Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 
Untitled Document

Redaktørens
klumme:

Oversigt

Stop støtten til palæstinensisk terror!
20.05.16

Intifada af had
03.03.16

Sveriges udenomsretslige henrettelse
16.01.16

Arabisk vold i Jerusalem - før og nu
22.10.15

Absurd teater i Deadline
08.10.15

Palæstinensisk intolerance på Tempelbjerget
17.09.15

Yahya Hassans hjernevask
18.04.15

Arabisk antisemitisme
i Danmark
20.02.15

Margrete Auken kludrer rundt i fakta
15.09.14

Fred - Hvad skal
der til?
14.08.14

DIIS-kvalificeret II
29.07.14

Endnu en løgner fra DIIS
20.07.14

Apartheid-anklager
og hjernevaskede ungdomspolitikere
11.04.14

Leila Stockmarrs anti-zionisme
11.11.13

'Kampzonen' - Leila Stockmarrs hetz mod Israel
27.10.13

DR-journalister lyver om forhåndsbetingelser
02.08.13

Fredsforhandlinger nu!
16.05.13

Det palæstinensiske problem
22.04.13

Tag fat om nældens rod
15.03.13

Palæstinensisk antisemitisme
02.02.13

Trine Pertou Machs propaganda
23.01.13

Abbas og tostatsløsningen
05.11.12

Terror var palæstinensernes strategiske valg
20.07.12

Grass, Israel, Iran og atomvåben
13.04.12

Jerichows blinde øje: Palæstinenserne mangler også demokrati
27.08.11

Tostatsløsning er
mest i Israels interesse
10.06.11

Tre historie-revisionister
04.03.11

Ingen kritik af
egyptisk vold
18.02.11

Jerusalem for to folk
18.01.11

Tostatsløsning på palæstinensisk
28.11.10

Per Nyholms jødehad
27.11.10

Endnu en forvrøvlet Politiken-leder...
09.07.10

Seidenfadens selvmål
10.06.10

Ritzaus evindelige
løgne om Israel
26.12.09

Fred og bosættelser
24.12.09

Jerichows hjernevask
01.10.09

Louise Stigsgaards forkerte fokus
12.07.09

Et arabisk Palæstina for et jødisk Israel
03.06.09

Historielærere kan også lære noget
26.03.09

Per Nyholms hadefulde udfald mod Israel
19.03.09

Trine Pertou Mach og verdenshistorien
13.03.09

FN støtter myte om skole-angreb
13.02.09

Proportioneret magtanvendelse
10.01.09

DIIS-kvalificeret
07.01.09

Meningsløs mellemøstanalyse
14.04.08

Den evindelige løgn
26.03.08

FN støtter Hamas' strategi
02.03.08

Et sjældent virkelig-hedsbillede fra Israel
07.09.07

Det legitime jødehad
14.08.07

Historisk revisionisme og arabisk ansvar
17.06.07

Palæstinensisk Kaos
05.02.07

Bryd tabuet om
palæstinensernes
"ret til tilbagevenden"
19.01.07

Våbenhvile på lånt tid
26.12.06

Morten Thing og det sort-hvide verdenssyn
22.08.06

Janne Teller i Fantasiland
19.08.06

Tragedien i Qana
31.07.06

Mediekrigen
26.07.06

Hizbollah må fjernes
23.07.06

DR promoverer ekstreme Israel-fjendtlige synspunkter
09.07.06

Nonformation: Jerichows berøringsangst
25.03.06

Arabiske løgne og demokratiske muslimer
16.02.06

Terror eller frihedskamp?
13.01.06

Mohammed-tegninger, myter og ytringsfrihed
12.01.06

Dogmatisk balance
26.11.05

Iran-hykleri
31.10.05

Analyse:
Gaza, hvad nu?
15.08.05

Terror er terror – bare ikke i Politiken
11.08.05

Historieforfalskning i Politiken
03.08.05

Bushs ”løfter” er ikke selvmodsigende
08.06.05

Krasniksk mellemøstvrøvl
22.01.05

Grund til optimisme efter Arafat
24.11.04

FN støtter terror mod Israel
05.10.04

DRs sande, Israel-fjendtlige ansigt
02.10.04

Terror, et strategisk valg
26.09.04

Politikens fallit
03.09.04

Folkekirkens Nødhjælp - facts eller fidus?
19.07.04

Arafats terrorkrig 12.07.04

Hvorfor kaldes et hegn en mur?
07.07.04

