Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 
Untitled Document

Redaktørens
klumme:

Oversigt

Stop støtten til palæstinensisk terror!
20.05.16

Intifada af had
03.03.16

Sveriges udenomsretslige henrettelse
16.01.16

Arabisk vold i Jerusalem - før og nu
22.10.15

Absurd teater i Deadline
08.10.15

Palæstinensisk intolerance på Tempelbjerget
17.09.15

Yahya Hassans hjernevask
18.04.15

Arabisk antisemitisme
i Danmark
20.02.15

Margrete Auken kludrer rundt i fakta
15.09.14

Fred - Hvad skal
der til?
14.08.14

DIIS-kvalificeret II
29.07.14

Endnu en løgner fra DIIS
20.07.14

Apartheid-anklager
og hjernevaskede ungdomspolitikere
11.04.14

Leila Stockmarrs anti-zionisme
11.11.13

'Kampzonen' - Leila Stockmarrs hetz mod Israel
27.10.13

DR-journalister lyver om forhåndsbetingelser
02.08.13

Fredsforhandlinger nu!
16.05.13

Det palæstinensiske problem
22.04.13

Tag fat om nældens rod
15.03.13

Palæstinensisk antisemitisme
02.02.13

Trine Pertou Machs propaganda
23.01.13

Abbas og tostatsløsningen
05.11.12

Terror var palæstinensernes strategiske valg
20.07.12

Grass, Israel, Iran og atomvåben
13.04.12

Jerichows blinde øje: Palæstinenserne mangler også demokrati
27.08.11

Tostatsløsning er
mest i Israels interesse
10.06.11

Tre historie-revisionister
04.03.11

Ingen kritik af
egyptisk vold
18.02.11

Jerusalem for to folk
18.01.11

Tostatsløsning på palæstinensisk
28.11.10

Per Nyholms jødehad
27.11.10

Endnu en forvrøvlet Politiken-leder...
09.07.10

Seidenfadens selvmål
10.06.10

Ritzaus evindelige
løgne om Israel
26.12.09

Fred og bosættelser
24.12.09

Jerichows hjernevask
01.10.09

Louise Stigsgaards forkerte fokus
12.07.09

Et arabisk Palæstina for et jødisk Israel
03.06.09

Historielærere kan også lære noget
26.03.09

Per Nyholms hadefulde udfald mod Israel
19.03.09

Trine Pertou Mach og verdenshistorien
13.03.09

FN støtter myte om skole-angreb
13.02.09

Proportioneret magtanvendelse
10.01.09

DIIS-kvalificeret
07.01.09

Meningsløs mellemøstanalyse
14.04.08

Den evindelige løgn
26.03.08

FN støtter Hamas' strategi
02.03.08

Et sjældent virkelig-hedsbillede fra Israel
07.09.07

Det legitime jødehad
14.08.07

Historisk revisionisme og arabisk ansvar
17.06.07

Palæstinensisk Kaos
05.02.07

Bryd tabuet om
palæstinensernes
"ret til tilbagevenden"
19.01.07

Våbenhvile på lånt tid
26.12.06

Morten Thing og det sort-hvide verdenssyn
22.08.06

Janne Teller i Fantasiland
19.08.06

Tragedien i Qana
31.07.06

Mediekrigen
26.07.06

Hizbollah må fjernes
23.07.06

DR promoverer ekstreme Israel-fjendtlige synspunkter
09.07.06

Nonformation: Jerichows berøringsangst
25.03.06

Arabiske løgne og demokratiske muslimer
16.02.06

Terror eller frihedskamp?
13.01.06

Mohammed-tegninger, myter og ytringsfrihed
12.01.06

Dogmatisk balance
26.11.05

Iran-hykleri
31.10.05

Analyse:
Gaza, hvad nu?
15.08.05

Terror er terror – bare ikke i Politiken
11.08.05

Historieforfalskning i Politiken
03.08.05

Bushs ”løfter” er ikke selvmodsigende
08.06.05

Krasniksk mellemøstvrøvl
22.01.05

Grund til optimisme efter Arafat
24.11.04

FN støtter terror mod Israel
05.10.04

DRs sande, Israel-fjendtlige ansigt
02.10.04

Terror, et strategisk valg
26.09.04

Politikens fallit
03.09.04

Folkekirkens Nødhjælp - facts eller fidus?
19.07.04

Arafats terrorkrig 12.07.04

Hvorfor kaldes et hegn en mur?
07.07.04

Sikkerhedshegnet og farcen i Haag
26.06.04

Pundik i selvsving
08.06.04

Seidenfaden ud af busken
25.05.04

Arafat må afgive magten
21.05.04

Den går ikke, Naser Khader
19.05.04

Bush siger det bare ligeud
16.04.04

Pundik må afsættes
07.04.04

DR's manipulation – ingen israelsk massakre
02.02.04

Sikkerhedshegn,
ja tak!
21.01.04

En kamp om
demokrati og frihed
03.01.04

Myten om
resolution 242
29.10.03

Allan Sørensen, en saglig og seriøs journalist
04.09.03

Hvad siger Naser Khader egentlig?
14.03.03

Demokratiet er truslen 06.03.03

