Mens medierne herhjemme gerne griber chancen
for at sætte Israel i et negativt lys, f.eks.
med en intens og overdreven fokus på israelske
bosættelsers påståede negative indvirkning
på fredsprocessen, er der et systematisk fravær
af information om de enorme problemer på den palæstinensiske
side, som efter de fleste israeleres mening udgør
de væsentligste forhindringer for fred. Tilsvarende
fremhæves alle de gode ting, Israels fantastiske
samfund har at byde på, sjældent i danske
medier.
Herunder kan du finde udvalgte nyhedshistorier
fra Israel, som for de flestes vedkommende er faldet
for censuren i de danske mainstream-medier.
Meningsmåling | Kun
6,7% af arabere i Israel mener, at Hamas skal regere
Gaza 18. december 2024 - I en meningsmåling
har man spurgt arabere med israelsk statsborgerskab,
hvem de mener i fremtiden bør regere Gaza. Kun
6,7% støtter Hamas, mens 20,7% peger på
det palæstinensiske selvstyre, 20,1% på
en multinational styrke, 17,9% Israel og endelig 15,8%
lokale aktører i Gaza. Blandt andre interessante
resultater viser undersøgelsen, at kun 9% af
arabiske israelere opfatter deres palæstinensiske
identitet som værende den vigtigste del af deres
identitet, mens hele 33,9% peger på deres israelske
statsborgerskab. Endelig føler 57,8% under den
nuværende krig et skæbnefællesskab
med deres jødiske medborgere. Læs
mere..
Hamas & FN | Dokumentation:
Ledere af UNRWA-skoler var medlemmer af Hamas' militære
gren 8. december 2024 - Dokumenter, som Israel har
delt med avisen New
York Times, viser, at mindst 24 medarbejdere
på FN-organisationen UNRWA's skoler var medlemmer
terrorgrupperne Hamas eller Islamisk Jihad. Mange af
dem var endda ansat som ledere på FN-skolerne
og var samtidig medlemmer af Hamas' militære gren,
som stod for terrorangrebet på Israel 7. oktober
2023. Dokumenterne fra Gaza afslører også
Hamas' planer om at bruge FN-skoler til militære
formål. Læs
mere (på engelsk)...
Hizbollah & FN | Hizbollah-lejr
fundet 200 m fra UNIFIL-base 8. november 2024 - Den israelske hær
har lokaliseret en træningslejr, etableret af
Hizbollah, kun 200 meter fra en af FN-missionens (UNIFIL's)
baser i Sydlibanon. I lejren, som var forladt, fandt
de israelske soldater Hizbollah-dokumenter og våben
til brug for angreb på Israel. Læs
mere her (på engelsk)...
Billedet, offentliggjort
af den israelske hær (IDF), 8. november 2024,
viser Hizbollah-træningslejr 200 meter fra en
af FN's UNIFIL-baser i Sydlibanon.
Internationalt hykleri | Verdensledere
poserer med terrorstøttende palæstinensisk
minister 8. august 2024 - I forbindelse med de olympiske
lege har en række internationale ledere, herunder
Frankrigs præsident Emanuel Macron og FN's generalsekretær
António Guterres, mødtes - og poseret
for fotos - med Jibril Rajoub, et højtstående
medlem af Fatahs centralkommite, som har gjort sig bemærket
med antisemitiske udtalelser samt mangeårig støtte
til terror. Rajoub har bl.a. kaldt jøder for
"kriminelle", "terrorister" og "værre
end nazisterne." Han har også beskrevet Hamas'
massakre 7. oktober 2023 som "episk" og bestående
af "heroiske handlinger." Læs
mere her (på engelsk)...
PA-terrorstøtte | Abbas'
Fatah vil samarbejde med Hamas
23. juli 2024 - Det palæstinensiske selvstyres
regerende parti, Fatah, har underskrevet en samarbejdsaftale
med Hamas, som lægger op til fælles fremtidig
kontrol over Gaza. Israels udenrigsminister, Israel
Katz, afviser nogen fremtidig rolle for Hamas i Gaza
og kritiserer selvstyreformand Mahmoud Abbas for at
"omfavne morderne og voldtægtsforbryderne
fra Hamas." På Danmarks Radios hjemmeside
kaldes
aftalen omvendt "et klogt nationalistisk
træk fra palæstinensernes side." Læs
mere her (på engelsk)...
PA-terrorstøtte
| Selvstyret
betaler fuld 'løn' til terrorister 22. juli 2024 - Det palæstinensiske selvstyre
befinder sig i en alvorlig finansiel krise og har derfor
ikke råd til at betale sine offentligt ansatte
mere end halvdelen af deres sædvanlige løn.
Ikke desto mindre prioriterer selvstyret fortsat at
betale fuld "løn" til dømte
terrorister i israelske fængsler samt familier
til afdøde terrorister. 899 tilfangetagne militsfolk
fra krigen i Gaza (hovedparten tilhørende Hamas)
er netop
blevet anerkendt af selvstyret som værdige
til at modtage deres "terror-løn." Læs
mere (på engelsk)...
PA-propaganda | Abbas:
7. oktober gav Israel "undskyldning" for at
angribe Gaza 16. maj 2024 - Lederen af det angiveligt "moderate"
palæstinensiske selvstyre, Mahmoud Abbas, kritiserer
Hamas for angrebet 7. oktober 2023 - ikke fordi det
er forkert at massakrere mange hundrede civile (herunder
børn), men fordi det ifølge Abbas gav
Israel en "undskyldning" for at angribe og
ødelægge Gaza. Abbas beskriver i øvrigt
Hamas' terrorangreb som en "militær aktion."
Abbas har haft meget svært ved at fordømme
terrorangrebet, som hans politiske parti, Fatah, ligefrem
praler med at have deltaget i. Læs
mere (på engelsk)...
Demokrati | Arabere
og jøder demonstrerer i Israel imod krigen i
Gaza 20. januar 2024 - Det israelske politi har,
efter pres fra landets højesteret, tilladt afholdelsen
af en demonstration imod Israels krigsførelse
i Gaza. Den nordlige israelske by, Haifa, der huser
både jøder og arabere, lagde gader til
demonstrationen, som blev støttet af så
forskellige politiske grupperinger som islamister, kommunister,
LGBT+-aktivister, russisktalende "anarkister"
og palæstinensiske ultranationalister. Under demonstrationen
blev der råbt slogans med anklager om folkemord
imod palæstinenserne samt det velkendte "From
the river to the sea, Palestine will be free." Læs
mere...
Nødhjælp | Israel:
Der kommer mere mad ind i Gaza end før krigen
10. januar 2024 - COGAT, den israelske myndighed, som
står for transport af nødhjælp til
Gaza, melder, at der i den sidste uge i gennemsnit er
kommet 110 lastvogne med fødevarer ind i Gaza
pr. dag, mens tallet før krigens udbrud var 70
lastvogne om dagen. COGAT siger, at "der ikke
er nogen mangel på mad i Gaza," men
tilføjer, at Israel er villig til at overføre
mere, hvis hjælpeorganisationerne ønsker
det. Læs
mere (på engelsk)...
Terrorstøtte | Selvstyret
betaler terrorister, som var de offentligt ansatte
2. januar 2024 - Som Palestinian Media Watch (PMW) har
dokumenteret gennem mange år, betaler det palæstinensiske
selvstyre livslange "lønninger" og
pensioner til terrorister og afdøde terroristers
familier. Grundet selvstyrets aktuelle økonomiske
krise er udbetalingerne reduceret. Det sker efter samme
princip, uanset om man er terrorist eller almindeligt
offentligt ansat. Læs
mere (på engelsk)...
FN & Hamas | Palæstinenser:
Hamas har kontrol over FN-nødhjælp i Gaza 25. december 2023 - Ifølge en palæstinenser
i Gaza har terrororganisationen Hamas fuld kontrol over
den nødhjælp, som distribueres af FN's
underafdeling for palæstinensiske flygtninge,
UNRWA. FN-organisationen har længe været
under anklage for at arbejde lige lovlig tæt sammen
med Hamas, herunder at have vendt det blinde øje
til Hamas' misbrug af FN-faciliteter i Gaza. At børn
indoktrineres med had til jøder i
FN's skoler, er også almindeligt kendt. Den amerikanske
"House Foreign Affairs Committee" har
planer om en undersøgelse af FN's samarbejde
med Hamas. Læs
mere (på enegelsk)...
