Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 
Untitled Document

Redaktørens
klumme:

Oversigt

Nej, Per Stig Møller, Israel begår ikke terror-bombardementer
24. november 2024

Endnu en FN-rapport med åbenlyst falske tabstal
14. november 2024

Mogens Lykketoft fortæller 13 hadefulde løgne om Israel
5. november 2024

Lars Løkke kritiserer Israel, men ikke det terrorstøttende selvstyre
7. oktober 2024

Vi bør støtte Israel i at nedkæmpe Hizbollah og Hamas
1. oktober 2024

Ja, to stater er eneste løsning
24. august 2024

UNRWA bør afvikles
10. juli 2024

No Jews, No News
2. juni 2024

DR må korrigere måneders systematisk misinformation vedr. Gaza-tabstal
20. maj 2024

Aktivistiske forskere spreder anti-israelsk misinformation
7. januar 2024

Svar til Isam B: Palæstinenserne afviste tostatsløsningen og valgte Hamas
7. januar 2024

Palæstinenserne har bekendt kulør
3. november 2023

Tegn på begyndende kildekritik af Gaza-tabstal i danske medier
30. oktober 2023

Ønsker Enhedslisten,
at Hamas sejrer?
30. oktober 2023

Israels eksistens er og bliver konfliktens kerne
27. oktober 2023

Manglende kildekritik i danske medier
14. oktober 2023

Israels beskyttelse af civile er "en krigsforbrydelse"
14. oktober 2023

Den israelske retsreform - hvad er
op og ned?
24. april 2023

Beklager, Gitte Seeberg, Israels demokrati vil overleve
7. marts 2023

Lykketofts had til Israel
22. februar 2023

Arabiske diktaturer
fortæller samme løgn
som Berlingske
3. januar 2023

Enhedslisten opstiller antisemitisk kandidat
til Folketinget
26. oktober 2022

Hanna Ziadehs historie om dræbt journalist er misvisende
17. juni 2022

Berlingske forsvarer klassisk antisemitisk løgn
22. april 2022

Uredelige forskere kræver boykot af Israel
11. juni 2021

Folketinget: Flere våben til Hamas!
8. juni 2021

DR forskel på fejl
3. juni 2021

Konflikten handler
om Israel
26. maj 2021

Medierne bør forklare Gaza-tabstal
16. maj 2021

Hvem forhindrer en tostatsløsning?
8. maj 2021

Hanna Ziadehs håb
for palæstinenserne
er lysegrønt
13. februar 2021

Politikens usle mikrofonholderi
4. februar 2021

Anders Jerichows løgn og propaganda
20. december 2020

Fred med UAE og Bahrain: En sejr for Israel, et nederlag
for Politiken
16. september 2020

