Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 
Untitled Document

Redaktørens
klumme:

Oversigt

Verden vil bedrages
18. maj 2018

Journalister - spil nu ikke dummere end I er
1. april 2018

Hanne Foighels historieforfalskning
16.11.17

DR sammenligner Israel med Nazi-tyskland
09.08.17

Gryende bekymring om selvstyrets (og vores) terrorstøtte
17.07.17

Stop støtten til palæstinensisk terror!
20.05.16

Intifada af had
03.03.16

Sveriges udenomsretslige henrettelse
16.01.16

Arabisk vold i Jerusalem - før og nu
22.10.15

Absurd teater i Deadline
08.10.15

Palæstinensisk intolerance på Tempelbjerget
17.09.15

Yahya Hassans hjernevask
18.04.15

Arabisk antisemitisme
i Danmark
20.02.15

Margrete Auken kludrer rundt i fakta
15.09.14

Fred - Hvad skal
der til?
14.08.14

DIIS-kvalificeret II
29.07.14

Endnu en løgner fra DIIS
20.07.14

Apartheid-anklager
og hjernevaskede ungdomspolitikere
11.04.14

Leila Stockmarrs anti-zionisme
11.11.13

'Kampzonen' - Leila Stockmarrs hetz mod Israel
27.10.13

DR-journalister lyver om forhånds-betingelser
02.08.13

Fredsforhandlinger nu!
16.05.13

Det palæstinensiske problem
22.04.13

Tag fat om nældens rod
15.03.13

Palæstinensisk antisemitisme
02.02.13

Trine Pertou Machs propaganda
23.01.13

Abbas og tostatsløsningen
05.11.12

Terror var palæstinensernes strategiske valg
20.07.12

Grass, Israel, Iran og atomvåben
13.04.12

Jerichows blinde øje: Palæstinenserne mangler også demokrati
27.08.11

Tostatsløsning er
mest i Israels interesse
10.06.11

Tre historie-revisionister
04.03.11

Ingen kritik af
egyptisk vold
18.02.11

Jerusalem for to folk
18.01.11

Tostatsløsning på palæstinensisk
28.11.10

Per Nyholms jødehad
27.11.10

Endnu en forvrøvlet Politiken-leder...
09.07.10

Seidenfadens selvmål
10.06.10

Ritzaus evindelige
løgne om Israel
26.12.09

Fred og bosættelser
24.12.09

Jerichows hjernevask
01.10.09

Louise Stigsgaards forkerte fokus
12.07.09

Et arabisk Palæstina for et jødisk Israel
03.06.09

Historielærere kan også lære noget
26.03.09

Per Nyholms hadefulde udfald mod Israel
19.03.09

Trine Pertou Mach og verdenshistorien
13.03.09

FN støtter myte om skole-angreb
13.02.09

Proportioneret magtanvendelse
10.01.09

DIIS-kvalificeret
07.01.09

Meningsløs mellemøstanalyse
14.04.08

Den evindelige løgn
26.03.08

FN støtter Hamas' strategi
02.03.08

Et sjældent virkelig-hedsbillede fra Israel
07.09.07

Det legitime jødehad
14.08.07

Historisk revisionisme og arabisk ansvar
17.06.07

Palæstinensisk Kaos
05.02.07

Bryd tabuet om
palæstinensernes
"ret til tilbagevenden"
19.01.07

Våbenhvile på lånt tid
26.12.06

Morten Thing og det sort-hvide verdenssyn
22.08.06

Janne Teller i Fantasiland
19.08.06

Tragedien i Qana
31.07.06

Mediekrigen
26.07.06

Hizbollah må fjernes
23.07.06

DR promoverer ekstreme Israel-fjendtlige synspunkter
09.07.06

Nonformation: Jerichows berøringsangst
25.03.06

Arabiske løgne og demokratiske muslimer
16.02.06

Terror eller frihedskamp?
13.01.06

Mohammed-tegninger, myter og ytringsfrihed
12.01.06

Politikens dogmatiske balance
26.11.05

Iran-hykleri
31.10.05

Analyse:
Gaza, hvad nu?
15.08.05

Terror er terror – bare ikke i Politiken
11.08.05

Historieforfalskning i Politiken
03.08.05

Bushs ”løfter” er ikke selvmodsigende
08.06.05

Krasniksk mellemøstvrøvl
22.01.05

Grund til optimisme efter Arafat
24.11.04

FN støtter terror mod Israel
05.10.04

DRs sande, Israel-fjendtlige ansigt
02.10.04

Terror, et strategisk valg
26.09.04

Politikens fallit
03.09.04

Folkekirkens Nødhjælp - facts eller fidus?
19.07.04

Arafats terrorkrig 12.07.04

Hvorfor kaldes et hegn en mur?
07.07.04

Sikkerhedshegnet og farcen i Haag
26.06.04

Pundik i selvsving
08.06.04

Seidenfaden ud af busken
25.05.04

Arafat må afgive magten
21.05.04

Den går ikke, Naser Khader
19.05.04

Bush siger det bare ligeud
16.04.04

Pundik må afsættes
07.04.04

DR's manipulation – ingen israelsk massakre
02.02.04

Sikkerhedshegn,
ja tak!
21.01.04

En kamp om
demokrati og frihed
03.01.04

Myten om
resolution 242
29.10.03

Allan Sørensen, en saglig og seriøs journalist
04.09.03

Hvad siger Naser Khader egentlig?
14.03.03

Demokratiet er truslen 06.03.03

Løgneren fra DIIS 28.02.03

Kronik: Anti-israelsk propaganda i de danske medier
15.09.02

Tid til refleksion
30.09.02

Israelsk-palæstinensisk aftale nødvendig
15.09.02

 

 

 

Israel-Online, 11. april 2007

Red Libanon - stop våbensmuglingen

Leder i Jerusalem Post

I et interview, der lørdag blev udsendt på Al Jazeera, sagde det libanesiske kabinetsmedlem, den drusiske leder Walid Jumblatt, at den libanesiske sikkerhedstjeneste hjælper Hizbollah med at smugle våben fra Syrien ind i Libanon, og at Hizbollah er ved at udvikle sig til en "stat i staten."

