Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 
Untitled Document

Redaktørens
klumme:

Oversigt

Uredelige forskere kræver boykot af Israel
11. juni 2021

Folketinget: Flere våben til Hamas!
8. juni 2021

DR er forskel på fejl
3. juni 2021

Konflikten handler om Israel
26. maj 2021

Medierne bør forklare Gaza-tabstal
16. maj 2021

Hvem forhindrer en tostatsløsning?
8. maj 2021

Hanna Ziadehs håb for palæstinenserne er lysegrønt
13. februar 2021

Politikens usle mikrofonholderi
4. februar 2021

Anders Jerichows løgn og propaganda
20. december 2020

Fred med UAE og Bahrain: En sejr for Israel, et nederlag for Politiken
16. september 2020

Palæstinensernes forspildte chancer
7. juli 2020

Venstreorienteret antisemitisme
9. februar 2020

Golan
26. marts 2019

Jøde(stats)had
3. marts 2019

Terror-hyldest på Facebook
19. februar 2019

Mellemfolkeligt Samvirke imod Israel - og sandheden
29. oktober 2018

Mogens Lykketoft er en anti-israelsk løgner
5. oktober 2018

DR 'Orientering' nedtoner Corbyns antisemitisme
24. september 2018

Verden vil bedrages
18. maj 2018

Journalister - spil nu ikke dummere end I er
1. april 2018

Hanne Foighels historieforfalskning
16.11.2017

DR sammenligner Israel med Nazi-tyskland
09.08.2017

Gryende bekymring om selvstyrets (og vores) terrorstøtte
17.07.2017

Stop støtten til palæstinensisk terror!
20.05.2016

Intifada af had
03.03.2016

Sveriges udenomretslige henrettelse
16.01.2016

Arabisk vold i Jerusalem - før og nu
22.10.2015

Absurd teater i Deadline
08.10.2015

Palæstinensisk intolerance på Tempelbjerget
17.09.2015

Yahya Hassans hjernevask
18.04.2015

Arabisk antisemitisme
i Danmark
20.02.2015

Margrete Auken kludrer rundt i fakta
15.09.2014

Fred - Hvad skal
der til?
14.08.2014

DIIS-kvalificeret II
29.07.2014

Endnu en løgner fra DIIS
20.07.2014

Apartheid-anklager
og hjernevaskede ungdomspolitikere
11.04.2014

Leila Stockmarrs anti-zionisme
11.11.2013

'Kampzonen' - Leila Stockmarrs hetz mod Israel
27.10.2013

DR-journalister lyver om forhånds-betingelser
02.08.2013

Fredsforhandlinger nu!
16.05.2013

Det palæstinensiske problem
22.04.2013

Tag fat om nældens rod
15.03.2013

Palæstinensisk antisemitisme
02.02.2013

Trine Pertou Machs propaganda
23.01.2013

Abbas og tostatsløsningen
05.11.2012

Terror var palæstinensernes strategiske valg
20.07.2012

Grass, Israel, Iran og atomvåben
13.04.2012

Jerichows blinde øje: Palæstinenserne mangler også demokrati
27.08.2011

Tostatsløsning er
mest i Israels interesse
10.06.2011

Tre historie-revisionister
04.03.2011

Ingen kritik af
egyptisk vold
18.02.2011

Jerusalem for to folk
18.01.2011

Tostatsløsning på palæstinensisk
28.11.2010

Per Nyholms jødehad
27.11.2010

Endnu en forvrøvlet Politiken-leder...
09.07.2010

Seidenfadens selvmål
10.06.2010

Ritzaus evindelige
løgne om Israel
26.12.2009

Fred og bosættelser
24.12.2009

Jerichows hjernevask
01.10.2009

Louise Stigsgaards forkerte fokus
12.07.2009

Et arabisk Palæstina for et jødisk Israel
03.06.2009

Historielærere kan også lære noget
26.03.2009

Per Nyholms hadefulde udfald mod Israel
19.03.2009

Trine Pertou Mach og verdenshistorien
13.03.2009

FN støtter myte om skole-angreb
13.02.2009

Proportioneret magtanvendelse
10.01.2009

DIIS-kvalificeret
07.01.2009

Meningsløs mellemøstanalyse
14.04.2008

