Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 
Untitled Document

Redaktørens
klumme:

Oversigt

Stop støtten til palæstinensisk terror!
20.05.16

Intifada af had
03.03.16

Sveriges udenomsretslige henrettelse
16.01.16

Arabisk vold i Jerusalem - før og nu
22.10.15

Absurd teater i Deadline
08.10.15

Palæstinensisk intolerance på Tempelbjerget
17.09.15

Yahya Hassans hjernevask
18.04.15

Arabisk antisemitisme
i Danmark
20.02.15

Margrete Auken kludrer rundt i fakta
15.09.14

Fred - Hvad skal
der til?
14.08.14

DIIS-kvalificeret II
29.07.14

Endnu en løgner fra DIIS
20.07.14

Apartheid-anklager
og hjernevaskede ungdomspolitikere
11.04.14

Leila Stockmarrs anti-zionisme
11.11.13

'Kampzonen' - Leila Stockmarrs hetz mod Israel
27.10.13

DR-journalister lyver om forhåndsbetingelser
02.08.13

Fredsforhandlinger nu!
16.05.13

Det palæstinensiske problem
22.04.13

Tag fat om nældens rod
15.03.13

Palæstinensisk antisemitisme
02.02.13

Trine Pertou Machs propaganda
23.01.13

Abbas og tostatsløsningen
05.11.12

Terror var palæstinensernes strategiske valg
20.07.12

Grass, Israel, Iran og atomvåben
13.04.12

Jerichows blinde øje: Palæstinenserne mangler også demokrati
27.08.11

Tostatsløsning er
mest i Israels interesse
10.06.11

Tre historie-revisionister
04.03.11

Ingen kritik af
egyptisk vold
18.02.11

Jerusalem for to folk
18.01.11

Tostatsløsning på palæstinensisk
28.11.10

Per Nyholms jødehad
27.11.10

Endnu en forvrøvlet Politiken-leder...
09.07.10

Seidenfadens selvmål
10.06.10

Ritzaus evindelige
løgne om Israel
26.12.09

Fred og bosættelser
24.12.09

Jerichows hjernevask
01.10.09

Louise Stigsgaards forkerte fokus
12.07.09

Et arabisk Palæstina for et jødisk Israel
03.06.09

Historielærere kan også lære noget
26.03.09

Per Nyholms hadefulde udfald mod Israel
19.03.09

Trine Pertou Mach og verdenshistorien
13.03.09

FN støtter myte om skole-angreb
13.02.09

Proportioneret magtanvendelse
10.01.09

DIIS-kvalificeret
07.01.09

Meningsløs mellemøstanalyse
14.04.08

Den evindelige løgn
26.03.08

FN støtter Hamas' strategi
02.03.08

Et sjældent virkelig-hedsbillede fra Israel
07.09.07

Det legitime jødehad
14.08.07

Historisk revisionisme og arabisk ansvar
17.06.07

Palæstinensisk Kaos
05.02.07

Bryd tabuet om
palæstinensernes
"ret til tilbagevenden"
19.01.07

Våbenhvile på lånt tid
26.12.06

Morten Thing og det sort-hvide verdenssyn
22.08.06

Janne Teller i Fantasiland
19.08.06

Tragedien i Qana
31.07.06

Mediekrigen
26.07.06

Hizbollah må fjernes
23.07.06

DR promoverer ekstreme Israel-fjendtlige synspunkter
09.07.06

Nonformation: Jerichows berøringsangst
25.03.06

Arabiske løgne og demokratiske muslimer
16.02.06

Terror eller frihedskamp?
13.01.06

Mohammed-tegninger, myter og ytringsfrihed
12.01.06

Dogmatisk balance
26.11.05

Iran-hykleri
31.10.05

Analyse:
Gaza, hvad nu?
15.08.05

Terror er terror – bare ikke i Politiken
11.08.05

Historieforfalskning i Politiken
03.08.05

Bushs ”løfter” er ikke selvmodsigende
08.06.05

Krasniksk mellemøstvrøvl
22.01.05

Grund til optimisme efter Arafat
24.11.04

FN støtter terror mod Israel
05.10.04

DRs sande, Israel-fjendtlige ansigt
02.10.04

Terror, et strategisk valg
26.09.04

Politikens fallit
03.09.04

Folkekirkens Nødhjælp - facts eller fidus?
19.07.04

Arafats terrorkrig 12.07.04

Hvorfor kaldes et hegn en mur?
07.07.04

Sikkerhedshegnet og farcen i Haag
26.06.04

Pundik i selvsving
08.06.04

Seidenfaden ud af busken
25.05.04

Arafat må afgive magten
21.05.04

Den går ikke, Naser Khader
19.05.04

Bush siger det bare ligeud
16.04.04

Pundik må afsættes
