Israel-Online, 22. januar 2008

Abbas må forberede sit folk på fred

Leder i Jerusalem Post

Under sit møde i dag (9. januar, red.) med Mahmoud Abbas vil præsident George Bush sandsynligvis opfordre Det Palæstinensiske Selvstyres præsident til at implementere sine forpligtelser under køreplanen, såsom at eliminere terrorismens infrastruktur. Abbas vil hævde, at han gør sit bedste og svare ved at kræve, at Israel fjerner udposter og fastfryser bosættelser.

Og intet vil ændre sig.

Denne meningsløse, cirkulære manøvrering har fundet sted gennem de seneste 14 år, lige siden underskrivelsen af Oslo-principperne i 1993. Og indimellem er den degenereret til terrorisme og krig.

Selvom Israel afviser legitimiteten af den palæstinensiske påstand om, at "bosættelserne fik mig til at gøre det," så forsøgte Israel i 2005 at eliminere denne undskyldning ved at trække sig ud af Gaza-striben og fjerne alle derværende bosættelser sammen med enkelte bosættelser på den nordlige Vestbred. Resultatet blev ikke større palæstinensisk samarbejdsvilje, men mindre - mere terror og større radikalisme fra lige præcist det område, som Israel havde forladt.

Så lad os forestille os et øjeblik, at Israel besluttede at fjerne de ulovlige udposter og afholdt sig fra at løfte en eneste mursten ind på Vestbredden. Er der virkelig nogen, der helt alvorligt tror på, at Abbas pludselig ville give sig til at knuse terrorbanderne, som huserer på Vestbredden, slå ned på korruptionen, indføre lov og orden og begynde at opbygge en fredelig palæstinensisk stat?

Dette er ikke noget troværdigt scenarie i øjeblikket, og ikke kun fordi Hamas allerede kontrollerer Gaza og er parat til at overtage Vestbredden, hvis de israelske sikkerhedsstyrker holder op med at operere der. Den væsentligste hindring for fremskridt er meget mere grundlæggende, men noget som Abbas kan kontrollere, og som han vælger ikke at kontrollere – til dels fordi han aldrig bliver bedt om det.

I den tilsyneladende opsplitning mellem Hamas og Fatah er førstnævnte imod tostatsløsningen, mens sidstnævnte har travlt med at bringe den til veje. Og da Fatah angiveligt forstår, at man ikke kan få en stat uden at slutte fred med Israel, kunne man formode, at Abbas ville være optaget af at forberede sit folk på den palæstinensiske version at de "smertefulde indrømmelser", som israelske ledere ofte taler om.

Men ikke blot er sådanne forberedelser fraværende, Abbas' Selvstyre fortsætter endog med at gøre præcist det modsatte: opfordre til had, vold, terrorisme og afvisning af Israels ret til at eksistere.

I går (8. januar, red.) sagde Bush, at det første, han ville spørge Abbas om, er: "Hvad vil du gøre ved raketterne", som bliver affyret fra Gaza og ind i Israel. Selvom vi i høj grad værdsætter dette spørgsmål, så kunne et mere påtrængende spørgsmål være: "Hvorfor glorificerer jeres fjernsyn selvmordsbombere?"

Så sent som i sidste måned begyndte Det Palæstinensiske Selvstyres TV, som Abbas lagde ind under sin personlige myndighed, da han tiltrådte sit embede, at genudsende en video, som blev udsendt mangfoldige gange, dengang selvmordsbombekampagnen imod Israel var på sit højeste.

Videoen indledes med en opdigtet scene, hvor en kvinde skydes i ryggen af israelske soldater og dør. Derefter stiger hun op til et islamisk paradis for at slutte sig til de "72 jomfruer", som venter på selvmordsbombemændene. Derpå sværger en ung mand at hævne kvinden, bliver ligeledes dræbt af israelerne og ses slutte sig til denne gruppe af unge kvinder for at få sin belønning i evigheden. Dette er undervisning i alt andet end fred.

Derudover er der de snesevis af skoler, som er opkaldt efter selvmordsbombere. Der er de nyligt udgivne skolebøger, som belærer eleverne, at Palæstina blev stjålet af "zionistiske bander" og benægter enhver jødisk forbindelse til landet. Der er Selvstyrets officielle landkort og symboler, som viser Palæstina ikke blot bestående af Vestbredden og Gaza, men tillige hele Israel.

Ingen forventer at Abbas skal lære palæstinenserne at være gode zionister. Men han kan ikke slutte fred, hvis han bereder sit folk på krig. Tværtimod, ligesom det tog israelerne flere år at omgøre den indprentede afvisning af en palæstinensisk stat, vil det tage palæstinenserne mange år at omgøre deres forkastelse af den jødiske stats rettigheder og historie. Det er en lang proces, men hvis en fredsaftale skal kunne finde sted, skal den ikke alene påbegyndes, men fremskyndes.

Det vigtigste, Bush kan gøre i Ramallah, er derfor at sige til palæstinenserne, at hvis de ønsker en stat, så må de holde op med at udsprede had og glorificere terrorisme. I stedet for ustandselig at bruge "retten til tilbagevenden" som en kode for Israels udslettelse bør Abbas fortælle sit folk sandheden: en palæstinensisk stat kræver, at de opgiver drømmen om et Stor-Palæstina, slutter fred med Israels jødiske demokrati og opbygger en stat ved siden af Israel på det meste af Vestbredden og i Gaza.

Kilde: Leder i Jerusalem Post, 9. januar 2008

Tilbage