Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 
Untitled Document

Redaktørens
klumme:

Oversigt

Stop støtten til palæstinensisk terror!
20.05.16

Intifada af had
03.03.16

Sveriges udenomsretslige henrettelse
16.01.16

Arabisk vold i Jerusalem - før og nu
22.10.15

Absurd teater i Deadline
08.10.15

Palæstinensisk intolerance på Tempelbjerget
17.09.15

Yahya Hassans hjernevask
18.04.15

Arabisk antisemitisme
i Danmark
20.02.15

Margrete Auken kludrer rundt i fakta
15.09.14

Fred - Hvad skal
der til?
14.08.14

DIIS-kvalificeret II
29.07.14

Endnu en løgner fra DIIS
20.07.14

Apartheid-anklager
og hjernevaskede ungdomspolitikere
11.04.14

Leila Stockmarrs anti-zionisme
11.11.13

'Kampzonen' - Leila Stockmarrs hetz mod Israel
27.10.13

DR-journalister lyver om forhåndsbetingelser
02.08.13

Fredsforhandlinger nu!
16.05.13

Det palæstinensiske problem
22.04.13

Tag fat om nældens rod
15.03.13

Palæstinensisk antisemitisme
02.02.13

Trine Pertou Machs propaganda
23.01.13

Abbas og tostatsløsningen
05.11.12

Terror var palæstinensernes strategiske valg
20.07.12

Grass, Israel, Iran og atomvåben
13.04.12

Jerichows blinde øje: Palæstinenserne mangler også demokrati
27.08.11

Tostatsløsning er
mest i Israels interesse
10.06.11

Tre historie-revisionister
04.03.11

Ingen kritik af
egyptisk vold
18.02.11

Jerusalem for to folk
18.01.11

Tostatsløsning på palæstinensisk
28.11.10

Per Nyholms jødehad
27.11.10

Endnu en forvrøvlet Politiken-leder...
09.07.10

Seidenfadens selvmål
10.06.10

Ritzaus evindelige
løgne om Israel
26.12.09

Fred og bosættelser
24.12.09

Jerichows hjernevask
01.10.09

Louise Stigsgaards forkerte fokus
12.07.09

Et arabisk Palæstina for et jødisk Israel
03.06.09

Historielærere kan også lære noget
26.03.09

Per Nyholms hadefulde udfald mod Israel
19.03.09

Trine Pertou Mach og verdenshistorien
13.03.09

FN støtter myte om skole-angreb
13.02.09

Proportioneret magtanvendelse
10.01.09

DIIS-kvalificeret
07.01.09

Meningsløs mellemøstanalyse
14.04.08

Den evindelige løgn
26.03.08

FN støtter Hamas' strategi
02.03.08

Et sjældent virkelig-hedsbillede fra Israel
07.09.07

Det legitime jødehad
14.08.07

Historisk revisionisme og arabisk ansvar
17.06.07

Palæstinensisk Kaos
05.02.07

Bryd tabuet om
palæstinensernes
"ret til tilbagevenden"
19.01.07

Våbenhvile på lånt tid
26.12.06

Morten Thing og det sort-hvide verdenssyn
22.08.06

Janne Teller i Fantasiland
19.08.06

Tragedien i Qana
31.07.06

Mediekrigen
26.07.06

Hizbollah må fjernes
23.07.06

DR promoverer ekstreme Israel-fjendtlige synspunkter
09.07.06

Nonformation: Jerichows berøringsangst
25.03.06

Arabiske løgne og demokratiske muslimer
16.02.06

Terror eller frihedskamp?
13.01.06

Mohammed-tegninger, myter og ytringsfrihed
12.01.06

Dogmatisk balance
26.11.05

Iran-hykleri
31.10.05

Analyse:
Gaza, hvad nu?
15.08.05

Terror er terror – bare ikke i Politiken
11.08.05

Historieforfalskning i Politiken
03.08.05

Bushs ”løfter” er ikke selvmodsigende
08.06.05

Krasniksk mellemøstvrøvl
22.01.05

Grund til optimisme efter Arafat
24.11.04

FN støtter terror mod Israel
05.10.04

DRs sande, Israel-fjendtlige ansigt
02.10.04

Terror, et strategisk valg
26.09.04

Politikens fallit
03.09.04

Folkekirkens Nødhjælp - facts eller fidus?
19.07.04

Arafats terrorkrig 12.07.04

Hvorfor kaldes et hegn en mur?
07.07.04

Sikkerhedshegnet og farcen i Haag
26.06.04

Pundik i selvsving
08.06.04

Seidenfaden ud af busken
25.05.04

Arafat må afgive magten
21.05.04

Den går ikke, Naser Khader
19.05.04

Bush siger det bare ligeud
16.04.04

Pundik må afsættes
07.04.04

DR's manipulation – ingen israelsk massakre
02.02.04

Sikkerhedshegn,
ja tak!
21.01.04

En kamp om
demokrati og frihed
03.01.04

Myten om
resolution 242
29.10.03

Allan Sørensen, en saglig og seriøs journalist
04.09.03

Hvad siger Naser Khader egentlig?
14.03.03

Demokratiet er truslen 06.03.03

Løgneren fra DIIS 28.02.03

Kronik: Anti-israelsk propaganda i de danske medier
15.09.02

Tid til refleksion
30.09.02

Israelsk-palæstinensisk aftale nødvendig
15.09.02

 

 

 

Israel-Online, 28. november 2010
Tostatsløsning på palæstinensisk

Af Dan Harder

Palæstinenserne har, med Obamas hjælp, haft held til at gøre spørgsmålet om jødiske bosættelser til omdrejningspunktet i det internationale samfunds bestræbelser på at genstarte fredsforhandlingerne mellem israelere og palæstinensere.

