| Israel-Online,
22. oktober 2004
Når Folkekirkens Nødhjælp
spiller kort med sandheden
Af Ole Andersen
Folkekirkens Nødhjælp
har det svært med sandheden. Meget svært.
Det har de sidste måneders debat om den israelske
sikkerhedsbarriere givet endnu en række eksempler
på.
Debatten begyndte i juni. På Roskilde Festivalen
opstillede Nødhjælpen en »model«
af sikkerhedsmuren sammen med en informationscafé.
»Muren« vakte enorm opsigt. I de følgende
uger bragte de fleste store danske aviser lederartikler
og læserbreve, der i kraftige vendinger kritiserede
Folkekirkens Nødhjælp.
Kritikken gik på flere ting. Nogle kritiserede
Nødhjælpen for at politisere i stedet for
at hjælpe nødstedte. Andre kritiserede
Nødhjælpens informationer for at være
ensidigt vendt mod Israel. »Plat propaganda«
kaldte Jyllands-Posten dem. Flere debattører
spurgte – uden at få svar – om, hvorfor
Nødhjælpen ikke også lavede et tableau
med en udbombet israelsk bus.
Folkekirkens Nødhjælp afviste
enhver tale om ensidighed og propaganda. Informationschef
Thomas Ravn-Pedersen kaldte informationerne for »kort
og godt facts«.
Men den påstand tåler ikke
et nøjere eftersyn.
I en kronik i Jyllands-Posten (»Usmagelig
menu fra Folkekirkens Nødhjælp« 24.
juli) gav jeg fire konkrete eksempler på alvorlige
fejl og mangler i informationsmaterialet fra Folkekirkens
Nødhjælp.
Svaret kom i et indlæg i Jyllands-Posten
30. juli. Fungerende informationschef Rasmus Helveg
Petersen indrømmede, at der var en enkelt fejl
på et kort i bladet NØD juli 2004. Men
resten af kritikken afviste han.
I septembernummeret af NØD spillede
Nødhjælpen ud med et revideret kort over
sikkerhedsbarrieren. Og det kort er værd at se
lidt nøjere på!
Nødhjælpens kort
Folkekirkens Nødhjælp er
imod opførelsen af den israelske sikkerhedsbarriere
på Vestbredden. Som led i sit oplysningsarbejde
har organisationen fire gange i det sidste år
offentliggjort danske kort over barrieren.
Kortet fra december 2003:
Det første kort er trykt i hæftet
»Sikkerhed eller adskillelse«, som Nødhjælpen
udgav i december 2003. Kortet er en bearbejdet udgave
af et kort i Le Monde Diplomatique (Paris, juli 2003)
og skal angiveligt bygge på et kort, der har været
bragt i den israelske avis Yediot Acharonot.
Kortet er fuldt af fejl. Det blev angiveligt udarbejdet
i første del af 2003. På det tidspunkt
havde Israel endnu ikke fastlagt linieføringen
for store dele af sikkerhedsbarrieren. Kortet bygger
derfor delvist på løse gætterier.
1. oktober 2003 fastlagde Israels regering den foreløbige
plan for det meste af barrieren. Kort efter offentliggjorde
forsvarsministeriet et kort, der viste den planlagte
linieføring. Dette officielle kort er på
talrige punkter markant anderledes end kortet i Le Monde
Diplomatique.
Alligevel valgte Nødhjælpen at oversætte
og bruge kortet fra Le Monde Diplomatique i hæftet
om sikkerhedsbarrieren.
Hvorfor brugte Folkekirkens Nødhjælp ikke
det officielle og korrekte kort?
Hvis Folkekirkens Nødhjælp absolut ville
bruge det forældede franske kort, hvorfor rettede
man så ikke de fejl på kortet, som offentliggørelsen
af det officielle kort havde afsløret?
Kortet fra februar 2004:
Det andet kort er fra februarnummeret af bladet NØD.