Palæstinensernes forspildte chancer
7. juli 2020

Venstreorienteret antisemitisme
9. februar 2020

Golan
26. marts 2019

Jøde(stats)had
3. marts 2019

Terror-hyldest på Facebook
19. februar 2019

Mellemfolkeligt Samvirke imod Israel - og sandheden
29. oktober 2018

Mogens Lykketoft er en anti-israelsk løgner
5. oktober 2018

DR 'Orientering' nedtoner Corbyns antisemitisme
24. september 2018

Verden vil bedrages
18. maj 2018

Journalister - spil nu ikke dummere end I er
1. april 2018

Hanne Foighels historieforfalskning
16.11.2017

DR sammenligner Israel med Nazi-tyskland
09.08.2017

Gryende bekymring om selvstyrets (og vores) terrorstøtte
17.07.2017

Stop støtten til palæstinensisk terror!
20.05.2016

Intifada af had
03.03.2016

Sveriges udenomretslige henrettelse
16.01.2016

Arabisk vold i Jerusalem - før og nu
22.10.2015

Absurd teater i Deadline
08.10.2015

Palæstinensisk intolerance på Tempelbjerget
17.09.2015

Yahya Hassans hjernevask
18.04.2015

Arabisk antisemitisme
i Danmark
20.02.2015

Margrete Auken kludrer rundt i fakta
15.09.2014

Fred - Hvad skal
der til?
14.08.2014

DIIS-kvalificeret II
29.07.2014

Endnu en løgner fra DIIS
20.07.2014

Apartheid-anklager
og hjernevaskede ungdomspolitikere
11.04.2014

Leila Stockmarrs anti-zionisme
11.11.2013

'Kampzonen' - Leila Stockmarrs hetz mod Israel
27.10.2013

DR-journalister lyver om forhånds-betingelser
02.08.2013

Fredsforhandlinger nu!
16.05.2013

Det palæstinensiske problem
22.04.2013

Tag fat om nældens rod
15.03.2013

Palæstinensisk antisemitisme
02.02.2013

Trine Pertou Machs propaganda
23.01.2013

Abbas og tostatsløsningen
05.11.2012

Terror var palæstinensernes strategiske valg
20.07.2012

Grass, Israel, Iran og atomvåben
13.04.2012

Jerichows blinde øje: Palæstinenserne mangler også demokrati
27.08.2011

Tostatsløsning er
mest i Israels interesse
10.06.2011

Tre historie-revisionister
04.03.2011

Ingen kritik af
egyptisk vold
18.02.2011

Jerusalem for to folk
18.01.2011

Tostatsløsning på palæstinensisk
28.11.2010

Per Nyholms jødehad
27.11.2010

Endnu en forvrøvlet Politiken-leder...
09.07.2010

Seidenfadens selvmål
10.06.2010

Ritzaus evindelige
løgne om Israel
26.12.2009

Fred og bosættelser
24.12.2009

Jerichows hjernevask
01.10.2009

Louise Stigsgaards forkerte fokus
12.07.2009

Et arabisk Palæstina for et jødisk Israel
03.06.2009

Historielærere kan også lære noget
26.03.2009

Per Nyholms hadefulde udfald mod Israel
19.03.2009

Trine Pertou Mach og verdenshistorien
13.03.2009

FN støtter myte om skole-angreb
13.02.2009

Proportioneret magtanvendelse
10.01.2009

DIIS-kvalificeret
07.01.2009

Meningsløs mellemøstanalyse
14.04.2008

Den evindelige løgn
26.03.2008

FN støtter Hamas' strategi
02.03.2008

Et sjældent virkelig-hedsbillede fra Israel
07.09.2007

Det legitime jødehad
14.08.2007

Historisk revisionisme og arabisk ansvar
17.06.2007

Palæstinensisk Kaos
05.02.2007

Bryd tabuet om
palæstinensernes
"ret til tilbagevenden"
19.01.2007

Våbenhvile på lånt tid
26.12.2006

Morten Thing og det sort-hvide verdenssyn
22.08.2006

Janne Teller i Fantasiland
19.08.2006

Tragedien i Qana
31.07.2006

Mediekrigen
26.07.2006

Hizbollah må fjernes
23.07.2006

DR promoverer ekstreme Israel-fjendtlige synspunkter
09.07.2006

Nonformation: Jerichows berøringsangst
25.03.2006

Arabiske løgne og demokratiske muslimer
16.02.2006

Terror eller frihedskamp?
13.01.2006

Mohammed-tegninger, myter og ytringsfrihed
12.01.2006

Politikens dogmatiske balance
26.11.2005

Iran-hykleri
31.10.2005

Analyse:
Gaza, hvad nu?
15.08.2005

Terror er terror – bare ikke i Politiken
11.08.2005

Historieforfalskning i Politiken
03.08.2005

Bushs ”løfter” er ikke selvmodsigende
08.06.2005

Krasniksk mellemøstvrøvl
22.01.2005

Grund til optimisme efter Arafat
24.11.2004

FN støtter terror mod Israel
05.10.2004

DRs sande, Israel-fjendtlige ansigt
02.10.2004

Terror, et strategisk valg
26.09.2004

Politikens fallit
03.09.2004

Folkekirkens Nødhjælp - facts eller fidus?
