Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 
Untitled Document

Redaktørens
klumme:

Oversigt

Aktivistiske forskere spreder anti-israelsk misinformation
7. januar 2024

Svar til Isam B: Palæstinenserne afviste tostatsløsningen og valgte Hamas
7. januar 2024

Palæstinenserne har bekendt kulør
3. november 2023

Tegn på begyndende kildekritik af Gaza-tabstal i danske medier
30. oktober 2023

Ønsker Enhedslisten,
at Hamas sejrer?
30. oktober 2023

Israels eksistens er og bliver konfliktens kerne
27. oktober 2023

Manglende kildekritik i danske medier
14. oktober 2023

Israels beskyttelse af civile er "en krigsforbrydelse"
14. oktober 2023

Den israelske retsreform - hvad er
op og ned?
24. april 2023

Beklager, Gitte Seeberg, Israels demokrati vil overleve
7. marts 2023

Lykketofts had til Israel
22. februar 2023

Arabiske diktaturer
fortæller samme løgn
som Berlingske
3. januar 2023

Enhedslisten opstiller antisemitisk kandidat
til Folketinget
26. oktober 2022

Hanna Ziadehs historie om dræbt journalist er misvisende
17. juni 2022

Berlingske forsvarer klassisk antisemitisk løgn
22. april 2022

Uredelige forskere kræver boykot af Israel
11. juni 2021

Folketinget: Flere våben til Hamas!
8. juni 2021

DR forskel på fejl
3. juni 2021

Konflikten handler
om Israel
26. maj 2021

Medierne bør forklare Gaza-tabstal
16. maj 2021

Hvem forhindrer en tostatsløsning?
8. maj 2021

Hanna Ziadehs håb
for palæstinenserne
er lysegrønt
13. februar 2021

Politikens usle mikrofonholderi
4. februar 2021

Anders Jerichows løgn og propaganda
20. december 2020

Fred med UAE og Bahrain: En sejr for Israel, et nederlag
for Politiken
16. september 2020

