Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 

Untitled Document

Redaktørens
klumme:

Oversigt

Uredelige forskere kræver boykot af Israel
11. juni 2021

Folketinget: Flere våben til Hamas!
8. juni 2021

DR er forskel på fejl
3. juni 2021

Konflikten handler om Israel
26. maj 2021

Medierne bør forklare Gaza-tabstal
16. maj 2021

Hvem forhindrer en tostatsløsning?
8. maj 2021

Hanna Ziadehs håb for palæstinenserne er lysegrønt
13. februar 2021

Politikens usle mikrofonholderi
4. februar 2021

Anders Jerichows løgn og propaganda
20. december 2020

Fred med UAE og Bahrain: En sejr for Israel, et nederlag for Politiken
16. september 2020

Palæstinensernes forspildte chancer
7. juli 2020

Venstreorienteret antisemitisme
9. februar 2020

Golan
26. marts 2019

Jøde(stats)had
3. marts 2019

Terror-hyldest på Facebook
19. februar 2019

Mellemfolkeligt Samvirke imod Israel - og sandheden
29. oktober 2018

Mogens Lykketoft er en anti-israelsk løgner
5. oktober 2018

DR 'Orientering' nedtoner Corbyns antisemitisme
24. september 2018

Verden vil bedrages
18. maj 2018

Journalister - spil nu ikke dummere end I er
1. april 2018

Hanne Foighels historieforfalskning
16.11.2017

DR sammenligner Israel med Nazi-tyskland
09.08.2017

Gryende bekymring om selvstyrets (og vores) terrorstøtte
17.07.2017

Stop støtten til palæstinensisk terror!
20.05.2016

Intifada af had
03.03.2016

Sveriges udenomretslige henrettelse
16.01.2016

Arabisk vold i Jerusalem - før og nu
22.10.2015

Absurd teater i Deadline
08.10.2015

Palæstinensisk intolerance på Tempelbjerget
17.09.2015

Yahya Hassans hjernevask
18.04.2015

Arabisk antisemitisme
i Danmark
20.02.2015

Margrete Auken kludrer rundt i fakta
15.09.2014

Fred - Hvad skal
der til?
14.08.2014

DIIS-kvalificeret II
29.07.2014

Endnu en løgner fra DIIS
20.07.2014

Apartheid-anklager
og hjernevaskede ungdomspolitikere
11.04.2014

Leila Stockmarrs anti-zionisme
11.11.2013

'Kampzonen' - Leila Stockmarrs hetz mod Israel
27.10.2013

DR-journalister lyver om forhånds-betingelser
02.08.2013

Fredsforhandlinger nu!
16.05.2013

Det palæstinensiske problem
22.04.2013

Tag fat om nældens rod
15.03.2013

Palæstinensisk antisemitisme
02.02.2013

Trine Pertou Machs propaganda
23.01.2013

Abbas og tostatsløsningen
05.11.2012

Terror var palæstinensernes strategiske valg
20.07.2012

Grass, Israel, Iran og atomvåben
13.04.2012

Jerichows blinde øje: Palæstinenserne mangler også demokrati
27.08.2011

Tostatsløsning er
mest i Israels interesse
10.06.2011

Tre historie-revisionister
04.03.2011

Ingen kritik af
egyptisk vold
18.02.2011

Jerusalem for to folk
18.01.2011

Tostatsløsning på palæstinensisk
28.11.2010

Per Nyholms jødehad
27.11.2010

Endnu en forvrøvlet Politiken-leder...
09.07.2010

Seidenfadens selvmål
10.06.2010

Ritzaus evindelige
løgne om Israel
26.12.2009

Fred og bosættelser
24.12.2009

Jerichows hjernevask
01.10.2009

Louise Stigsgaards forkerte fokus
12.07.2009

Et arabisk Palæstina for et jødisk Israel
03.06.2009

Historielærere kan også lære noget
26.03.2009

Per Nyholms hadefulde udfald mod Israel
19.03.2009

Trine Pertou Mach og verdenshistorien
13.03.2009

FN støtter myte om skole-angreb
13.02.2009

Proportioneret magtanvendelse
10.01.2009

DIIS-kvalificeret
07.01.2009

Meningsløs mellemøstanalyse
14.04.2008

Den evindelige løgn
26.03.2008

FN støtter Hamas' strategi
02.03.2008

Et sjældent virkelig-hedsbillede fra Israel
07.09.2007

Det legitime jødehad
14.08.2007

Historisk revisionisme og arabisk ansvar
17.06.2007

Palæstinensisk Kaos
05.02.2007

Bryd tabuet om
palæstinensernes
"ret til tilbagevenden"
19.01.2007

Våbenhvile på lånt tid
26.12.2006

Morten Thing og det sort-hvide verdenssyn
22.08.2006

Janne Teller i Fantasiland
19.08.2006

Tragedien i Qana
31.07.2006

Mediekrigen
26.07.2006

Hizbollah må fjernes
23.07.2006

DR promoverer ekstreme Israel-fjendtlige synspunkter
09.07.2006

Nonformation: Jerichows berøringsangst
25.03.2006

Arabiske løgne og demokratiske muslimer
16.02.2006

Terror eller frihedskamp?
13.01.2006

Mohammed-tegninger, myter og ytringsfrihed
12.01.2006

Politikens dogmatiske balance
26.11.2005

Iran-hykleri
31.10.2005

Analyse:
Gaza, hvad nu?
15.08.2005

Terror er terror – bare ikke i Politiken
11.08.2005

Historieforfalskning i Politiken
03.08.2005

Bushs ”løfter” er ikke selvmodsigende
08.06.2005

Krasniksk mellemøstvrøvl
22.01.2005

Grund til optimisme efter Arafat
24.11.2004

FN støtter terror mod Israel
05.10.2004

DRs sande, Israel-fjendtlige ansigt
02.10.2004

Terror, et strategisk valg
26.09.2004

Politikens fallit
03.09.2004

Folkekirkens Nødhjælp - facts eller fidus?
19.07.2004

Arafats terrorkrig 12.07.2004