19.07.2004

Arafats terrorkrig 12.07.2004

Hvorfor kaldes et hegn en mur?
07.07.2004

Sikkerhedshegnet og farcen i Haag
26.06.2004

Pundik i selvsving
08.06.2004

Seidenfaden ud af busken
25.05.2004

Arafat må afgive magten
21.05.2004

Den går ikke, Naser Khader
19.05.2004

Bush siger det bare ligeud
16.04.2004

Pundik må afsættes
07.04.2004

DR's manipulation – ingen israelsk massakre
02.02.2004

Sikkerhedshegn,
ja tak!
21.01.2004

En kamp om
demokrati og frihed
03.01.2004

Myten om
resolution 242
29.10.2003

Allan Sørensen, en saglig og seriøs journalist
04.09.2003

Hvad siger Naser Khader egentlig?
14.03.2003

Demokratiet er truslen 06.03.2003

Løgneren fra DIIS 28.02.2003

Kronik: Anti-israelsk propaganda i de danske medier
28.10.2002

Tid til refleksion
30.09.2002

Israelsk-palæstinensisk aftale nødvendig
15.09.2002

 

 
 

 

 

Israel-Online, 7. oktober 2024
Lars Løkke kritiserer Israel, men ikke det terrorstøttende selvstyre

Af Dan Harder

I et interview til Berlingske fortæller Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, at han har røget cigarer med den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, og derfor kender ham og ved, at den israelske leder er totalt afvisende overfor en tostatsløsning på konflikten med palæstinenserne.

Så langt, så godt. Det ved vi andre også - uden at ryge cigarer.

Det foruroligende ved interviewet er ikke karakteristikken af Netanyahu, men derimod, at der er nogle ting vedrørende konflikten og dens parter, som Lars Løkke Rasmussen tilsyneladende slet ikke forstår.

Det er forstemmende, at hans kritik i overvældende grad rettes imod det demokratiske Israel, mens det palæstinensiske diktatur på Vestbredden, som gennem to årtier har nægtet at forhandle fred og bruger i omegnen af halvanden milliard kroner på støtte til terror imod israelske civile, præsenteres som de rene fredsduer.

Interviewet er simpelthen spækket med usande oplysninger og påstande.


Løkke: Israelerne er nådesløse, skånselsløse og skruppelløse

Om Netanyahu-regeringens reaktion på Hamas' angreb den 7. oktober 2023 står der i artiklen:

"Løkke vidste, hvad der ville komme, så han kan fortælle om det på en måde, hvor man – når man sidder over for ham – kan forstå, at »hård« ikke bare kan betyde »for hård«, men også »nådesløs«, »skånselsløs«, grænsende til »skruppelløs«."

Det fremgår ikke helt tydeligt, om udtrykkene i gåseøjne er direkte citater fra udenrigsministeren, men det forekommer at være tilfældet. I så fald er det en helt urimelig måde at karakterisere Israels reaktion på det værste angreb på jøder siden Holocaust.

Der er absolut intet belæg for at påstå, at israelerne skulle være hverken nådesløse, skånselsløse eller skruppelløse.

Tværtimod har den israelske regering og hær gjort sig enorme anstrengelser for at skåne den palæstinensiske civilbefolkning i Gaza - uanset at en majoritet af den støttede helhjertet op om Hamas' mega-terror (se meningsmåling her, "table 27").

Intet andet militær i verdenshistorien har på samme måde advaret om, præcis hvor man ville angribe, inden man gjorde det. Ingen har gjort tilsvarende anstrengelser for at få flyttet sin fjendes civilbefolkning ud af kampzonen (trods det internationale samfunds protester). Netop fordi man udviser "nåde" og har "skrupler."

Det er en rædselsfuld, hadefuld påstand, som aldrig ville blive rettet imod noget andet demokrati.

Ingen talte om den internationale koalitions nådesløshed, skånselsløshed eller skrupelløshed, da man nedkæmpede ISIS i Mosul i 2017. Her skal man huske, at Irak, som var en del af koalitionen, kæmpede for at befri sine egne borgere. Alligevel endte operationen med at koste mellem 9.000 og 11.000 irakiske civile livet, for at få has på et tilsvarende (eller lavere) antal ISIS-folk. Sådan er bykrig.

De hårde, hadefulde anklager er altid kun reserveret til den jødiske stat. Og så undrer man sig over, at antisemitismen er stigende i vores samfund.