Det er relativt lille og uden detaljer. På kortet
angiver en rød stiplet linie, at to store dele
af Vestbredden er »indhegnet område«.
Kortet er en forenklet udgave af det forældede
kort fra december 2003 og har alle de samme fejl.
Kortet fra juli 2004:
Det tredje kort blev trykt i juliudgaven af NØD.
Kortet er mere detaljeret end februar-kortet og ligner
kortet fra december 2003. Ikke en eneste af fejlene
på det første kort er blevet rettet. Tværtimod.
På dette tidspunkt var der gået mere end
otte måneder siden offentliggørelsen af
det officielle kort. På disse otte måneder
var der sket to vigtige ting.
For det første havde Israel nedrevet otte kilometer
af barrieren ved den palæstinensiske by Baqa e-Sharqiya.
Det betød, at hegnet på dette sted stort
set kom til at følge den grønne linie
(våbenstilstandslinien mellem Israel og Vestbredden
fra 1949). Hegnet var altså flyttet mod vest.
For det andet var der på disse otte måneder
offentliggjort flere præcise kort over hegnet.
Den israelske menneskerettighedsorganisation B’Tselem
(som Folkekirkens Nødhjælp samarbejder
med) havde for eksempel offentliggjort et særdeles
detaljeret kort, der byggede på det officielle
kort fra oktober 2003.
Hvad gør Folkekirkens Nødhjælp?
De ignorerer de nye præcise kort. Og genbruger
det forældede og forkerte kort fra december 2003.
Én ændring foretager de dog. De lader
en grafiker ændre kortet, så sikkerhedshegnet
på det nye kort bliver placeret betydeligt længere
inde på Vestbredden. Mens hegnet i virkeligheden
var flyttet lidt ud mod den grønne linie, er
det på kortet fra Nødhjælpen flyttet
den modsatte vej – længere ind på
Vestbredden!
Kortet fra september 2004:
Folkekirkens Nødhjælp indrømmede
i Jyllands-Posten 30. juli, at der var en fejl på
kortet i NØD og lovede at bringe et korrigeret
kort i næste udgave af bladet. Det skete i septembernummeret.
Her blev der bragt et revideret kort og en beklagelse
af, at linieføringen på juli-kortet »desværre
ikke var helt nøjagtigt«.
Det er det korrigerede september-kort desværre
heller ikke!
Angivelsen af hegnets forløb langs den nordlige
og nordvestlige del af Vestbredden er nu – næsten
– korrekt. Men alle de øvrige fejl fra
det forældede december-kort findes stadig.
Der er nu gået næsten et år siden
Israel i oktober 2003 offentliggjorde det første
officielle kort over sikkerhedsbarrieren. Den 30. juni
udsendte forsvarsministeriet en revideret udgave af
det officielle kort. Det viser, at Israel en del steder
har ændret planerne for hegnet. På den sydlige
del af Vestbredden er hegnet over en længere strækning
flyttet nærmere til den grønne linie. På
den nordlige del af Vestbredden har Israel opgivet planen
om at omgive to store palæstinensiske enklaver
med et hegn.
Allerede 8. juli offentliggjorde FN et revideret kort,
der tager højde for den nye linieføring.
Også B’Tselem offentliggjorde både
i juli og i august reviderede udgaver af sit kort.
Men ikke Folkekirkens Nødhjælp! I septembernummeret
af NØD præsenterer de endnu engang et forældet
og – mildt sagt – vildledende kort.
To forskellige kort
En sammenligning mellem kort 1 og kort
2 ovenfor siger det hele.
Kort 1 er baseret på forsvarsministeriets
officielle kort fra juni 2004. Det er justeret ud
fra FN’s kort fra 8. juli og delvist ud fra B’Tselems
kort fra august. Kortet viser to ting: Hvor sikkerhedsbarrieren
allerede er bygget, og hvor den israelske regering på
det tidspunkt havde planlagt at bygge resten af den.
Kort 1 viser ikke den endelige linieføring.
