| Israel-Online,
29. august 2005
Hudna, shmudna
Leder, Jerusalem Post 29. august 2005
Havde det ikke været for en enkelt
buschaufførs årvågenhed, havde der
fundet et storstilet blodbad sted i går (28/8).
Det var tydeligvis hensigten for selvmordsbombemanden
ved indgangen til den centrale busstation i Beersheba
og for dem, der havde sendt ham.
Et selvmordsbombeangreb er ikke et individuelt
forehavende; det er produktet af en omhyggeligt planlagt
indsats. Bombemanden er blot en agent for en hel infrastruktur
af terror.
Det er denne infrastruktur, som Det Palæstinensiske
Selvstyre er blevet opfordret til at afvæbne,
igen og igen. Men da Selvstyrets ledelse samledes i
går i Abu Dis, var det ikke for at diskutere nedlæggelsen
af terrorinfrastrukturen, men for at optrappe deres
kampagne mod Israels sikkerhedsbarriere – en passiv
forsvarsforanstaltning mod palæstinensisk tilskyndet
massemord.
Manglen på et hegn mod syd gav sandsynligvis
gårsdagens bombemand mulighed for at nå
frem til Beershebas busterminal.
Hvorfor ønsker Mahmoud Abbas at
berøve Israel den fysiske beskyttelse, som den
palæstinensiske terrorisme har tvunget landet
til at opføre, og uden hvilken, israelere –
såsom buspassagererne i Beersheba – ville
være endnu mere sårbare over for terroristernes
hærgen?
Det er ganske udelukket, at Israel skulle
indvillige i at bremse opførelsen af sikkerhedshegnet,
og Selvstyrets propagandaapparat kan lige så godt
vænne sig til den kendsgerning.
Efter Israels smertefulde tilbagetrækning
fra Gaza og dele af den nordlige Vestbred kunne det
internationale samfund hjælpe med at stabilisere
situationen, ved at fortælle Abbas ligeud: Forvent
ikke vores støtte med hensyn til barrieren samtidig
med, at I nægter at nedlægge terrororganisationerne.
Abbas havde netop forud for gårsdagens
terrorangreb i Beersheba lovet, at den våbenstilstand,
som han for længe siden forpligtede den palæstinensiske
side til – en "hudna", som i virkeligheden
aldrig blev egentlig håndhævet – ville
være af ubegrænset varighed.
Verden labber hans udtalelser i sig og
lukker samtidig øjnene for foruroligende modsigelser,
som selvmordsbombninger og morterbeskydning af israelske
byer. Men vi (israelerne, red.) kan ikke tillade os
den luksus at ignorere vedholdende trusler mod vores
sikkerhed. Vi ved, at der bliver udtænkt langt
flere angreb, end der faktisk bliver gennemført.
Den israelske sikkerhedstjeneste forpurrer de fleste
af dem.
Samtidig med sit løfte om at fortsætte
hudna'en advarede Abbas om, at han er ude af stand til
at forhindre hævntogter for israelske, forebyggende
aktioner. Han fornægter med andre ord legitimiteten
af israelsk selvforsvar, ved at argumentere, at forebyggelse
af terror blot vil blive straffet med endnu mere terror.
I samme ånd "afbalancerede"
Abbas sin fordømmelse af søndagens bombeangreb
med en fordømmelse af torsdagens IDF-aktion i
Tulkarm, som dræbte Adel al-Gawi, en Islamisk
Jihad-aktivist, som havde været involveret i planlægningen
af adskillige dødbringende angreb.
Og altimens han roser terroristerne til
skyerne og giver dem æren for at have presset
Israel ud af Gaza, fortsætter Abbas resolut sin
kampagne med at sikre, at de er bevæbnede til
tænderne. Det er i det lys man skal se hans krav
om, at Israel afgiver al kontrol med indkommende land-,
luft- og søtrafik ind i Gaza.
På baggrund af mordet på
Shmuel Mett i Jerusalems gamle bydel sidste onsdag og
knivoverfaldet på en grænsepolitibetjent
fredag nær Patriarkernes Grotte i Hebron, begynder
det efterhånden at se ud som om Abbas ønsker
både at blæse og have mel i munden: at "fordømme"
terroren, men uden at tage nogen form for praktiske
skridt for at bekæmpe den.
Havde han virkelig ønsket at stoppe
terroren, havde han sat Hamas' bombefremstillingsekspert,
Muhammad Deif, bag lås og slå, i stedet
for at lade ham rende frit rundt og udsende båndede
meddelelser, som tilskynder palæstinenserne til
et større blodbad, med det formål at vriste
Jaffa, Safed, Nazareth og Ashkelon fra Israel.
Deifs udgydelser er symptomatiske for,
hvad der er galt med Det Palæstinensiske Selvstyre.
Efter at Deif, hvis hænder er sølet til
i blod fra hundredvis af uskyldige ofre, havde overgivet
sig til Selvstyrets sikkerhedsstyrker for at undgå
at blive taget til fange eller dræbt af Israel,
fik han lov til at undslippe fra Selvstyrets varetægt.
I den nye post-tilbagetrækningsæra
kan Jerusalem ikke tillade sig at ignorere den fremherskende
palæstinensiske opfattelse, at Israel er på
tilbagetog. Regeringen bliver nødt til at bekæmpe
den opfattelse, at terroren betaler sig.
Hvis Abbas ikke selv vil afvæbne
terrorgrupperne, hvilket desværre lader til at
være den bitre realitet, giver han ikke Israel
andet valg end at gøre det – begyndende,
så snart det er fastslået, hvem der var
ansvarlige for søndagens angreb, med dette angrebs
bagmænd.
Kilde: Jerusalem
Post, 29. august 2005
Tilbage
|