Jo, en fremtidig israelsk regering kunne godt søge fred

Journalisten spørger (ledende):

"Der er vel ingen tegn på, at et nyt regeringsflertal i Israel på den anden side af Netanyahu vil se anderledes på det. Og heller ingen udsigter til, at Hamas vil blive afløst af noget bedre?"

Hvortil Lars Løkke Rasmussen svarer:

"Nej. Den her konflikt fremmer ekstremister på begge sider af hegnet. 7. oktober har jo fremkaldt en kæmpe, kæmpe vrede i Israel".

Tak for kaffe! Danmarks udenrigsminister kalder både Israels nuværende og eventuelt kommende regering - altså alle relevante politikere i det demokratiske Israel - for ekstremister og sammenligner dem med Hamas.

Det er en helt urimelig parallel at drage. Israel havde en pligt til at fjerne Hamas, der umiddelbart efter 7. oktober 2023 lovede flere angreb i samme stil.

Til trods for en enkelt uigennemtænkt udmelding og et par kommentarer (som blev systematisk fejlciteret af medierne) i det umiddelbare kølvand på Hamas' angreb har den israelske regering håndteret krigen professionelt, med ro og overblik.

De kræfter i den israelske regering, som eventuelt kan kaldes ekstreme, har stort set ingen indflydelse haft på slagets gang. De har ikke engang siddet med i krigskabinettet, hvor beslutningerne i det første halve år af krigen blev truffet.

Og Israels forrige premierminister, Yair Lapid, som har en god chance for at komme i regering efter næste valg, stod på FN's talerstol for kun to år siden og rakte hånden ud til palæstinenserne i et håb om fred gennem en tostatsløsning.

Så det er simpelthen ikke sandt, hvad Lars Løkke Rasmussen siger.


Nej, selvstyret har ikke udvist reel interesse i en tostatsløsning

Men det bliver værre endnu. For umiddelbart efter citeres Lars Løkke Rasmussen på følgende vis:

"[Lars Løkke] nævner den eneste relevante part, som faktisk er interesseret i en tostatsløsning: det palæstinensiske selvstyre på Vestbredden."

Det er der intet belæg for at påstå.

Det palæstinensiske selvstyre er blevet tilbudt en stat ved siden af Israel i henhold til den amerikanske præsident, Bill Clintons, parametre hele to gange. Selvstyrelederen Yassir Arafat afslog et tilbud fra den israelske premierminister Ehud Barak i 2000, og Arafats efterfølger, Mahmoud Abbas, afviste et tilsvarende tilbud fra Ehud Olmert i 2008.

Den palæstinensiske chefforhandler for de to palæstinensiske ledere, Saeb Erekat, bekræftede i et interview i 2009, at begge hans chefer pure afviste de to fredsforslag.

Så Løkkes påstand er ganske enkelt forkert. Det er lige omvendt. Skiftende israelske regeringer har tilbudt tostatsløsninger, mens selvstyret gennem 24 år systematisk har afvist både fredsforslag og forhandlinger.


Hvorfor tilbageholder Israel mon penge fra selvstyret?

Og det bliver desværre endnu værre. For hele fire gange i interviewet beskylder Lars Løkke Rasmussen Israel for at være skyld i selvstyrets manglende evne til at søge fred. Årsagen er angiveligt, at Israel tilbageholder penge fra selvstyret.

Lars Løkke, direkte citat:

"Men det mangler finansiering. Og Israel blokerer for noget af den finansiering."

Og igen, journalistens gengivelse af Løkkes ord:

"Men han taler også om et Israel, der agerer kontraproduktivt i forhold til blandt andet palæstinenserne på Vestbredden. Når landet tilbageholder finansiering til helt almindelig opretholdelse af et samfund."

Og igen, direkte citat:

"[Tostatsløsningen] er enormt udfordret af, at selvstyret på Vestbredden er så meget nede på finansiering, fordi Israel afskærer overførsler af penge til dem. De kan ikke tilvejebringe uddannelser og sundhedstilbud, og de kan ikke lønne deres ansatte."

