Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 
Untitled Document

Redaktørens
klumme:

Oversigt

Uredelige forskere kræver boykot af Israel
11. juni 2021

Folketinget: Flere våben til Hamas!
8. juni 2021

DR er forskel på fejl
3. juni 2021

Konflikten handler om Israel
26. maj 2021

Medierne bør forklare Gaza-tabstal
16. maj 2021

Hvem forhindrer en tostatsløsning?
8. maj 2021

Hanna Ziadehs håb for palæstinenserne er lysegrønt
13. februar 2021

Politikens usle mikrofonholderi
4. februar 2021

Anders Jerichows løgn og propaganda
20. december 2020

Fred med UAE og Bahrain: En sejr for Israel, et nederlag for Politiken
16. september 2020

Palæstinensernes forspildte chancer
7. juli 2020

Venstreorienteret antisemitisme
9. februar 2020

Golan
26. marts 2019

Jøde(stats)had
3. marts 2019

Terror-hyldest på Facebook
19. februar 2019

Mellemfolkeligt Samvirke imod Israel - og sandheden
29. oktober 2018

Mogens Lykketoft er en anti-israelsk løgner
5. oktober 2018

DR 'Orientering' nedtoner Corbyns antisemitisme
24. september 2018

Verden vil bedrages
18. maj 2018

Journalister - spil nu ikke dummere end I er
1. april 2018

Hanne Foighels historieforfalskning
16.11.2017

DR sammenligner Israel med Nazi-tyskland
09.08.2017

Gryende bekymring om selvstyrets (og vores) terrorstøtte
17.07.2017

Stop støtten til palæstinensisk terror!
20.05.2016

Intifada af had
03.03.2016

Sveriges udenomretslige henrettelse
16.01.2016

Arabisk vold i Jerusalem - før og nu
22.10.2015

Absurd teater i Deadline
08.10.2015

Palæstinensisk intolerance på Tempelbjerget
17.09.2015

Yahya Hassans hjernevask
18.04.2015

Arabisk antisemitisme
i Danmark
20.02.2015

Margrete Auken kludrer rundt i fakta
15.09.2014

Fred - Hvad skal
der til?
14.08.2014

DIIS-kvalificeret II
29.07.2014

Endnu en løgner fra DIIS
20.07.2014

Apartheid-anklager
og hjernevaskede ungdomspolitikere
11.04.2014

Leila Stockmarrs anti-zionisme
11.11.2013

'Kampzonen' - Leila Stockmarrs hetz mod Israel
27.10.2013

DR-journalister lyver om forhånds-betingelser
02.08.2013

Fredsforhandlinger nu!
16.05.2013

Det palæstinensiske problem
22.04.2013

Tag fat om nældens rod
15.03.2013

Palæstinensisk antisemitisme
02.02.2013

Trine Pertou Machs propaganda
23.01.2013

Abbas og tostatsløsningen
05.11.2012

Terror var palæstinensernes strategiske valg
20.07.2012

Grass, Israel, Iran og atomvåben
13.04.2012

Jerichows blinde øje: Palæstinenserne mangler også demokrati
27.08.2011

Tostatsløsning er
mest i Israels interesse
10.06.2011

Tre historie-revisionister
04.03.2011

Ingen kritik af
egyptisk vold
18.02.2011

Jerusalem for to folk
18.01.2011

Tostatsløsning på palæstinensisk
28.11.2010

Per Nyholms jødehad
27.11.2010

Endnu en forvrøvlet Politiken-leder...
09.07.2010

Seidenfadens selvmål
10.06.2010

Ritzaus evindelige
løgne om Israel
26.12.2009

Fred og bosættelser
24.12.2009

Jerichows hjernevask
01.10.2009

Louise Stigsgaards forkerte fokus
12.07.2009

Et arabisk Palæstina for et jødisk Israel
03.06.2009

Historielærere kan også lære noget
26.03.2009

Per Nyholms hadefulde udfald mod Israel
19.03.2009

Trine Pertou Mach og verdenshistorien
13.03.2009