Palæstinensernes forspildte chancer
7. juli 2020

Venstreorienteret antisemitisme
9. februar 2020

Golan
26. marts 2019

Jøde(stats)had
3. marts 2019

Terror-hyldest på Facebook
19. februar 2019

Mellemfolkeligt Samvirke imod Israel - og sandheden
29. oktober 2018

Mogens Lykketoft er en anti-israelsk løgner
5. oktober 2018

DR 'Orientering' nedtoner Corbyns antisemitisme
24. september 2018

Verden vil bedrages
18. maj 2018

Journalister - spil nu ikke dummere end I er
1. april 2018

Hanne Foighels historieforfalskning
16.11.2017

DR sammenligner Israel med Nazi-tyskland
09.08.2017

Gryende bekymring om selvstyrets (og vores) terrorstøtte
17.07.2017

Stop støtten til palæstinensisk terror!
20.05.2016

Intifada af had
03.03.2016

Sveriges udenomretslige henrettelse
16.01.2016

Arabisk vold i Jerusalem - før og nu
22.10.2015

Absurd teater i Deadline
08.10.2015

Palæstinensisk intolerance på Tempelbjerget
17.09.2015

Yahya Hassans hjernevask
18.04.2015

Arabisk antisemitisme
i Danmark
20.02.2015

Margrete Auken kludrer rundt i fakta
15.09.2014

Fred - Hvad skal
der til?
14.08.2014

DIIS-kvalificeret II
29.07.2014

Endnu en løgner fra DIIS
20.07.2014

Apartheid-anklager
og hjernevaskede ungdomspolitikere
11.04.2014

Leila Stockmarrs anti-zionisme
11.11.2013

'Kampzonen' - Leila Stockmarrs hetz mod Israel
27.10.2013

DR-journalister lyver om forhånds-betingelser
02.08.2013

Fredsforhandlinger nu!
16.05.2013

Det palæstinensiske problem
22.04.2013

Tag fat om nældens rod
15.03.2013

Palæstinensisk antisemitisme
02.02.2013

Trine Pertou Machs propaganda
23.01.2013

Abbas og tostatsløsningen
05.11.2012

Terror var palæstinensernes strategiske valg
20.07.2012

Grass, Israel, Iran og atomvåben
13.04.2012

Jerichows blinde øje: Palæstinenserne mangler også demokrati
27.08.2011

Tostatsløsning er
mest i Israels interesse
10.06.2011

Tre historie-revisionister
04.03.2011

Ingen kritik af
egyptisk vold
18.02.2011

Jerusalem for to folk
18.01.2011

Tostatsløsning på palæstinensisk
28.11.2010

Per Nyholms jødehad
27.11.2010

Endnu en forvrøvlet Politiken-leder...
09.07.2010

Seidenfadens selvmål
10.06.2010

Ritzaus evindelige
løgne om Israel
26.12.2009

Fred og bosættelser
24.12.2009

Jerichows hjernevask
01.10.2009

Louise Stigsgaards forkerte fokus
12.07.2009

Et arabisk Palæstina for et jødisk Israel
03.06.2009

Historielærere kan også lære noget
26.03.2009

Per Nyholms hadefulde udfald mod Israel
19.03.2009

Trine Pertou Mach og verdenshistorien
13.03.2009

FN støtter myte om skole-angreb
13.02.2009

Proportioneret magtanvendelse
10.01.2009

DIIS-kvalificeret
07.01.2009

Meningsløs mellemøstanalyse
14.04.2008

Den evindelige løgn
26.03.2008

FN støtter Hamas' strategi
02.03.2008

Et sjældent virkelig-hedsbillede fra Israel
07.09.2007

Det legitime jødehad
14.08.2007

Historisk revisionisme og arabisk ansvar
17.06.2007

Palæstinensisk Kaos
05.02.2007

Bryd tabuet om
palæstinensernes
"ret til tilbagevenden"
19.01.2007

Våbenhvile på lånt tid
26.12.2006

Morten Thing og det sort-hvide verdenssyn
22.08.2006

Janne Teller i Fantasiland
19.08.2006

Tragedien i Qana
31.07.2006

Mediekrigen
26.07.2006

Hizbollah må fjernes
23.07.2006

DR promoverer ekstreme Israel-fjendtlige synspunkter
09.07.2006

Nonformation: Jerichows berøringsangst
25.03.2006

Arabiske løgne og demokratiske muslimer
16.02.2006

Terror eller frihedskamp?
13.01.2006

Mohammed-tegninger, myter og ytringsfrihed
12.01.2006

Politikens dogmatiske balance
26.11.2005

Iran-hykleri
31.10.2005

Analyse:
Gaza, hvad nu?
15.08.2005

Terror er terror – bare ikke i Politiken
11.08.2005

Historieforfalskning i Politiken
03.08.2005

Bushs ”løfter” er ikke selvmodsigende
08.06.2005

Krasniksk mellemøstvrøvl
22.01.2005

Grund til optimisme efter Arafat
24.11.2004

FN støtter terror mod Israel
05.10.2004

DRs sande, Israel-fjendtlige ansigt
02.10.2004

Terror, et strategisk valg
26.09.2004

Politikens fallit
03.09.2004

