Israel-Online, 25. september
2023
Nyhedsbrev: Uhyrlig og malplaceret beskyldning
fra Politikens filmanmelder
Af Dan Harder
Kære Israel-interesserede,
Politikens filmanmelder, Kim Skotte, beklager i en
anmeldelse af den nye film Golda
med Helen Mirren i hovedrollen som Israels premierminister
Golda Meir, at filmens israelske instruktør ikke
har valgt at kritisere sit eget land.
Specifikt påstår Skotte - helt umotiveret
i forhold til sammenhængen(!) - at nutidens israelske
politik over for palæstinenserne svarer til den
terrordømte rabbiner, Meir
Kahanes, anti-arabiske, racistiske ekstremisme
i 1980'erne.
Og den absurde, løgnagtige påstand mener
han åbenbart, at en israelsk filminstruktør
både er forpligtet til at være enig i og
nævne i sin film:
"Da den amerikanske rabbiner Meir Kahane
to år før Yom Kippur-krigen flyttede
til Israel og som leder af Kachbevægelsen aktivt
begyndte at virke for en aggressiv bosætterbevægelse,
blev han betragtet som rabiat og farlig. I
dag er hans ekstremisme svær at skelne fra Israels
politik i de besatte områder. For en
film, der foregår i 1973-74, burde det ikke
være umuligt at få denne dimension med."
Hvordan og hvorfor bliver Kahane pludselig blandet
ind i en anmeldelse af en film om Yom Kippur-krigen?!?
Det demokratiske, evigt
fredssøgende Israel stemplede og ulovliggjorde
i 1994 Meir Kahanes politiske parti, Kach,
som en terrororganisation. Det står i skærende
kontrast til det palæstinensiske selvstyres fortsatte
økonomiske
og ideologiske støtte til terror imod
israelere.
Kim Skottes sammenligning af Israel med Kahane er en
uhyrlig og infam løgn, som desværre kun
passer alt for godt til Politikens
generelle anti-israelske linje.
Israel blev i 1973, på Yom Kippur, den helligste
dag i den jødiske kalender, udsat for et egyptisk-syrisk
overraskelsesangreb, som truede med at udslette den
jødiske stat. Nationen overlevede, men krigen
endte med at koste mere end 2.500 israelske soldater
livet på kun 19 dage. Og det i et land med dengang
kun ca. 2,5 mio indbyggere.
Yom
Kippur-krigen er, forståeligt nok, et
kæmpe traume for israelerne, og diskussionen om,
hvorvidt man burde have forudset angrebet og kommet
det i forkøbet, fortsætter den dag i dag.
Så det er naturligvis helt legitimt at lave en
film om den alvorlige situation, Israel dengang befandt
sig i - også uden at inkludere nutidens trængsler,
endsige foretage perfide sammenligninger som den, Kim
Skotte bringer til torvs.
Hvor filmanmelderen henter sin umådelige visdom,
kan man kun gisne om. Et kvalificeret bud kunne være
Dagbladet Politiken.
De bedste hilsner
Dan Harder
Se trailer til filmen Golda instrueret af israelsk-amerikanske
Guy Nattiv (2023) her.
Læs mere om Politiken her:
Fred
med UAE og Bahrain: En sejr for Israel, et nederlag
for Politiken, 16. september 2020.
Anders
Jerichows løgn og propaganda, 20. december
2020
Politikens
usle mikrofonholderi, 4. februar 2021
Læs flere nyhedsbreve
her
Tilbage
|