Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 

Untitled Document

Redaktørens
klumme:

Oversigt

Stop støtten til palæstinensisk terror!
20.05.16

Intifada af had
03.03.16

Sveriges udenomsretslige henrettelse
16.01.16

Arabisk vold i Jerusalem - før og nu
22.10.15

Absurd teater i Deadline
08.10.15

Palæstinensisk intolerance på Tempelbjerget
17.09.15

Yahya Hassans hjernevask
18.04.15

Arabisk antisemitisme
i Danmark
20.02.15

Margrete Auken kludrer rundt i fakta
15.09.14

Fred - Hvad skal
der til?
14.08.14

DIIS-kvalificeret II
29.07.14

Endnu en løgner fra DIIS
20.07.14

Apartheid-anklager
og hjernevaskede ungdomspolitikere
11.04.14

Leila Stockmarrs anti-zionisme
11.11.13

'Kampzonen' - Leila Stockmarrs hetz mod Israel
27.10.13

DR-journalister lyver om forhåndsbetingelser
02.08.13

Fredsforhandlinger nu!
16.05.13

Det palæstinensiske problem
22.04.13

Tag fat om nældens rod
15.03.13

Palæstinensisk antisemitisme
02.02.13

Trine Pertou Machs propaganda
23.01.13

Abbas og tostatsløsningen
05.11.12

Terror var palæstinensernes strategiske valg
20.07.12

Grass, Israel, Iran og atomvåben
13.04.12

Jerichows blinde øje: Palæstinenserne mangler også demokrati
27.08.11

Tostatsløsning er
mest i Israels interesse
10.06.11

Tre historie-revisionister
04.03.11

Ingen kritik af
egyptisk vold
18.02.11

Jerusalem for to folk
18.01.11

Tostatsløsning på palæstinensisk
28.11.10

Per Nyholms jødehad
27.11.10

Endnu en forvrøvlet Politiken-leder...
09.07.10

Seidenfadens selvmål
10.06.10

Ritzaus evindelige
løgne om Israel
26.12.09

Fred og bosættelser
24.12.09

Jerichows hjernevask
01.10.09

Louise Stigsgaards forkerte fokus
12.07.09

Et arabisk Palæstina for et jødisk Israel
03.06.09

Historielærere kan også lære noget
26.03.09

Per Nyholms hadefulde udfald mod Israel
19.03.09

Trine Pertou Mach og verdenshistorien
13.03.09

FN støtter myte om skole-angreb
13.02.09

Proportioneret magtanvendelse
10.01.09

DIIS-kvalificeret
07.01.09

Meningsløs mellemøstanalyse
14.04.08

Den evindelige løgn
26.03.08

FN støtter Hamas' strategi
02.03.08

Et sjældent virkelig-hedsbillede fra Israel
07.09.07

Det legitime jødehad
14.08.07

Historisk revisionisme og arabisk ansvar
17.06.07

Palæstinensisk Kaos
05.02.07

Bryd tabuet om
palæstinensernes
"ret til tilbagevenden"
19.01.07

Våbenhvile på lånt tid
26.12.06

Morten Thing og det sort-hvide verdenssyn
22.08.06

Janne Teller i Fantasiland
19.08.06

Tragedien i Qana
31.07.06

Mediekrigen
26.07.06

Hizbollah må fjernes
23.07.06

DR promoverer ekstreme Israel-fjendtlige synspunkter
09.07.06

Nonformation: Jerichows berøringsangst
25.03.06

Arabiske løgne og demokratiske muslimer
16.02.06

Terror eller frihedskamp?
13.01.06

Mohammed-tegninger, myter og ytringsfrihed
12.01.06

Dogmatisk balance
26.11.05

Iran-hykleri
31.10.05

Analyse:
Gaza, hvad nu?
15.08.05

Terror er terror – bare ikke i Politiken
11.08.05

Historieforfalskning i Politiken
03.08.05

Bushs ”løfter” er ikke selvmodsigende
08.06.05

Krasniksk mellemøstvrøvl
22.01.05

Grund til optimisme efter Arafat
24.11.04

FN støtter terror mod Israel
05.10.04

DRs sande, Israel-fjendtlige ansigt
02.10.04

Terror, et strategisk valg
26.09.04

Politikens fallit
03.09.04

Folkekirkens Nødhjælp - facts eller fidus?
19.07.04

Arafats terrorkrig 12.07.04

Hvorfor kaldes et hegn en mur?
07.07.04

Sikkerhedshegnet og farcen i Haag
26.06.04

Pundik i selvsving
08.06.04

Seidenfaden ud af busken
25.05.04

