Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 

Untitled Document

Redaktørens
klumme:

Oversigt

Uredelige forskere kræver boykot af Israel
11. juni 2021

Folketinget: Flere våben til Hamas!
8. juni 2021

DR er forskel på fejl
3. juni 2021

Konflikten handler om Israel
26. maj 2021

Medierne bør forklare Gaza-tabstal
16. maj 2021

Hvem forhindrer en tostatsløsning?
8. maj 2021

Hanna Ziadehs håb for palæstinenserne er lysegrønt
13. februar 2021

Politikens usle mikrofonholderi
4. februar 2021

Anders Jerichows løgn og propaganda
20. december 2020

Fred med UAE og Bahrain: En sejr for Israel, et nederlag for Politiken
16. september 2020

Palæstinensernes forspildte chancer
7. juli 2020

Venstreorienteret antisemitisme
9. februar 2020

Golan
26. marts 2019

Jøde(stats)had
3. marts 2019

Terror-hyldest på Facebook
19. februar 2019

Mellemfolkeligt Samvirke imod Israel - og sandheden
29. oktober 2018

Mogens Lykketoft er en anti-israelsk løgner
5. oktober 2018

DR 'Orientering' nedtoner Corbyns antisemitisme
24. september 2018

Verden vil bedrages
18. maj 2018

Journalister - spil nu ikke dummere end I er
1. april 2018

Hanne Foighels historieforfalskning
16.11.2017

DR sammenligner Israel med Nazi-tyskland
09.08.2017

Gryende bekymring om selvstyrets (og vores) terrorstøtte
17.07.2017

Stop støtten til palæstinensisk terror!
20.05.2016

Intifada af had
03.03.2016

Sveriges udenomretslige henrettelse
16.01.2016

Arabisk vold i Jerusalem - før og nu
22.10.2015

Absurd teater i Deadline
08.10.2015

Palæstinensisk intolerance på Tempelbjerget
17.09.2015

Yahya Hassans hjernevask
18.04.2015

Arabisk antisemitisme
i Danmark
20.02.2015

Margrete Auken kludrer rundt i fakta
15.09.2014

Fred - Hvad skal
der til?
14.08.2014

DIIS-kvalificeret II
29.07.2014

Endnu en løgner fra DIIS
20.07.2014

Apartheid-anklager
og hjernevaskede ungdomspolitikere
11.04.2014

Leila Stockmarrs anti-zionisme
11.11.2013

'Kampzonen' - Leila Stockmarrs hetz mod Israel
27.10.2013

DR-journalister lyver om forhånds-betingelser
02.08.2013

Fredsforhandlinger nu!
16.05.2013

Det palæstinensiske problem
22.04.2013

Tag fat om nældens rod
15.03.2013

Palæstinensisk antisemitisme
02.02.2013

Trine Pertou Machs propaganda
23.01.2013

Abbas og tostatsløsningen
05.11.2012

Terror var palæstinensernes strategiske valg
20.07.2012

Grass, Israel, Iran og atomvåben
13.04.2012

Jerichows blinde øje: Palæstinenserne mangler også demokrati
27.08.2011

Tostatsløsning er
mest i Israels interesse
10.06.2011

Tre historie-revisionister
04.03.2011

Ingen kritik af
egyptisk vold
18.02.2011

Jerusalem for to folk
18.01.2011

Tostatsløsning på palæstinensisk
28.11.2010

Per Nyholms jødehad
27.11.2010

Endnu en forvrøvlet Politiken-leder...
09.07.2010

Seidenfadens selvmål
10.06.2010

Ritzaus evindelige
løgne om Israel
26.12.2009

Fred og bosættelser
24.12.2009

Jerichows hjernevask
01.10.2009

Louise Stigsgaards forkerte fokus
12.07.2009

Et arabisk Palæstina for et jødisk Israel
03.06.2009

Historielærere kan også lære noget
26.03.2009

Per Nyholms hadefulde udfald mod Israel
19.03.2009

Trine Pertou Mach og verdenshistorien
13.03.2009

FN støtter myte om skole-angreb
13.02.2009

Proportioneret magtanvendelse
10.01.2009

DIIS-kvalificeret
07.01.2009

Meningsløs mellemøstanalyse
14.04.2008

Den evindelige løgn
26.03.2008

FN støtter Hamas' strategi
02.03.2008

Et sjældent virkelig-hedsbillede fra Israel
07.09.2007

Det legitime jødehad
14.08.2007

Historisk revisionisme og arabisk ansvar
17.06.2007

Palæstinensisk Kaos
05.02.2007

Bryd tabuet om
palæstinensernes
"ret til tilbagevenden"
19.01.2007