Den evindelige løgn
26.03.2008

FN støtter Hamas' strategi
02.03.2008

Et sjældent virkelig-hedsbillede fra Israel
07.09.2007

Det legitime jødehad
14.08.2007

Historisk revisionisme og arabisk ansvar
17.06.2007

Palæstinensisk Kaos
05.02.2007

Bryd tabuet om
palæstinensernes
"ret til tilbagevenden"
19.01.2007

Våbenhvile på lånt tid
26.12.2006

Morten Thing og det sort-hvide verdenssyn
22.08.2006

Janne Teller i Fantasiland
19.08.2006

Tragedien i Qana
31.07.2006

Mediekrigen
26.07.2006

Hizbollah må fjernes
23.07.2006

DR promoverer ekstreme Israel-fjendtlige synspunkter
09.07.2006

Nonformation: Jerichows berøringsangst
25.03.2006

Arabiske løgne og demokratiske muslimer
16.02.2006

Terror eller frihedskamp?
13.01.2006

Mohammed-tegninger, myter og ytringsfrihed
12.01.2006

Politikens dogmatiske balance
26.11.2005

Iran-hykleri
31.10.2005

Analyse:
Gaza, hvad nu?
15.08.2005

Terror er terror – bare ikke i Politiken
11.08.2005

Historieforfalskning i Politiken
03.08.2005

Bushs ”løfter” er ikke selvmodsigende
08.06.2005

Krasniksk mellemøstvrøvl
22.01.2005

Grund til optimisme efter Arafat
24.11.2004

FN støtter terror mod Israel
05.10.2004

DRs sande, Israel-fjendtlige ansigt
02.10.2004

Terror, et strategisk valg
26.09.2004

Politikens fallit
03.09.2004

Folkekirkens Nødhjælp - facts eller fidus?
19.07.2004

Arafats terrorkrig 12.07.2004

Hvorfor kaldes et hegn en mur?
07.07.2004

Sikkerhedshegnet og farcen i Haag
26.06.2004

Pundik i selvsving
08.06.2004

Seidenfaden ud af busken
25.05.2004

Arafat må afgive magten
21.05.2004

Den går ikke, Naser Khader
19.05.2004

Bush siger det bare ligeud
16.04.2004

Pundik må afsættes
07.04.2004

DR's manipulation – ingen israelsk massakre
02.02.2004

Sikkerhedshegn,
ja tak!
21.01.2004

En kamp om
demokrati og frihed
03.01.2004

Myten om
resolution 242
29.10.2003

Allan Sørensen, en saglig og seriøs journalist
04.09.2003

Hvad siger Naser Khader egentlig?
14.03.2003

Demokratiet er truslen 06.03.2003

Løgneren fra DIIS 28.02.2003

Kronik: Anti-israelsk propaganda i de danske medier
28.10.2002

Tid til refleksion
30.09.2002

Israelsk-palæstinensisk aftale nødvendig
15.09.2002

 

 

 

Israel-Online, 22. januar 2008

Abbas må forberede sit folk på fred

Leder i Jerusalem Post

Under sit møde i dag (9. januar, red.) med Mahmoud Abbas vil præsident George Bush sandsynligvis opfordre Det Palæstinensiske Selvstyres præsident til at implementere sine forpligtelser under køreplanen, såsom at eliminere terrorismens infrastruktur. Abbas vil hævde, at han gør sit bedste og svare ved at kræve, at Israel fjerner udposter og fastfryser bosættelser.

Og intet vil ændre sig.

Denne meningsløse, cirkulære manøvrering har fundet sted gennem de seneste 14 år, lige siden underskrivelsen af Oslo-principperne i 1993. Og indimellem er den degenereret til terrorisme og krig.

Selvom Israel afviser legitimiteten af den palæstinensiske påstand om, at "bosættelserne fik mig til at gøre det," så forsøgte Israel i 2005 at eliminere denne undskyldning ved at trække sig ud af Gaza-striben og fjerne alle derværende bosættelser sammen med enkelte bosættelser på den nordlige Vestbred. Resultatet blev ikke større palæstinensisk samarbejdsvilje, men mindre - mere terror og større radikalisme fra lige præcist det område, som Israel havde forladt.

