Israel-Online, 11. april 2007

Red Libanon - stop våbensmuglingen

Leder i Jerusalem Post

I et interview, der lørdag blev udsendt på Al Jazeera, sagde det libanesiske kabinetsmedlem, den drusiske leder Walid Jumblatt, at den libanesiske sikkerhedstjeneste hjælper Hizbollah med at smugle våben fra Syrien ind i Libanon, og at Hizbollah er ved at udvikle sig til en "stat i staten."

"Der findes en Hizbollah-hær ved siden af den libanesiske hær," sagde Jumblatt. "Der findes en Hizbollah-efterretningstjeneste ved siden af den libanesiske [hærs] efterretningstjeneste, og der findes libanesiske områder, hvortil hæren er forbudt adgang. Den libanesiske hær burde være ... gået ind i de områder mellem Libanon og Syrien, som er forbudt."

Jumblatts kommentarer kommer efter, at Israel har præsenteret det internationale samfund for beviser på uhæmmet våbensmugling over den syrisk-libanesiske grænse, hvilket er en krænkelse af FN's Sikkerhedsråds resolution 1701. Hvis disse våben stammer fra Iran, så er smugleriet derudover også en krænkelse af Sikkerhedsrådets seneste resolution, som forbyder al våbeneksport fra Iran.

Under sit seneste besøg i Libanon udtrykte FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, sin bekymring vedrørende efterretningsrapporter om, at "der finder våbensmugling sted," og sagde, at dette kan "destabilisere situationen i Libanon."

Ban skal agiveligt have talt med de libanesiske ledere om de beviser, han havde set, og om behovet for "en øget overvågningsindsats hos de libanesiske væbnede styrker for at sikre, at der ikke finder en sådan smugleraktivitet sted."

Det er dog tydeligt, at den libanesiske regering ikke af sig selv vil standse våbenstrømmen, selvom Hizbollahs oprustning truer selvsamme regerings overlevelse. Frem til den anden Libanon-krig sidste sommer foretog den libanesiske regering sig intet for at standse den opbygning af Hizbollah, som fulgte i hælene på Israels ensidige tilbagetrækning i 2000, og udstationerede ikke sine tropper i det sydlige Libanon.

Den libanesiske regering har med andre ord historisk set været uvillig eller ude af stand til at udøve sin nationale suverænitet, og dens manglende evne til at gøre det nu er tydeligvis en fortsættelse af denne mangeårige svaghed.

Da libanesiske regeringsembedsmænd i februar måned konfiskerede en lastvogn fuld af våben adresseret til Hizbollah nær Beirut, sagde forsvarsministeren, at våbnene ville gå til de dårligt udrustede libanesiske styrker.

Hizbollahs leder, Hassan Nasrallah, var flabet nok til at svare: "Vi tilgiver ingen, der konfiskerer en eneste kugle," og samtidig erklærede han, at han ville "forsyne hæren med alle de våben, den har brug for."

Nasrallah praler af, at han vil forsvare Libanon. Det burde imidlertid stå klart, at jo mere Hizbollah, der agerer som agent for Iran, opruster, desto større er sandsynligheden for en fornyet krig i Libanon og den vaklende regerings fald.

Set i denne sammenhæng var det en afgørende fejl, at Frankrig, under israelske protester, insisterede på, og USA erklærede sig enig en i foranstaltning i resolution 1701, som kræver en libanesisk anmodning, før UNIFIL kan udstationeres langs den syrisk-libanesiske grænse. Denne udstationering var og er mindst lige så nødvendig som UNIFIL's udstationering i syd og burde have udgjort en ligelig del af mandatet i 1701, som Libanon officielt accepterede.

I de næsten otte måneder, der er gået siden krigens ophør, har Hizbollah genoprustet i et ikke uvæsentligt omfang.

Alligevel er det stadig af afgørende vigtighed at rette fejlen i 1701. Det kan gøres ved, at man, omend med en vis forsinkelse, insisterer på, at Libanon erklærer sig indforstået med, at UNIFIL udstationeres langs den syrisk-libanesiske grænse, samt ved at oprette yderligere mekanismer til at styrke det våbenforbud, som er nedlagt i resolutionen.

Det er opmuntrende, at FN's Sikkerhedsråd ser ud til at være parat til at foretage sig noget i reaktion på Hizbollahs oprustning. Men det franske resolutionsudkast synes imidlertid mere at fokusere på at lykønske Libanon for landets "beslutsomhed" overfor våbensmugling, samt indtrængende at anmode Syrien og Iran om at forstærke våbenembargoen – mod dem selv.

Dette er måske nok et skridt i den rigtige retning, men at begynde at erkende problemet er ikke det samme som at løse det. Hvis Libanon virkelig er "beslutsomt," så vil det være Sikkerhedsrådet, der svigter Libanon, og forvandler sin egen resolution til et stykke meningsløst papir, ved ikke at skabe nogle effektive mekanismer til at håndhæve resolutionen. Kun hvis også Sikkerhedsrådets medlemmer er beslutsomme, vil de have en chance for at hjælpe Libanon med at redde sig selv og tage reelle skridt til at forhindre den næste krig.

Kilde: Leder i Jerusalem Post, 9. april 2007

Læs også: "Human Rigths Watch: Hizbollah bør stilles til ansvar" og "Hizbollahs 'sejr'".

Tilbage