Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 
Untitled Document

Redaktørens
klumme:

Oversigt

Verden vil bedrages
18. maj 2018

Journalister - spil nu ikke dummere end I er
1. april 2018

Hanne Foighels historieforfalskning
16.11.17

DR sammenligner Israel med Nazi-tyskland
09.08.17

Gryende bekymring om selvstyrets (og vores) terrorstøtte
17.07.17

Stop støtten til palæstinensisk terror!
20.05.16

Intifada af had
03.03.16

Sveriges udenomretslige henrettelse
16.01.16

Arabisk vold i Jerusalem - før og nu
22.10.15

Absurd teater i Deadline
08.10.15

Palæstinensisk intolerance på Tempelbjerget
17.09.15

Yahya Hassans hjernevask
18.04.15

Arabisk antisemitisme
i Danmark
20.02.15

Margrete Auken kludrer rundt i fakta
15.09.14

Fred - Hvad skal
der til?
14.08.14

DIIS-kvalificeret II
29.07.14

Endnu en løgner fra DIIS
20.07.14

Apartheid-anklager
og hjernevaskede ungdomspolitikere
11.04.14

Leila Stockmarrs anti-zionisme
11.11.13

'Kampzonen' - Leila Stockmarrs hetz mod Israel
27.10.13

DR-journalister lyver om forhånds-betingelser
02.08.13

Fredsforhandlinger nu!
16.05.13

Det palæstinensiske problem
22.04.13

Tag fat om nældens rod
15.03.13

Palæstinensisk antisemitisme
02.02.13

Trine Pertou Machs propaganda
23.01.13

Abbas og tostatsløsningen
05.11.12

Terror var palæstinensernes strategiske valg
20.07.12

Grass, Israel, Iran og atomvåben
13.04.12

Jerichows blinde øje: Palæstinenserne mangler også demokrati
27.08.11

Tostatsløsning er
mest i Israels interesse
10.06.11

Tre historie-revisionister
04.03.11

Ingen kritik af
egyptisk vold
18.02.11

Jerusalem for to folk
18.01.11

Tostatsløsning på palæstinensisk
28.11.10

Per Nyholms jødehad
27.11.10

Endnu en forvrøvlet Politiken-leder...
09.07.10

Seidenfadens selvmål
10.06.10

Ritzaus evindelige
løgne om Israel
26.12.09

Fred og bosættelser
24.12.09

Jerichows hjernevask
01.10.09

Louise Stigsgaards forkerte fokus
12.07.09

Et arabisk Palæstina for et jødisk Israel
03.06.09

Historielærere kan også lære noget
26.03.09

Per Nyholms hadefulde udfald mod Israel
19.03.09

Trine Pertou Mach og verdenshistorien
13.03.09

FN støtter myte om skole-angreb
13.02.09

Proportioneret magtanvendelse
10.01.09

DIIS-kvalificeret
07.01.09

Meningsløs mellemøstanalyse
14.04.08

Den evindelige løgn
26.03.08

FN støtter Hamas' strategi
02.03.08

Et sjældent virkelig-hedsbillede fra Israel
07.09.07

Det legitime jødehad
14.08.07

Historisk revisionisme og arabisk ansvar
17.06.07

Palæstinensisk Kaos
05.02.07

Bryd tabuet om
palæstinensernes
"ret til tilbagevenden"
19.01.07

Våbenhvile på lånt tid
26.12.06

Morten Thing og det sort-hvide verdenssyn
22.08.06

Janne Teller i Fantasiland
19.08.06

Tragedien i Qana
31.07.06

Mediekrigen
26.07.06

Hizbollah må fjernes
23.07.06

DR promoverer ekstreme Israel-fjendtlige synspunkter
09.07.06

Nonformation: Jerichows berøringsangst
25.03.06

Arabiske løgne og demokratiske muslimer
16.02.06

Terror eller frihedskamp?
13.01.06

Mohammed-tegninger, myter og ytringsfrihed
12.01.06

Politikens dogmatiske balance
26.11.05

Iran-hykleri
31.10.05

Analyse:
Gaza, hvad nu?
15.08.05

Terror er terror – bare ikke i Politiken
11.08.05

Historieforfalskning i Politiken
03.08.05

Bushs ”løfter” er ikke selvmodsigende
08.06.05