Mens et stop for bosættelsesbyggeri - i hvert fald i de områder, som Israel kan forvente at måtte overdrage til palæstinenserne i forbindelse med en fredsaftale - kan være en fin gestus, er der langt mere fundamentale problemer, som Obama og verdenssamfundet burde fokusere på.

En meningsmåling offentliggjort 21. november i den israelske avis Ha'aretz viser, at næsten to trediedele af palæstinenserne på Vestbredden og i Gaza støtter oprettelsen af en palæstinensisk stat ved siden af Israel. Det er den gode nyhed.

Den knap så gode nyhed - som bekræfter mange israeleres bange anelser - er, at lige så mange palæstinensere er enige i udsagnet: "det egentlige mål bør være at starte med to stater, men derefter fortsætte hen imod det hele som én palæstinensisk stat."

Samme undersøgelse viser, at 56% af palæstinenserne mener, at de i fremtiden atter må ty til voldelig kamp imod Israel, mens kun 38% mener, at vold skader palæstinensernes sag.

De israelske bekymringer bekræftes af den angiveligt moderate Mahmoud Abbas' udtalelse til en jordansk avis i 2008: "I øjeblikket er jeg imod væbnet kamp, siden vi er ude af stand til at udkæmpe den, men i fremtiden kan tingene ændre sig."

I et interview på TV-stationen Al-Jazeera fra sidste år kastede Saeb Erekat, den palæstinensiske chefforhandler for både Arafat og Abbas, endnu mere lys over det "moderate" Fatahs holdning til tostatsløsningen. Han erindrede at Arafat afslog Bill Clintons forslag ved Camp David-forhandlingerne i sommeren 2000, fordi han afviste ethvert jødisk tilhørsforhold til Jerusalems Gamle By (herunder Grædemuren).

Under forhandlinger med den israelske premierminister Ehud Olmert i 2008 indtog Mahmoud Abbas, ifølge Erekat, den samme holdning: "Jeg er ikke på en markedsplads eller i en basar. Jeg kom for at demarkere Palæstinas grænser - grænserne fra 4. juni, 1967 [dagen før Seksdageskrigen] - uden at fratrække en eneste tomme, og uden at fjerne en eneste sten fra Jerusalem" (hvilket ville efterlade Grædemuren på palæstinensiske hænder).

Den palæstinensiske afvisning af ethvert jødisk - historisk eller religiøst - tilhørsforhold til Jerusalem og Grædemuren blev understreget endnu engang forleden i et officielt dokument præsenteret af det palæstinensiske selvstyre.

På en kongres i Ramallah i november for Mahmoud Abbas' Fatah-parti afvistes pure enhver palæstinensisk anerkendendelse af Israel som en jødisk stat, samt enhver tale om ombytning af land som kompensetion for jødiske bosættelser indlemmet i Israel i forbindelse med en fredsaftale (hvilket ellers er en fast bestanddel i alle seriøse fredsplaner), mens rådet støttede Abbas' ufravigelige krav om at ca. 4 mio. efterkommere af palæstinensiske flygtninge skal have ret til at "vende tilbage" til det, der i dag er Israel, hvilket selvfølgelig ville underminere Israels jødiske karakter.

Israelerne har gennem de seneste par årtier lært at acceptere, at palæstinserne også har rettigheder i forhold til det land, som huser begge folk. En tilsvarende proces på den palæstinensiske side er end ikke påbegyndt.

Ved fortsat at benægte den jødiske tilknytning til det sted, som jøder i årtusinder har anset for deres helligste, og ved til stadighed at modarbejde selve kernen i tostatsløsningen, nemlig opdelingen af Palæstina i både en jødisk og en arabisk stat, blokerer den palæstinensiske ledelse effektivt for en fredelig løsning på konflikten.

Ved alene at fokusere på spørgsmålet om jødiske bosættelser - et problem der netop kun kan løses som del af en fredsaftale - og helt ignorere den palæstinensiske afvisning af de grundlæggende principper i enhver realistisk fredsaftale, er det internationale samfund godt i gang med at forspilde endnu en chance for at bidrage til den fred, som langt de fleste israelere, og antageligt også mange palæstinensere, dybest set drømmer om.

Indlægget blev bragt i Jyllands-Posten 6. december 2010.


Tilbage

 

Untitled Document