.2003

Hvad siger Naser Khader egentlig?
14.03.2003

Demokratiet er truslen 06.03.2003

Løgneren fra DIIS 28.02.2003

Kronik: Anti-israelsk propaganda i de danske medier
15.09.2002

Tid til refleksion
30.09.2002

Israelsk-palæstinensisk aftale nødvendig
15.09.2002

 

 

 

Israel-Online, 7. juli 2020
Palæstinensernes forspildte chancer

Af Dan Harder

Den israelske udenrigsminister, Abba Eban, bemærkede efter Seksdageskrigens afslutning i 1967, at det var den første krig i verdenshistorien, hvor "vinderen opfordrede til fred, mens taberen krævede ubetinget overgivelse."

Det er dog en sandhed med modifikationer. For de palæstinensiske arabere har nu gennem 100 år forsøgt at løse deres politiske uoverensstemmelse med jøderne gennem vold, og selvom de bliver ved med at tabe, insisterer de stadig på, at der ikke er plads til en jødisk stat.

Det kan man få bekræftet ved at lytte til den propaganda, som både Hamas i Gaza og selvstyret i Ramallah til stadighed udsætter sin befolkning for. At selvstyret, siden Yassir Arafat afviste Bill Clintons og Ehud Baraks fredsforslag i 2000, systematisk har undslået sig at forhandle fred med Israel, understøtter samme konklusion.

Ser man på historien, er billedet da også entydigt. Hver gang de palæstinensiske arabere er blevet tilbudt deres egen stat, har man afvist med samme argumenter. Man vil have hele området. Der er ikke plads til en jødisk stat.

I 1937 sagde man nej til 80 procent af området, og svarede med intensiveret terror.

I 1947 afviste man FN's nogenlunde ligelige delingsplan, og allierede sig med fem arabiske nabolandes fremrykkende hære.

I tiden 1948-1967, hvor både Gaza og Vestbredden var på arabiske hænder, var der ingen interesse i at oprette en palæstinensisk stat i de områder, kun vedvarende terrorangreb ind over grænsen til Israel.

I 2000 takkede Arafat nej til en stat omfattende Gaza og næsten hele Vestbredden med Østjerusalem som palæstinensisk hovedstad, og deltog herefter i en hidtil uset brutal terrorkampagne, som kostede omkring 1000 israelske civile livet.

Udover systematisk at afvise alle fredsinitiativer har palæstinenserne også tradition for først at ville forholde sig til løsningsforslag, når de for længst er taget af bordet og erstattet af nye - fra palæstinensernes synspunkt - ringere forslag.

Efter i 2008 at have ignoreret et fredsforslag fra Israels premierminister Ehud Olmert, som i hovedtræk svarede til Clintons og Baraks fra 2000, begræd Mahmoud Abbas i 2011, at palæstinenserne afviste FN's delingsplan fra 1947.

Og senest forleden, under hårdt pres fra Donald Trumps nye fredsplan, som afsætter blot 70% af Vestbredden til en palæstinensisk stat (uden Østjerusalem som hovedstad), erklærede Abbas sig nu pludselig villig til forhandling. Dog ikke med udgangspunkt i Trumps forslag, men derimod i den dialog, han selv trak sig fra i 2014.

Historien gentager sig uendeligt. Hver gang de afviser et fredsforslag, bliver det næste ringere. Palæstinenserne, for nu at citere Abba Eban endnu engang, "forspilder aldrig en chance for at forspilde en chance."

Måske skulle de en dag bare tage og slå til.


Indlægget blev afvist af Jyllands-Posten.


Tilbage

 

Untitled Document