Nødhjælp
| Israel:
FN blokerer for nødhjælp til Gaza 21. december 2023 - Israels præsident
Isaac Herzog siger, at der kunne komme meget mere nødhjælp
ind i Gaza, hvis bare FN kunne håndtere den mængde,
som Israel inspicerer. Allerede inspicerede lastvogne
hober sig i disse dage op uden for Gaza. Herzog mener,
at "det er muligt at levere tre gange mere
humanitær hjælp til Gaza, hvis FN - i stedet
for at beklage sig hele dagen - gjorde sit arbejde." Læs
mere (på engelsk)...
Krigsforbrydelser
| Gaza-hospital
var kommandocentral for Hamas
20. december 2023 - Lederen af et hospital i det nordlige
Gaza indrømmer under forhør, at hospitalet
blev brugt af Hamas som operationelt hovedkvarter, ligesom
mange af hospitalets ansatte, herunder sygeplejersker
og læger, var medlemmer af Hamas. På et
tidspunkt havde hospitalet desuden huset en kidnappet
israelsk soldat. Læs
mere (på engelsk)...
Propaganda | Selvstyret
benægter Hamas' krigsforbrydelser 7. oktober
14. december 2023 - Det palæstinensiske selvstyre,
som støttes af Vesten, herunder Danmark, benægter
nu, to måneder efter Hamas' brutale terrorangreb
på Israel, at massakren overhovedet har fundet
sted. Den officielle selvstyre-kontrollerede TV-station
kalder de veldokumenterede beretninger fra 7. oktober
2023 for "historier og fortællinger spundet
fra fantasien." Læs
mere (på engelsk)...
Krigsforbrydelser | Hamas
affyrer raketter fra Gazas "humanitære zoner"
7. december 2023 - Ifølge den israelske hær
har Hamas affyret raketter rettet imod israelske civile
fra områder i Gaza, som ellers er defineret som
"humanitære zoner," dvs. områder,
hvor palæstinensere, som er flygtet fra deres
hjem, burde være i sikkerhed. Det er en dobbelt
krigsforbrydelse, fordi Hamas således bringer
både israelske og palæstinensiske civile
i fare. Læs
mere (på engelsk)...
Propaganda | Palæstinensisk
"menneskerettigheds-organisation": Israel
"henrettede" Hamas-terrorister
6. december 2023 - En palæstinensisk NGO, som
foregiver at være en menneskerettighedsorganisation,
har ytret bekymring om, at Hamas-terrorangrebet på
Israel 7. oktober 2023 skulle udgøre en israelsk
"undskyldning" for at begå
"summariske henrettelser" af de indtrængende
Hamas-terrorister. Det er desværre ikke en joke,
men helt almindelig palæstinensisk propaganda. Læs
mere (på engelsk)...
Politisk mod | Islamistisk
parti i Israel opfordrer Hamas til at lægge våbnene
og indgå fred
1. december 2023 - Mansour Abbas, lederen af Ra'am,
det islamistiske parti i Israels parlament, Knesset,
skriver i dag historie ved offentligt
at opfordre Hamas til at lade sig demilitarisere
og indgå i en fredsproces med en tostatsløsning
som mål. Vi har altså en situation, hvor
islamisterne i Israel (de angivelige ofre for israelsk
"apartheid") er mere moderate end flere politiske
partier på den danske venstrefløj, som
stædigt vælger at støtte Hamas ved
at insistere på en våbenhvile, som vil efterlade
terrorgruppens militære kapacitet intakt. Læs
mere (på engelsk)...
Propaganda |
Hamas
tvinger gidsler til at smile og vinke 28. november 2023 - Terrorgruppen Hamas, som
7. oktober tog omkring 240 gidsler til fange, er nu
i gang med at løslade nogle af dem som del af
en aftale med Israel om en midlertidig våbenhvile.
For at give verden det indtryk af, at de har behandlet
gidslerne humant, tvinger de dem ved overdragelsen til
at smile og vinke til deres kidnappere. Ved et uheld
kan man dog høre en af terroristerne beordre
gidslerne: "Bliv ved med at vinke!" Læs
mere (på engelsk)...
Terrorstøtte | Selvstyret
vil betale frigivne terrorister livslang løn 27. november 2023 - Mens der er fokus på
Hamas' forbrydelser, skal man også huske, at det
palæstinensiske selvstyre på Vestbredden
fortsat støtter terror, både politisk og
økonomisk. Ligesom familierne til de 1.500 Hamas-terrorister,
som blev dræbt under deres terrorangreb 7. oktober,
vil modtage livslang "pension" fra selvstyret,
vil også en del af de nys frigivne terrorister
modtage "løn" af selvstyret. Læs
mere (på engelsk)...
Nødhjælp | Israel:
Der er ingen mangel på nødhjælp i
Gaza 7. november 2023 - Den israelske myndighed
med ansvar for de palæstinensiske selvstyreområder,
COGAT, afviser, at der skulle være mangel på
fornødenheder som mad, vand og medicinsk udstyr
i Gaza. FN's afdeling for det humanitære område
i Gaza, OCHA, anerkender desuden, at organisationen
har rigeligt med brændstof til at holde hovedparten
af Gazas brønde og vandafsaltningsanlæg
kørende. COGAT siger, at man fører nøje
tilsyn med de relevante lagerbeholdninger, og understreger,
at niveauet af nødhjælp rigeligt overstiger
Israels humanitære forpligtelse på området. Læs
mere (på engelsk)...
Terrorstøtte | Fatah
praler med at have deltaget i Hamas' mega-terror
1. november 2023 - Fatah, den palæstinensiske
selvstyreformand, Mahmoud Abbas', parti, praler med,
at dets militante fløj, Al Aqsa-brigadens Martyrer,
også tog del i den bestialske massakre på
israelske civile 7. oktober i år. Mens de fleste
nok har forstået, at Hamas er en terrororganisation,
har mange endnu ikke forstået, at det palæstinensiske
selvstyre faktisk konkurrerer med Hamas om, hvem der
kan begå mest terror. Se Fatahs "smagfulde"
terror-prale-video nedenfor. Læs
mere (på engelsk)...
Det palæstinensiske selvstyres
regerende parti, Fatah, praler i videoen med deres påståede
deltagelse i Hamas' uhyrlige terrorangreb på Israel,
7. oktober 2023.
Terrorstøtte | Rystende
måling: 20% af danskerne støtter Hamas'
terror
13. oktober 2023 - Analyseinstituttet Voxmeter har gennemført
en meningsmåling, som viser, at 20% af de adspurgte
er enige i udsagnet: "Israel er en besættelsesmagt,
som palæstinenserne har ret til at forsvare sig
imod for eksempel på den vis, det er sket ved
Hamas’ seneste angreb på Israel." Hvis
målingen virkelig er repræsentativ for danskerne,
kan det kun betegnes som dybt rystende. Læs
mere...
Krigsforbrydelser | Hamas
opfordrer civile til at agere menneskelige skjolde
11. oktober 2023 - Efter Israel har opfordret civile
i Gaza til at evakuere de områder, hvor man kæmper
imod terrororganisationen Hamas, beder sidstnævnte
beboerne om at blive og fungere som menneskelige skjolde
- antageligt i håb om, at Israel så vil
undlade at angribe den militære infrastruktur,
som Hamas, imod krigens
love, har placeret blandt Gazas civilbefolkning. Læs
mere (på engelsk)...
Diplomati | Israel
åbner ambassade i Turkmenistan 19. april 2023 - Israel fortsætter med
at styrke sine diplomatiske forbindelser med muslimske
lande i Mellemøsten og omegn. På onsdag
flyver den israelske udenrigsminister til Turkmenistan
for at indvi Israels ambassade der. Det bliver den tætteste
israelske diplomatiske tilstedeværelse på
Israels ærkefjende, Iran. I novemver sidste år
besluttede et andet muslimsk land, Azerbajdsjan, at
åbne en ambassade i Israel, efter relationerne
imellem de to lande gennem en årrække var
vokset gradvis tættere. Læs
mere (på engelsk)...
Forsvar
| Finland
køber missilforsvarssystemet David's Sling 6. april 2023 - Finland har, dagen efter landets
indlemmelse i NATO, annonceret sit køb af det
israelske missilforsvarssystem, "David's Sling,"
til forsvar imod primært russiske missiler. Systemet
udgør den midterste del af Israels unikke 3-lags-forsvar
imod missiler og raketter, hvor det efterhånden
berømte "Iron Dome" opfanger kortrækkende
projektiler (f.eks. fra Gaza), mens Arrow-systemet tager
sig af langtrækkende, ballistiske missiler, som
f.eks. kunne tænkes at blive affyret fra Iran.
Salget er det første af systemet til en fremmed
magt. "David's Sling" er også det system,
som Ukarine gennem nogen tid har efterspurgt til forsvar
imod Rusland. Læs
mere (på engelsk)...
