Israel-Online, 29. oktober 2003
Myten om 242

Af Dan Harder

En at de måske mest fundamentale og skæbnesvangre misforståelser vedrørende den arabisk-israelske konflikt er at FN-resolution 242, som alle parter hævder at bekende sig til, skulle kræve en ubetinget israelsk tilbagetrækning fra samtlige områder besat under Seksdageskrigen i 1967.

Den korte tekst, der udgør resolutionen, og let kunne stå på et halvt A4-ark, er ganske enkelt gået i glemmebogen til fordel for den meget frie arabiske fortolkning.

Resolutionens kortfattede og meget let forståelige tekst indeholder et krav om israelsk tilbagetrækning fra en ikke nærmere defineret del af områderne besat i 1967 til gengæld for at Israels naboer anerkender den jødiske stat, garanterer dens sikkerhed og respekterer dens grænser.

Israels kritikere forlanger i dag, at Israel trækker sig tilbage præcist til våbenstilstandslinien mellem Jordan og Israel fra før 1967 – også kaldet ”den grønne linie” – uanset at resolution 242 ikke stiller noget krav herom.

Og ikke nok med det. Man kræver at Israel skal gøre det ensidigt, udenfor en forhandlet aftale, selvom resolution klart anbefaler en forhandlet løsning.

Og ikke nok med det. Man kræver også at Israel skal gøre det uden nogen form for garanti for sin sikkerhed, til trods for at resolution 242 specifikt stiller krav om det modsatte.

Og man gør det vel vidende, at mange af de terrorgrupper der i dag opererer stort set uhindret med både Libanon, Syrien og Det Palæstinensiske Selvstyre som baser, har som erklæret mål at udslette den jødiske stat.

Seksogtredive års arabisk propaganda, og vestlige mediers velvillige formidling heraf, har ført til en misforståelse med katastrofale følger.

Misfortolkningen af resolution 242 er efter alt at dømme en af de afgørende grunde til, at ledende vestlige nationer – heriblandt EU-landene – længe har ydet støtte til det palæstinensiske krav om ubetinget og total israelsk tilbagetrækning, og dermed indirekte også har støttet palæstinensernes voldelige kamp mod Israel.

Israels kontrol over Vestbredden er ifølge folkeretten legitim indtil den dag, hvor parterne ved direkte forhandlinger når frem til en løsning, som alle kan være tjent med. Og den løsning må ifølge sagens natur blive et kompromis. Først da er FNs resolution 242 fuldt ud opfyldt.

Jeg opfordrer hermed alle danske medier med interesse for konflikten i Mellemøsten til fremover at holde sig til resolutionens faktiske tekst, præcist og uden ændringer, i stedet for at kopiere den arabiske fortolkning.

Se eventuelt FNs sikkerhedsråds resolution 242 (den originale engelske tekst) her.

Tilbage