Folkekirkens Nødhjælp - facts eller fidus?
19.07.2004

Arafats terrorkrig 12.07.2004

Hvorfor kaldes et hegn en mur?
07.07.2004

Sikkerhedshegnet og farcen i Haag
26.06.2004

Pundik i selvsving
08.06.2004

Seidenfaden ud af busken
25.05.2004

Arafat må afgive magten
21.05.2004

Den går ikke, Naser Khader
19.05.2004

Bush siger det bare ligeud
16.04.2004

Pundik må afsættes
07.04.2004

DR's manipulation – ingen israelsk massakre
02.02.2004

Sikkerhedshegn,
ja tak!
21.01.2004

En kamp om
demokrati og frihed
03.01.2004

Myten om
resolution 242
29.10.2003

Allan Sørensen, en saglig og seriøs journalist
04.09.2003

Hvad siger Naser Khader egentlig?
14.03.2003

Demokratiet er truslen 06.03.2003

Løgneren fra DIIS 28.02.2003

Kronik: Anti-israelsk propaganda i de danske medier
28.10.2002

Tid til refleksion
30.09.2002

Israelsk-palæstinensisk aftale nødvendig
15.09.2002

 

 
 

 

 

Israel-Online, 24. septermber 2018
DR 'Orientering' nedtoner Jeremy Corbyns antisemitisme

Af Dan Harder

Påstanden om, at legitime kritikere af Israel udskammes som antisemitter, er et velkendt retorisk kneb fra folk, som ønsker at retfærdiggøre deres fjendtlighed over for den jødiske stat.

Men ifølge den internationale definition af antisemitisme, som Storbritannien, og også Danmark, har tilsluttet sig, kan visse typer ytringer relateret til Israel dog alligevel klassificeres som antisemitisme.

Og det er netop den slags hadefulde angreb, som den britiske politiker, Jeremy Corbyn, og mange fra hans parti, Labour, har gjort sig skyldige i - igen og igen. Det er det, den verserende skandale i Labour handler om.

Men når sagen fremlægges af journalist Erik Weir i DR's Orientering på P1, 5. september 2018, får den en helt anden drejning, i noget der unægteligt ligner et forsøg på at nedtone Corbyns og Labours antisemitisme-problem.


1. Bagatellisering af påstået antisemitisk udtalelse

Erik Weir siger om en udtalelse af Jeremy Corbyn, som kan opfattes som antisemitisk:

"Jeremy Corbyn har tidligere været ude med nogle uheldige udtalelser omkring jøder og ironi tilbage i 2013." (Min fremhævelse.)

Der er dog ingen grund til at tro, at der var tale om et "uheld." Udtalelsen, der af fremtrædende britiske jøder opfattes som antisemitisk, er helt i tråd med Corbyns holdninger i øvrigt.


2. Ukorrekt fremstilling af Corbyns brøde

Erik Weir forsøger dernæst at forsvare Jeremy Corbyns mange hadefulde angreb på Israel ved at foregive, at sagen handler om noget "politisk":

"Men det her det er også en meget, meget politisk sag, for det handler jo selvfølgelig om at, ingen har nogensinde været i tvivl om Jeremy Corbyns pro-palæstinensiske sympatier i hele mellemøstkonflikten, og er man så antisemit på grund af de sager? Så det er i hvert fald noget, man forsøger at gøre det til." (Min fremhævelse.)

Som det fremgår, griber Erik Weir her til den klassiske besværgelse om, at kritik af Israel (eller i dette tilfælde sympati for palæstinenserne) karakteriseres som antisemitisme. Men det er ikke i overensstemmelse med sandheden.

Det er netop ikke Corbyns - i øvrigt helt legitime - sympati for palæstinenserne, der er problemet. Det er derimod hans mange hadefulde udtalelser om Israel og "zionister," hans dokumenterede flirten med terrorister, samt hans manglende anerkendelse af Israels ret til at eksistere (konkrete eksempler følger nedenfor).


3. Ukorrekt fremstilling af Labours forhold til international defition af antisemitisme

Endelig søger Erik Weir tilsyneladende af skjule, at Corbyn og hans ligesindede i Labour har kæmpet indædt for at slippe for at underlægge sig den internationalt anerkendte definition af antisemitisme:

"Det er et åbent sår hos Labour, der nu er gået med til at man har taget et manifest fra Holocaust-alliancen og sagt: vi respekterer begrebet antisemitisme og definerer det på den og den måde, at det går vi selvfølgelig ind for, at det skal vi overholde i partiet Labour.