Terror
| Abbas'
Fatah praler med 2.750 terrorangreb i 2023 5. april 2023 - Den palæstinensiske leder,
Mahmoud Abbas', politiske parti, Fatah, som regerer
det palæstinensiske selvstyre, fejrer på
en af sine Facebook-sider, at man siden årets
start har udført hele 2.750 angreb på israelere.
Med stolthed prales der med, at det er lykkedes at slå
12 israeler ihjel. Særligt fremhæves drabet
på to civile israelere i den arabiske by Hawara,
som en heltegerning. Det bemærkes hånligt,
at den konkurrerende terrorgroppe, Hamas, i perioden
ikke har haft held med at slå en eneste israeler
ihjel (se Fatahs propaganda-video nedenfor). Læs
mere (på engelsk)...
Mahmoud Abbas' regerende Fatah-partis
propaganda-video, hvor der prales
med 2.750 palæstinensiske terrorangreb, som har
kostet 12 israelere livet.
Terror |Selvstyret
vil ikke påtage sig sikkerhedsansvaret for palæstinensiske
byer
23. marts 2023 - Det palæstinensiske selvstyre
siger nej tak til at overtage sikkerhedskontrollen med
større palæstinensiske byer, hvor israelske
styrker gennem længere tid har foretaget aktioner
for at pågribe formodede terrorister. Ramallah
vil ikke ses som allieret af Israel. Og det er egentlig
logisk nok. For i givet fald skulle selvstyret arrestere
de samme terrorister, som det selv opfordrer til at
begå terrorisme og belønner klækkeligt
for det. Det ville unægteligt være en mærkelig
situation. Læs
mere (på engelsk)...
FN-måling | Israel
er verdens 4. lykkeligste land
20. marts 2023 - Et FN-sponsoreret lykke-index har tildelt
Israel pladsen som det 4. lykkeligste land i verden
ud af i alt 137 lande. Finland ligger nr. 1, og Danmark
nr. 2 på listen. Nederst ligger Afghanistan, og
næstnederst Israels nordlige nabo, Libanon. Analysen
bygger på data fra 2020 til 2022. Læs også
her i Jyllands-Posten.
Læs mere (på engelsk)...
Terror
| 71%
af palæstinenserne støtter terrorangreb 18. marts 2023 - En opinionsundersøgelse
i de palæstinensiske områder afslører,
at hele 71% af palæstinenserne støtter
et terrorangreb, der dræbte to civile israelere.
Det samme antal er imod en tostatsløsning på
konflikten med Israel. Et flertal på 68% af de
adspurgte palæstinensere støtter desuden
dannelsen af militante grupper, som "Løvens
Hule," der i den senere tid har stået bag
mange terrorangreb på israelere. Læs
mere (på engelsk)...
FN
| FN-agentur
promoverer antisemitisme og terror 15. marts 2023 - NF's organisation, UNRWA,
der tager sig af palæstinensiske flygtninge og
deres efterkommere, promoverer stadig jødehad
og terror imod israelere i dens klasselokaler og skolebøger.
Det viser den seneste undersøgelse på
området. Og det til trods for, at organisationen
igen og igen har erklæret en nul-tolerance-politik
over for den slags hadlære. Læs
mere (på engelsk)...
Politik
| Netanyahus
regering slår revner 28. februar 2023 - Den selverklærede
homofob, Avi Maoz, har forladt premierminister Benjamin
Netanyahus regering med den begrundelse, at han ikke
har modtaget de beføjelser, som blev lovet ham
i forbindelse med det aftalte regeringsgrundlag. Det
er blot det tydeligste af flere eksempler på,
at Netanyahu har svært ved at indfri sine løfter
til den mest yderligtgående fløj af koalitionen. Læs
mere (på engelsk)...
Terror
| Palæstinensere
fejrer massakre på civile
28. januar 2023 - Palæstinensere på Vestbredden
såvel som i Gaza fejrede i går et
terrorangreb i Jerusalem, som samme dag kostede
syv civile israelere livet. Palæstinensiske medier
rapporterede om fejringer i Ramallah, Nablus og Jenin
samt dele af Østjerusalem. Videoer viser fyrværkeri,
skud op i luften, dytten med bilhorn, bål og folkemængder,
som hujer og danser i gaderne. Læs
mere (på engelsk)...
Palæstinensere fejrer terrorangreb i Jerusalem,
som kostede syv civile israelere livet, Rafah, Gaza,
27. januar 2023.
Bosættelser
| Israels
militær nedlægger ny ulovlig udpost 20. januar 2023 - Den israelske forsvarsminister,
Yoav Gallant, har fredag givet ordre til at rydde en
såkaldt ulovlig udpost (mindre, interimistisk
bosættelse) på Vestbredden, som blev etableret
samme nat af en gruppe bosætter-aktivister. Ordren
er en direkte tilsidesættelse af en beslutning
om at lade bosættelsen forblive, taget af lederen
af partiet "Religiøs zionisme," Bezalel
Smotrich, som for nylig blev udnævnt til minister
med ansvar for de civile forhold på Vestbredden.
Sammenstødet ses som en af de første tests
af magtforholdene i Benjamin Netahyahus nye regering.
Læs
mere (på engelsk)...
Terror | Terror-bomber
dræber én, sårer 20 23. november 2022 - To terrorangreb i Jerusalem
i dag har dræbt en 16-årig dreng og såret
mindst 20 andre. Ingen har endnu taget ansvar for angrebet,
som bringer dødstallet for palæstinensiske
terrorangreb op på 30 i indeværende år.
Den vedvarende palæstinensiske terror imod israelere
i 2022 er stort set blevet ignoreret af de danske medier.
Læs
mere (på engelsk)...
Diplomati | Aserbajdsjan
åbner ambassade i Israel 19. november 2022 - Israel har siden sin oprettelse
i 1948 stræbt efter at opnå fredelige relationer
med samtlige lande i Mellemøsten. Nu har endnu
et muslimsk land, Aserbajdsjan, besluttet at åbne
en ambassade i Israel. Det bliver det første
shia-muslimske land med fulde diplomatiske forbindelser
til den jødiske stat. I de senere år har
Israel indgået
aftaler om diplomatiske forbindelser med en
række mellemøstlige og muslimske lande. Læs
mere (på engelsk)...
Homofobi |Homoseksuel
mand halshugget på Vestbredden
9. oktober 2022 - En palæstinensisk homoseksuel
mand er blevet dræbt og halshugget i Hebron på
Vestbredden, hvorefter en video af udåden blev
spredt på sociale medier. Manden havde de seneste
to år levet i Israel, hvor han, som mange andre
palæstinensiske homoseksuelle, havde fået
asyl, fordi hans liv var truet, så længe
han opholdt sig i områder, kontrolleret af det
palæstinensiske selvstyre. Det vides ikke, om
han blev kidnappet fra Israel eller var taget til Hebron
af egen fri vilje. Læs
mere (på engelsk)...
Diplomati | Yair
Lapids tale til FN's generalforsamling, 2022 22. september 2022 - I sin tale til FN's generalforsamling
sagde Israels premierminister, Yair Lapid, blandt andet
om muligheden for fred med den muslimske verden:
"Trods alle forhindringerne støtter
en stor majoritet af israelere visionen om tostatsløsningen
(...) Vi har kun én betingelse: at en fremtidig
palæstinensisk stat bliver en fredelig én."
"Israel søger fred med
sine naboer (...) Mellemøsten er vores hjem.
Vi er her for at blive, for evigt. Og vi opfordrer alle
muslimske lande, fra Saudi-Arabien til Indonesien, til
at anerkende det og komme og tale med os."
Om den evindelige og allestedsnærværende
misinformation om Israel sagde Lapid:
"Antisemitisme er viljen til
at tro det værste om jøder, uden at stille
spørgsmål."
Det passer perfekt på en god del
af al den hadefulde løgn og propaganda, som
promoveres systematisk af Israels mange fjender,
også her i Danmark.
FN | FN-leder
fyret for at fordømme Islamisk Jihads raketangreb 13. august 2022 - Lederen af et FN-kontor i
Østjerusalem er blevet fjernet fra sin post som
straf for, at hun fordømte den palæstinensiske
terrorgruppe, Islamisk Jihads, raketangreb på
israelske beboelsesområder. Den går altså
ikke. Arbejder man for FN i Jerusalem, må man
åbenbart ikke tage aftand fra terror imod civilie,
selvom det ubetinget er et brud på krigens love. Læs
mere her (på engelsk)...
