Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 
Untitled Document



 

 

Israel-Online, 24. juli 2022
Mere propaganda fra Berlingskes Carolina Kamil

Af Dan Harder

Der eksisterer et beklageligt, men tilsyneladende generelt accepteret, fænomen i den danske journalistik: Lange tirader imod Mellemøstens eneste demokrati bestående af en skønsom blanding af løgne, fordrejninger og ensidighed. Uden fact-checking. Uden kontekst. Uden balance.

Den seneste artikel af Berlingskes mellemøstkorrespondent, Carolina Kamil, slutter ironisk nok med at notere, at hendes tur til Israel er finansieret med "oplysningsmidler fra EU." Ironisk, fordi midlerne, der er øremærket til oplysning, i vid udstrækning går til misinformation og propaganda.


Påstand: Israelere dræber straffrit palæstinensere

Carolina Kamil fortæller, med det notorisk anti-israelske FN-kontor for "menneskerettigheder," OHCHR, som kilde:

"...at vold begået af bosættere og soldater mod palæstinensere er stigende.

Siden 2017 er 400 palæstinensere blevet dræbt af israelsk militær eller bosættere. Kun i tre tilfælde har det ført til straf.

Til sammenligning kan palæstinensere, der så meget som rører en bosætter, komme i fængsel under en terrorparagraf."

Den udlægning er så misvisende, at den må karakteres som falsk.

For det første er det helt uacceptabelt, at Carolina Kamil aldeles udelader konteksten, nemlig at Israel lider under en permanent strøm af terrorangreb fra palæstinensisk side. Den seneste bølge har ramt Israel hårdt her i foråret.

Hertil kommer, at Kamils tal er ren manipulation: Langt, langt hovedparten af de palæstinensere, som er blevet dræbt af israelere, er netop dræbt under terror- eller kamphandlinger imod israelere. Og det er naturligvis ikke strafbart for en israelsk soldat eller sikkerhedsvagt at skyde på en angribende, bevæbnet palæstinenser.

Omvendt nævner Carolina Kamil ikke de 76 israelere, som i samme periode er blevet dræbt af palæstinensere i regulære terrorangreb, hovedsageligt imod civile, og endda med selvstyrets velsignelse!

Selvom der begås vold fra bosætteres side imod palæstinensere (hvilket naturligvis er helt uacceptabelt), er der kun fundet meget få drab sted. Det er tvivlsomt, om ret mange af de nævnte 400 palæstinensere i perioden 2017-22 er dræbt ved et angreb fra en bosætter. Den slags hører virkelig til sjældenhederne. Og i sådanne tilfælde retsforfølges de israelske gerningsmænd faktisk.

Et eksempel er en jødisk bosætter, som i 2015 begik et brandattentat på en arabisk familie på Vestbredden. Han blev idømt tre livstidsdomme for angrebet. I et andet blev tre jødiske israelere idømt livstidsdomme for et babarisk angreb på en 16-årig araber fra Østjerusalem i 2014. I et mere nyligt eksempel blev en jødisk israeler idømt fem års fængsel for at have deltaget i angrebet på en araber under de uroligheder, som ledsagede sidste års krig mellem Gaza og Israel.

Omvendt bliver ingen palæstinensere nogensinde retsforfulgt af det palæstinensiske selvstyre for drab på jøder. Tværtimod opfordrer selvstyret konstant - ad alle til rådighed stående kanaler - til vold imod civile jøder, hvorefter man, når voldshandlingerne har fundet sted, udråber gerningsmændene til helte i det palæstinensiske samfund og belønner dem rundhåndet med penge modtaget fra os her i Europa og Danmark.

I 2018, for eksempel, brugte selvstyret - ifølge sit eget officielle budget - mere end to milliarder kroner på terror imod israelere, svarende til ca. 44% af al international økonomisk hjælp.

Den kontekst, som Carolina Kamil udelader, giver jo unægteligt et helt andet billede end det, hun forsøger at tegne.


Unuanceret fremstilling af sag om land

Carolina Kamil beskriver i artiklen også en sag, hvor mere end 1000 palæstinensere står over for at blive tvangsforflyttet fra et område på Vestbredden, som er udlagt til øvelsesområde for den israelske hær. Men Kamil nævner ikke, at området blev erklæret militær træningszone allerede i begyndelsen af 1980'erne, og at de palæstinensiske beboere ifølge den israelske højesteret ikke har kunnet dokumentere, at de havde fast bopæl dér forud for den beslutning. De har simpelthen bosat sig der ulovligt. Det er jo væsentlige oplysninger.