FN støtter myte om skole-angreb
13.02.2009

Proportioneret magtanvendelse
10.01.2009

DIIS-kvalificeret
07.01.2009

Meningsløs mellemøstanalyse
14.04.2008

Den evindelige løgn
26.03.2008

FN støtter Hamas' strategi
02.03.2008

Et sjældent virkelig-hedsbillede fra Israel
07.09.2007

Det legitime jødehad
14.08.2007

Historisk revisionisme og arabisk ansvar
17.06.2007

Palæstinensisk Kaos
05.02.2007

Bryd tabuet om
palæstinensernes
"ret til tilbagevenden"
19.01.2007

Våbenhvile på lånt tid
26.12.2006

Morten Thing og det sort-hvide verdenssyn
22.08.2006

Janne Teller i Fantasiland
19.08.2006

Tragedien i Qana
31.07.2006

Mediekrigen
26.07.2006

Hizbollah må fjernes
23.07.2006

DR promoverer ekstreme Israel-fjendtlige synspunkter
09.07.2006

Nonformation: Jerichows berøringsangst
25.03.2006

Arabiske løgne og demokratiske muslimer
16.02.2006

Terror eller frihedskamp?
13.01.2006

Mohammed-tegninger, myter og ytringsfrihed
12.01.2006

Politikens dogmatiske balance
26.11.2005

Iran-hykleri
31.10.2005

Analyse:
Gaza, hvad nu?
15.08.2005

Terror er terror – bare ikke i Politiken
11.08.2005

Historieforfalskning i Politiken
03.08.2005

Bushs ”løfter” er ikke selvmodsigende
08.06.2005

Krasniksk mellemøstvrøvl
22.01.2005

Grund til optimisme efter Arafat
24.11.2004

FN støtter terror mod Israel
05.10.2004

DRs sande, Israel-fjendtlige ansigt
02.10.2004

Terror, et strategisk valg
26.09.2004

Politikens fallit
03.09.2004

Folkekirkens Nødhjælp - facts eller fidus?
19.07.2004

Arafats terrorkrig 12.07.2004

Hvorfor kaldes et hegn en mur?
07.07.2004

Sikkerhedshegnet og farcen i Haag
26.06.2004

Pundik i selvsving
08.06.2004

Seidenfaden ud af busken
25.05.2004

Arafat må afgive magten
21.05.2004

Den går ikke, Naser Khader
19.05.2004

Bush siger det bare ligeud
16.04.2004

Pundik må afsættes
07.04.2004

DR's manipulation – ingen israelsk massakre
02.02.2004

Sikkerhedshegn,
ja tak!
21.01.2004

En kamp om
demokrati og frihed
03.01.2004

Myten om
resolution 242
29.10.2003

Allan Sørensen, en saglig og seriøs journalist
04.09.2003

Hvad siger Naser Khader egentlig?
14.03.2003

Demokratiet er truslen 06.03.2003

Løgneren fra DIIS 28.02.2003

Kronik: Anti-israelsk propaganda i de danske medier
28.10.2002

Tid til refleksion
30.09.2002

Israelsk-palæstinensisk aftale nødvendig
15.09.2002

 

 

 

Israel-Online, 17. oktober 2007

Ægte fred

Leder i Jerusalem Post

Endnu engang er en diplomatisk "proces" under opsejling, og israelerne spørger sig selv, hvordan mon netop dette lag, dynget oven på så mange andre, kunne tænkes at være anderledes. Forskellen er, siges det, at der for første gang har vist sig en palæstinensisk ledelse, som virkelig er interesseret i at acceptere to-statsløsningen: en palæstinensisk stat ved siden af Israel.

Det er en bemærkelsesværdig påstand, både i forhold til hvad den fortæller om palæstinenserne nu, og hvad den siger om de seneste årtiers diplomati. Israelerne har trods alt hørt på, at palæstinenserne anerkender Israels ret til at eksistere, lige siden 1987, hvor Yasser Arafat "afsvor" terrorismen, og USA indledte en dialog med PLO. Vi hørte det samme igen i 1993 med underskrivelsen af Oslo-aftalen.