Terror
|Hamas-terrorplaner
forhindret på Vestbredden
22. november 2021 - En større celle under terrorgruppen
Hamas er ifølge den israelske sikkerhedstjeneste,
Shin Bet, blevet afsløret på Vestbredden.
Flere end 50 er blevet anholdt for angiveligt at være
i gang med fremskredne planer om at begå terrorhandlinger
imod israelske civile. En større mængde
våben, herunder materiale til fire selvmordsbombeveste,
er blevet beslaglagt. Israelske sikkerhedskilder vurderer,
at Hamas planlægger at begå terrorhandlinger
på Vestbredden og i selve Israel, mens man ønsker
at ungå endnu en direkte militær konfrontation
med Israel i Gaza. Læs
mere (på engelsk)...
Jerusalem |Palæstinensere
afviser kompromis om boligstrid i Østjerusalem 2. november 2021 - Truslen om, at nogle palæstinensiske
familier kunne blive udsat fra deres hjem i Østjerusalem
blev årsag til, at Hamas indledte en 11-dage lang
krig med Israel i maj måned. Palæstinenserne
har fået boligerne gratis fra den jordanske stat,
da området var besat af Jordan. Men siden bydelen
i 1967 kom på israelske hænder, har beboerne
nægtet at betale husleje til de oprindelige jødiske
ejere. Israels højesteret har forsøgt
at finde en kompromisløsning, som ville tillade
palæstinenserne at blive boende som "beskyttede
lejere." Men under hårdt pres fra både
Hamas og det palæstinensiske selvstyre har de
palæstinensiske familier valgt at afvise kompromiset.
Læs
mere (på engelsk)...
FN | Biden
kræver nultolerance overfor antisemitisme til
gengæld for UNRWA-støtte 13. april 2021 - USA's præsident, Joe
Biden, har valgt at genoptage støtten til FN's
kritiserede agentur for palæstinensiske flygtninge
og disses efterkommere, UNRWA. Til gengæld har
UNRWA nu lovet at håndhæve en nultolerancepolitik
overfor antisemitisme og anden hadefuld, anti-israelsk
propaganda i de skoler, som agenturet driver. Det løfte,
som er afgivet før, bliver dog næppe indfriet.
Palæstinensiske skolebøger, som bruges
i UNRWA-skolerne, er fulde af materiale, som strider
imod UNRWA's erklærede værdier og retningslinjer.
Læs mere her,
her
og her(på
engelsk)...
Politik | Leder
af islamistisk parti opfordrer til sameksistens
1. april 2021 - Det islamistiske parti i Israel, Ra'am,
befinder sig i øjeblikket i den usædvanlige
situation at kunne blive tungen på vægtskålen
i kampen om regeringsmagten efter det nyligt afholdte
valg. Og partiets leder, Mansour Abbas, benyttede i
dag lejligheden til at tone frem på de israelske
tv-skærme med en lige så udsædvanlig
opfordring til fred og sameksistens mellem jøder
og arabere. Læs
mere her (på engelsk)...
Menneskerettigheder
| Danmark
støtter anti-israelsk FN-resolution, mens Bahrain
stemmer blankt 23. marts 2021 - Danmark har, trods
en ambition om at reformere FN's forkætrede menneskerettighedsråd,
stemt for en resolution,
der blandt andet opfordrer til en våbenembargo
imod Israel. Bemærkelsesværdigt nok afstod
det arabiske land, Bahrain, som Israel netop har indgået
en "normaliseringsaftale" med, derimod fra
at stemme. Rådet, hvis stående agenda indeholder
et særligt punkt (nr. 7) forbeholdt fordømmelse
af netop Israel, har længe været under hård
kritik. Af samme grund valgte Danmarks tidligere udenrigsminister,
Anders Samuelsen, at boykotte de ensidige resolutioner,
fremsat imod Israel. Men Mette Frederiksen-regeringen
har altså valgt at gå tilbage til den tidligere
praksis med at støtte de værste menneskerettighedskrænkeres
kamp mod Mellemøstens eneste demokrati. Læs
mere (på engelsk) her og her.
Terrorstøtte
| Selvstyret
brugte over 1 mia på terror i 2020
4. marts 2021 - Ifølge PLO's egne tal udbetaler
organisationen, som er direkte forbundet med det palæstinensiske
selvstyre, omkring 50 mio israelske shekels (ca. 90
mio kr) om måneden i støtte til terror
rettet primært imod israelske civile. Pengene
udbetales enten som "løn" til palæstinensere,
som er fængslet i Israel for "sikkerhedsforbrydelser"
(dvs. hovedsagligt terrorisme), eller som kompensation
til familier til terrorister, som har mistet livet under
deres terrorforsøg. PLO's chef for området,
Qadri Abu Bakr, anerkender, at udbetalingerne i 2020
langt oversteg, hvad der svarer til 1 milliard danske
kroner. Udgiften dækkes af det palæstinensiske
selvstyre, som modtager massiv økonomisk støtte
fra bl.a. EU og Danmark. Læs
mere...
Menneskerettigheder | Palæstinensisk
børnerettigheds-NGO støtter børns
deltagelse i vold
16. december 2020 - Den palæstinensiske underafdeling
af den internationale NGO til beskyttelse af børns
rettigheder, Defense for Children International (DCI),
støtter op om palæstinensiske børns
"ret" til at deltage i voldelige demonstrationer
og angreb på israelske sikkerhedsstyrker og civile.
NGO'en, der angiveligt har forbindelse
til terrorgruppen PFLP, støtter desuden selvstyrets
vedvarende hjernevask af palæstinensiske børn
i den fortsatte kamp imod Israels eksistens. Læs
mere (på engelsk)...
Zions
vises protokoller
på arabisk.
Antisemitisme |Selvstyret
promoverer klassisk antisemitisk falsum 9. december 2020 - Det palæstinensiske
selvstyre promoverer på sin tv-kanal det notoriske
værk "Zions vise protokoller," som påstår
at afsløre en jødisk konspiration med
ambition om at overtage verdensherredømmet. "Protokollerne"
blev oprindeligt skabt af den russiske zars efterretningstjeneste,
men blev - trods for længst afsløret som
et falsum - brugt af Hitlertyskland i propagandaen imod
jøderne. I dag bruges det altså af det
palæstinensiske selvstyre til samme formål,
ligesom Adolf Hitler's "Mein
Kampf" har været en palæstinensisk
best-seller. Læs
mere (på engelsk)...
Terrorstøtte
| Indgang
til palæstinensisk universitet opkaldt efter terrorist
bag München-massakren 6. november 2020 - Selvstyrer lærer palæstinensiske
børn, at terrorister er helte. Det seneste synlige
eksempel herpå er, at studenter på et palæstinensisk
universitet har prydet en indgang til institutionen
med billedet af lederen af terrorgruppen Sorte September,
som stod bag massakren på 11 israelske atleter
i München i 1972. Det palæstinensiske selvstyre
har tidligere opkaldt
en skole efter samme terrorileder. Læs
mere (på engelsk)...
Normalisering | Bahrain
vil ikke påføre varer fra Vestbredden særlig
markering 3. december 2020 - I overensstemmelse med USA's
politik, og i modsætning til EU's, vil Bahrain,
som netop har indgået en freds- eller "normaliseringsaftale"
med Israel, ikke skelne mellem varer importeret fra
selve Israel og varer fra Vestbredden eller Golan-højderne.
"Vi har åbnet et nyt kapitel med Israel,"
siger Bahrains industri-, handels- og turismesminister,
som netop var på besøg i Jerusalem. Læs
mere (på engelsk)...
Hykleri | PLO-leder
og anti-Israel-propagandist behandles på israelsk
hospital 25. oktober 2020 - PLO-lederen - og hovedmanden
bag den
infame løgnehistorie om en israelsk massakre
i Jenin, Saeb Erekat, bliver i disse dage behandlet
på et israelsk hospital for sygdommen Covid-19.
Mens PLO og det palæstinensiske selvstyre tordner
imod flere golfstaters normalisering med Israel og har
suspenderet samarbejde med den jødiske stat,
herunder almindelige palæstinenseres mulighed
for at få medicinsk behandling i Israel, er den
terror-støttende propagandist ikke selv for fin
til at tage imod Israels hjælp. Læs chefredaktør
for Times of Israel, David Horovitz', tanker
om Erekats hykleri her (på engelsk)...
Fredsaftale | Kun
Israels arabiske parti stemte imod fred med Emiraterne 15. oktober 2020 - I dag stemte det israelske
parlament, Knesset, om Israels ratificering af "normaliseringsaftalen"
med De Forenede Arabiske Emirater (UAE). 80 af Knessets
120 medlemmer stemte for. 13, alle fra Israels arabiske
parti, "Fælleslisten," stemte imod,
da man anser de nys indgåede fredsaftaler med
golfstaterne for at være imod palæstinensiske
interesser. Læs
mere (på engelsk)...
