Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 
Untitled Document

Redaktørens
klumme:

Oversigt

DR sammenligner Israel med Nazi-tyskland
09.08.17

Gryende bekymring om selvstyrets (og vores) terrorstøtte
17.07.17

Stop støtten til palæstinensisk terror!
20.05.16

Intifada af had
03.03.16

Sveriges udenomsretslige henrettelse
16.01.16

Arabisk vold i Jerusalem - før og nu
22.10.15

Absurd teater i Deadline
08.10.15

Palæstinensisk intolerance på Tempelbjerget
17.09.15

Yahya Hassans hjernevask
18.04.15

Arabisk antisemitisme
i Danmark
20.02.15

Margrete Auken kludrer rundt i fakta
15.09.14

Fred - Hvad skal
der til?
14.08.14

DIIS-kvalificeret II
29.07.14

Endnu en løgner fra DIIS
20.07.14

Apartheid-anklager
og hjernevaskede ungdomspolitikere
11.04.14

Leila Stockmarrs anti-zionisme
11.11.13

'Kampzonen' - Leila Stockmarrs hetz mod Israel
27.10.13

DR-journalister lyver om forhånds-betingelser
02.08.13

Fredsforhandlinger nu!
16.05.13

Det palæstinensiske problem
22.04.13

Tag fat om nældens rod
15.03.13

Palæstinensisk antisemitisme
02.02.13

Trine Pertou Machs propaganda
23.01.13

Abbas og tostatsløsningen
05.11.12

Terror var palæstinensernes strategiske valg
20.07.12

Grass, Israel, Iran og atomvåben
13.04.12

Jerichows blinde øje: Palæstinenserne mangler også demokrati
27.08.11

Tostatsløsning er
mest i Israels interesse
10.06.11

Tre historie-revisionister
04.03.11

Ingen kritik af
egyptisk vold
18.02.11

Jerusalem for to folk
18.01.11

Tostatsløsning på palæstinensisk
28.11.10

Per Nyholms jødehad
27.11.10

Endnu en forvrøvlet Politiken-leder...
09.07.10

Seidenfadens selvmål
10.06.10

Ritzaus evindelige
løgne om Israel
26.12.09

Fred og bosættelser
24.12.09

Jerichows hjernevask
01.10.09

Louise Stigsgaards forkerte fokus
12.07.09

Et arabisk Palæstina for et jødisk Israel
03.06.09

Historielærere kan også lære noget
26.03.09

Per Nyholms hadefulde udfald mod Israel
19.03.09

Trine Pertou Mach og verdenshistorien
13.03.09

FN støtter myte om skole-angreb
13.02.09

Proportioneret magtanvendelse
10.01.09

DIIS-kvalificeret
07.01.09

Meningsløs mellemøstanalyse
14.04.08

Den evindelige løgn
26.03.08

FN støtter Hamas' strategi
02.03.08

Et sjældent virkelig-hedsbillede fra Israel
07.09.07

Det legitime jødehad
14.08.07

Historisk revisionisme og arabisk ansvar
17.06.07

Palæstinensisk Kaos
05.02.07

Bryd tabuet om
palæstinensernes
"ret til tilbagevenden"
19.01.07

Våbenhvile på lånt tid
26.12.06

Morten Thing og det sort-hvide verdenssyn
22.08.06

Janne Teller i Fantasiland
19.08.06

Tragedien i Qana
31.07.06

Mediekrigen
26.07.06

Hizbollah må fjernes
23.07.06

DR promoverer ekstreme Israel-fjendtlige synspunkter
09.07.06

Nonformation: Jerichows berøringsangst
25.03.06

Arabiske løgne og demokratiske muslimer
16.02.06

Terror eller frihedskamp?
13.01.06

Mohammed-tegninger, myter og ytringsfrihed
12.01.06

Politikens dogmatiske balance
26.11.05

Iran-hykleri
31.10.05

Analyse:
Gaza, hvad nu?
15.08.05

Terror er terror – bare ikke i Politiken
11.08.05

Historieforfalskning i Politiken
03.08.05

Bushs ”løfter” er ikke selvmodsigende
08.06.05

Krasniksk mellemøstvrøvl
22.01.05

Grund til optimisme efter Arafat
24.11.04

FN støtter terror mod Israel
05.10.04

DRs sande, Israel-fjendtlige ansigt
02.10.04

Terror, et strategisk valg
26.09.04

Politikens fallit
03.09.04

Folkekirkens Nødhjælp - facts eller fidus?
19.07.04

Arafats terrorkrig 12.07.04

Hvorfor kaldes et hegn en mur?
07.07.04

Sikkerhedshegnet og farcen i Haag
26.06.04

Pundik i selvsving
08.06.04

Seidenfaden ud af busken
25.05.04

Arafat må afgive magten
21.05.04

Den går ikke, Naser Khader
19.05.04

Bush siger det bare ligeud
16.04.04

Pundik må afsættes
07.04.04

DR's manipulation – ingen israelsk massakre
02.02.04

Sikkerhedshegn,
ja tak!
21.01.04

En kamp om
demokrati og frihed
03.01.04

Myten om
resolution 242
29.10.03

Allan Sørensen, en saglig og seriøs journalist
04.09.03

Hvad siger Naser Khader egentlig?
14.03.03

Demokratiet er truslen 06.03.03

Løgneren fra DIIS 28.02.03

Kronik: Anti-israelsk propaganda i de danske medier
15.09.02

Tid til refleksion
30.09.02

Israelsk-palæstinensisk aftale nødvendig
15.09.02

 

