Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 
Untitled Document



 

 

Israel-Online, 19. juni 2021
Berlingske beskriver Israels nye premierminister som morder

Af Dan Harder

Berlingskes mellemøstkorrespondent, Carolina Kamil, skriver (14. juni 2021), at Israels nye premierminister, Naftali Bennett, som hun i øvrigt kalder "ultranationalistisk," har udtalt, "at han ingen problemer har med at dræbe arabere."

Det er der nok en logisk forklaring på, da Naftali Bennett er tidligere elitesoldat. Men det er næppe civile arabere, han taler om, selvom man kunne få den opfattelse udfra Kamils beskrivelse.

Bennetts provokerende (og måske også upassende) kommentar faldt på et lukket møde i det israelske sikkerhedskabinet om løsladelsen af 104 fængslede terrorister - en pris, den palæstinensiske selvstyreformand Mahmoud Abbas krævede for at indgå i fredsforhandlinger, som alligevel aldrig blev til noget.

Upassende eller ej, så er det under alle omstændigheder bemærkelsesværdigt, at Carolina Kamil vælger at fremhæve den kommentar i sin præsentation af Israels nye premierminister. Især uden at nævne konteksten.

Den palæstinensiske Mahmoud Abbas ville hun næppe kalde ultranationalistisk, selvom han helt åbent (på arabisk) kæmper for et fremtidigt Palæstina omfattende hele det nuværende Israel. Det er da ret nationalistisk, må man sige.

Og selvom Mahmoud Abbas er en gammel PLO-terrorist med mange civile liv på samvittigheden, og desuden holocaust-benægter, og selvom de palæstinensiske ledere i ét væk hylder de terrorister, som dræber jødiske børn, og tilmed betaler dem klækkeligt for det (med penge fra os her i Europa), så er der ingen danske journalister, som nogensinde kunne finde på at skrive det i en avis.

Hvorfor mon denne forskelsbehandling?


Læs en mere sober beskrivelse af Naftali Bennett på dr.dk:

Netanyahu mister magten - Nu overtager 'den mest mærkværdige regeringskoalition i Israels historie',
dr.dk, 13. juni 2021


Tilbage

 

Untitled Document



   

Tilmeld dig Israel-Onlines nyhedsbrev!
Send blot dit navn og email-adresse til:

Velkommen til!

Læs tidligere nyheds-breve her.


   

 

 

Untitled Document


 
Artiklerne på Israel-Online.dk er beskyttet af ophavsret, men må med tydelig kildeangivelse kopieres og bruges til ikke-kommercielle formål.
Materialet (bortset fra kortere uddrag) må ikke offentliggøres i nogen form uden skriftlig tilladelse.