Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 

Untitled Document

Redaktørens
klumme:

Oversigt

Uredelige forskere kræver boykot af Israel
11. juni 2021

Folketinget: Flere våben til Hamas!
8. juni 2021

DR er forskel på fejl
3. juni 2021

Konflikten handler om Israel
26. maj 2021

Medierne bør forklare Gaza-tabstal
16. maj 2021

Hvem forhindrer en tostatsløsning?
8. maj 2021

Hanna Ziadehs håb for palæstinenserne er lysegrønt
13. februar 2021

Politikens usle mikrofonholderi
4. februar 2021

Anders Jerichows løgn og propaganda
20. december 2020

Fred med UAE og Bahrain: En sejr for Israel, et nederlag for Politiken
16. september 2020

Palæstinensernes forspildte chancer
7. juli 2020

Venstreorienteret antisemitisme
9. februar 2020

Golan
26. marts 2019

Jøde(stats)had
3. marts 2019

Terror-hyldest på Facebook
19. februar 2019

Mellemfolkeligt Samvirke imod Israel - og sandheden
29. oktober 2018

Mogens Lykketoft er en anti-israelsk løgner
5. oktober 2018

DR 'Orientering' nedtoner Corbyns antisemitisme
24. september 2018

Verden vil bedrages
18. maj 2018

Journalister - spil nu ikke dummere end I er
1. april 2018

Hanne Foighels historieforfalskning
16.11.2017

DR sammenligner Israel med Nazi-tyskland
09.08.2017

Gryende bekymring om selvstyrets (og vores) terrorstøtte
17.07.2017

Stop støtten til palæstinensisk terror!
20.05.2016

Intifada af had
03.03.2016

Sveriges udenomretslige henrettelse
16.01.2016

Arabisk vold i Jerusalem - før og nu
22.10.2015

Absurd teater i Deadline
08.10.2015

Palæstinensisk intolerance på Tempelbjerget
17.09.2015

Yahya Hassans hjernevask
18.04.2015

Arabisk antisemitisme
i Danmark
20.02.2015

Margrete Auken kludrer rundt i fakta
15.09.2014

Fred - Hvad skal
der til?
14.08.2014

DIIS-kvalificeret II
29.07.2014

Endnu en løgner fra DIIS
20.07.2014

Apartheid-anklager
og hjernevaskede ungdomspolitikere
11.04.2014

Leila Stockmarrs anti-zionisme
11.11.2013

'Kampzonen' - Leila Stockmarrs hetz mod Israel
27.10.2013

DR-journalister lyver om forhånds-betingelser
02.08.2013

Fredsforhandlinger nu!
16.05.2013

Det palæstinensiske problem
22.04.2013

Tag fat om nældens rod
15.03.2013

Palæstinensisk antisemitisme
02.02.2013

Trine Pertou Machs propaganda
23.01.2013

Abbas og tostatsløsningen
05.11.2012

Terror var palæstinensernes strategiske valg
20.07.2012

Grass, Israel, Iran og atomvåben
13.04.2012

Jerichows blinde øje: Palæstinenserne mangler også demokrati
27.08.2011

Tostatsløsning er
mest i Israels interesse
10.06.2011

Tre historie-revisionister
04.03.2011

Ingen kritik af
egyptisk vold
18.02.2011

Jerusalem for to folk
18.01.2011

Tostatsløsning på palæstinensisk
28.11.2010

Per Nyholms jødehad
27.11.2010

Endnu en forvrøvlet Politiken-leder...
09.07.2010

Seidenfadens selvmål
10.06.2010

Ritzaus evindelige
løgne om Israel
26.12.2009

Fred og bosættelser
24.12.2009

Jerichows hjernevask
01.10.2009

Louise Stigsgaards forkerte fokus
12.07.2009

Et arabisk Palæstina for et jødisk Israel
03.06.2009

Historielærere kan også lære noget
26.03.2009

Per Nyholms hadefulde udfald mod Israel
19.03.2009

Trine Pertou Mach og verdenshistorien
13.03.2009

FN støtter myte om skole-angreb
13.02.2009

Proportioneret magtanvendelse
10.01.2009

DIIS-kvalificeret
07.01.2009

Meningsløs mellemøstanalyse
14.04.2008

Den evindelige løgn
26.03.2008

FN støtter Hamas' strategi
02.03.2008

Et sjældent virkelig-hedsbillede fra Israel
07.09.2007

Det legitime jødehad
14.08.2007

Historisk revisionisme og arabisk ansvar
17.06.2007

Palæstinensisk Kaos
05.02.2007

Bryd tabuet om
palæstinensernes
"ret til tilbagevenden"
19.01.2007

Våbenhvile på lånt tid
26.12.2006

Morten Thing og det sort-hvide verdenssyn
22.08.2006

Janne Teller i Fantasiland
19.08.2006

Tragedien i Qana
31.07.2006

Mediekrigen
26.07.2006

Hizbollah må fjernes
23.07.2006

DR promoverer ekstreme Israel-fjendtlige synspunkter
09.07.2006

Nonformation: Jerichows berøringsangst
25.03.2006

Arabiske løgne og demokratiske muslimer
16.02.2006

Terror eller frihedskamp?
13.01.2006

Mohammed-tegninger, myter og ytringsfrihed
12.01.2006

Politikens dogmatiske balance
26.11.2005

Iran-hykleri
31.10.2005

Analyse:
Gaza, hvad nu?
15.08.2005

Terror er terror – bare ikke i Politiken
11.08.2005

Historieforfalskning i Politiken
03.08.2005

Bushs ”løfter” er ikke selvmodsigende
08.06.2005

Krasniksk mellemøstvrøvl
22.01.2005

Grund til optimisme efter Arafat
24.11.2004

FN støtter terror mod Israel
05.10.2004

DRs sande, Israel-fjendtlige ansigt
02.10.2004

Terror, et strategisk valg
26.09.2004

Politikens fallit
03.09.2004

Folkekirkens Nødhjælp - facts eller fidus?
19.07.2004

Arafats terrorkrig 12.07.2004

Hvorfor kaldes et hegn en mur?
07.07.2004