Krasniksk mellemøstvrøvl
22.01.05

Grund til optimisme efter Arafat
24.11.04

FN støtter terror mod Israel
05.10.04

DRs sande, Israel-fjendtlige ansigt
02.10.04

Terror, et strategisk valg
26.09.04

Politikens fallit
03.09.04

Folkekirkens Nødhjælp - facts eller fidus?
19.07.04

Arafats terrorkrig 12.07.04

Hvorfor kaldes et hegn en mur?
07.07.04

Sikkerhedshegnet og farcen i Haag
26.06.04

Pundik i selvsving
08.06.04

Seidenfaden ud af busken
25.05.04

Arafat må afgive magten
21.05.04

Den går ikke, Naser Khader
19.05.04

Bush siger det bare ligeud
16.04.04

Pundik må afsættes
07.04.04

DR's manipulation – ingen israelsk massakre
02.02.04

Sikkerhedshegn,
ja tak!
21.01.04

En kamp om
demokrati og frihed
03.01.04

Myten om
resolution 242
29.10.03

Allan Sørensen, en saglig og seriøs journalist
04.09.03

Hvad siger Naser Khader egentlig?
14.03.03

Demokratiet er truslen 06.03.03

Løgneren fra DIIS 28.02.03

Kronik: Anti-israelsk propaganda i de danske medier
15.09.02

Tid til refleksion
30.09.02

Israelsk-palæstinensisk aftale nødvendig
15.09.02

 

 

 

Israel-Online, 8. oktober 2006

En kort introduktion:

(Skip introduktion)

Den 22. september 2006 bragte den israelske avis Maariv en artikel, hvori de arabiske anklager om et israelsk "folkemord" på muslimer analyseres og sættes i perspektiv. Forfatteren til artiklen, den venstreorienterede journalist, Ben-Dror Yemini, har indsamlet data for antallet af dræbte muslimer i de mest kendte konflikter rundt om i verden.

Og tallene er slående. Mens den arabisk-israelske konflikt har stået på, er over 10 millioner muslimer blevet dræbt. Kun ca. 60.000 af dem er dræbt som følge af den arabiske konflikt med Israel, og langt størstedelen af denne relativt lille del (ca. en halv procent), som følge af arabiske krige imod Israel.

Ifølge Yemini er ca. 70.000 muslimer blevet dræbt af amerikanske soldater, omkring en halv million af Frankrig, og over en million af Rusland (og Sovjetunionen).

Men langt hovedparten, omkring 8,5 million muslimer, er blevet dræbt af de muslimske regimer selv, som følge af interne arabiske krige samt etnisk udrensning mellem forskellige stammer og etniske grupper.

Den israelske blogger og forfatter Gadi Taub kommenterer artiklen her. Artiklen kan læses i sin fulde længde (i engelsk oversættelse) her. Originalen på hebraisk kan findes her.


Flygtningespørgsmålet

Anden del af Ben-Dror Yeminis serie om fejlagtige fremstillinger af den israelsk-palæstinensiske konflikt i verdenspressen er nu kommet ud. Herunder bringer vi en kort præsentation, igen af den israelske forfatter og blogger Gadi Taub.

I skrivende stund findes, så vidt vides, ingen engelsk oversættelse af Ben-Dror Yeminis anden artikel. Den hebraiske version kan læses her.

 

Flygtningeproblemet - her og andre steder

Af Gadi Taub

Denne gang har Yemini samlet tallene og sammenlignet behandlingen af flygtningeproblemerne globalt, og igen optræder der en betydelig kløft mellem kendsgerningerne og offentlighedens kendskab til disse. Igen er det slående, hvordan de palæstinensiske flygtninge betragtes på en særlig måde, og hvordan Israels ansvar for deres trængsler tillægges et fokus, der er uden sammenligning med andre langt mere omfattende flygtningeproblemer rundt om i verden.