Dog var det efter al denne "anerkendelse," og efter Israels forsøg på rent faktisk at skabe en palæstinensisk stat gennem forhandling i 2000, at der fulgte en årelang, ondsindet selvmordsbombekampagne, mens Hamas, som åbenlyst hylder terror og afviser Israels ret til at eksistere inden for nogen som helst grænser, steg i popularitet.

Nu, i forbindelse med de seneste samtaler mellem Olmert og Det Palæstinensiske Selvstyres præsident, Mahmoud Abbas, får vi et glimt af, hvordan det hænger sammen, at jo mere palæstinenserne har hævdet at "anerkende" Israel, desto mere indgroet synes deres kamp imod Israel at være blevet. Dette glimt kommer i form af et brev til Abbas fra Salman Abu Sitta, en fremstående talsmand for de palæstinensiske flygtninge, som rapporteret af Jerusalem Posts korrespondent Khaled Abu Toameh.

"Vi er klar over det pres, De er underlagt for at opgive den palæstinensiske position og acceptere Israels vision," skriver Abu Sitta. "Men det, der mere end noget har tiltrukket sig vores opmærksomhed, er Israels forsøg på at omdefinere to-statsløsningen. Israel ønsker nu gensidig anerkendelse - Israel som nationalt hjemland for jøderne og, det der er tilbage af landet, Palæstina som nationalt hjemland for palæstinenserne."

Abu Sitta opfordrer alle arabere til at forkaste denne israelske formulering som "ekstremt farlig," eftersom den svarer til at opgive den arabiske ret til Palæstina og acceptere jødiske historiske og bibelske rettigheder til landet. Set med hans øjne ville en sådan formulering også "opgive retten til tilbagevenden efter årtiers kampe."

Dette brev er afslørende, fordi det antyder, at ved al tidligere palæstinensisk tale om anerkendelse af Israel og den tidligere angivelige accept af "to-statsløsningen", har dette aldrig betydet hverken en accept af det jødiske folks ret til suverænitet i dets gamle land, endsige af Israels ret til ikke at blive druknet demografisk af palæstinensere.

Kort sagt, Abu Sitta beskylder Abbas for at overveje fred med Israel i den betydning, hvori israelerne, europæerne, amerikanerne og alle andre, der støtter freden, forstår ordet: fred med Israel, ikke fred som en eufemisme for kampen for at udslette Israel.

Vi kan kun håbe, at Abu Sitta har ret, at Olmert har ret, i vurderingen af Abbas' intentioner.

Men ud over dette håb, så demonstrerer Abu Sittas bekymring to afgørende lektioner for alle, der virkelig søger freden: 1) at tidligere aftaler og diplomati ikke kan tages som bevis på, at palæstinenserne for alvor har forsonet sig med tanken om at opbygge en stat ved siden af Israel, og 2) at kravet om en "ret til tilbagevenden" til Israel er i total uoverensstemmelse med betydningen af to-statsløsningen, sådan som Israel og Vesten forstår den.

Vi kan ikke vide, hvad – om overhovedet noget - der vil komme ud af den planlagte konference i Annapolis i næste måned. Hvad vi ved er, at succes eller fiasko ikke skal måles på, hvorvidt der bliver udarbejdet et dokument, men på, hvorvidt palæstinenserne viser en eller anden form for tegn på accept af præcist det, som Abu Sitta frygter: at fred med Israel betyder afslutningen på kampagnen for at udslette Israel.

Det er derfor, det er blevet så vigtigt for Israel, at den arabiske side accepterer det jødiske folks ret til at forny sin nationale selvbestemmelse i dette land, ikke blot Israels de facto eksistens. Hvis den arabiske verden i almindelighed, og palæstinenserne i særdeleshed, ikke er rede til at acceptere førstnævnte, så er de ikke rede til fred. Hvis de fortsætter med meningsløst kun at gentage sidstnævnte, forbeholder de sig retten til fortsat at søge Israels udslettelse.

Kilde: Leder i Jerusalem Post, 8. oktober 2007

Tilbage

 

Untitled Document