Sidst i juni afsagde den israelske Højesteret
nemlig en dom, der kræver, at 30 km af barrieren
nordvest for Jerusalem flyttes nærmere til den
grønne linie. Den dom har fået den israelske
regering til at genoverveje lange strækninger
af den linieføring, som blev godkendt i oktober
2003, og som fremgår af kort 1.
Den nye linieføring var endnu ikke
offentliggjort, da denne artikel blev skrevet. Men den
vil under alle omstændigheder betyde, at barrieren
nogle steder rykkes endnu nærmere til den grønne
linie end på kort 1.
Kort 2 gengiver barrierens linieføring
og de palæstinensiske enklaver, sådan som
de er indtegnet på kortet fra Folkekirkens Nødhjælp
i september 2004.
Der er talrige fejl på Nødhjælpens
kort. De mest graverende er følgende (tallene
henviser til tallene på kort 2):
1) Nødhjælpen påstår,
at barrieren fra nordvesthjørnet af Vestbredden
løber langt mod syd (til den er på højde
med byen Nablus). Det er forkert. Tværtimod følger
barrieren (som det ses på kort 1) den grønne
linie ud til Jordanfloden.
2) Nødhjælpen påstår,
at Israel er i færd med at planlægge et
»østhegn« langs med Jordandalen men
dybt inde på Vestbredden. Det er forkert. Ganske
vist har nogle israelere – også højtstående
– fra tid til anden udtrykt ønske om sådan
et østhegn. Men det har aldrig indgået
i de officielle planer. Og der er i dag intet, der tyder
på, at det nogensinde vil komme.
Tværtimod. Allerede 10. marts gav
Dan Tirza, der er Sharons øverste militære
rådgiver vedrørende hegnet, følgende
klare besked til avisen Ha’aretz: »Staten
Israel vil ikke bygge et adskillelseshegn i den østlige
del af Vestbredden«.
Både FN
og B’Tselem
har da også undladt at indtegne noget østhegn
på deres kort. Derfor er det ikke reelt, når
Nødhjælpen vil bilde sine læsere
ind, at Israel er i færd med at planlægge
et østhegn.
Sandheden er, at sikkerhedsbarrieren
ikke, som Nødhjælpen hævder, vil
isolere Jordandalen fra Vestbredden og annektere den
til Israel. Barrieren bliver tværtimod bygget
mellem Jordandalen og Israel!
3) Nødhjælpens angivelse
af linieføringen i området nordvest for
Jerusalem er forkert. Nogle af linierne på Nødhjælpens
kort har tidligere været planlagt, men er opgivet.
Andre har aldrig været planlagt.
Det officielle
kort fra 30. juni og den efterfølgende Højesteretsdom
har endegyldigt slået fast, at der ikke bliver
de store palæstinensiske enklaver og den »finger«
langt ind på Vestbredden (til bosættelsen
Nahli’el), som Nødhjælpen påstår.
4) Nødhjælpen hævder,
at Israel er i færd med at planlægge en
barriere midt inde på den sydlige del af Vestbredden
(blandt andet omkring Hebron). Det er forkert. Allerede
det officielle kort fra oktober 2003 viste, at Israel
langs sydenden af Vestbredden planlagde at bygge barrieren
parallelt med den grønne linie og ikke op til
Hebron (se kort 1). Og i begyndelsen af september i
år fremlagde myndighederne et forslag om at flytte
hele strækningen langs sydenden af Vestbredden
ned til den grønne linie.
5) Nødhjælpen påstår,
at den palæstinensiske by Tulkarm er en indhegnet
enklave. Det er forkert. Da den israelske regering i
august 2002 vedtog linieføringen for den nordlige
del af sikkerhedsbarrieren, var det planen at bygge
en barriere rundt om Tulkarm. Men det officielle kort
fra oktober 2003 viser, at den plan allerede da var
opgivet. Muren vest for Tulkarm følger i dag
den grønne linie, og der er aldrig bygget nogen
mur eller hegn øst for byen. Tulkarm er i dag
ikke nogen indhegnet enklave, selv om Nødhjælpens
kort påstår det.
