Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 
Untitled Document

Redaktørens
klumme:

Oversigt

Mellemfolkeligt Samvirke imod Israel - og sandheden
29. oktober 2018

Mogens Lykketoft er en anti-israelsk løgner
5. oktober 2018

DR 'Orientering' nedtoner Corbyns amtisemitisme
24. september 2018

Verden vil bedrages
18. maj 2018

Journalister - spil nu ikke dummere end I er
1. april 2018

Hanne Foighels historieforfalskning
16.11.17

DR sammenligner Israel med Nazi-tyskland
09.08.17

Gryende bekymring om selvstyrets (og vores) terrorstøtte
17.07.17

Stop støtten til palæstinensisk terror!
20.05.16

Intifada af had
03.03.16

Sveriges udenomretslige henrettelse
16.01.16

Arabisk vold i Jerusalem - før og nu
22.10.15

Absurd teater i Deadline
08.10.15

Palæstinensisk intolerance på Tempelbjerget
17.09.15

Yahya Hassans hjernevask
18.04.15

Arabisk antisemitisme
i Danmark
20.02.15

Margrete Auken kludrer rundt i fakta
15.09.14

Fred - Hvad skal
der til?
14.08.14

DIIS-kvalificeret II
29.07.14

Endnu en løgner fra DIIS
20.07.14

Apartheid-anklager
og hjernevaskede ungdomspolitikere
11.04.14

Leila Stockmarrs anti-zionisme
11.11.13

'Kampzonen' - Leila Stockmarrs hetz mod Israel
27.10.13

DR-journalister lyver om forhånds-betingelser
02.08.13

Fredsforhandlinger nu!
16.05.13

Det palæstinensiske problem
22.04.13

Tag fat om nældens rod
15.03.13

Palæstinensisk antisemitisme
02.02.13

Trine Pertou Machs propaganda
23.01.13

Abbas og tostatsløsningen
05.11.12

Terror var palæstinensernes strategiske valg
20.07.12

Grass, Israel, Iran og atomvåben
13.04.12

Jerichows blinde øje: Palæstinenserne mangler også demokrati
27.08.11

Tostatsløsning er
mest i Israels interesse
10.06.11

Tre historie-revisionister
04.03.11

Ingen kritik af
egyptisk vold
18.02.11

Jerusalem for to folk
18.01.11

Tostatsløsning på palæstinensisk
28.11.10

Per Nyholms jødehad
27.11.10

Endnu en forvrøvlet Politiken-leder...
09.07.10

Seidenfadens selvmål
10.06.10

Ritzaus evindelige
løgne om Israel
26.12.09

Fred og bosættelser
24.12.09

Jerichows hjernevask
01.10.09

Louise Stigsgaards forkerte fokus
12.07.09

Et arabisk Palæstina for et jødisk Israel
03.06.09

Historielærere kan også lære noget
26.03.09

Per Nyholms hadefulde udfald mod Israel
19.03.09

Trine Pertou Mach og verdenshistorien
13.03.09

FN støtter myte om skole-angreb
13.02.09

Proportioneret magtanvendelse
10.01.09

DIIS-kvalificeret
07.01.09

Meningsløs mellemøstanalyse
14.04.08

Den evindelige løgn
26.03.08

FN støtter Hamas' strategi
02.03.08

Et sjældent virkelig-hedsbillede fra Israel
07.09.07

Det legitime jødehad
14.08.07

Historisk revisionisme og arabisk ansvar
17.06.07

Palæstinensisk Kaos
05.02.07

Bryd tabuet om
palæstinensernes
"ret til tilbagevenden"
19.01.07

Våbenhvile på lånt tid
26.12.06

Morten Thing og det sort-hvide verdenssyn
22.08.06

Janne Teller i Fantasiland
19.08.06

Tragedien i Qana
31.07.06

Mediekrigen
26.07.06

Hizbollah må fjernes
23.07.06

DR promoverer ekstreme Israel-fjendtlige synspunkter
09.07.06

Nonformation: Jerichows berøringsangst
25.03.06

Arabiske løgne og demokratiske muslimer
16.02.06

Terror eller frihedskamp?
13.01.06

Mohammed-tegninger, myter og ytringsfrihed
12.01.06