07.04.04

DR's manipulation – ingen israelsk massakre
02.02.04

Sikkerhedshegn,
ja tak!
21.01.04

En kamp om
demokrati og frihed
03.01.04

Myten om
resolution 242
29.10.03

Allan Sørensen, en saglig og seriøs journalist
04.09.03

Hvad siger Naser Khader egentlig?
14.03.03

Demokratiet er truslen 06.03.03

Løgneren fra DIIS 28.02.03

Kronik: Anti-israelsk propaganda i de danske medier
15.09.02

Tid til refleksion
30.09.02

Israelsk-palæstinensisk aftale nødvendig
15.09.02

 

 

 

Israel-Online, 23. juli 2006
Hizbollah må fjernes

Af Dan Harder

Israels militæroperation i Libanon bliver indimellem betegnet som "ude af proportioner", og FNs nødhjælpskoordinator Jan Egeland har for nylig kaldt den israelske offensiv en "overtrædelse af menneskerettighederne".

Egelands udtalelse kom under et besøg i den hårdt medtagne sydlige del af Beirut, og det er måske naturligt, at han forholder sig følelsesmæssigt til det han ser. Men det er uprofessionelt at komme med en sådan udtalelse, når det gøres helt uden relation til konteksten.

At Hizbollahs jævnlige angreb på Israel gennem de seneste seks år (siden den israelske tilbagetrækning fra Libanon), er sket under fuld overvågning af FNs "fredsbevarende mission" i Sydlibanon, UNIFIL, er et klart tegn på at Egelands pegefinger er rettet det forkerte sted hen.

Ved at tillade Hizbollah at operere i Sydlibanon har FN, i modsætning til Israel, et medansvar for Hizbollahs meget værre overtrædelser af menneskerettighederne. De sidste par uger har Hizbollah affyret langt over tusind raketter, bevidst rettet mod israelske civile, alt imens terrororganisationen bruger den libanesiske civilbefolkning som menneskeligt skjold.

Hizbollahs kyniske ræsonnement er det samme som de palæstinensiske terroristers. Enten afholder den israelske hær sig fra at angribe det sted, hvorfra raketterne bliver affyret, eller også gør den ikke, hvorved civile højst sandsynligt vil blive ramt. Begge udfald vil være i terroristernes favør.

De nuværende kampe blev udløst af Hizbollahs uprovokerede angreb på Israel, hvorved otte israelske soldater blev dræbt, to kidnappet og et antal soldater og civile såret. De, der ville foretrække, at Israel havde nøjedes med at gengælde angrebet og ramme nogle enkelte Hizbollah-folk, beder indirekte Israel om at spille efter terroristernes regler.

En øje-for-øje-konfrontation henover den israelsk-libanesiske grænse ville kun tjene Hizbollahs sag, nemlig at bevare status quo. Konflikten med Israel udgør jo, trods den israelske tilbagetrækning fra Sydlibanon i 2000, selve organisationens eksistensberettigelse som "modstandsgruppe".

Hizbollah, har absolut ingen respekt for menneskeliv, og har derfor rigeligt råd til at ofre nogle libanesiske civile. Men i Israel, hvor man værdsætter hvert eneste liv, kan man ikke tillade sig den luksus. Et demokrati kan simpelthen ikke acceptere angreb på sine borgere.

Ved direkte eller indirekte at have tilladt Hizbollah at operere mod Israel, har Libanon og det internationale samfund lagt i kakkelovnen til den nuværende konflikt. Men det er nu tid til at få rettet fejlen. Det er derfor ikke en våbenhvile med Hizbollah (med implicit anerkendelse af terrororgruppen) og tilbagevenden til situationen fra før den nuværende krise, der er løsningen.

Der er ikke andre muligheder end at sørge for at Hizbollah ikke i fremtiden angriber Israel fra libanesisk jord. Kun gennem respekt for den internationalt anerkendte grænse mellem Libanon og Israel, kan der blive fred mellem de to lande.


Tilbage

 

Untitled Document