"Der findes en Hizbollah-hær ved siden af den libanesiske hær," sagde Jumblatt. "Der findes en Hizbollah-efterretningstjeneste ved siden af den libanesiske [hærs] efterretningstjeneste, og der findes libanesiske områder, hvortil hæren er forbudt adgang. Den libanesiske hær burde være ... gået ind i de områder mellem Libanon og Syrien, som er forbudt."

Jumblatts kommentarer kommer efter, at Israel har præsenteret det internationale samfund for beviser på uhæmmet våbensmugling over den syrisk-libanesiske grænse, hvilket er en krænkelse af FN's Sikkerhedsråds resolution 1701. Hvis disse våben stammer fra Iran, så er smugleriet derudover også en krænkelse af Sikkerhedsrådets seneste resolution, som forbyder al våbeneksport fra Iran.

Under sit seneste besøg i Libanon udtrykte FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, sin bekymring vedrørende efterretningsrapporter om, at "der finder våbensmugling sted," og sagde, at dette kan "destabilisere situationen i Libanon."

Ban skal agiveligt have talt med de libanesiske ledere om de beviser, han havde set, og om behovet for "en øget overvågningsindsats hos de libanesiske væbnede styrker for at sikre, at der ikke finder en sådan smugleraktivitet sted."

Det er dog tydeligt, at den libanesiske regering ikke af sig selv vil standse våbenstrømmen, selvom Hizbollahs oprustning truer selvsamme regerings overlevelse. Frem til den anden Libanon-krig sidste sommer foretog den libanesiske regering sig intet for at standse den opbygning af Hizbollah, som fulgte i hælene på Israels ensidige tilbagetrækning i 2000, og udstationerede ikke sine tropper i det sydlige Libanon.

Den libanesiske regering har med andre ord historisk set været uvillig eller ude af stand til at udøve sin nationale suverænitet, og dens manglende evne til at gøre det nu er tydeligvis en fortsættelse af denne mangeårige svaghed.

Da libanesiske regeringsembedsmænd i februar måned konfiskerede en lastvogn fuld af våben adresseret til Hizbollah nær Beirut, sagde forsvarsministeren, at våbnene ville gå til de dårligt udrustede libanesiske styrker.

Hizbollahs leder, Hassan Nasrallah, var flabet nok til at svare: "Vi tilgiver ingen, der konfiskerer en eneste kugle," og samtidig erklærede han, at han ville "forsyne hæren med alle de våben, den har brug for."

Nasrallah praler af, at han vil forsvare Libanon. Det burde imidlertid stå klart, at jo mere Hizbollah, der agerer som agent for Iran, opruster, desto større er sandsynligheden for en fornyet krig i Libanon og den vaklende regerings fald.

Set i denne sammenhæng var det en afgørende fejl, at Frankrig, under israelske protester, insisterede på, og USA erklærede sig enig en i foranstaltning i resolution 1701, som kræver en libanesisk anmodning, før UNIFIL kan udstationeres langs den syrisk-libanesiske grænse. Denne udstationering var og er mindst lige så nødvendig som UNIFIL's udstationering i syd og burde have udgjort en ligelig del af mandatet i 1701, som Libanon officielt accepterede.

I de næsten otte måneder, der er gået siden krigens ophør, har Hizbollah genoprustet i et ikke uvæsentligt omfang.

Alligevel er det stadig af afgørende vigtighed at rette fejlen i 1701. Det kan gøres ved, at man, omend med en vis forsinkelse, insisterer på, at Libanon erklærer sig indforstået med, at UNIFIL udstationeres langs den syrisk-libanesiske grænse, samt ved at oprette yderligere mekanismer til at styrke det våbenforbud, som er nedlagt i resolutionen.

Det er opmuntrende, at FN's Sikkerhedsråd ser ud til at være parat til at foretage sig noget i reaktion på Hizbollahs oprustning. Men det franske resolutionsudkast synes imidlertid mere at fokusere på at lykønske Libanon for landets "beslutsomhed" overfor våbensmugling, samt indtrængende at anmode Syrien og Iran om at forstærke våbenembargoen – mod dem selv.

Dette er måske nok et skridt i den rigtige retning, men at begynde at erkende problemet er ikke det samme som at løse det. Hvis Libanon virkelig er "beslutsomt," så vil det være Sikkerhedsrådet, der svigter Libanon, og forvandler sin egen resolution til et stykke meningsløst papir, ved ikke at skabe nogle effektive mekanismer til at håndhæve resolutionen. Kun hvis også Sikkerhedsrådets medlemmer er beslutsomme, vil de have en chance for at hjælpe Libanon med at redde sig selv og tage reelle skridt til at forhindre den næste krig.

Kilde: Leder i Jerusalem Post, 9. april 2007


Læs også: "Human Rigths Watch: Hizbollah bør stilles til ansvar" og "Hizbollahs 'sejr'".

Tilbage

 

Untitled Document