Israel-Online, 4. marts
2011
Tre historierevisionister
Af Dan Harder
Tre tidligere udenrigsministre, Uffe Ellemann-Jensen,
Niels Helveg Petersen og Mogens Lykketoft, vender i
en kronik
i Berlingske 1. marts 2011 årsagssammenhængen
for den arabisk-israelske konflikt 180 grader på
hovedet, når de ytrer ønske om "at
fjerne konfliktens hovedårsag, nemlig den israelske
modstand mod at arbejde for en palæstinensisk
stat."
Konfliktens hovedårsag! Det udsagn er enten udtryk
for ekstrem uvidenhed eller bevidst historisk revisionisme.
Det forholder sig præcis modsat. Mens konflikten
har mange facetter, er dens hovedårsag lige netop
palæstinensernes modvilje imod at anerkende
en jødisk stat.
Den historiske dokumentation er klokkeklar.
I 1920'erne afviste de palæstinensiske arabere
(før de kom til at hedde "palæstinensere")
en
magtdeling med jøderne.
I 1937 afviste de en opdeling
af landet i en arabisk del på 80% og en jødisk
på 20%.
I 1947 afviste de FNs
beslutning om en deling i to omtrent lige store
dele, hvorefter de sammen med Israels øvrige
arabiske naboer indledte en krig, der skulle afgøre
sagen.
Mellem
1949 og 1967 talte ingen arabiske ledere om at oprette
en palæstnensisk stat. Vestbredden var annekteret
af Jordan, og fokus var stadig på at ødelægge
den jødiske stat.
Efter endnu et mislykket forsøg på at
komme Israel til livs i 1967 vedtog den samlede
arabiske verden en erklæring imod anerkendelse,
fred og forhandlinger med Israel.
I 2000 afsluttedes knap 10 års forhandlinger
mellem Israel og PLO ved at palæstinenserne
forlod forhandlingsbordet efter at have afvist et
amerikansk-israelsk fredsforslag, der indebar oprettelsen
af en palæstinensisk stat.
Efter en fejlslagen terrorkrig mod israelske civile
i det forgangne årti, nægter palæstinenserne
nu igen at forhandle med Israel om oprettelsen af en
palæstinensisk stat, selvom der i Israel er massiv
folkelig opbakning til en tostatsløsning.
Årsagen er den samme som altid: man vil gerne
have en palæstinensisk stat, men ikke hvis prisen
er anerkendelse af den jødiske.
De tre tidligere udenrigsministre ønsker at
anerkende et Palæstina indenfor grænserne
(våbenhvilelinierne) fra før 1967. Om de
er klar over, at bla. Grædemuren og det jødiske
kvarter i Jerusalems gamle bydel derved ville blive
palæstinensisk, er usikkert.
Men selvom idéen på forhånd er dødfødt,
er synspunktet legitimt.
At vende både den historiske og aktuelle sandhed
på hovedet er derimod uacceptabelt. Ikke mindst
for tre mennesker, der, på grund af deres baggrund,
bestemt burde vide bedre.
Indlægget blev afvist af Berlingske
23. marts 2011.
Tilbage
|