Israel-Online, 14. februar
2024
Nyhedsbrev: Åbenlys anti-israelsk
løgn på dr.dk: Gazas befolkning udgør
80% af verdens sultne!
Af Dan Harder
Kære Israel-interesserede,
DR-journalist Sean Coogan, som ved adskillige lejligheder
har bidraget til at sprede
usandheder om Israel på dr.dk, citerer
i dag på DR's liveblog "FN-eksperter"
for, at beboerne i Gaza nu udgør 80% af de mennesker
i verden, der sulter - eller mere præcist:
"Gazanere udgør nu 80 procent af
de mennesker på verdensplan, der står
over for hungersnød eller katastrofal sult."
Og det er selvfølgelig Israels skyld, fordi
man angiveligt "bruger mad som et våben."
Hvis man skulle tro medierne, ikke mindst DR, må
man forstå, at jøderne er de værste
mennesker i verden.
Men med et par simple Google-opslag kan man imidlertid
forvisse sig om, at det blot er endnu en antisemitisk
løgn. Der er nemlig omkring 800 millioner mennesker
i verden, som sulter - og kun 2,3 millioner mennesker
i Gaza.
Om der virkelig er sult i Gaza, er
lidt uklart. Der kommer faktisk mere nødhjælp
ind i Gaza dagligt end før krigen, hvorfor der
ifølge Netanyahu ikke er nogen fødevarekrise
i Gaza. Af de tidligere 500 dagligt indførte
vognlæs var
kun 100 nødhjælp, resten inkluderede
blandt andet kommercielle varer. Så den ofte fremførte
sammenligning med situationen før krigen er misvisende.
Til gengæld er behovet for nødhjælp
formodentlig større nu, hvor der dagligt indføres
mellem 100 or 200 vognlæs nødhjælp.
Men hvis vi nu alligevel, for eksperimentets skyld,
siger, at to millioner mennesker i Gaza sulter, så
udgør de altså ikke 80% af verdens samlede
sultne. Det rigtige tal ville i så fald ligge
i omegnen af 0,25%. Alt efter hvilke tal man bruger,
er der nemlig omkring 800 millioner i verden, som sulter.
FN's egne tal siger 735
millioner (andre kilder siger 828
millioner eller 783
millioner).
Danmarks Radios journalister er nødt til at begynde
at tjekke kilder. Ikke kun for at modbevise israelske
påstande (som samme DR-journalist, Sean
Coogan, gjorde ihærdigt under sin reportage
fra den absurde folkedrabssag i Haag for nylig), men
også når Israels mange modstandere, herunder
både Hamas, FN og diverse NGO'er, udspyr deres
anti-israelske løgne.
DR's svar på klage
Som svar på min klage over ovenstående skriver
DR-journalist Jakob Busk Olsen (på vegne af DR
Nyheders chefredaktør, Thomas Falbe):
"Din gengivelse af opslaget i vores liveblog
er ikke helt fair. Du bruger flere
gange begrebet "sult",
men de termer, som (...) citeres i bloggen - er "hungersnød"
og "katastrofal sult".
De tre begreber beskriver forskellige tilstande, og
derfor bygger dit regnestykke efter min bedste
vurdering på et forkert grundlag."
Men hvis vi taler fairness, så er sagen jo den,
at der hverken er "hungersnød" eller
"katastrofal sult" i Gaza. Hvis folk i Gaza
rent faktisk døde af sult, havde vi nok hørt
om det, med den ekstreme eksponering man giver Israels
påståede krigsforbrydelser.
Det, der virkerlig ikke er fair, er, at DR systematisk
"glemmer" det vigtige journalistiske princip
om kildekritik, specifik når det gælder
anklager imod Israel. Også fra FN, der er en helt
igennem anti-israelsk organisation, hvor Israel, og
kun Israel, får negativ særbehandling på
alle mulige måder. Derfor er det en journalistisk
pligt at udvise særlig kildekritik, hver gang
et FN-organ udtaler sig om Israel.
Husk for eksempel, hvor svært det var for UN
Women at fordømme voldtægter af
israelske kvinder. Og man ved, at der er rigtig mange
Hamas-medlemmer ansat i UNRWA, og at de skoler, agenturet
driver, indoktrinerer
børn med jødehad. Det er dokumenteret
mange gange. Senest tyder meget på, at nogle af
de ansatte
har deltaget i terroraktionen 7. oktober 2023,
mens den israelske hær netop har afsløret
et Hamas-datacenter direkte under et UNRWA-hovedkvarter
i Gaza, som tilsyneladende forsynes med elektricitet
og internetforbindelse af ingen anden end UNRWA. Etc,
etc...
Regnestykket går stadig ikke op
Selvom man erstatter ordet "sult" med de to
andre, mere specifikke, termer, er der ingen evidens
for, at Gazas befolkning skulle udgøre 80% af
dem, der "står over for" de
typer af lidelse på hele kloden.
For eksempel rapporteres det (her
og her),
at hele syv millioner mennesker alene i det afrikanske
land Sudan nu "står over for katastrofal
sult":
"According to the most likely scenario,
seven million people will face catastrophic
levels of hunger by June 2024 (IPC5), with
mass starvation being the prospect."
Og det er altså blot i ét land, Sudan.
Googler man, hvor mange mennesker i hele verden, som
"står over for hungersnød"
(på engelsk "at risk of famine"),
finder man følgende:
"49 million people in 43 countries across
the globe are at risk of falling into famine
or a severe hunger crisis."
Da der kun er 2,3 millioner mennesker i Gaza, kunne
de ikke, selv hvis de alle stod over for "hungersnød"
eller "katastrofal sult," udgøre
80% af den globale befolkning, som er i samme situation.
Det er simpelthen matematisk umuligt.
At situationen i Gaza er forfærdelig, er der ingen
tvivl om. Men derfor behøver FN jo ikke lyve
om den hele tiden, blot for at dæmonisere Israel.
Og DR's dygtige, kritiske journalister kunne sagtens
afsløre den slags fupnumre, hvis man ønskede
det.
Der bliver næppe hungersnød i Gaza
Af en "faktaboks" i en
af DR's egne artikler med den rædselsfulde,
løgnagtige undertitel "500.000 palæstinensere
er på randen af hungersnød som følge
af den omfattende blokade, som Israel har indført
i Gaza" kan man faktisk se definitionen på
hungersnød:
"Den officielle definition på hungersnød
er, når der hver dag dør mindst to
voksne eller fire børn af
sult pr. 10.000 mennesker, samtidig med at
minimum 30 procent af befolkningen er akut underernærede."
Det lever Gaza åbenlyst ikke op til, for så
havde vi med sikkerhed hørt om de 400
voksne eller 800 børn,
som ville dø af sult hver eneste dag.
Og med den massive fokus, der er på situationen,
og ditto indsats fra både Israel og verdenssamfundet,
må det også anses for helt usandsynligt,
at det kommer til at ske.
Når DR kolporterer en åbenlys antisemitisk
løgn om, at jøderne skaber hovedparten
af "hungersnød" og "katastrofal
sult" i verden, deltager man blot i den allestedsnærværende
dæmonisering af Israel og jøder, der nærer
den moderne antisemitisme.
Det er ikke fair.
De bedste hilsner
Dan
Læs flere nyhedsbreve
her
Tilbage
|