Så lad os forestille os et øjeblik, at Israel besluttede at fjerne de ulovlige udposter og afholdt sig fra at løfte en eneste mursten ind på Vestbredden. Er der virkelig nogen, der helt alvorligt tror på, at Abbas pludselig ville give sig til at knuse terrorbanderne, som huserer på Vestbredden, slå ned på korruptionen, indføre lov og orden og begynde at opbygge en fredelig palæstinensisk stat?

Dette er ikke noget troværdigt scenarie i øjeblikket, og ikke kun fordi Hamas allerede kontrollerer Gaza og er parat til at overtage Vestbredden, hvis de israelske sikkerhedsstyrker holder op med at operere der. Den væsentligste hindring for fremskridt er meget mere grundlæggende, men noget som Abbas kan kontrollere, og som han vælger ikke at kontrollere – til dels fordi han aldrig bliver bedt om det.

I den tilsyneladende opsplitning mellem Hamas og Fatah er førstnævnte imod tostatsløsningen, mens sidstnævnte har travlt med at bringe den til veje. Og da Fatah angiveligt forstår, at man ikke kan få en stat uden at slutte fred med Israel, kunne man formode, at Abbas ville være optaget af at forberede sit folk på den palæstinensiske version at de "smertefulde indrømmelser", som israelske ledere ofte taler om.

Men ikke blot er sådanne forberedelser fraværende, Abbas' Selvstyre fortsætter endog med at gøre præcist det modsatte: opfordre til had, vold, terrorisme og afvisning af Israels ret til at eksistere.

I går (8. januar, red.) sagde Bush, at det første, han ville spørge Abbas om, er: "Hvad vil du gøre ved raketterne", som bliver affyret fra Gaza og ind i Israel. Selvom vi i høj grad værdsætter dette spørgsmål, så kunne et mere påtrængende spørgsmål være: "Hvorfor glorificerer jeres fjernsyn selvmordsbombere?"

Så sent som i sidste måned begyndte Det Palæstinensiske Selvstyres TV, som Abbas lagde ind under sin personlige myndighed, da han tiltrådte sit embede, at genudsende en video, som blev udsendt mangfoldige gange, dengang selvmordsbombekampagnen imod Israel var på sit højeste.

Videoen indledes med en opdigtet scene, hvor en kvinde skydes i ryggen af israelske soldater og dør. Derefter stiger hun op til et islamisk paradis for at slutte sig til de "72 jomfruer", som venter på selvmordsbombemændene. Derpå sværger en ung mand at hævne kvinden, bliver ligeledes dræbt af israelerne og ses slutte sig til denne gruppe af unge kvinder for at få sin belønning i evigheden. Dette er undervisning i alt andet end fred.

Derudover er der de snesevis af skoler, som er opkaldt efter selvmordsbombere. Der er de nyligt udgivne skolebøger, som belærer eleverne, at Palæstina blev stjålet af "zionistiske bander" og benægter enhver jødisk forbindelse til landet. Der er Selvstyrets officielle landkort og symboler, som viser Palæstina ikke blot bestående af Vestbredden og Gaza, men tillige hele Israel.

Ingen forventer at Abbas skal lære palæstinenserne at være gode zionister. Men han kan ikke slutte fred, hvis han bereder sit folk på krig. Tværtimod, ligesom det tog israelerne flere år at omgøre den indprentede afvisning af en palæstinensisk stat, vil det tage palæstinenserne mange år at omgøre deres forkastelse af den jødiske stats rettigheder og historie. Det er en lang proces, men hvis en fredsaftale skal kunne finde sted, skal den ikke alene påbegyndes, men fremskyndes.

Det vigtigste, Bush kan gøre i Ramallah, er derfor at sige til palæstinenserne, at hvis de ønsker en stat, så må de holde op med at udsprede had og glorificere terrorisme. I stedet for ustandselig at bruge "retten til tilbagevenden" som en kode for Israels udslettelse bør Abbas fortælle sit folk sandheden: en palæstinensisk stat kræver, at de opgiver drømmen om et Stor-Palæstina, slutter fred med Israels jødiske demokrati og opbygger en stat ved siden af Israel på det meste af Vestbredden og i Gaza.

Kilde: Leder i Jerusalem Post, 9. januar 2008

Tilbage

 

Untitled Document