Nej, Erik Weir. Påstanden om at Corbyn og Labour "selvfølgelig" ønsker at overholde IHRA's retningslinjer, er også i direkte modstrid med sandheden.

Problemet består i, at Corbyn og hans meningsfæller i Labour netop ikke går ind for den internationalt anerkendte definition af antisemitisme, men at man tværtimod kæmpede til sidste blodsdråbe for at undgå at acceptere definitionen - specifikt den del, der omhandler antisemitiske ytringer med relation til Israel.

Det åbenlyse formål var selvfølgelig, at Labour fortsat skulle tillade hadefulde, løgnagtige ytringer både om Israel og om jøder i relation til Israel.

Og det er netop den slags, Corbyn har gjort sig skyldig i.


Eksempler på Corbyns antisemitisme

Herunder følger et lille udpluk af de mange eksempler på Jeremy Corbyns antisemitisme:

• Sammenligning med nazisme
I en tale for en britisk pro-palæstinensisk organisation i 2013 udtalte Corbyn, at palæstinenserne på Vestbredden lever "under besættelse af den selvsamme slags, som vil kunne genkendes af mange mennesker i Europa, som led under besættelse under Anden Verdenskrig."

En sådan åbenlys sammenligning af den jødiske stat, Israel, med det Tredje Rige, som netop stod bag udryddelsen af seks millioner jøder, er ifølge IHRA's definition (se punkt 5 nedenfor) at opfatte som udslag af moderne antisemitisme. Se i øvrigt links her, her og her.

• Israel har ingen ret til at eksistere
I et interview givet til den iransk-sponsorerede tv-kanal Press TV i 2011, gav Jeremy Corbyn udtryk for, at accept af Israels eksistensberettigelse var udtryk for "bias" (partiskhed/slagside) - altså underforstået, at det at benægte Israels ret til at eksistere skulle være et legitimt synspunkt.

Om den britiske public service-kanal, BBC, udtalte Corbyn: "Jeg mener der er en bias [slagside] i retning af at sige, at Israel er et demokrati i Mellemøsten, [og] at Israel har ret til at eksistere."

At benægte det jødiske folks ret til national selvbestemmelse er er udtryk for antisemitisme ifølge IHRA's defition (se punkt 2 nedenfor). Læs mere om sagen her.

• Israel er et racistisk projekt
I modstrid med Orienterings og Erik Weirs udlægning af sagen, forsøgte Jeremy Corbyn og hans ligesindede i Labour i begyndelsen af september faktisk at undslå sig accept af IHRA's definition af antisemitisme ved at tilføje en klausul om, at det ikke skulle "anses for antisemitisk at beskrive Israel, dets politik eller forholdene vedrørende dets grundlæggelse som racistisk."

Herved ville Labour være i konflikt med punkt 2 i IHRA's defition (se nedenfor). Læs mere her.

Som det ses, er alle tre ovenstående Corbyn-citater omfattet af IHRA's antisemitisme-definition, hvilket forklarer modstanden imod den blandt visse medlemmer af Labour, herunder partiets leder.


Corbyn hylder terrorister bag München-massakren

Udover anklagerne om antisemitisme, er Jeremy Corbyn også blevet kritiseret for at nære lige lovligt varme følelser for en række terrororganisationer og deres kamp imod Israel.

I Tunesien i 2014 deltog han i en ceremoni, hvor der blev nedlagt en blomsterkrans til minde om de palæstinensiske terrorister, som stod bag massakren på 11 israelske atleter under olympiaden i München i 1972. Blandt de øvrige tilstedeværende var ledere af den væbnede gruppe, PFLP, der af EU betragtes som en terrororganisation.