Et
fly fra det israelske luftfartsselskab, El-Al, lander
for første gang nogensinde i Abu Dhabi, efter
at have overfløjet saudi-arabisk luftrum, 31.
august 2020.
Fredsaftale med UAE | Talsmand
for UAE: Palæstinenserne er nødt til at
ville hjælpe sig selv 15. september - Som reaktion på den palæstinensiske
fordømmelse af den nyligt indgåede fredsaftale
mellem Israel og De Forenede Arabiske Emirater (UAE)
udtalte en højtstående emiratisk diplomat
i dag, at "palæstinenserne er nødt
til at ville hjælpe sig selv ... i stedet for
at ytre den traditionelle kritik og forbandelser."
"Vi opfordrer palæstinenserne til at række
hånden ud til israelerne og den amerikanske ledelse
og gentænke, hvad der kunne være muligt." Læs
mere (på engelsk)...
Jødisk terror | Israeler
idømt tredobbelt livstid for mordbrand mod palæstinensere 14. september 2020 - Hvor det palæstinensiske
selvstyre hylder mordere af jøder og belønner
dem økonomisk, retsforfølger det israelske
demokrati sine borgere, hvis de begår terrorhandlinger.
En israelsk jøde, som er fundet skyldig i et
terrorangreb på en palæstinensisk familie,
er således blevet idømt tre gange livstidsfængsel
for sin ugerning. Læs
mere (på engelsk)...
Terrorstøtte
| Palæstinensiske
banker indstiller udbetaling af terror-løn
8. juli 2020 - Som følge af en israelsk lov om
sanktioner imod banker, som deltager i kanaliseringen
af penge til terrorister eller deres efterladte, har
fire palæstinensiske banker nu indstillet betalingerne.
Det palæstinensiske selvstyre, som insisterer
på at fortsætte udbetalingerne, arbejder
angiveligt på, som modtræk, at etablere
sin egen finansielle institution, kontrolleret direkte
af PLO, med det ene formål. Læs
mere (på engelsk)...
Trumps fredsplan | Bosættere
positive over for fredsplan 17. juni 2020 - Et flertal af adspurgte beboere
i israelske bosættelser på Vestbredden erklærer
sig i en meningsmåling positive over for Donald
Trumps fredsplan, "Peace
to Prosperity," som blandt andet omfatter
israelsk annektering af de fleste bosættelser
samt Jordan-dalen, mens resten af Vestbredden (ca. 70%)
reserveres til oprettelsen af en palæstinensisk
stat, skulle palæstinenserne gå ind på
en række specifikke krav. Læs
mere... (på engelsk)
Terrorstøtte | EU
aflyser støtte til palæstinensisk NGO 17. juni 2020 - Den europæiske union
har opgivet at støtte en palæstinensisk
såkaldt menneskerettighedsorganisation med godt
12 mio. kroner, fordi NGO'ens ledelse nægtede
at underskrive en klausul, som garanterer, at midler
ikke overføres til grupper på EU's terrorliste.
Israel har længe beklaget sig over europæisk
økonomisk støtte til organisationer, som
hylder eller promoverer terrorisme. I 2017 trak
Danmarks udenrigsminister, Anders Samuelsen, støtten
til et palæstinensisk kvindecenter, som hyldede
en notorisk palæstinensisk terrorist. Læs
mere... (på engelsk)
Diplomati | Emiraterne
indstillet på normalisering med Israel 15. juni 2020 - En diplomat fra De Forenede
Arabiske Emirater (UAE) indikerer i en historisk kronik
i en israelsk avis, at UAE er villig til at fortsætte
den politiske tilnærmelse til Israel (som til
dels er foranlediget af en fælles bekymring i
forhold til Iran), trods fraværet af en fredsaftale
med palæstinenserne. Selv den israelske premierminister,
Benjamin Netanyahus, angivelige planer om at annektere
dele af Vestbredden vil, ifølge den emiratiske
diplomat, højst udsætte en fortsat optøning
af forholdet mellem de to lande, ikke stå i vejen
for den. Læs
mere... (på engelsk)
Terrorstøtte | Selvstyret
opfordrer til selvmordsbombe-angreb 11. maj 2020 - Selv corona-krisen får
ikke det palæstinensiske selvstyre til at nedtone
sin fortsatte indoktrinering af palæstinenserne
i, at det at dø som "martyr" ved terrorangreb
imod israelere er det højeste, man kan opnå.
Mindst fire gange har selvstyret på sin tv-kanal
udsent
en sang med opfordring til at begå selvmordsbombeangreb
på to specifikke byer i det nordlige Israel. Teksten
lyder bl.a.: "Spænd dit sprængstofbælte,
detonér det første i Haifa og det andet
i Atlit." Læs
mere (på engelsk)...
Iran-Israel | Cyber-angreb
på Israels vandforsyning 9. maj 2020 - Iranske hackere har angiveligt
udført et cyber-angreb på det computersystem,
som kontrollerer den israelske vandforsyning. En unavngiven
israelsk embedsmand kommenterer angrebet på Israels
civile infrastruktur sådan: "Det er et
angreb, som går imod alle regler for krigsførelse.
Selv fra iranernes side forventede vi ikke den slags."
Angrebet, der tilsyneladende blev udført via
amerikanske servere forårsagede kun minimal skade. Læs
mere... (på engelsk)
Diplomati
| Saudiske
tv-serier reflekterer tilnærmelse til Israel 28. april 2020 - Ramadanen byder som altid
på en række nye tv-serier i den arabiske
verden. Men som noget helt nyt indeholder en saudi-arabisk
serie en karakter, som åbent argumenterer for
"normalisering" med den traditionelle fjende,
Israel. En anden serie har en jødisk heltinde,
som tilmed taler hebraisk. Eksemplerne ses som tegn
på den saudiske regerings gradvist varmere forhold
til Israel. I Egypten, som Israel har en fredsaftale
med, og hvor tv-stationerne ligeledes er statskontrollerede,
sender man dog en science fiction-serie, der refererer
til Israels ødelæggelse, som angiveligt
skulle finde sted inden for de næste årtier
- et ønske, som utvivlsomt er udbredt overalt
i den arabiske verden. Læs
mere... (på engelsk)
Corona-krise
| Israelske
eksperter fremlægger planer for en genåbning
af økonomien efter corona-nedlukning
9. april 2020 - Videnskabsfolk, matematikere og militære
strateger arbejder i Israel på højtryk
for at udvikle en effektiv plan for at få borgerne
tilbage i skole og på arbejde efter påske
uden at sætte folkesundheden over styr. Ifølge
én plan skal halvdelen af befolkningen "lukkes
ud" hver anden uge, mens den anden er i lockdown,
og derefter omvendt. Et andet forslag lægger op
til fire dages arbejde efterfulgt af 10 dages lockdown
for alle. Et tredje løsingsfoslag tager en differentieret
tilgang, baseret på individuelle økonomiske,
sundhedsmæssige og regionale forhold. Læs
mere her (på engelsk).
Terror |Israel
forpurrede 10 selvmordsbombeangreb i 2019
20. januar 2020 - Ifølge lederen af den israelske
efterretningstjeneste, Shin Bet, forhindrede organisationen
palæstinensiske terrorister i at udføre
op mod 560 terrorangreb i kalenderåret 2019, herunder
10 selvmordsbombeangreb og fire kidnapninger. Palæstinensiske
terrorangreb, som blev "succesfuldt" gennemført
sidste år, kostede i alt fem israelere livet.
Læs
mere (på engelsk)...
Terrorfinansiering | Israel
beslaglægger selvstyrets løn til terrorister 25. december 2019 - Den israelske forsvarsminister
har taget skridt til at konfiskere den "løn,"
som det palæstinensiske selvstyre betaler til
et antal israelske arabere, som er dømt for terrorhandlinger,
herunder et selvmordsbombeangreb mod den centale busstation
i Tel Aviv, som i 2003 kostede 23 mennesker livet. Både
Israel, USA
og, senest,
Holland har tilbageholdt midler til palæstinenserne,
i protest mod selvstyrets rundhåndede terrorstøtte.
Læs
mere (på engelsk)...
Diplomati | Arabiske
intellektuelle opfordrer til samarbejde med Israel 23. november 2019 - En gruppe arabiske intellektuelle
fra 15 forskellige lande samles i London til en konference
om øget samkvem med Israel. Forummet, som kalder
sig "Det arabiske råd for regional integration"
afviser BDS-bevægelsen
og andre forsøg på at boykotte Israel,
med den argumantation, at araberne i Mellemøsten
er bedre tjent med at have gode relationer til den jødiske
stat. Læs
mere (på engelsk)...