Politikens dogmatiske balance
26.11.05

Iran-hykleri
31.10.05

Analyse:
Gaza, hvad nu?
15.08.05

Terror er terror – bare ikke i Politiken
11.08.05

Historieforfalskning i Politiken
03.08.05

Bushs ”løfter” er ikke selvmodsigende
08.06.05

Krasniksk mellemøstvrøvl
22.01.05

Grund til optimisme efter Arafat
24.11.04

FN støtter terror mod Israel
05.10.04

DRs sande, Israel-fjendtlige ansigt
02.10.04

Terror, et strategisk valg
26.09.04

Politikens fallit
03.09.04

Folkekirkens Nødhjælp - facts eller fidus?
19.07.04

Arafats terrorkrig 12.07.04

Hvorfor kaldes et hegn en mur?
07.07.04

Sikkerhedshegnet og farcen i Haag
26.06.04

Pundik i selvsving
08.06.04

Seidenfaden ud af busken
25.05.04

Arafat må afgive magten
21.05.04

Den går ikke, Naser Khader
19.05.04

Bush siger det bare ligeud
16.04.04

Pundik må afsættes
07.04.04

DR's manipulation – ingen israelsk massakre
02.02.04

Sikkerhedshegn,
ja tak!
21.01.04

En kamp om
demokrati og frihed
03.01.04

Myten om
resolution 242
29.10.03

Allan Sørensen, en saglig og seriøs journalist
04.09.03

Hvad siger Naser Khader egentlig?
14.03.03

Demokratiet er truslen 06.03.03

Løgneren fra DIIS 28.02.03

Kronik: Anti-israelsk propaganda i de danske medier
15.09.02

Tid til refleksion
30.09.02

Israelsk-palæstinensisk aftale nødvendig
15.09.02

 

 

 

Israel-Online, 24. septermber 2018
DR 'Orientering' nedtoner Jeremy Corbyns antisemitisme

Af Dan Harder

Påstanden om, at legitime kritikere af Israel udskammes som antisemitter, er et velkendt retorisk kneb fra folk, som ønsker at retfærdiggøre deres fjendtlighed over for den jødiske stat.

Men ifølge den internationale definition af antisemitisme, som Storbritannien, og også Danmark, har tilsluttet sig, kan visse typer ytringer relateret til Israel dog alligevel klassificeres som antisemitisme.

Og det er netop den slags hadefulde angreb, som den britiske politiker, Jeremy Corbyn, og mange fra hans parti, Labour, har gjort sig skyldige i - igen og igen. Det er det, den verserende skandale i Labour handler om.

Men når sagen fremlægges af journalist Erik Weir i DR's Orientering på P1, 5. september 2018, får den en helt anden drejning, i noget der unægteligt ligner et forsøg på at nedtone Corbyns og Labours antisemitisme-problem.


1. Bagatellisering af påstået antisemitisk udtalelse

Erik Weir siger om en udtalelse af Jeremy Corbyn, som kan opfattes som antisemitisk:

"Jeremy Corbyn har tidligere været ude med nogle uheldige udtalelser omkring jøder og ironi tilbage i 2013." (Min fremhævelse.)

Der er dog ingen grund til at tro, at der var tale om et "uheld." Udtalelsen, der af fremtrædende britiske jøder opfattes som antisemitisk, er helt i tråd med Corbyns holdninger i øvrigt.


2. Ukorrekt fremstilling af Corbyns brøde

Erik Weir forsøger dernæst at forsvare Jeremy Corbyns mange hadefulde angreb på Israel ved at foregive, at sagen handler om noget "politisk":

"Men det her det er også en meget, meget politisk sag, for det handler jo selvfølgelig om at, ingen har nogensinde været i tvivl om Jeremy Corbyns pro-palæstinensiske sympatier i hele mellemøstkonflikten, og er man så antisemit på grund af de sager? Så det er i hvert fald noget, man forsøger at gøre det til." (Min fremhævelse.)