Arafat må afgive magten
21.05.04

Den går ikke, Naser Khader
19.05.04

Bush siger det bare ligeud
16.04.04

Pundik må afsættes
07.04.04

DR's manipulation – ingen israelsk massakre
02.02.04

Sikkerhedshegn,
ja tak!
21.01.04

En kamp om
demokrati og frihed
03.01.04

Myten om
resolution 242
29.10.03

Allan Sørensen, en saglig og seriøs journalist
04.09.03

Hvad siger Naser Khader egentlig?
14.03.03

Demokratiet er truslen 06.03.03

Løgneren fra DIIS 28.02.03

Kronik: Anti-israelsk propaganda i de danske medier
15.09.02

Tid til refleksion
30.09.02

Israelsk-palæstinensisk aftale nødvendig
15.09.02

 

 

 

Israel-Online, 19. maj, 2004
Den går ikke, Naser Khader

Af Dan Harder

I et svar til Jann Sjursen og Henrik Sass Larsen i Berlingske Tidende lægger Naser Khader (18/5), ikke overraskende, skylden for den fastlåste fredsproces på Israel. Men hans "analyse" bygger på to fundamentale misforståelser.

Den ene er, at Israel "har besat et andet land. Slet og ret – hverken mere eller mindre", for nu at bruge hans egne ord. Der har imidlertid aldrig eksisteret et "andet land" i de områder, der udgør Gaza og Vestbredden. Områderne blev erobret fra henholdsvis Egypten og Jordan i en krig, der havde til formål at udrydde den jødiske nation.

Et flertal af israelere er helt vilde for at overlade størstedelen af områderne til oprettelsen af en ny palæstinensisk stat, hvilket den palæstinensiske diktator, Yasser Arafat, som Jann Sjursen ganske rigtigt skriver, har sagt nej tak til. Besættelsen er altså ikke årsagen til konflikten, men et symptom på manglende palæstinenesisk vilje til at leve i fred side om side med Israel.

Den anden "misforståelse" er, at der findes en defineret grænse, hvortil Israel har pligt til at trække sig. Den "grænsedragning" fra 1967 som Khader refererer til, er i realiteten våbenhvilelinien som adskildte de stridende parter efter arabernes første forsøg på at ødelægge den jødiske stat, altså fra 1949 til 1967. Den har aldrig udgjort en endelig grænse, og de FN-resolutioner, Naser Khader henviser til, indeholder ikke noget krav om, at Israel ensidigt skal trække sig tilbage til "den grønne linie," som våbenhvilelinien kaldes.

Tværtimod kalder både FN-resolutioner og internationale aftaler (Oslo-aftalerne så vel som "Køreplanen for Fred") på israelsk tilbagetrækning til en ny forhandlet grænse, der bl.a. tager hensyn til Israels sikkerhedsbehov, til gengæld for arabisk fred med Israel.

Palæstinenserne er i øjeblikket, med Arafats velsignelse, optaget af en omfattende terrorkrig mod israelske civile, hvorfor de ikke kan siges at have opfyldt kravet til dem om at slutte fred med Israel. Israel har ingen pligt til at trække sig tilbage fra så meget som en tomme land, sålænge palæstinenserne ikke kan eller vil garantere, at Israel ikke igen bliver angrebet.

Alt dette fortæller jeg ikke for Naser Khaders skyld, for jeg er sikker på, han allerede ved det. Hans indlæg er en del af en systematisk kampagne af misinformation, der har til formål at fremstille det demokratiske, fredshungrende Israel som aggressor, og Arafat og hans korrupte Palæstinensiske Selvstyre som den forfulgte uskyldighed.

Da det kom til stykket, var Arafat og hans kumpaner tydeligvis ikke parate til at opgive drømmen om ødelæggelsen af den jødiske stat, og det er årsagen til den nuværende ulykkelige situation. Naser Khader prøver ganske enkelt at føre læserne bag lyset.


Tilbage

 

 

 

Untitled Document