Sikkerhedshegnet og farcen i Haag
26.06.2004

Pundik i selvsving
08.06.2004

Seidenfaden ud af busken
25.05.2004

Arafat må afgive magten
21.05.2004

Den går ikke, Naser Khader
19.05.2004

Bush siger det bare ligeud
16.04.2004

Pundik må afsættes
07.04.2004

DR's manipulation – ingen israelsk massakre
02.02.2004

Sikkerhedshegn,
ja tak!
21.01.2004

En kamp om
demokrati og frihed
03.01.2004

Myten om
resolution 242
29.10.2003

Allan Sørensen, en saglig og seriøs journalist
04.09.2003

Hvad siger Naser Khader egentlig?
14.03.2003

Demokratiet er truslen 06.03.2003

Løgneren fra DIIS 28.02.2003

Kronik: Anti-israelsk propaganda i de danske medier
28.10.2002

Tid til refleksion
30.09.2002

Israelsk-palæstinensisk aftale nødvendig
15.09.2002

 

 

 

Berlingske, 6. maj 2004
For meget at give Israel det fulde ansvar for Mellemøst-konflikten

Af Henrik Sass Larsen, medlem af folketinget (S)

Det er ikke altid lige nemt for os, som har en grundlæggende positiv indstilling til Israel. Ja, tør man overhovedet skrive det, eller medfører det fare for at skulle bære alverdens ulykker, had og konflikter i samme moment?

Jeg vover det alligevel, fordi det er blevet for meget. Og for meget er Torben Lunds kommentar i Politiken i mandags, hvor budskabet slet og ret er, at EU skal boykotte Israel – økonomisk og handelsmæssigt.

Det er for meget, fordi selve forslaget på ingen måder er fremadrettet, og det er for meget, fordi hele hans indlæg og proportionering kammer helt over i at tillægge Israel det fulde ansvar for Mellemøst-konflikten. Og ingen, som har fulgt Mellemøst-udviklingen de sidste mange år, kan mene, at det er en rimelig konklusion.

Jeg hører til dem, som dybt beklager og begræder, at det ikke lykkedes Ehud Barak og Bill Clinton at overbevise Arafat om Camp David-fredsaftalen, og som førte til at Barak og Arbejdspartiet i Israel blev pulveriseret og Sharon fik magten. Jeg hører til dem, som føler afmagtens tunge åg, hver gang jeg hører om et selvmordsangreb eller et israelsk gengældelsesangreb. Jeg hører til dem, som er lige ved at zappe automatisk væk fra Nyhederne, når de ugentlige bulletiner er fyldt med had, angreb og forgæves fredsforsøg i Mellemøsten. Og jeg hører til dem, som mener, at Sharons Gaza-plan er håbløs. Jeg er også tilhænger af en palæstinensisk stat og jeg mener, at bl.a. bosættelserne er en uhørt provokation, og at de skal rømmes til fordel for fred.
Men jeg kan altså også få øje på andre problemer.

Jeg mener, at det er et kæmpe problem, at Arafat brugte sin hjemvenden til Vestbredden og selvstyret til at skabe et omfattende korrupt regime med retsløse tilstande og vilkårlig voldsudøvelse med manglende indførelse og vilje til demokrati. Jeg mener, at det er et kæmpe problem, at Arafat og hans folk taler om demokrati og frihed til den vestlige verden og dens medier og praktiserer det modsatte overfor sin egen befolkning. Jeg anser det også for yderst tvivlsomt, at alene skabelsen af en palæstinensisk stat vil afholde palæstinenserne fra at ville have som mål at tilintetgøre staten Israel. Kravet om, at flygtningene fra 1948 skal kunne vende hjem, vil de facto betyde udslettelsen af Israel. Og jeg er også meget i tvivl om, hvorvidt radikale religiøse kredse blandt palæstinensere (og det er ikke så få folk endda) overhovedet vil respektere nogen som helst former for aftale.

Og det er også den virkelighed, de israelske vælgere skal forholde sig til midt imellem vore stærke fordømmelser over manglende fredsvilje. Israel har et retsligt krav på at kunne eksistere i sikkerhed, men hvem kan levere den vare?

For inden der kastes flere frådende bebrejdelser ned over Israel, er det måske værd at minde om, at alle andre parter i sagen er lande og grupperinger, hvis ledere er udemokratiske, ofte dybt korrupte og uvederhæftige, og som har magten i kraft af vold og ikke en stemmeseddel.

En varig fred kræver en politisk løsning. Og forudsætningen for en politisk løsning er, at den er accepteret af befolkningen, dvs. at de får mulighed for at afgive deres stemme. Den politiske mulighed kunne EU og Torben Lund arbejde sig henimod; at alle parter fik lov til at stemme om en ordentlig aftale (f.eks. Clintons) ville givet også give moderate kræfter hos begge parter vind i sejlene.

Og så behøver jeg vel ikke at minde om, at netop de europæiske lande har et særligt ansvar over for Israel, og at den historiske jernbyrd ikke er ophørt endnu, i alt fald ikke for undertegnede.

Jeg vover at skrive, at jeg grundlæggende er positiv over for Israel, for det er blevet for meget. For meget er Torben Lunds kommentar i Politiken i mandags, hvor budskabet slet og ret er, at EU skal boykotte Israel – økonomisk og handelsmæssigt.


Tilbage

 

 

 

Untitled Document