Som det fremgår, griber Erik Weir her til den klassiske besværgelse om, at kritik af Israel (eller i dette tilfælde sympati for palæstinenserne) karakteriseres som antisemitisme. Men det er ikke i overensstemmelse med sandheden.

Det er netop ikke Corbyns - i øvrigt helt legitime - sympati for palæstinenserne, der er problemet. Det er derimod hans mange hadefulde udtalelser om Israel og "zionister," hans dokumenterede flirten med terrorister, samt hans manglende anerkendelse af Israels ret til at eksistere (konkrete eksempler følger nedenfor).


3. Ukorrekt fremstilling af Labours forhold til international defition af antisemitisme

Endelig søger Erik Weir tilsyneladende af skjule, at Corbyn og hans ligesindede i Labour har kæmpet indædt for at slippe for at underlægge sig den internationalt anerkendte definition af antisemitisme:

"Det er et åbent sår hos Labour, der nu er gået med til at man har taget et manifest fra Holocaust-alliancen og sagt: vi respekterer begrebet antisemitisme og definerer det på den og den måde, at det går vi selvfølgelig ind for, at det skal vi overholde i partiet Labour.

Nej, Erik Weir. Påstanden om at Corbyn og Labour "selvfølgelig" ønsker at overholde IHRA's retningslinjer, er også i direkte modstrid med sandheden.

Problemet består i, at Corbyn og hans meningsfæller i Labour netop ikke går ind for den internationalt anerkendte definition af antisemitisme, men at man tværtimod kæmpede til sidste blodsdråbe for at undgå at acceptere definitionen - specifikt den del, der omhandler antisemitiske ytringer med relation til Israel.

Det åbenlyse formål var selvfølgelig, at Labour fortsat skulle tillade hadefulde, løgnagtige ytringer både om Israel og om jøder i relation til Israel.

Og det er netop den slags, Corbyn har gjort sig skyldig i.


Eksempler på Corbyns antisemitisme

Herunder følger et lille udpluk af de mange eksempler på Jeremy Corbyns antisemitisme:

• Sammenligning med nazisme
I en tale for en britisk pro-palæstinensisk organisation i 2013 udtalte Corbyn, at palæstinenserne på Vestbredden lever "under besættelse af den selvsamme slags, som vil kunne genkendes af mange mennesker i Europa, som led under besættelse under Anden Verdenskrig."

En sådan åbenlys sammenligning af den jødiske stat, Israel, med det Tredje Rige, som netop stod bag udryddelsen af seks millioner jøder, er ifølge IHRA's definition (se punkt 5 nedenfor) at opfatte som udslag af moderne antisemitisme. Se i øvrigt links her, her og her.

• Israel har ingen ret til at eksistere
I et interview givet til den iransk-sponsorerede tv-kanal Press TV i 2011, gav Jeremy Corbyn udtryk for, at accept af Israels eksistensberettigelse var udtryk for "bias" (partiskhed/slagside) - altså underforstået, at det at benægte Israels ret til at eksistere skulle være et legitimt synspunkt.

Om den britiske public service-kanal, BBC, udtalte Corbyn: "Jeg mener der er en bias [slagside] i retning af at sige, at Israel er et demokrati i Mellemøsten, [og] at Israel har ret til at eksistere."

At benægte det jødiske folks ret til national selvbestemmelse er er udtryk for antisemitisme ifølge IHRA's defition (se punkt 2 nedenfor). Læs mere om sagen her.

• Israel er et racistisk projekt
I modstrid med Orienterings og Erik Weirs udlægning af sagen, forsøgte Jeremy Corbyn og hans ligesindede i Labour i begyndelsen af september faktisk at undslå sig accept af IHRA's definition af antisemitisme ved at tilføje en klausul om, at det ikke skulle "anses for antisemitisk at beskrive Israel, dets politik eller forholdene vedrørende dets grundlæggelse som racistisk."

Herved ville Labour være i konflikt med punkt 2 i IHRA's defition (se nedenfor). Læs mere her.

Som det ses, er alle tre ovenstående Corbyn-citater omfattet af IHRA's antisemitisme-definition, hvilket forklarer modstanden imod den blandt visse medlemmer af Labour, herunder partiets leder.


