Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 

Untitled Document

Redaktørens
klumme:

Oversigt

Uredelige forskere kræver boykot af Israel
11. juni 2021

Folketinget: Flere våben til Hamas!
8. juni 2021

DR er forskel på fejl
3. juni 2021

Konflikten handler om Israel
26. maj 2021

Medierne bør forklare Gaza-tabstal
16. maj 2021

Hvem forhindrer en tostatsløsning?
8. maj 2021

Hanna Ziadehs håb for palæstinenserne er lysegrønt
13. februar 2021

Politikens usle mikrofonholderi
4. februar 2021

Anders Jerichows løgn og propaganda
20. december 2020

Fred med UAE og Bahrain: En sejr for Israel, et nederlag for Politiken
16. september 2020

Palæstinensernes forspildte chancer
7. juli 2020

Venstreorienteret antisemitisme
9. februar 2020

Golan
26. marts 2019

Jøde(stats)had
3. marts 2019

Terror-hyldest på Facebook
19. februar 2019

Mellemfolkeligt Samvirke imod Israel - og sandheden
29. oktober 2018

Mogens Lykketoft er en anti-israelsk løgner
5. oktober 2018

DR 'Orientering' nedtoner Corbyns antisemitisme
24. september 2018

Verden vil bedrages
18. maj 2018

Journalister - spil nu ikke dummere end I er
1. april 2018

Hanne Foighels historieforfalskning
16.11.2017

DR sammenligner Israel med Nazi-tyskland
09.08.2017

Gryende bekymring om selvstyrets (og vores) terrorstøtte
17.07.2017

Stop støtten til palæstinensisk terror!
20.05.2016

Intifada af had
03.03.2016

Sveriges udenomretslige henrettelse
16.01.2016

Arabisk vold i Jerusalem - før og nu
22.10.2015

Absurd teater i Deadline
08.10.2015

Palæstinensisk intolerance på Tempelbjerget
17.09.2015

Yahya Hassans hjernevask
18.04.2015

Arabisk antisemitisme
i Danmark
20.02.2015

Margrete Auken kludrer rundt i fakta
15.09.2014

Fred - Hvad skal
der til?
14.08.2014

DIIS-kvalificeret II
29.07.2014

Endnu en løgner fra DIIS
20.07.2014

Apartheid-anklager
og hjernevaskede ungdomspolitikere
11.04.2014

Leila Stockmarrs anti-zionisme
11.11.2013

'Kampzonen' - Leila Stockmarrs hetz mod Israel
27.10.2013

DR-journalister lyver om forhånds-betingelser
02.08.2013

Fredsforhandlinger nu!
16.05.2013

Det palæstinensiske problem
22.04.2013

Tag fat om nældens rod
15.03.2013

Palæstinensisk antisemitisme
02.02.2013

Trine Pertou Machs propaganda
23.01.2013

Abbas og tostatsløsningen
05.11.2012

Terror var palæstinensernes strategiske valg
20.07.2012

Grass, Israel, Iran og atomvåben
13.04.2012

Jerichows blinde øje: Palæstinenserne mangler også demokrati
27.08.2011

Tostatsløsning er
mest i Israels interesse
10.06.2011

Tre historie-revisionister
04.03.2011

Ingen kritik af
egyptisk vold
18.02.2011

Jerusalem for to folk
18.01.2011

Tostatsløsning på palæstinensisk
28.11.2010

Per Nyholms jødehad
27.11.2010

Endnu en forvrøvlet Politiken-leder...
09.07.2010

Seidenfadens selvmål
10.06.2010

Ritzaus evindelige
løgne om Israel
26.12.2009

Fred og bosættelser
24.12.2009

Jerichows hjernevask
01.10.2009

Louise Stigsgaards forkerte fokus
12.07.2009

Et arabisk Palæstina for et jødisk Israel
03.06.2009

Historielærere kan også lære noget
26.03.2009