Sikkerhedshegnet og farcen i Haag
26.06.04

Pundik i selvsving
08.06.04

Seidenfaden ud af busken
25.05.04

Arafat må afgive magten
21.05.04

Den går ikke, Naser Khader
19.05.04

Bush siger det bare ligeud
16.04.04

Pundik må afsættes
07.04.04

DR's manipulation – ingen israelsk massakre
02.02.04

Sikkerhedshegn,
ja tak!
21.01.04

En kamp om
demokrati og frihed
03.01.04

Myten om
resolution 242
29.10.03

Allan Sørensen, en saglig og seriøs journalist
04.09.03

Hvad siger Naser Khader egentlig?
14.03.03

Demokratiet er truslen 06.03.03

Løgneren fra DIIS 28.02.03

Kronik: Anti-israelsk propaganda i de danske medier
15.09.02

Tid til refleksion
30.09.02

Israelsk-palæstinensisk aftale nødvendig
15.09.02

 

 

 

Israel-Online, 10. juni 2011
Tostatsløsning er mest i Israels interesse

Af Dan Harder

En opdeling af det tidligere britiske mandatområde, Palæstina, i en jødisk og en arabisk stat er, og har altid været, en forudsætning for drømmen om et jødisk hjemland med et stabilt, jødisk befolkningsflertal. Derfor er en tostatsløsning i den oprindelige forstand, som den var tænkt da FN i november 1947 traf beslutning herom, nemlig to stater for to folk, i virkeligheden mere i Israels interesse end i palæstinensernes.

For hvad er det i grunden, slaget står om? Jo, zionisterne - fortalerne for idéen om en jødisk stat - ønsker jo først og fremmest en stat, hvor jøderne kan udøve selvbestemmelse, mens størrelsen af dens territorium nødvendigvis må komme i anden række. Det er derfor, Palæstinas jøder accepterede FNs delingsplan, selvom den projekterede jødiske stat ikke engang omfattede det allerede dengang overvejende jødiske Jerusalem.

Palæstinensernes primære ønske er derimod netop at forhindre den permanente eksistens af en jødisk stat i området. Hvis de palæstinensiske arabere (der i mellemtiden er blevet til palæstinenserne) alene ønskede sig en del af det tidligere mandatområde, ville de have accepteret den deling, som englænderne foreslog i 1937, der ville have givet araberne 80% og jøderne 20% af området. Ti år senere kunne man have accepteret FNs delingsplan fra 1947, hvorved der skulle oprettes to omtrent lige store selvstændige stater.

Palæstinenserne har da også forstået, at en tostatsløsning primært er i Israels interesse, og det er netop derfor, at den palæstinensiske ledelse under Mahmoud Abbas vrider og snor sig for at slippe for at anerkende Israel som hjemland for det jødiske folk.

Den tostatsløsning, palæstinenserne har i tankerne, omfatter oprettelsen af et etnisk rent, arabisk Palæstina ved siden af et multietnisk Israel, der, efter at være blevet oversvømmet af tredje-, fjerde- og femtegenerationsefterkommere af arabiske flygtninge, en dag vil få arabisk befolkningsflertal. Tanken er, at de to stater en dag tilsammen kan udgøre én stat med arabisk flertal, og - vupti - er drømmen om at slippe af med Israel en realitet.

Israelerne er naturligvis helt opmærksomme på disse forhold, hvilket er grunden til, at den nuværende israelske regering er meget opsat på at få palæstinenserne til at anerkende Israel som en jødisk stat.

Hvis man ønsker at se konflikten løst gennem en tostatsløsning, er det således, uanset alle de øvrige udfordringer, af afgørende betydning at fastholde parterne på den oprindelige vision for opdelingen af Palæstina: to stater for to folk.


Tilbage

 

Untitled Document