Corbyn hylder terrorister bag München-massakren

Udover anklagerne om antisemitisme, er Jeremy Corbyn også blevet kritiseret for at nære lige lovligt varme følelser for en række terrororganisationer og deres kamp imod Israel.

I Tunesien i 2014 deltog han i en ceremoni, hvor der blev nedlagt en blomsterkrans til minde om de palæstinensiske terrorister, som stod bag massakren på 11 israelske atleter under olympiaden i München i 1972. Blandt de øvrige tilstedeværende var ledere af den væbnede gruppe, PFLP, der af EU betragtes som en terrororganisation.

At Jeremy Corbyn er på god fod med terrorister, som bekæmper Israel, er dog ingen nyhed. Han har bl.a. tidligere betegnet både islamistiske Hamas og libanesiske (shia-islamistiske) Hizbollah som "sine venner." Begge grupper betragtes af EU som terrororganisationer.

Listen over Corbyns Israel-fjendtlige ytringer og handlinger er næsten uendelig. Google selv søgeord som 'Corbyn', 'Israel' og 'Jews' og find masser af yderligere eksempler.


Orienterings figenblad

Efter, som dokumenteret ovenfor, at have nedtonet og tegnet et totalt misvisende billede af problematikken, fremkommer Erik Weir dog med en lille, spæd accept af, at der faktisk findes et antisemitisme-problem hos Labour, da han slutter af med at kalde det "det åbne sår, som der trods alt et eller andet sted eksisterer omkring det her."

Men hvad mener Erik Weir med "trods alt" og "et eller andet sted"? Trods at der ikke er ret meget substantielt om beskyldningerne? At der ikke er et væld af eksempler?

Hvorfor den erfarne journalist, der ellers er så velinformeret udi britiske forhold, pludselig er så uklar i mælet (mens Labour-lederen Jeremy Corbyn selv har anerkendt problemet med antisemitisme i sit parti), virker ærligt talt lidt mystisk. Har Erik Weir en personlig interesse i at forholde lytterne den reelle information om problemerne med antisemitisme på den britiske venstrefløj? Eller har Orienterings redaktion (som også godkendte udsendelsen af en antisemitisk løgnehistorie i juni 2017) bedt journalisten om at nedtone sagen? De spørgsmål kunne det være interessant at få svar på.


FAKTA: IHRA's definition af antisemitisme

Med netop det formål at undgå, at individuelle aktører (som eksempelvis Jeremy Corbyn og britiske Labour) blot laver deres egne kreative definitioner af antisemitisme, der tillader visse former for hadefulde angreb på jøder, har organisationen International Holocaust Remembrance Alliance (IHRA), der tæller 31 demokratiske lande som medlemmer, udarbejdet en såkaldt "arbejdsdefinition" af hvad der kan betragtes som antisemitisme her i det 21'ende århundrede.

Og for netop at klarlægge sammenhængen mellem fjendtlighed over for Israel og decideret jødehad, indeholder definitionen eksempler på, hvornår de to ting smelter sammen og derfor bør opfattes som udslag af antisemitisme. Det gælder:

• "At beskylde jødiske borgere for at være mere loyale overfor Israel, eller til jøders påståede globale prioriteter, end til deres egne nationers interesser."

• "At nægte det jødiske folk retten til selvbestemmelse, f.eks. ved at hævde, at Israels eksistens er et racistisk projekt."

• "Anlæggelse af en dobbelt standard ved at forlange [af Israel] en opførsel ikke krævet af nogen anden demokratisk nation."

• "Brugen af symboler og billeder associeret med klassisk antisemitisme (f.eks. anklager om jøders ansvar for Jesu død eller blodlibeller [hvor jøder gøres kollektivt ansvarlige for drab el. lign.]) i karakteriseringen af Israel eller israelere."

• "At trække paralleller mellem aktuel israelsk politik og nazisternes."

• "At holde jøder kollektivt ansvarlige for den israelske stats handlinger."


Kilde: IHRA's arbejdsdefinition af antisemitisme.


Tilbage

 

Untitled Document