Hvorfor kaldes et hegn en mur?
07.07.2004

Sikkerhedshegnet og farcen i Haag
26.06.2004

Pundik i selvsving
08.06.2004

Seidenfaden ud af busken
25.05.2004

Arafat må afgive magten
21.05.2004

Den går ikke, Naser Khader
19.05.2004

Bush siger det bare ligeud
16.04.2004

Pundik må afsættes
07.04.2004

DR's manipulation – ingen israelsk massakre
02.02.2004

Sikkerhedshegn,
ja tak!
21.01.2004

En kamp om
demokrati og frihed
03.01.2004

Myten om
resolution 242
29.10.2003

Allan Sørensen, en saglig og seriøs journalist
04.09.2003

Hvad siger Naser Khader egentlig?
14.03.2003

Demokratiet er truslen 06.03.2003

Løgneren fra DIIS 28.02.2003

Kronik: Anti-israelsk propaganda i de danske medier
28.10.2002

Tid til refleksion
30.09.2002

Israelsk-palæstinensisk aftale nødvendig
15.09.2002

 

 

 

Israel-Online, 27. maj 2005
Verden overfor et atomvåbenbevæbnet Iran

Leder, Ha'aretz

Det revolutionære islamiske regime i Teheran forsøger at vinde tid. Nogle få dage, indtil slutningen på måneden hvor konferencen, der gennemgår statens nukleare ikke-spredningsaftale, opløses. Nogle få uger, indtil midten af næste måned, hvor et præsidentvalg finder sted i Iran. Nogle få måneder, indtil de skaffer sig tilstrækkeligt med beriget uran – et materiale, som kræves for at producere atombomber og atomare sprænghoveder.

Iranerne er parate til at bruge alle kneb, sige hvad som helst, foregive lige så meget som deres forhandlingspartnere ønsker, blot tiden går, og de en dag kan kundgøre, som et fait accompli, at de er i besiddelse af atomvåben.

Det er muligt, at Irans hensigter er rent defensive, afskrækkelsesbetonede eller politiske, men landets ledelse truer åbenlyst Israel – arbejder målrettet for dets udslettelse og styrer og støtter terrorgrupper imod Israel i Libanon, i selvstyreområderne og i fjernere egne af verden.

Israel undertrykker sine bekymringer over militært magtfulde nationer i regionen, såsom Egypten og Saudi Arabien, på grund af den pro-vestlige indstilling hos regimerne i Cairo og Riyadh. Teheran, derimod, opfylder allerede den ene af to negative betingelser – det er et fjendtligt regime – men mangler den destruktive styrke til at virkeliggøre sine hensigter. Israel bør derfor ikke forholde sig passiv overfor den iranske atomtrussel, agere som om den ikke eksisterede, eller som om problemet kun kan håndteres af en tredjepart.

Den iranske trussel retfærdiggør ved sin blotte eksistens Israels førsøg på at forpurre den. Hvad taktik angår, er den israelske regeringens håndtering korrekt – man undlader at træde i spidsen for den globale indsats for at eliminere den iranske trussel. Iran udgør en udfordring for det internationale system, som er baseret på frivilligt medlemsskab af regionale og globale organisationer samt overholdelse af disse organisationers vedtægter.

I modsætning til Indien, Pakistan og Israel, som har valgt at bevare deres handlefrihed, selv på bekostning af at måtte give afkald på visse goder, og har holdt sig uden for NPT-klubben (den nukleare ikke-spredningsaftale), har Iran som medlem af klubben forsøgt at opnå teknologisk assistance til fredelige formål, og samtidig ladet hånt om sine forpligtelser og i smug arbejdet for at skaffe sig atomvåben. Nordkorea gjorde det samme, indtil de trak sig ud af NPT-klubben.

International accept af Irans opførsel ville ryste hele grundlaget for ikke-spredningskampagnen. Flere lande ville hurtigt drage den slutning, at det ikke ville koste dem ret meget, såfremt de fulgte i Irans fodspor. I Mellemøsten ville konsekvenserne være endnu mere påtrængende og alvorlige.

Israel ville ikke være den eneste, der ville have svært ved at forholde sig passiv. Egypten, Saudi Arabien og Tyrkiet ville være på vagt overfor en iransk trussel, i det mindste i form af regionalt overherredømme. Iran, der uden held angreb den irakiske atomreaktor i efteråret 1980, kunne senere glæde sig over at Israel kom til og ødelagde reaktoren i juni 1981. Ligesom man dengang frygtede et atomvåbenbevæbnet Irak, således vil et atomvåbenbevæbnet Iran, medmindre det bliver stoppet, komme til at overskygge hele regionen.

De tre førende lande i EU – England, Tyskland og Frankrig - er tæt på at give op overfor Irans krumspring. Næste skridt er en opfordring til FNs sikkerhedsråd, om at overveje sanktioner mod Iran. Først når disse muligheder er udtømte, vil tiden være inde til at anvende magt, hvadenten amerikansk eller anden. Dette er i bund og grund den rigtige handlekurs, hvis svaghed imidlertid ligger i den kendsgerning, at tiden går – og den iranske tid løber muligvis hurtigere end verdenssamfundets.

Kilde: Ha'aretz, 15. maj 2004


Tilbage

 

Untitled Document