Per Nyholms hadefulde udfald mod Israel
19.03.2009

Trine Pertou Mach og verdenshistorien
13.03.2009

FN støtter myte om skole-angreb
13.02.2009

Proportioneret magtanvendelse
10.01.2009

DIIS-kvalificeret
07.01.2009

Meningsløs mellemøstanalyse
14.04.2008

Den evindelige løgn
26.03.2008

FN støtter Hamas' strategi
02.03.2008

Et sjældent virkelig-hedsbillede fra Israel
07.09.2007

Det legitime jødehad
14.08.2007

Historisk revisionisme og arabisk ansvar
17.06.2007

Palæstinensisk Kaos
05.02.2007

Bryd tabuet om
palæstinensernes
"ret til tilbagevenden"
19.01.2007

Våbenhvile på lånt tid
26.12.2006

Morten Thing og det sort-hvide verdenssyn
22.08.2006

Janne Teller i Fantasiland
19.08.2006

Tragedien i Qana
31.07.2006

Mediekrigen
26.07.2006

Hizbollah må fjernes
23.07.2006

DR promoverer ekstreme Israel-fjendtlige synspunkter
09.07.2006

Nonformation: Jerichows berøringsangst
25.03.2006

Arabiske løgne og demokratiske muslimer
16.02.2006

Terror eller frihedskamp?
13.01.2006

Mohammed-tegninger, myter og ytringsfrihed
12.01.2006

Politikens dogmatiske balance
26.11.2005

Iran-hykleri
31.10.2005

Analyse:
Gaza, hvad nu?
15.08.2005

Terror er terror – bare ikke i Politiken
11.08.2005

Historieforfalskning i Politiken
03.08.2005

Bushs ”løfter” er ikke selvmodsigende
08.06.2005

Krasniksk mellemøstvrøvl
22.01.2005

Grund til optimisme efter Arafat
24.11.2004

FN støtter terror mod Israel
05.10.2004

DRs sande, Israel-fjendtlige ansigt
02.10.2004

Terror, et strategisk valg
26.09.2004

Politikens fallit
03.09.2004

Folkekirkens Nødhjælp - facts eller fidus?
19.07.2004

Arafats terrorkrig 12.07.2004

Hvorfor kaldes et hegn en mur?
07.07.2004

Sikkerhedshegnet og farcen i Haag
26.06.2004

Pundik i selvsving
08.06.2004

Seidenfaden ud af busken
25.05.2004

Arafat må afgive magten
21.05.2004

Den går ikke, Naser Khader
19.05.2004

Bush siger det bare ligeud
16.04.2004

Pundik må afsættes
07.04.2004

DR's manipulation – ingen israelsk massakre
02.02.2004

Sikkerhedshegn,
ja tak!
21.01.2004

En kamp om
demokrati og frihed
03.01.2004

Myten om
resolution 242
29.10.2003

Allan Sørensen, en saglig og seriøs journalist
04.09.2003

Hvad siger Naser Khader egentlig?
14.03.2003

Demokratiet er truslen 06.03.2003

Løgneren fra DIIS 28.02.2003

Kronik: Anti-israelsk propaganda i de danske medier
28.10.2002

Tid til refleksion
30.09.2002

Israelsk-palæstinensisk aftale nødvendig
15.09.2002

 

 

 

Israel-Online, 16. december 2005
Også arabere ønsker demokrati

Leder, Jerusalem Post 16. december 2005

I en tv-udsendt tale onsdag (14/12, dagen før det første irakiske parlamentsvalg) opfordrede den irakiske præsident, Jalal Talabani, som er kurder, sine landsmænd til at gøre valgdagen til "en national bryllupsdag, en dag for national samling og triumf over terrorismen og de demokratifjendtlige kræfter."

Irakerne strømmede rent faktisk til valgstederne (torsdag d. 15/12), tilsyneladende i et endnu større antal end det høje fremmøde ved afstemningen vedrørende forfatningen i oktober 2004 og januar måneds afstemning om et midlertidigt parlament.