Internetsiden
Folkekirkens Nødhjælp forsvarer
sig flere steder med, at der på deres internetside
findes links til forskellige kort. Det er rigtigt. På
internetsiden er der både godt og skidt. Her ligger
Nødhjælpens forkerte kort side om side
med links til det officielle israelske kort og kortene
fra FN og B’Tselem.
Helt anderledes er det med Nødhjælpens
trykte, danske informationsmateriale. Her findes kun
Nødhjælpens egne kort. Fire gange i løbet
af det sidste år har Nødhjælpen offentliggjort
kort over sikkerhedsbarrieren. Og alle fire er konsekvent
forældede, fulde af fejl og fuldstændig
vildledende.
Henvisningen til alsidigheden på internetsiden
klinger hult. Nogle gode links på internetsiden
retfærdiggør jo ikke, at Nødhjælpen
trykker forkerte kort i NØD.
Hvad er hensigten?
Folkekirkens Nødhjælp kender
godt de rigtige kort. Hvorfor vælger de så
at offentliggøre forkerte kort i NØD?
Forklaringen fremgår af en af teksterne
i julinummeret. I et afsnit, der handler om barrierens
linieføring, skriver Nødhjælpen:
»Hvis alt går som planlagt, vil Vestbreddens
palæstinensiske befolkning være isoleret
i en række indhegnede reservater, og Israel vil
have annekteret mere end halvdelen af Vestbreddens samlede
areal.«
Nødhjælpen vil altså
have os til at tro, at sikkerhedshegnet vil spærre
palæstinenserne inde i nogle indhegnede reservater,
så Israel kan overtage mere end halvdelen af Vestbredden.
Det er mildt sagt svært at se,
hvis man ser på kortet over sikkerhedsbarrieren
(kort 1)! Faktisk viser kortet klart, at kun en relativt
lille del af Vestbredden vil ende på den israelske
side af barrieren.
Den Internationale Domstol i Haag har
beregnet, at 83,4 procent af Vestbredden vil ende på
den palæstinensiske side. Og det tal blev udregnet,
inden Israel offentliggjorde det reviderede kort af
30. juni.
FN har regnet på tallet efter det
nye kort. Og ifølge FN vil 88,5 procent af Vestbreddens
areal ende på den palæstinensiske side (eksklusiv
Østjerusalem).
Men Nødhjælpen vil for enhver
pris bilde danskerne ind, at over halvdelen af Vestbredden
vil ende på den israelske side af barrieren. Derfor
vælger de at offentliggøre et forældet
og forkert kort.
Forkasteligt kortspil
Det er helt fint, at Folkekirkens Nødhjælp
vil informere. Og jeg har ingen problemer med en fair
kritik af Israel. Jeg er selv imod dele af hegnets forløb,
fordi det nogle steder medfører for store ulemper
for palæstinenserne.
I mine øjne er det derfor godt
og nødvendigt, at Israels Højesteret har
tvunget regeringen til at tage større hensyn
til de palæstinensiske beboere.
I princippet er sikkerhedsbarrieren noget
skidt. Men den er desværre nødvendig. Ellers
vil alt for mange israelere blive terrorens ofre, både
i selve Israel og i de store bosættelser langs
den grønne linie. Indtil palæstinenserne
stopper terrorbølgen, er der et modbydeligt dilemma.
Enten bygges det hegn. Eller også slås der
uskyldige mennesker ihjel.
Fair kritik er i orden. Også af
sikkerhedshegnet! Men det er ikke i orden, at Folkekirkens
Nødhjælp spiller med forkerte kort i et
forsøg på at vinde propagandapoint. Den
slags kortspil mod sandheden er falskspilleri.
Kilde: 'Ordet
og Israel', oktober 2004
Tilbage
|
