Israel-Online, 22. juni 2006
Fjendtlighed uden grænser

Leder, Jerusalem Post

Hvad er den arabiske verden mest interesseret i: oprettelsen af Palæstina eller Israels udslettelse? Eller forbliver dette, set med arabiske øjne, et og samme mål?

Den 21. juni 2006 udgjorde afstemningen ved den 29. internationale konference for Røde Kors og Røde Halvmåne (ICRC) en direkte prøve på disse spørgsmål. Det, der var på spil, var optagelsen af en rød "krystal" – et kvadrat stående på den ene spids – til at supplere det røde kors og den røde halvmåne som officielle symboler for denne agtværdige, humanitære organisation. Et af formålene med det nye symbol var at give Israels største redningsservice, Magen David Adom (Røde Davidstjerne), mulighed for at slutte sig til de 178 nationale organisationer rundt om i verden.

Testen opstod imidlertid, fordi afstemningen i sin kerne drejede sig om, hvorvidt man skulle give to grupper, Magen David Adom (MDA) og Palestine Red Crescent Society (PRCS), adgang samtidigt. En stemme for krystallen indebar en accept af begge organisationer, eftersom Israel ikke ville kunne operere uden et anerkendt symbol, og "Palæstina" ikke kunne lukkes ind uden Israel. Optagelsen af PCRS krævede en særafgørelse, fordi ICRC's regler fastslår, at kun grupper, som repræsenterer en stat, kan blive medlemmer.

Det er værd at bemærke, at det gennem næsten 60 år ikke har været muligt at lave en undtagelse fra ICRC's politik vedrørende organisationens symbol med henblik på at optage israelske MDA, som er en stor og globalt aktiv hjælpeorganisation, der repræsenterer en etableret nation.

Men i samme øjeblik man accepterede et neutralt symbol, som teknisk set blev skabt af grunde, som intet havde at gøre med Israel eller MDA, havde ICRC derimod ingen problemer med at fravige sin faste regel, som ellers begrænser medlemsskabet til "nationale organisationer", for at lukke palæstinensiske PRCS ind.

Det er særligt uheldigt, at en så åbenlys partiskhed imod Israel har eksisteret så længe i dette flagskib blandt humanitære organisationer, hvis slagord er "neutral, upartisk og uafhængig."
Men den bagvedliggende årsag til denne tragiske forvanskning af ICRC's grundprincipper er ikke de professionelles tapre indsats i kampzoner og katastrofeområder for at redde liv, ejheller organisationen selv i Geneve, men de arabiske og islamiske nationers beslutning om at udnytte selv humanitære organisationer i deres kampagne for at udslette Israel.

Afstemningen afslører i virkeligheden løgnen i den arabiske påstand om, at man står urokkeligt bag en fredsproces, som søger to stater til to folk, så de kan leve fredeligt side om side. Hvilken bedre manifestation af en to-stats-løsning kunne man ønske sig, end samtidigt at stemme Israel og "Palæstina" ind? Og hvilken større fjendtlighed af Israel kan udvises, end villigheden til at holde et Palæstina-medlemsskab som gidsel, i sit behov for at dæmonisere Israel?

54 nationer og nationale samfund endte med at stemme imod den røde krystal, som var udtænkt, ikke blot til at muliggøre optagelsen af MDA, men også til at forsyne organisationen med et neutralt symbol, som Røde Kors selv kan benytte i områder, hvor det røde kors kunne anses for krænkende. De, der stemte imod, var overvejende arabiske og andre muslimske lande, tilføjet et par diktaturer såsom Cuba og Kina (og beklageligvis også Sydafrika).

Tilfældigvis var formanden for konferencen jordaner, og den jordanske Røde Halvmåne-organisation (JRCS) talte åbent imod den muslimske verdens politisering af ICRC. I hvad der så afgjort var en af den jordanske regerings mindre glorværdige øjeblikke, stemte den jordanske regering imod krystallen, mens Jordansk Røde Halvmåne ikke gjorde det.

Saudi Arabien, ophavsmanden til den "arabiske fredsplan", som hævdes at indeholde en arabisk accept af Israels ret til at eksistere, afgav to stemmer imod krystallen, én fra regeringen og den anden fra landets Røde Halvmåne-organisation. Også formodede moderate muslimske lande som Egypten, Tunesien, Marokko og Qatar fulgte trop.

Hele denne overvejende arabiske modstand var ikke møntet på at forhindre (det utænkelige), at give Israel mulighed for at bruge sit eget oprindelige symbol, den røde davidsstjerne. Det var heller ikke for at undgå at bryde ICRC's egne regler ved at optage "Palæstina." Ejheller handlede det om blot, endnu en gang, at holde Israel ude fra en politisk sammenhæng, hvor nationer formodes at stemme om emner af national interesse.

Nej, afstemningen handlede om at acceptere Israel og Palæstina samtidigt i en global organisation, hvis eneste opgave er at redde liv, og som angiveligt skulle muliggøre at en neutral instans kunne hæve sig over nationale skel og konflikter til gavn for hele menneskeheden. MDA spørger for eksempel ikke til den politiske holdning hos ofre i muslimske lande, som rammes af jordskælv eller flodbølger, før de iler til hjælp med deres desværre kun alt for kampprøvede ekspertise.

Findes der da intet forum, som det officielle arabiske fjendskab mod Israel – ikke en bestemt israelsk politik – ikke omfatter?

Kilde: Jerusalem Post

Tilbage