Og endelig spørger journalisten til udfordringerne på Vestbredden: "Fordi Israel tilbageholder penge til det, der skulle være den konstruktive vej ud?"

"Ja, det er en del af det. Nu kommer alt det, jeg siger, til at lyde meget Israel-kritisk. Det var sådan set ikke min ambition. Der skal være balance i det."

Ja, det må man nok sige!

Hele fire gange i interviewet beklager Lars Løkke Rasmussen, at Israel tilbageholder økonomiske midler (told og skatter, som Israel inddriver på selvstyrets vegne). Men det forklares ikke, hvorfor israelerne tilbageholder de midler. Det gør de, fordi palæstinenserne bruger et tilsvarende beløb - svarende til omkring halvanden milliard kroner om året - på at tilskynde og belønne terror imod israelske civile.

Det er dét palæstinensiske selvstyre, som Lars Løkke Rasmussen, stik imod empirien, påstår, er den eneste part, der reelt ønsker en tostatsløsning.

Samme selvstyre, som dagligt hjernevasker sin befolkning med, at jøderne ingen historisk tilknytning har til det hellige land (hvor der kan findes masser af flere tusinde år gamle arkæologiske fund med jødiske inskriptioner på), og at jøderne ikke har ret til nogen som helst del af landet, hvor der en dag skal oprettes en palæstinensisk stat "from the river to the sea."

Lars Løkke Rasmussens fantasi om, at hvis blot selvstyret havde flere penge, så var alt godt, er helt ude af trit med virkeligheden.


Løkke: Palæstinenserne vil demokrati, Israel ødelægger det

Lars Løkke Rasmussen fortæller, at han har haft samtaler med unge palæstinensere, som egentlig gerne vil demokrati og "spiller efter reglerne." Men desværre ødelægger Israel det hele med bosættelser:

Journalisten spørger (igen ledende):

"Israel har brugt dette år på at optrappe bosættelser på Vestbredden. Det gavner vel heller ikke ligefrem udsigten til en tostatsløsning?"

Lars Løkke Rasmussen:

"Nej, risikoen er, at der er nogle elastikker, der springer. Jeg havde et videomøde med nogle unge mennesker i Ramallah, som var sådan her, altså Lars, nu har vi hørt på alt der her demokrati. Vi spiller efter reglerne, og hvad er det, vi oplever? Det bliver jo værre og værre og flere og flere bosættelser og så videre og så videre. Risikoen er, at det bliver meget let for ideologisk hadefulde platforme at rekruttere."

Men det er jo heller ikke retvisende. Hvis palæstinensiske unge bliver forhindret i "alt det her demokrati," som Løkke udtrykker det, er det ikke Israels skyld. Det palæstinensiske selvstyre fungerer som en politistat. Der har ikke været valg i snart 19 år. Der er ingen ytringsfrihed. Ingen forsamlingsfrihed. Ingen retssikkerhed.

Man skal huske, at ikke alt er jødernes skyld.


Løsningen: Mere pres på Israel, intet på selvstyret

Journalisten vil gerne vide, hvad løsningen så er: "Så Europa burde samle sig og lægge større pres på Israel?," foreslår han. Hvortil Lars Løkke Rasmussen svarer:

"Helt klart."

I forhold til Lars Løkkes chef, Mette Frederiksens, besynderlige udmeldinger på det seneste om, at man skal "tvinge" parterne til at acceptere en tostatsløsning, måske endda gennem militær indgriben, har Lars Løkke sin egen plan - man skal insistere på en våbenhvile. Han uddyber:

"En del af den insisteren er jo så at lægge et hårdt pres på Israel."

Held og Løkke.


Tilbage

 

Untitled Document



   

Tilmeld dig Israel-Onlines nyhedsbrev!
Send blot dit navn og email-adresse til:

Velkommen til!

Læs tidligere nyheds-breve her.


   

 

 

     
Untitled Document


 
Artiklerne på Israel-Online.dk er beskyttet af ophavsret, men må med tydelig kildeangivelse kopieres og bruges til ikke-kommercielle formål.
Materialet (bortset fra kortere uddrag) må ikke offentliggøres i nogen form uden skriftlig tilladelse.