Våbenhvile på lånt tid
26.12.2006

Morten Thing og det sort-hvide verdenssyn
22.08.2006

Janne Teller i Fantasiland
19.08.2006

Tragedien i Qana
31.07.2006

Mediekrigen
26.07.2006

Hizbollah må fjernes
23.07.2006

DR promoverer ekstreme Israel-fjendtlige synspunkter
09.07.2006

Nonformation: Jerichows berøringsangst
25.03.2006

Arabiske løgne og demokratiske muslimer
16.02.2006

Terror eller frihedskamp?
13.01.2006

Mohammed-tegninger, myter og ytringsfrihed
12.01.2006

Politikens dogmatiske balance
26.11.2005

Iran-hykleri
31.10.2005

Analyse:
Gaza, hvad nu?
15.08.2005

Terror er terror – bare ikke i Politiken
11.08.2005

Historieforfalskning i Politiken
03.08.2005

Bushs ”løfter” er ikke selvmodsigende
08.06.2005

Krasniksk mellemøstvrøvl
22.01.2005

Grund til optimisme efter Arafat
24.11.2004

FN støtter terror mod Israel
05.10.2004

DRs sande, Israel-fjendtlige ansigt
02.10.2004

Terror, et strategisk valg
26.09.2004

Politikens fallit
03.09.2004

Folkekirkens Nødhjælp - facts eller fidus?
19.07.2004

Arafats terrorkrig 12.07.2004

Hvorfor kaldes et hegn en mur?
07.07.2004

Sikkerhedshegnet og farcen i Haag
26.06.2004

Pundik i selvsving
08.06.2004

Seidenfaden ud af busken
25.05.2004

Arafat må afgive magten
21.05.2004

Den går ikke, Naser Khader
19.05.2004

Bush siger det bare ligeud
16.04.2004

Pundik må afsættes
07.04.2004

DR's manipulation – ingen israelsk massakre
02.02.2004

Sikkerhedshegn,
ja tak!
21.01.2004

En kamp om
demokrati og frihed
03.01.2004

Myten om
resolution 242
29.10.2003

Allan Sørensen, en saglig og seriøs journalist
04.09.2003

Hvad siger Naser Khader egentlig?
14.03.2003

Demokratiet er truslen 06.03.2003

Løgneren fra DIIS 28.02.2003

Kronik: Anti-israelsk propaganda i de danske medier
28.10.2002

Tid til refleksion
30.09.2002

Israelsk-palæstinensisk aftale nødvendig
15.09.2002

 

 

 

Israel-Online, 20. maj 2005
Fokus på medierne: Indoktrinering til had
og mediernes blinde øje

Af Andrea Levin

Ønsket om at se en løsning på den opslidende arabisk-israelske konflikt er både forståeligt og farligt for journalister. Under Oslo-processen blev kendsgerningerne alt for ofte erstattet med ønsker, med et konstant blindt øje vendt mod den anti-israelske og anti-jødiske had-industri, som blev frembragt af Arafat og Det Palæstinensiske Selvstyre.

Hvem kan sige, om historien var forløbet anderledes, hvis der ikke havde været en så grel journalistisk forsømmelse af had-indoktrineringen hos Selvstyret og den fundamentale rolle, som denne indoktrinering spiller ved forberedelsen af palæstinensiske sønner og døtre, mødre og fædre til selvmord/mord?

Også i dag, midt i den såkaldte hudna eller periode med relativ ro, afspejler ønsket om en afslutning på konflikten sig i en tilbøjelighed til at nedvurdere, overse og nedtone virkeligheden i den palæstinensiske verden for ikke at komme til at kaste en spand koldt vand på håbet om fred.

Men kendsgerninger er genstridige. Aktuelle rapporter fra overvågningsagenturer om en mindskelse af oppiskningen i Selvstyrets medier blander sig med mod-reportager om nye og hadske udgydelser. Ifølge Israels informationscenter vedrørende efterretninger og terrorisme (Intelligence and Terrorism Information Center) har der været enkelte udsendelser på tv og radio, som bragte nogle mildere, mere forsonende fredstemaer. Men den israelske NGO, der overvåger de palæstinensiske medier, "Palestinian Media Watch", har inden for samme aktuelle periode bemærket introduktionen af et tv-indslag, som indeholder en sang, der beskylder Israel for at "torturere, lemlæste og dræbe palæstinensere i Guds navn."