At Jeremy Corbyn er på god fod med terrorister, som bekæmper Israel, er dog ingen nyhed. Han har bl.a. tidligere betegnet både islamistiske Hamas og libanesiske (shia-islamistiske) Hizbollah som "sine venner." Begge grupper betragtes af EU som terrororganisationer.

Listen over Corbyns Israel-fjendtlige ytringer og handlinger er næsten uendelig. Google selv søgeord som 'Corbyn', 'Israel' og 'Jews' og find masser af yderligere eksempler.


Orienterings figenblad

Efter, som dokumenteret ovenfor, at have nedtonet og tegnet et totalt misvisende billede af problematikken, fremkommer Erik Weir dog med en lille, spæd accept af, at der faktisk findes et antisemitisme-problem hos Labour, da han slutter af med at kalde det "det åbne sår, som der trods alt et eller andet sted eksisterer omkring det her."

Men hvad mener Erik Weir med "trods alt" og "et eller andet sted"? Trods at der ikke er ret meget substantielt om beskyldningerne? At der ikke er et væld af eksempler?

Hvorfor den erfarne journalist, der ellers er så velinformeret udi britiske forhold, pludselig er så uklar i mælet (mens Labour-lederen Jeremy Corbyn selv har anerkendt problemet med antisemitisme i sit parti), virker ærligt talt lidt mystisk. Har Erik Weir en personlig interesse i at forholde lytterne den reelle information om problemerne med antisemitisme på den britiske venstrefløj? Eller har Orienterings redaktion (som også godkendte udsendelsen af en antisemitisk løgnehistorie i juni 2017) bedt journalisten om at nedtone sagen? De spørgsmål kunne det være interessant at få svar på.


FAKTA: IHRA's definition af antisemitisme

Med netop det formål at undgå, at individuelle aktører (som eksempelvis Jeremy Corbyn og britiske Labour) blot laver deres egne kreative definitioner af antisemitisme, der tillader visse former for hadefulde angreb på jøder, har organisationen International Holocaust Remembrance Alliance (IHRA), der tæller 31 demokratiske lande som medlemmer, udarbejdet en såkaldt "arbejdsdefinition" af hvad der kan betragtes som antisemitisme her i det 21'ende århundrede.

Og for netop at klarlægge sammenhængen mellem fjendtlighed over for Israel og decideret jødehad, indeholder definitionen eksempler på, hvornår de to ting smelter sammen og derfor bør opfattes som udslag af antisemitisme. Det gælder:

• "At beskylde jødiske borgere for at være mere loyale overfor Israel, eller til jøders påståede globale prioriteter, end til deres egne nationers interesser."

• "At nægte det jødiske folk retten til selvbestemmelse, f.eks. ved at hævde, at Israels eksistens er et racistisk projekt."

• "Anlæggelse af en dobbelt standard ved at forlange [af Israel] en opførsel ikke krævet af nogen anden demokratisk nation."

• "Brugen af symboler og billeder associeret med klassisk antisemitisme (f.eks. anklager om jøders ansvar for Jesu død eller blodlibeller [hvor jøder gøres kollektivt ansvarlige for drab el. lign.]) i karakteriseringen af Israel eller israelere."

• "At trække paralleller mellem aktuel israelsk politik og nazisternes."

• "At holde jøder kollektivt ansvarlige for den israelske stats handlinger."


Kilde: IHRA's arbejdsdefinition af antisemitisme.


Tilbage

 

Untitled Document



   

Tilmeld dig Israel-Onlines nyhedsbrev!
Send blot dit navn og email-adresse til:

Velkommen til!

Læs tidligere nyheds-breve her.


   

 

 

     
Untitled Document


 
Artiklerne på Israel-Online.dk er beskyttet af ophavsret, men må med tydelig kildeangivelse kopieres og bruges til ikke-kommercielle formål.
Materialet (bortset fra kortere uddrag) må ikke offentliggøres i nogen form uden skriftlig tilladelse.