Antisemitisme | Canadisk
avis undskylder for antisemitisk karikaturtegning 15. august 2019 - Den canadiske avis The
Edmonton Journal undskylder for at have offentliggjort
en tegning af en økonomisk hacker afbildet som
en klassisk antisemitisk karikatur af en pengegrisk,
snavset jøde med sort jakke, krum næse
og skæg som kommentar til en aktuel sag om hacking
af pengeinstituttet Capital One. Valget af det antisemitiske
motiv er særligt bemærkelsesværdigt,
fordi den formodede hacker er en 33-årig kvinde,
der næppe ligner den afbildede ældre mand.
Edmonton Journals undskyldning står (som New York
Times' tidligere på året - se nedenfor)
i skarp kontrast til den danske avis, Politikens, insisteren
på igen
og igen at trykke tegninger med antisemitiske undertoner. Læs
mere her og her.
En
jøde, tegnet i klassisk antisemitisk stil, sidder
med sin laptop og hacker sig ind i pengeinstituttet
Capital One, The Edmonton Journal, 1. august 2019.
Terrorfinansiering
|Selvstyret
har betalt 80.000 kr for mord på 13-årig
pige 30. juni 2019 - For tre år siden myrdede
en ung palæstinensisk mand en 13-årig israelsk
pige, mens hun lå og sov i sin seng. Gerningsmanden
blev selv dræbt under sin terroraktion. Som det
er kutyme, har det palæstinensiske selvstyre til
dato udbetalt 50.000 shekel (ca. 80.000 kr) til morderens
familie i præmie for hans "martyrium".
Selvstyret afsætter hvert år omkring 2 milliarder
kroner af sit pressede budget (som er delvis finansieret
af os i Europa) til at betale for terrorisme imod israelere. Læs
mere... (eksternt link på engelsk)
Hi-tech | Israel
præsenterer verdens første kommercielle
elektriske fly 26. juni 2019 - Den israelske flyproducent,
Eviation, kunne på dette års Paris Air Show
præsentere det første kommercielle passagerfly,
som er 100% elektrisk. Eviation har allerede modtaget
sin første ordre på et tociferet antal
Alice'er fra det Massachusetts-baserede flyselskab Cape
Air, omend flyet endnu afventer godkendelse fra de amerikanske
luftfartsmyndigheder. Læs
mere...
Propaganda
|EU
vil undersøge palæstinensiske skolebøger
for hadpropaganda 15. maj 2019 - Ifølge en ny rapport
fra research-instituttet IMPACT-se,
indeholder nye palæstiensiske skolebøger
mere had- og voldspropaganda end tidligere, mens promovering
af fredelig sameksistens med jøder og Israel
er helt fraværende. EU's udenrigsminister, Federica
Mogherini, har igangsat en undersøgelse med henblik
på at sikre, at EU alene støtter undervisning,
der lever op til UNESCO's standarder for fred og tolerance
i undervisningen. Et medlem af det britiske parlament
har ligeledes fremsat
et lovforslag, der forbyder Storbritannien at støtte
undervisning, som opildner til had og vold. Læs
mere her og her.
Læs IMPACT-se's rapport her.
Rumfart |
Israels
månelander sender 'selfie' hjem fra rummet 5. marts 2019 - Israels første (og verdens
første privatfinansierede) månelandingsfartøj
sender et billede af sig selv hjem fra sin position
37.600 km fra jorden. Fartøjet med navnet Beresheet
(Genesis) skal ifølge planen lande på månen
11. april i år. Læs mere om missionen her,
her,
her
og her.
Israels
månelander, Beresheet, har sendt et selfie hjem
fra rummet. På
skiltet står "Am Israel Chai" (Israels
folk lever), og nedenunder "Small Country, Big
Dreams" - Lille land, store drømme.
Opdatering: "Beresheet"
forulykker på månens overflade
12. april 2019 - Den planlagte bløde landing
for det israelske månefartøj, "Beresheet",
blev desværre i stedet til en hård én
af slagsen, da kontrolcentret i Yehud, Israel mistede
kontakten med fartøjet, der antages at have ramt
månens overflade med mere end to gange lydens
hastighed.
Læs mere her,
her
og her.
Diplomati | Trudeau
kalder BDS-bevægelsen antisemitisk 18. januar 2019 - Den canadiske premierminister,
Justin Trudeau, kritiserer den anti-israelske "Boycott,
Divestment and Sanctions"-bevægelse (BDS)
for at intimidere jødiske studerende på
canadiske colleges og universiteter, og kaldte organisationens
aktiviteter for "i modstrid med canadiske værdier."
Han kaldte desuden BDS's angreb på Israel for
et udtryk for antisemitisme. Læs
mere...
Terror
| Israelsk
mindreårig sigtes for terror imod palæstinensisk
kvinde 15. januar 2019 - En jødisk israelsk
dreng sigtes for terror og manddrab, efter han angiveligt,
sammen med fire andre mindreårige, kastede sten
imod en bil på Vestbredden. Angrebet kostede en
palæstinensisk kvinde livet. Det israelske samfunds
ageren i sagen står i skærende kontrast
til det palæstinensiske selvstyre, der i stedet
for at retsforfølge terrorister præmierer
dem med penge og offentlig
hyldest. Læs
mere...
Gaza-blokade
|Intra-palæstinensisk
strid skyld i lukning af grænsen til Egypten
7. januar 2019 - Israel får oftest skylden for
Gazas isolation, men det er faktisk palæstinensernes
eget ansvar, at de ikke overholder den aftale, som skal
holde enklavens grænseovergang til Egypten åben.
Efter endnu et mislykket forsøg på forsoning
mellem Gazas Hamas og selvstyret på Vestbredden
her egypterne nu lukket for al udrejse fra Gaza. Læs
mere...
FN | Selvstyret
bifalder FN's nedstemning af Hamas-kritisk resolution 7. december 2018 - Det lykkedes ikke USA's
ambassadør til FN, Nikki Haley, er få vedtaget
den første Hamas-kritiske resolution i organisationens
historie. Til sammenligning har FN's generalforsamling
vedtaget omkring 700 resolutioner med kritik af Israel.
Israelerne kunne dog glæde sig over en usædvanlig
stor støtte til forslaget med 87 stemmer for,
herunder fra samtlige EU-lande. Det palæstinensiske
selvstyre, der ellers ligger i bitter strid med Hamas,
udtrykte dog tilfredshed med, at Hamas' terror imod
israelske civile ikke blev fordømt af FN. Læs
mere...
Tortur |
Selvstyret
undertrykker palæstinenserne med intimidering
og tortur 23. oktober 2018 - At Hamas er et islamistisk
diktatur, ved de fleste. Men at det palæstinensiske
selvstyre på Vestbredden også undertrykker
sin egen befolkning som en anden politistat, hører
vi ikke meget om herhjemme. En ny rapport fra menneskerettighedsorganisationen
Human Rights Watch med titlen "Two
Authorities, One Way, Zero Dissent" beskriver,
hvordan palæstinenseres basale rettigheder undertrykkes
af Mahmoud Abbas' ellers så "moderate"
selvstyre. Læs
mere...
Diplomati
| Angela
Merkel: Palæstinenserne må anerkende Israel
som jødisk stat 4. oktober 2018 - Den tyske kansler, Angela
Merkel, udtalte i forbindelse med sit officielle besøg
i Israel, at palæstienserne må anerkende
Israel som en jødisk stat i forbindelse med en
fredsaftale, noget det palæstinensiske selvstyre
konsekvent har nægtet at gøre.Merkel lovede også premierminister Netahyahu
at forsøge at overtale selvstyrets leder, Mahmoud
Abbas, til at komme til forhandlingsbordet, endnu en
ting, som han med skiftende begrundelser systematisk
har undveget. Læs
mere...
Terror-støtte | Belgien
stopper støtte til skoler navngivet efter terrorister 15. september 2018 - Det belgiske undervisningsministerium har indstillet al sin støtte til opførelse
af skoler på Vestbredden, efter en tidligere støttet
skole er blevet opkaldt efter en berygtet palæstinensisk
terrorist. "Så længe skolenavne
bruges til at glorificere terrorisme, kan Belgien ikke
samarbejde med det palæstinensiske undervisningsministerium,"
lyder det fra belgierne. Læs
mere her, her
og her...
Diplomati | USA
søger at afvikle UNRWA 4. august 2018 - Den amerikanske administrations
team vedr. israelsk-palæstinensisk fred arbejder
angiveligt på at afvikle FN's særlige
agentur for palæstinensiske flygtninge, UNRWA.