Høgene på den israelske højrefløj har været flittige til at påpege dette forhold i forsøget på at fremme sin egen dagsorden. Men Yemini, en ledende journalist ved det israelske dagblad Ma’ariv, kommer fra duernes venstrefløj, og hans ærinde i at rejse spørgsmålet er et helt andet. Dette fortjener nogle forklarende ord.

I den indledende del af sin tekst omtaler Yemini et problem, som er velkendt for alle, der har fulgt debatten om flygtninge verden over. FN har to agenturer til at tage sig af den slags problemer: UNHCR, United Nations High Commission for Refugees (FN's flygtningehøjkommissariat) og UNRWA, United Nations Relief and Works Agency (FN's nødhjælpsagentur). Det første har ansvaret for alle flygtninge rundt om i verden, undtagen de palæstinensiske; det andet fokuserer udelukkende på palæstinensiske flygtninge.

Men de opererer også meget forskelligt. Faktisk opererer de med modsatte formål. UNHCR hjælper mennesker ud af deres flygtningestatus, mens UNRWA hjælper med at bevare deres flygtningestatus. Under UNRWA, i modsætning til UNHCR, er en persons flygtningestatus uafhængig af bopæl i et andet land og af økonomiske forhold og gælder automatisk for familiemedlemmer.

Hvad der er endnu mere forbløffende er, at den også nedarves automatisk, ligeledes uden hensyn til livsomstændigheder. Kun palæstinensere kan arve denne status. Det er også sådan, UNRWA har opereret i sin faktiske politik: agenturet hjælper ganske enkelt med at bevare flygtningelejre i stedet for at afvikle dem.

Hvad betyder denne anderledes behandling af den palæstinensiske sag? Den betyder, at der kun peges i én retning med henblik på en løsning af problemet: retten til tilbagevenden for flygtningene fra 1948, samt alle deres efterkommere, til Israel, altså til selve Israel, ikke til de palæstinensiske selvstyreområder.

Som Yemini påpeger, er der ingen, der kræver millionvis af muslimers tilbagevenden til Indien, Grækenland eller Bulgarien, eller tyskeres tilbagevenden til de østeuropæiske lande, eller at lade hele Balkanområdets befolkninger vende tilbage til de steder, de blev fordrevet fra. Enhver kan se, at dette ville få konflikter til at blusse op igen, som siden er blevet bragt til ro.

I tilfældet med den israelsk-palæstinensiske konflikt ville det afstedkomme noget endnu værre: det ville udslette Israel uden at skabe et selvstændigt Palæstina. Det ville betyde, at området inden for Israels internationale grænser (dvs. uden de besatte områder) blev omdannet fra at være et land med en meget stor jødisk majoritet til et land med en jødisk minoritet. Ingen israelsk regering ville tillade den form for løsning, for det ville betyde selvmord.

Så i virkeligheden blokerer UNRWA for en deling [af landet] og hjælper med at drive begge folk i retning af en bosnisk situation – permanent borgerkrig. Det, der ser ud som et arbejde i de palæstinensiske flygtninges interesse, holder reelt de urealistiske, maximalistiske drømme i live, avler den fortvivlelse, som terrorismen trives ved, og hindrer i det lange løb palæstinensisk selvstændighed.

Logikken i Yeminis tekst burde stå klart for enhver, som håber på fred i denne region. Men tallene og historierne er alligevel forbløffende og overraskende. Så, forhåbentlig kommer der snart en engelsk oversættelse.

Gadi Taub er forfatter og historiker og medlem af fakultetet ved det Hebraiske Universitet i Jerusalem. Han skriver jævnligt i den israelske og internationale presse om politik, litteratur og kultur.

Kilde: www.gaditaub.com, 1. oktober 2006


Læs også: Hvorfor ikke sige ja til palæstinensernes "Right of Return"? af Evelyn Gordon 29. maj 2005

Tilbage

 

Untitled Document