Løgneren fra DIIS 28.02.03

Kronik: Anti-israelsk propaganda i de danske medier
15.09.02

Tid til refleksion
30.09.02

Israelsk-palæstinensisk aftale nødvendig
15.09.02

 

 

 

Israel-Online, 10. januar 2009
Proportioneret magtanvendelse

Af Dan Harder

Proportionalitetsprincippet under krigsførelse misbruges i øjeblikket i stor stil af grupper, der ønsker at Israel skal opgive sin nuværende militæroffensiv imod Hamas i Gaza-striben.

Anklagen mod Israel for at bruge overdreven eller proportionsløs magt overfor sin fjende, bygger på den fejlagtige antagelse, at en militær reaktion ifølge international lov skal svare proportionsmæssigt til det angreb, der reageres på.

Det er naturligvis helt meningsløst, for det ville i sin yderste konsekvens betyde, at det var både ulovligt og umuligt at vinde en krig. Hvis man kun måtte svare igen med samme kraft, som man blev angrebet med, kunne enhver krig jo i princippet fortsætte uendeligt.

Skulle Israel, ifølge en sådan tankegang, når en Hamas-raket sårer en civil israeler, udvælge en tilfældig civil palæstinenser og sprænge benet af ham?

Eller skulle Israel, hver gang Hamas sender en byge af raketter mod et civilt beboelsesområde i Israel, sende en tilsvarende byge af israelske missiler afsted imod et tilfældigt beboelsesområde i Gaza?

Eller skulle israelerne, når Hamas gør alt, hvad der står i organisationens magt, for at dræbe flest muligt jøder, gøre alt, hvad der står i Israels magt, for at dræbe flest muligt palæstinensere?

Idéen om at "proportionaliteten" i en reaktion skal måles i forhold til resultatet af det indledende angreb - eller intentionen for den sags skyld - er naturligvis absurd. Og det er da heller ikke det, der menes, når man under de internationale regler for krigsførelse taler om proportionalitet.

Det, der menes, er derimod, at den ødelæggelse, et militært angreb forvolder, skal være proportionel til det militære mål med operationen. Det betyder ikke en gang, at det er ulovligt at foretage angreb, hvor man ved, at der er stor sandsynlighed for civile tab.

Nogle gange er det simpelthen umuligt at undgå civile tab, eksempelvis hvis der er tale om en våbenfabrik eller andre strategiske mål, hvor civile arbejder, eller i særdeleshed, som i det aktuelle tilfælde, hvor fjenden bevidst har filtret sine kombattanter, kommandocentraler og våbenlagre ind i egen civilbefolkning. Det sidste er til gengæld en særdeles alvorlig krigsforbrydelse.

Hvordan vurderer man så Israels aktuelle kampagne? Israels civilbefolkning har i årevis været under angreb fra Hamas i Gaza, hvorfor Israel har ret til at forsvare sig militært, hvilket der heller ikke er mange i det internationale samfund, der bestrider. Israels erklærede mål med den nuværende militæroperation er at knække Hamas' vilje eller evne til at fortsætte angrebene. Kan det gøres ved - som kritikerne lader til at foretrække - at sende et par missiler den anden vej? Nej.

Det ville være at give Hamas præcis, hvad organisationen ønsker: at konfrontationen med Israel kan foregå uendeligt, sådan at Hamas kan bevare sit greb om magten i Gaza. Den situation ville måske også være acceptebel for mange af Israels kritikere. Men Israel er som bekendt et demokrati, og en sådan evig krigstilstand vil næppe blive accepteret af de israelske vælgere, hvorfor den israelske regering er nødt til at tage affære og frembringe en afgørende forbedring af situationen i de områder, der grænser op til Gaza.

For at opnå militæroperationens lovlige mål, må Hamas altså angribes der, hvor organisationens militære faciliteter befinder sig. Hvis Hamas ikke indstiller beskydningen af Israel, kan det være nødvendigt at nedkæmpe Hamas, med store militære og civile tab til følge. Det vil være særdeles beklageligt. Men sålænge hvert eneste angreb har et militært formål, er det stadig lovligt.


Tilbage

 

Untitled Document