| Israel-Online,
9. august 2005
I dag Gaza, i morgen Jerusalem
Af Daniel Pipes, Oversat af Mette Thomsen
Har Israels kritikere ret? Er "besættelsen"
af Vestbredden og Gaza årsagen til de palæstinensiske
araberes anti-semitisme, deres selvmordsfabrikker og
deres terrorisme? Og er det sandt, at disse rædsler
vil ophøre, så snart israelske borgere
og tropper forlader territorierne?
Svaret skal snart vise sig. Med startdato den 15. august
vil den israelske regering smide omkring 8.000 israelere
ud af Gaza og give deres landområder til Det Palæstinensiske
Selvstyre. Ud over at være en enestående
begivenhed i moderne historie (intet andet demokrati
har med magt rykket i tusindvis af sine egne borgere
af samme religion op med rode fra deres lovmæssige
hjem) er det også et sjældent, levende,
socialvidenskabeligt eksperiment.
Vi står ved en fortolkningsmæssig skillevej.
Hvis Israels kritikere har ret, vil tilbagetrækningen
fra Gaza forbedre palæstinensernes holdning til
Israel, føre til et ophør af ansporelsen
til vold og et stærkt fald i forsøgene
på voldsanvendelse, efterfulgt af fornyede forhandlinger
og en endegyldig aftale. Logikken kræver trods
alt, at hvis "besættelsen" er problemet,
må afslutningen på den, selv delvist, føre
til en løsning.
Men jeg forudser et helt andet udfald. I betragtning
af, at omkring 80% af de palæstinensiske arabere
fortsat afviser selve Israels eksistens, vil tegn på
israelsk svaghed såsom den kommende tilbagetrækning
fra Gaza i stedet inspirere til øget palæstinensisk
irredentisme.
Mens de palæstinensiske arabere vil tage imod
deres nye gave uden taknemlighed, vil de fokusere på
de territorier, som israelerne ikke har evakueret. (Det
var, hvad der skete, efter at de israelske styrker trak
sig ud af Libanon.) Tilbagetrækningen vil inspirere,
ikke til venskabeligt samkvem, men til en fornyet rejektionistisk
opstemthed, et endnu større vanvid af anti-zionistisk
vrede og en bølge af anti-israelsk vold.
De palæstinensiske arabere siger selv åbent
netop dette. En højtstående Hamas-figur
i Gaza, Ahmed al-Bahar, siger: "Israel har aldrig
før befundet sig i en sådan tilstand af
tilbagetrækning og svaghed, som det gør
nu efter mere end fire års intifada. Hamas' heroiske
angreb blottede det impotente zionistiske sikkerhedsapparats
svaghed og forgængelighed. Tilbagetrækningen
markerer ophøret af den zionistiske drøm
og er et tegn på den jødiske stats moralske
og psykologiske svækkelse. Vi tror på, at
modstanden er den eneste måde, hvorpå man
kan presse jøderne."
En Hamas-talsmand, Sami Abu Zuhri, siger ligeledes,
at tilbagetrækningen "skyldes de palæstinensiske
modstandsoperationer ... og vi vil fortsætte vores
modstand."
Andre er mere specifikke. Under et massemøde
i Gaza by sidste torsdag dansede og sang godt 10.000
palæstinensiske arabere og messede: "I dag
Gaza, i morgen Jerusalem." Kommandøren for
Gazas folkelige modstandskomiteer, Jamal Abu Samhadaneh,
erklærede søndag: "Vi flytter vore
celler til Vestbredden" og advarede: "Tilbagetrækningen
er ikke fuldført uden Vestbredden og Jerusalem."
Det Palæstinensiske Selvstyres Ahmed Qurei erklærer
ligeledes, "Vores march standser først i
Jerusalem."
De palæstinensiske araberes intentioner bekymrer
endda israelske venstrefløjsfolk. En Ha'aretz-specialist
vedrørende arabiske forhold, Danny
Rubinstein, bemærker, at premierminister Sharon
først besluttede at forlade Gaza, efter at det
anti-israelske blodbad dér havde eskaleret. "Selvom
så disse angreb ikke var grunden til, at Sharon
fremsatte ideen om tilbagetrækning, så er
palæstinenserne sikre på, at det er tilfældet,
og dette har styrket deres tro på, at Israel kun
forstår terrorangrebenes og voldens sprog."
Israel
National News har samlet andre venstrefløjskommentarer.
- En tidligere justitsminister og formand for Yahad/Meretz-partiet,
Yossi Beilin: "Der eksisterer en konkret fare
for, at volden vil tiltage kraftigt på Vestbredden
efter tilbagetrækningen med henblik på
at opnå det samme, som blev opnået i Gaza."
- En tidligere udenrigsminister fra Arbejderpartiet,
Shlomo Ben-Ami: "En énsidig tilbagetrækning
fastslår Israels image som et land, der løber
sin vej, når det kommer under pres ... I Fatah
og Hamas vil de antage, at de bør forberede
sig på deres trejde intifada – denne gang
på [Vestbredden]."
- En tidligere chef for sikkerhedstjenesten, general
Ami Ayalon: "Tilbagetrækning uden at få
noget til gengæld vil sandsynligvis af nogle
palæstinensere blive tolket som overgivelse.
... Der er stor risiko for, at kort efter tilbagetrækningen
vil volden blusse op igen."
- En tidligere kommandør fra luftvåbnet,
Eitan Ben-Eliyahu: "Der er ingen chance for,
at tilbagetrækningen vil garantere længerevarende
stabilitet. Planen, som den foreligger, kan kun føre
til terrorismens genopblussen."
Jeg forudser, at begivenhederne vil vise, at Israels
kritikere tog totalt fejl, men de vil ikke lytte. Uden
at bekymre sig om kendsgerningerne vil de kræve
yderligere israelske tilbagetrækninger. Israels
solo-ulykke bereder sørgeligt nok vejen for endnu
flere katastrofer.
Kilde: Daniel
Pipes: "Today Gaza, Tomorrow Jerusalem".
Artiklen var trykt i New York Sun, 9. August 2005
Tilbage
|