Selv i sunniernes højborg, Falluja, hvor nogle af de voldsomste kampe med de amerikanske styrker fandt sted for et år siden, var det værste problem, der blev rapporteret, en mangel på stemmesedler. I stedet for at boykotte afstemningen, sådan som sunnierne gjorde det tidligere på året, besluttede de, at deltagelse i det irakiske demokrati er i deres egen interesse.

De regionale diktatorer er mindre begejstrede. Som en af de førende historikere på området, Bernard Lewis, sagde det i denne uge i en udtalelse om den europæiske frygt for, at demokratiet ikke kommer til at fungere: "Der eksisterer en langt mere dødbringende frygt i Mellemøsten for, at demokratiet i Irak faktisk vil fungere, og den kendsgerning, at det fungerer relativt godt, er grunden til, at den lurvede forsamling af tyranner, som regerer i det meste af Mellemøsten, er skræmt til døde." Lewis fortsatte: "Når terrorister angriber et bryllupsselskab i Amman, er der tale om et desperat træk. De føler, at de er ved at tabe. Og det er de."

Det står i stigende grad klart, at selvom det irakiske demokrati næppe endnu er uden for fare, så har den forfærdende terrorisme, som denne nation har lidt under, ikke haft held til - og vil formentlig ikke få held til - at afspore den demokratiske proces. Dette er bemærkelsesværdigt og har umådelig betydning for regionens og endog hele verdens fremtid.

I Irak kunne konfrontationen mellem terrorisme og demokrati ikke være tydeligere, og demokratiet er ved at sejre. Hvis der er en fare, er det faren for at irakernes forhåbninger og forventninger til deres nyvundne frihed er skruet for højt op, og at den demokratiske politiks roderi og ineffektivitet vil skuffe.

Men den slags bekymringer er en luksus, som denne region for kort tid siden slet ikke havde adgang til. Irakerne, som har levet under en tyran, der myrdede dem i tusindvis, ved det bedre end nogen. Selvom Iraks nye regering måske får en vaklende start, vil det ikke ændre ved det der allerede er blevet demonstreret: at arabere ikke er undtaget fra det menneskelige ønske om frihed og demokrati.

Det er i det perspektiv, at hvad der foregår tættere på hjemmefronten blandt vore palæstinensiske naboer, er både illustrativt og skuffende. På den ene side giver palæstinenserne Israel den ultimative kompliment ved at forsøge at efterligne vores politik, ved at afholde de første partipolitiske primærvalg i den arabiske verden. På den anden side bør det udbredte anarki – sådan som billederne af maskerede og bevæbnede Fatah-mænd, der tømmer valgkommissionen for computere, understreger - minde os om, at det simpelthen ikke er muligt at opbygge et demokrati, uden lov og orden.

I Irak er der, trods terrorismen, dukket en robust konkurrence op blandt faktiske, omend uprøvede politiske partier, som kappes om indflydelse i en ægte og fri politisk proces. Blandt palæstinenserne findes der ingen fri presse, og "partierne" er i realiteten væbnede fraktioner, hvis magt er baseret lige så meget på våben - både brugt mod israelere og til at skræmme deres egen befolkning - som potentielt fra valgurnen.

Ligesom mange har været for hurtige til at fælde dødsdommen over det irakiske demokrati, har de også været for hurtige til at fejre det palæstinensiske. I begge tilfælde er imidlertid det folkelige ønske om en effektiv og ansvarlig regering blevet demonstreret. Selvom irakerne og palæstinenserne måske ønsker "en stærk leder," så er de næppe stemt for korrupte og brutale diktatorer i Saddam Husseins og Yasser Arafats billede, og de betragter demokratiet som et system der kan beskytte dem mod et despotisk styre.

Kilde: Jerusalem Post, 16. december 2005


Tilbage

 

Untitled Document