Vittighedstegninger i det officielle dagblad Al Hayat Al Jadeeda fortsætter med at give læserne billeder af dæmoniske israelske soldater og, den 10. april en edderkoppeagtig Davidsstjerne, som truer den muslimske Klippemoske. Vi taler her om den samme avis, som viste et forsidefarvefoto af den terrorist, som berøvede fem israelere livet i Tel Aviv den 25. februar – og kaldte ham for en martyr.

Ingen af overvågningsgrupperne beretter om ændringer inden for nøgleområder som religiøs og undervisningsmæssig indoktrinering. Moskeer, som har udgjort en af de værste kanaler for giftigheder mod jøder og Israel, fortsætter med at ægge folk, senest ved at oppiske en frygt for, at radikale jøder ville angribe de islamiske helligdomme på Tempelbjerget.

De ophidsende prædikener blev på skift sendt på Selvstyrets TV. De omfattende israelske forholdsregler for at beskytte muslimske helligdomme og muslimske liv blev derimod overhovedet ikke nævnt.

Ligeledes bruges de palæstinensiske skolebøger fortsat som redskab til at fortælle, at staten Israel er ulovlig, og retmæssigt vil blive erstattet af Palæstina. Intet kort i nogen bog identificerer staten Israel inden for nogen form for grænser. Kun Palæstina findes og omfatter hele Israel, mens de israelske byer, geografiske steder og vandressourcer siges at være forekomster i Palæstina.

Kan nogen være i tvivl om, at når børn bliver undervist i den slags gennem tolv af deres mest modtagelige år, så har det alvorlige følger? Når hadet konstant bliver udbredt via fjernsyn, radio, religiøs undervisning, politiske ledere, sommerlejre, offentlige møder og plakater i kvarteret, hvilket andet udbytte kan man da forvente end en afvisning af et fredeligt forlig med Israel?

Den 16.april kørte WAFA, PLO's nyhedsagentur, en historie, som hævdede, at Israel havde installeret, hvad man betegnede som en "radial spionmaskine ved Rafah-grænsepunktet."

Ifølge WAFA ville screeningsapparatet medføre "frygtelige bivirkninger for deres helbred". Doktor Joma'a al-Saqa fra al-Shifa-hospitalet i Gaza advarede om, at apparatet "kan forårsage meget farlige sygdomme som blodpropper, sterilitet, medfødte misdannelser, cancer, leukemi og psykisk udviklingshæmning".

Et døgn senere, efter at der var blevet rejst indvendinger mod denne latterlige påstand om et apparat, som faktisk ikke er et farligt røntgenstråleapparat, modificerede WAFA historien og fordømte i stedet Israel for at have gjort brug af "den kontroversielle nøgenspionmaskine," som påstås at krænke de forbipasserende menneskers blufærdighed.

Israel har jævnligt været genstand for bizarre påstande om at ville skade palæstinensernes helbred, herunder anklager for at sprede giftig slik, forgifte vandet, anvende giftgas og reduceret uran og så videre. Den slags absurde anklager er i god overensstemmelse med de mørke, anti-israelske myter i skoler, moskeer, medier og politiske indoktrineringscentre – og de forklarer i vidt omfang, hvorfor det ikke er lykkedes for det palæstinensiske politiske system at forsone sig med Israels eksistens.

Oplysningerne om denne indoktrinering i had er fuldtud tilgængelige for journalisterne. De kunne for eksempel undersøge virkningen af skolebøger på børn ved simpelthen at spørge nogle af de palæstinensiske elever om, hvad de har lært om jødedommen og Israels ret til at eksistere.

Mediernes præstation i forbindelse med dækningen af Oslo-processen var mildt sagt elendig, og der er foreløbig ingen tegn på, at man har taget ved lære.

Andrea Levin fungerer som arbejdende bestyrelsesmedlem i CAMERA, Committee for Accuracy in Middle East Reporting in America.

Kilde: Jerusalem Post, 3. maj 2004


Tilbage

 

Untitled Document