 

 

Israel-Online, 2. marts 2008
FN støtter Hamas' strategi

Af Dan Harder

Det er utroligt, og så alligevel så velkendt. Hamas har i månedsvis bombarderet beboelsesområder i Israel med raketter og granater fra Gaza, mens den israelske regering har vredet sig for ikke at lade militæret blive trukket ind i en større konflikt med Hamas.

Israel har naturligvis pligt til at gøre noget for at forhindre bombardamenter af sine civile borgere. Men så længe skaderne, ud over nogle få sårede, hovedsagligt var psykologiske eller materielle, kunne man trække tiden ud og håbe på at Hamas ville komme på bedre tanker.

Det var naturligvis et forfængeligt håb, og alle vidste inderst inde, at det kun var et spørgsmål om tid, før nogen blev dræbt, og Israel ikke havde andet valg end at sende tropperne ind. Det er så det, vi ser nu, naturligvis efterfulgt af den obligatoriske, internationale reaktion.

Der gik ikke mere end en dags tid, før FNs generalsekretær, Ban Ki-moon, fremkom med en "afbalanceret" fordømmelse af både Hamas' systematiske angreb på civile israelere og Israels nødvendige militæroperation, der har til formål at stoppe den palæstinensiske terror, men som generalsekretæren kalder "overdreven og uforholdsmæssig".

Vi kender dette synspunkt til hudløshed og betydningen er klar: Da den såkaldte "overdrevne magtanvendelse" udgør det absolutte minimum, som er nødvendigt for bare midlertidigt at standse raketangrebene, siger generalsekretæren i realiteten (omend indirekte), at det man forventer af Israel er en øje-for-øje-respons.

Altså at for hver dræbt eller såret israeler, bør Israel holde sig til at dræbe eller såre en palæstinenser eller måske to. Men det er ikke bare et absurd synspunkt, det er lige præcis hvad Hamas ønsker.

Hamas gør sig formodentlig ingen illusioner om med Kassam-raketter fra Gaza at kunne knuse den jødiske stat. Raketangrebene har alene til formål, at holde kampen med Israel i gang, så Hamas kan påberåbe sig rollen som den organisation, der fortsætter "modstanden" (læs: terroren) mod Israel.

De begrænsede, israelske gengældesangreb, som Ban Ki-moon efterlyser og Hamas ønsker, vil være den ammunition, som Hamas har brug for, for at kunne hævde at man agerer i selvforsvar. At den fortsatte øje-for-øje-kamp koster uskyldige liv på begge sider er en ganske acceptabel pris for Hamas.

Men ikke for Israel, og det er det, der er problemet.

En israelsk accept af FN-generalsekretærens præmis om en "forholdsmæssig" reaktion ville indebære en accept af de spilleregler som Hamas har udstukket - og dermed implicit give Hamas lov til at fortsætte angrebene på israelske beboelsesområder.

Hvis generalsekretæren bilder sig ind, at en "forholdsmæssig" reaktion fra Israels side kan gøre det, forstår han ikke hvad formålet med operationen er. Hvis han tror det handler om hævn eller om at straffe palæstinenserne, tager han fejl. Operationen har til formål at stoppe raketterne, i det mindste midlertidigt, så den israelske befolkning kan tro på, at dens regering er i stand til at beskytte den.

Der er ingen tvivl om, at det er frygteligt, at civile bliver dræbt som følge af kampene i Gaza. Problemet er bare, at Ban Ki-moon placerer ansvaret forkert. Det er ikke Israels angreb, der tydeligvis er rettet mod Hamas, som er skyld i de civile tab. Det er derimod Hamas, der, ved sin kyniske brug af palæstinensiske civile som værn imod israelske angreb, overtræder de internationale regler for krigsførelse.

Generalsekretæren svigter en af grundpillerne i selve FNs charter, når han hævder at anerkende Israels ret til at forsvare sig, samtidig med at han fratager Israel retten til at gøre det effektivt, fordi modparten helt kalkuleret nægter at efterleve reglen om ikke bevidst at placere egne civile i skudlinien.

Hamas har hele tiden vidst, at det her ville blive konsekvensen af de fortsatte bombardamenter. Det har tydeligvis været Hamas' intention at tiltrække en større israelsk operation, med efterfølgende internationale fordømmelser af Israel til følge.

Hamas stoler trygt på sine allierede i det internationale samfund, og de svigter skam heller ikke denne gang. Ved at danse efter Hamas' pibe støtter Ban Ki-moon de facto den islamistiske terrororganisations strategi for at bevare magten i Gaza. Det er dybt beklageligt.


Tilbage

 

Untitled Document