Carolina Kamil gør meget ud af, at Israel overtræder folkeretten ved at tvangsforflytte beboerne. Hun påstår endda, at Israel bevidst sætter sine egne love over den internationale folkeret. Men det er ikke retvisende. Den israelske højesteret har netop afvist, at international lov har noget med sagen at gøre. Og vi eksproprierer jo altså også land i Danmark, uden at det nødvendigvis udgør en krænkelse af nogen international lov.

Man skal selvfølgelig ikke være naiv: Der foregår en kamp om landet. Da Vestbredden var under jordansk kontrol, blev området renset for jøder efter flere tusinde års jødisk tilstedeværelse. I dag, hvor Israel har kontrollen, kæmpes der med andre metoder, herunder lovgivning og jura. Og Israels fjender bruger da også flittigt de menneskerettigheder, som de selv systematisk overtræder, i deres kamp imod Israel. Berlingske skylder læserne at medtage de nuancer, som er nødvendige for at give en balanceret og retvisende udlægning.


Upræcis beskrivelse vedr. byggetilladelser

I sin store pose blandede anklager imod Israel skriver Carolina Kamil endelig, at der "de seneste fem år kun blevet givet 33 byggetilladelser til palæstinensere på de besatte territorier."

Det er muligvis rigtigt hvad angår det såkaldte "Område C," hvor Israel har både det militære og civile ansvar. Vestbredden blev under Oslo-aftalerne i midt-halvfemserne opdelt i Områderne A, B og C, der kom under henholdsvis palæstinensisk, delt og israelsk kontrol. Omkring 95% af palæstinenserne på Vestbredden lever under palæstinensisk civil administration i områderne A og B.

Carolina Kamil forsømmer således at oplyse, at hun alene sigter til Område C, når hun skriver, at der ikke udstedes mange byggetilladelser til palæstinensere.

Man kunne også fremhæve, at der omvendt er udstedt nul byggetilladelser til jøder i Område A, som administreres af det palæstinensiske selvstyre. Årsagen er den simple, at der ikke kan bo jøder i disse områder, da de ville blive dræbt på stedet. Selvstyreformand Mahmoud Abbas har da også gjort klart, at der ikke vil blive plads til én eneste jøde i en eventuelt kommende palæstinensisk stat.


Mangel på balanceret dækning i Danmark

Når det kommer til Israel-dækningen, adskiller Berlingske sig ikke længere fra dagbladet Politiken. Metoden - de lange tirader med falske påstande og ensidige udlægninger uden kontekst - er den samme. Det er smart, for det koster mange ressourcer og meget spalteplads at tilbagevise eller nuancere misinformationen. Skaden på Israels omdømme - og på danskernes forståelse af konflikten - er enorm.

Men den israelsk-palæstinensiske konflikt har jo, overordnet set, to sider - en demokratisk og en totalitær. Derfor kan det ikke nytte noget, at en avis som Berlingske kun fokuserer på at kritisere den demokratiske side, mens man systematisk udelader de meget grovere synder på den totalitære side. Det giver uundgåeligt en skæv og falsk fremstilling.

Så der skal herfra lyde en opfordring til, at Berlingske bringer en artikelserie, der udførligt dokumenterer, hvordan det palæstinensiske selvstyre systematisk modarbejder en fredsløsning. Den kunne begynde med at beskrive selvstyrets omfattende støtte til terror. Eller selvstyrets indoktrinering af sin befolkning i, at et fremtidigt Palæstina skal omfatte hele det nuværende Israel. Eller selvstyrets uhæmmede historieforfalskning og ditto antisemitisme. Eller hvordan selvstyret systematisk har afvist alle fredsforslag og gennem de sidste 20 år har nægtet at deltage i fredsforhandlinger til trods for, at døren hos Israel - også under Israels forkætrede premierminister Benjamin Netahyahu - altid har stået åben.

Hvad blev der af den journalistiske redelighed, Berlingske?


Tilbage

 

Untitled Document



   

Tilmeld dig Israel-Onlines nyhedsbrev!
Send blot dit navn og email-adresse til:

Velkommen til!

Læs tidligere nyheds-breve her.


   

 

 

Untitled Document


 
Artiklerne på Israel-Online.dk er beskyttet af ophavsret, men må med tydelig kildeangivelse kopieres og bruges til ikke-kommercielle formål.
Materialet (bortset fra kortere uddrag) må ikke offentliggøres i nogen form uden skriftlig tilladelse.