Organisationen beskyldes for at forværre flygtningeproblemet
i stedet for at løse det, bl.a. med en kontroversiel
bestemmelse om at flygtningestatus automatisk nedarves
gennem generationer - en definition der ikke gælder
resten af verdens flygtninge. USA ønsker UNRWA's
arbejde overtaget af FN's generelle flygtningeagentur,
UNHCR.
Terror | Israel
har i 2018 forpurret 250 palæstinensiske terrorangreb
13. juni 2018 - Hvis nogen tror at palæstinenserne
har opgivet at dræbe civile israelere, kan de
godt tro om igen. Selvstyrets politik med systematisk
at hylde og financiere terrorisme bærer stadig
frugt, omend israelsk politi, militær og den interne
sikkerhedstjeneste, Shin Bet, formår at forpurre
de fleste. Sidstnævnte melder om 250 "signifikante"
terrorangreb alene i år. Læs mere i Times
of Israel og Jerusalem
Post.
Gaza-protest |Palæstinensernes
nyeste våben: drager 6. juni 2018 - Palæstinenserne er altid
kreative, når det kommer til at angribe Israel
og israelere. Den seneste destruktive taktik er at sende
simple drager med ild i halen over grænsen med
det formål at starte brænde i Israel. Indtil
nu er ca. 1000 hektar naturreservater og landbrugsland
ødelagt. Den israelske hærs svar på
angrebene er at sende små droner op for at bringe
dragerne til jorden, inden de når at gøre
skade. Video
fra Reuters her. Læs
mere i Times of Israel her...
Krigen i Syrien | Amnesty:
hundredvis af civile dræbt af koalitionens bomber
5. juni 2018 - Menneskerettighedsorganisationen Amnesty
International har netop udgivet en rapport,
som kritiserer den internationale koalition, som Danmark
er en del af, for at have sønderbombet den syriske
by, Raqqa, med hundredvis af civiles død til
følge. Det bemærkelsesværdige er,
at det internationale medie-ramaskrig er fuldstændigt
udeblevet. Tænk engang hvis Israel havde stået
bag bombningerne. Tankevækkende.
Læs mere i Times
of Israel og CNN...
Gaza-protest | Palæstinensisk
demonstrant: Hamas står bag optøjerne 19. maj 2018 - En palæstinensisk demonstrant
forcerede grænsehegnet fra Gaza ind i Israel,
hvor han blev pågrebet af israelske soldater.
Forhøret blev filmet. Hans budskab er klart:
Hamas kontrollerer det hele. De opfordrer folk til at
lave optøjer ved grænsen til Israel for
at undgå oprør imod sig selv. Hamas anbefaler
at kvinder og små børn går forrest,
fordi de ved at "hæren ikke skyder på
[dem]." Læs
mere og se videoen...
Gaza-protest | En
øjenvidneberetning fra den israelske side af
grænsen 17. maj 2018 - Til alle jer der er trætte
af at høre den ene skrivebordsekspert efter den
anden fordømme den israeske hærs ageren:
Her er en øjenvidneberetning fra én, der
rent faktisk var til stede på den israelske side
af grænsen. Hans oplevelse er, at soldaterne gør
deres yderste for at minimere tab af liv blandt de angribende
palæstinensere, mens man samtidig opfylder den
nødvendige mission: at forhindre infiltration,
der kan bringe israelske liv i fare. Læs
mere...
Diplomati | Saudi-arabisk
kronprins til palæstinenserne: Tag imod Trumps
fredstilbud 29. april 2018 - I en række særdeles
usædvanlige udtalelser har den magtfulde saudi-arabiske
kronprins, Mohammed bin-Salman, kritiseret det palæstinensiske
selvstyre under ledelse af Mahmoud Abbas for gentagne
gange at have afvist diverse fredstilbud fra Israels
og USA's side. Han foreslår palæstinenserne
at "komme til forhandlingsbordet eller holde kæft
og holde op med at beklage sig." Ordene faldt angiveligt
på et lukket møde med amerikanske jødiske
ledere. Læs
mere...
Årets
foto: Terror-organisationen Hamas' leder, Ismail Haniyeh,
forudsiger
Israels ødelæggelse foran et stort
banner med billeder af de verdenskendte pacifistiske
ikoner Mahatma Gandhi, Martin Luther King og Nelson
Mandela, 9. april 2018.
Gaza-protest | Hovedparten
af dræbte palæstinensere var militante
31. marts 2018 - Mens danske medier som vanligt svælger
i FN's kritik af Israel baseret på oplysninger
fra "sundhedsministeriet i Gaza" (altså
Hamas), oplyser den israelske hær, at hele 10
af 16 dræbte under fredagens Hamas-arrangerede
demonstrationer ved Gazas grænse til Israel tilhørte
diverse terrorgrupper. Hamas selv har anerkendt, at
fem af de dræbte tilhørte organisationens
militante gren.
Læs mere...
Den
palæstinensiske terrorgruppe, Hamas, der regerer
Gaza-striben, offentliggjorde 31. marts fotos af fem
medlemmer af organisationens militante fløj,
som man anerkender tog del i urolighederne ved grænsen
til Israel.
Terror-støtte
| USA
indstiller støtte til selvstyret indtil stop
for terror-lønninger
23. marts 2018 - Den amerikanske kongres har vedtaget
en lov, der indstiller næsten al støtte
til palæstinenserne, så længe selvstyret
fortsætter med at betale lønninger til
terrorister eller pension til "martyrernes"
efterladte familier. Loven er opkaldt efter en amerikansk
turist, Taylor Force, som blev dræbt ved et terrorangreb
i Tel Aviv i 2016. Det palæstinensiske selvstyre
hyldede morderen, der også blev dræbt under
angrebet, som en "heltemodig martyr." Læs
mere...
Diplomati |USA
opfordrer Abbas til at forhandle fred
20. februar 2018 - USA's FN-ambassadør Nikki
Haley opfordrede på et møde i FN's sikkerhedsråd
den palæstinensiske selvstyreformand, Mahmoud
Abbas, til at vælge mellem en "vej med
absolutte krav, hadefuld retorik og anstiftelse til
vold" og en "vej med forhandling
og kompromis." Sidstnævnte "står
åben for den palæstinensiske ledelse, hvis
blot den har modet til at vælge den,"
sagde Haley. Abbas havde forladt mødet inden
Haley talte. Læs
mere...
Jura | Israelere
idømt livstid for terrorangreb mod palæstinenser
8. februar 2018 - Den israelske højesteret afviser
appel og fastholder livstidsomme for israelere, der
i 2014 begik et terrorangreb mod en palæstinensisk
teenager. "Ugerningen, de begik (...) overskrider
grænsen for almindelig kriminalitet. Drabet tilskynder
til omfattende selvransagelse fra top til bund i det
israelske samfund i forhold til fænomenet racisme
og dens metastaser," lød det i dommernes
udtalelse. Israels højeste domstols holdning
står i skærende kontrast til det palæstinensiske
selvstyres åbenlyse
støtte til terror. Læs
mere...
Vis mig dine venner... | Palæstinensisk
by rejser monument for Saddam Hussein
20. oktober 2017 - Den palæstinensiske by Qalqilya
på Vestbredden har, ifølge
medievagthunden MEMRI, opkaldt en vej efter Saddam
Hussein og desuden rejst et mindesmærke til ære
for den irakiske diktator. Byens guvernør kaldte
Hussein for "et symbol for heltemod, ære,
originalitet og kampgejst," mens monumentet
prydes af inskriptionen "Arabisk Palæstina
fra floden til havet" - et kendt slogan med
ønsket om et kommende Palæstina, der omfatter
hele det nuværende Israel. Læs
mere...
Diplomati
| Kritik
af det palæstinensiske selvstyre afføder
chok i FN's menneskerettighedsråd 15. oktober 2017 - Da tidligere Hamas-medlem
(og israelsk dobbeltagent), Mosab Hassan Yousef, tog
ordet under FN's menneskerettighedsråds rituelle
dæmonisering af Israel og i stedet og kritiserede
det palæstinensiske selvstyre for at undertrykke
sin egen befolkning, var der måben blandt en del
repræsentanter for de diktaturer, som dominerer
den miskrediterede institution. Se videoen herunder
og bemærk reaktionerne!
Terror-støtte
|Belgien
suspenderer støtte til palæstinensiske
skoler
10. oktober 2017 - Den belgiske regering har besluttet
at suspendere sin økonomiske støtte til
palæstinensiske skoler, efter den israelske NGO
Palestinian Media Watch afslørede, at en belgisk
finansieret skole i Vestbred-byen Hebron efterfølgende
var blevet opkaldt efter den notoriske palæstinensiske
terrorist Dalal Mughrabi, som i 1978 udførte
et terrorangrab, der kostede 38, heraf 13 børn,
livet. Læs
mere her og her.
Terror-støtte | Ny
amerikansk lov skal stoppe palæstinensisk støtte
til terror
4. august 2017 - Efter en amerikansk turist blev dræbt
i et terrorangreb, og terroristens familie nu belønnes
med en månedlig ydelse fra det palæstinensiske
selvstyre, er en ny lov på vej gennem det amerikanske
senat. Den skal reducere USA's bistand til selvstyret
med et beløb svarende til selvstyrets årlige
støtte til vold og terrorisme. Læs
mere her.
Terror-støtte | Selvstyret
bruger over 2 mia kroner på terror
i 2017 31. juli 2017 - Ifølge det palæstinensiske
selvstyres eget offentliggjorte budget agter man at
bruge godt 1 mia kroner på lønninger til
palæstinensere i israelske fænglser. Heraf
går de største beløb til fanger
dømt for terror. Ca. 1,25 mia kroner går
til familierne til palæstinensiske "martyrer,"
dvs. folk der mister livet under angreb på (hovedsagligt
civile) israelere. Den samlede støtte til kriminelle
palæstinensere, herunder terroriser, svarer til
knap halvdelen af den støtte, selvstyret modtager
fra det internationale samfund.
Læs mere her
og her.
Nødhjælp | Israel
leverer humanitær hjælp til syriske ofre 26. juli 2017 - Det israelske militær
afslørede i sidste uge omfanget af sin humanitære
hjælp til ofre for den syriske borgerkrig. Særligt
syge børn er blevet behandlet
i Israel siden 2013, men i juni 2016 øgede
Israel, med sin "Operation god nabo," niveauet
af humanitær hjælp, som udover behandling
af syge og sårede omfatter bla. sække med
mel, modermælks-erstatning, antibiotika, tøj,
sko, brændstof, generatorer og byggematerialer.
Læs mere detaljeret om indsatsen her.
Tortur | Sag
ved israelsk domstol afslører selvstyrets systematiske
brug af brutal tortur 21. juli 2017 - En israelsk domstol i Jerusalem
har afsagt dom i en sag anlagt af 51 tidligere fanger
i palæstinensiske fængsler. Sagen har afdækket
systematisk brug af ekstremt brutale former for tortur
i perioden 1990-2003 imod palæstinensere mistænkt
for at levere information til israelske myndigheder.
Menneskrettighedsgruppen Amnesty International kender
til fænomenet med selvstyrets tortur imod egne
borgere, men forholder sig i sin
seneste rapport slet ikke graden af uhyrlighederne
i den palæstinensiske brug af tortur. Læs
mere...
Den franske præsident Emanuelle Macron taler ved
en mindehøtidelighed i Paris for deportationen
af franske jøder under Anden Verdenskrig, 16.
juli 2017.
Diplomati | Macron
fordømmer 'anti-zionisme' som antisemitisme
17. juli 2017 - Ved en mindehøjtidelighed for
det franske Vichy-regimes udlevering af franske jøder
til nazisterne under Anden Verdenskrig fordømte
den nyvalgte franske præsident, Emanuelle Macron,
nutidens antisemitisme, herunder den såkaldte
'anti-zionisme': "Vi vil aldrig overgive os til
budskabet om had; vi vil ikke overgive os til anti-zionismen,
fordi den er en genopfindelse af antisemitisme."
Læs mere her
og her.
FN's generalsekretær, General Antonio Guterres,
kom fornylig med en
lignende udtalelse med ordene:"benægtelse
af Israels ret til at eksistere er antisemitisme."
Også både USA
og EU
har benægtelse af Israels ret til at eksistere
på deres officielle lister over eksempler på
moderne antisemitisme.
Sagen om kvindecentret er blot toppen
af et kæmpe isbjerg, da støtte til
- og hyldest af - terrorister gennemsyrer hele det palæstinensiske
samfund, og er almindelig praksis i selvstyret, der
ifølge
en israelsk rapport har kanaliseret mere end en
milliard støtte-dollars videre til terrorsiter.
Terror-støtte | Trump
råbte ad Abbas under møde
1. juni 2017 - USA's præsident Donald Trump skal
angiveligt under sit nylige møde med den palæstinensiske
leder, Mahmoud Abbas, i Betlehem have råbt: "Du
snød mig i DC! " Trump refererede til
Abbas' udtalelse i washington, 3. maj: "vi
opdrager vores børn, vores børnebørn
i en kultur af fred," en udtalelse, som de
fleste godt ved er i direkte modstrid med sandheden.
Trumps udbrud var foranlediget af materiale, som israelere
havde fremlagt for ham, der dokumenterer selvstyrets,
og ikke mindst Abbas' egen, deltagelse i opildnen og
støtte til terror imod Israel. Abbas har ifølge
den Lonon-baserede avis, al-Araby al-Jadid, siden
bekræftet, at mødet med Trump var "ubehageligt."
Abbas havde angiveligt hævdet, at materialet var
manipuleret.
At forvisse sig om selvstyrets og Abbas' støtte
til terror er dog ganske enkelt, da dokumentationen
er offentligt
tilgængelig, ligesom det vist efterhånden
er en velkendt hemmelighed, at selvstyret kanaliserer
millioner af internationale støtte-dollars videre
til palæstinensiske terrorister og deres familier. Læs
mere her...
En plads opkaldes efter terroristen Dalal Mughrabi,
som i 1978 dræbte 38 israelske civile, herunder
13 børn. Mughrabi anses for en af de største
helte i det palæstinensiske samfund.
Terror-støtte | Norge
kræver penge retur efter palæstinensisk
terror-hyldest
29. maj 2017 - Et palæstinensisk center for kvinder,
der har modtaget støtte fra både FN or
Norge, blev for nylig opkaldt efter Dalal Mughrabi,
en palæstinensisk terrorist, som i 1978 dræbte
38 israelske civile, herunder 13 børn. Nu forlanger
Norge pengene retur. Læs pressemeddelelsen fra
Norges
udenrigsministerium her.
Også FN har trukket sin støtte til kvindecentret
tilbage, og generalsekretær, Antonio
Guterres, fordømte palæstinensernes terror-hyldest:
"Glorificeringen af terrorisme, eller de der
begår uhyrlige terrorangreb, er uacceptabelt under
alle omstændigheder (...) FN har gentagne gange
krævet et ophør af opildnen til vold og
had, da de udgør en af forhindringerne for fred."
Selvstyrets praksis med at opkalde veje, pladser, sportsarrangementer
mv. efter terrorister, som bruges som rollemodeller,
er hverdagskost. Terrorister er simpelthen helte i det
palæstinensiske samfund. I dette ene tilfælde
blev dokumentationen forelagt de internationale donorer,
hvilket åbenbart blev for meget for både
Norge og FN. I de fleste tilfælde passerer den
palæstinensiske praksis dog upåtalt. Læs
mere her.
Diplomati | USA's
senat kræver fair behandling af Israel
4. maj 2017 - Samtlige 100 medlemmer af det amerikanske
senat har underskrevet et brev
til FN's generalsekretær, Antonio Guterres,
med krav om at Israel fremover behandles på lige
fod med alle andre medlemslande. Læs
mere her.
Senator Bernie Sanders, der er medunderskriver på
dokumentet, og tidligere har været særdelies
kritisk overfor Israels regering, forsvarer sin deltagelse
i aktionen overfor den arabiske tv-kanal Al-Jazeera
her.
Den
amerikanske senator Bernie Sanders på Al-Jazeera,
3. maj 2017.
Diplomati |
Blæser nye vinde i FN? 5. marts 2017 - USA's nyligt udpegede ambassadør
til FN, Nikki Haley, holder pressemøde efter
at have oplevet sit første møde i FN's
sikkerhedsråd om situationen i Mellemøsten.
I sin introduktion udstiller hun det absurde i, at mødet
ikke handlede om hverken Hizbollahs, Irans, Islamisk
Stats eller Syriens præsident Assads grove overtrædelser
af krigens spilleregler, men alene om Israel. Mest opsigtsvækkende
lovede hun at tage et opgør med den generelle
diskrimination af Israel i FN's institutioner.
Artiklerne
på Israel-Online.dk er beskyttet af ophavsret, men må med tydelig kildeangivelse
kopieres og bruges til ikke-kommercielle formål.
Materialet (bortset fra kortere uddrag) må ikke offentliggøres
i nogen form uden skriftlig tilladelse.