Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 

Untitled Document

Redaktørens
klumme:

Oversigt

Mellemfolkeligt Samvirke imod Israel - og sandheden
29. oktober 2018

Mogens Lykketoft er en anti-israelsk løgner
5. oktober 2018

DR 'Orientering' nedtoner Corbyns amtisemitisme
24. september 2018

Verden vil bedrages
18. maj 2018

Journalister - spil nu ikke dummere end I er
1. april 2018

Hanne Foighels historieforfalskning
16.11.17

DR sammenligner Israel med Nazi-tyskland
09.08.17

Gryende bekymring om selvstyrets (og vores) terrorstøtte
17.07.17

Stop støtten til palæstinensisk terror!
20.05.16

Intifada af had
03.03.16

Sveriges udenomretslige henrettelse
16.01.16

Arabisk vold i Jerusalem - før og nu
22.10.15

Absurd teater i Deadline
08.10.15

Palæstinensisk intolerance på Tempelbjerget
17.09.15

Yahya Hassans hjernevask
18.04.15

Arabisk antisemitisme
i Danmark
20.02.15

Margrete Auken kludrer rundt i fakta
15.09.14

Fred - Hvad skal
der til?
14.08.14

DIIS-kvalificeret II
29.07.14

Endnu en løgner fra DIIS
20.07.14

Apartheid-anklager
og hjernevaskede ungdomspolitikere
11.04.14

Leila Stockmarrs anti-zionisme
11.11.13

'Kampzonen' - Leila Stockmarrs hetz mod Israel
27.10.13

DR-journalister lyver om forhånds-betingelser
02.08.13

Fredsforhandlinger nu!
16.05.13

Det palæstinensiske problem
22.04.13

Tag fat om nældens rod
15.03.13

Palæstinensisk antisemitisme
02.02.13

Trine Pertou Machs propaganda
23.01.13

Abbas og tostatsløsningen
05.11.12

Terror var palæstinensernes strategiske valg
20.07.12

Grass, Israel, Iran og atomvåben
13.04.12

Jerichows blinde øje: Palæstinenserne mangler også demokrati
27.08.11

Tostatsløsning er
mest i Israels interesse
10.06.11

Tre historie-revisionister
04.03.11

Ingen kritik af
egyptisk vold
18.02.11

Jerusalem for to folk
18.01.11

Tostatsløsning på palæstinensisk
28.11.10

Per Nyholms jødehad
27.11.10

Endnu en forvrøvlet Politiken-leder...
09.07.10

Seidenfadens selvmål
10.06.10

Ritzaus evindelige
løgne om Israel
26.12.09

Fred og bosættelser
24.12.09

Jerichows hjernevask
01.10.09

Louise Stigsgaards forkerte fokus
12.07.09

Et arabisk Palæstina for et jødisk Israel
03.06.09

Historielærere kan også lære noget
26.03.09

Per Nyholms hadefulde udfald mod Israel
19.03.09

Trine Pertou Mach og verdenshistorien
13.03.09

FN støtter myte om skole-angreb
13.02.09

Proportioneret magtanvendelse
10.01.09

DIIS-kvalificeret
07.01.09

Meningsløs mellemøstanalyse
14.04.08

Den evindelige løgn
26.03.08

FN støtter Hamas' strategi
02.03.08

Et sjældent virkelig-hedsbillede fra Israel
07.09.07

Det legitime jødehad
14.08.07

Historisk revisionisme og arabisk ansvar
17.06.07

Palæstinensisk Kaos
05.02.07

Bryd tabuet om
palæstinensernes
"ret til tilbagevenden"
19.01.07

Våbenhvile på lånt tid
26.12.06

Morten Thing og det sort-hvide verdenssyn
22.08.06

Janne Teller i Fantasiland
19.08.06

Tragedien i Qana
31.07.06

Mediekrigen
26.07.06

Hizbollah må fjernes
23.07.06

DR promoverer ekstreme Israel-fjendtlige synspunkter
09.07.06

Nonformation: Jerichows berøringsangst
25.03.06

Arabiske løgne og demokratiske muslimer
16.02.06

Terror eller frihedskamp?
13.01.06

Mohammed-tegninger, myter og ytringsfrihed
12.01.06

Politikens dogmatiske balance
26.11.05

Iran-hykleri
31.10.05

Analyse:
Gaza, hvad nu?
15.08.05

Terror er terror – bare ikke i Politiken
11.08.05

Historieforfalskning i Politiken
03.08.05

Bushs ”løfter” er ikke selvmodsigende
08.06.05

Krasniksk mellemøstvrøvl
22.01.05

Grund til optimisme efter Arafat
24.11.04

FN støtter terror mod Israel
05.10.04

DRs sande, Israel-fjendtlige ansigt
02.10.04

Terror, et strategisk valg
26.09.04

Politikens fallit
03.09.04

Folkekirkens Nødhjælp - facts eller fidus?
19.07.04

Arafats terrorkrig 12.07.04

Hvorfor kaldes et hegn en mur?
07.07.04

Sikkerhedshegnet og farcen i Haag
26.06.04

Pundik i selvsving
08.06.04

Seidenfaden ud af busken
25.05.04

Arafat må afgive magten
21.05.04

Den går ikke, Naser Khader
19.05.04

Bush siger det bare ligeud
16.04.04

Pundik må afsættes
07.04.04

DR's manipulation – ingen israelsk massakre
02.02.04

Sikkerhedshegn,
ja tak!
21.01.04

En kamp om
demokrati og frihed
03.01.04

Myten om
resolution 242
29.10.03

Allan Sørensen, en saglig og seriøs journalist
04.09.03

Hvad siger Naser Khader egentlig?
14.03.03

Demokratiet er truslen 06.03.03

Løgneren fra DIIS 28.02.03

Kronik: Anti-israelsk propaganda i de danske medier
15.09.02

Tid til refleksion
30.09.02

Israelsk-palæstinensisk aftale nødvendig
15.09.02

 

 

 

Israel-Online, 16. december 2005
Også arabere ønsker demokrati

Leder, Jerusalem Post 16. december 2005

I en tv-udsendt tale onsdag (14/12, dagen før det første irakiske parlamentsvalg) opfordrede den irakiske præsident, Jalal Talabani, som er kurder, sine landsmænd til at gøre valgdagen til "en national bryllupsdag, en dag for national samling og triumf over terrorismen og de demokratifjendtlige kræfter."

Irakerne strømmede rent faktisk til valgstederne (torsdag d. 15/12), tilsyneladende i et endnu større antal end det høje fremmøde ved afstemningen vedrørende forfatningen i oktober 2004 og januar måneds afstemning om et midlertidigt parlament.

Selv i sunniernes højborg, Falluja, hvor nogle af de voldsomste kampe med de amerikanske styrker fandt sted for et år siden, var det værste problem, der blev rapporteret, en mangel på stemmesedler. I stedet for at boykotte afstemningen, sådan som sunnierne gjorde det tidligere på året, besluttede de, at deltagelse i det irakiske demokrati er i deres egen interesse.

De regionale diktatorer er mindre begejstrede. Som en af de førende historikere på området, Bernard Lewis, sagde det i denne uge i en udtalelse om den europæiske frygt for, at demokratiet ikke kommer til at fungere: "Der eksisterer en langt mere dødbringende frygt i Mellemøsten for, at demokratiet i Irak faktisk vil fungere, og den kendsgerning, at det fungerer relativt godt, er grunden til, at den lurvede forsamling af tyranner, som regerer i det meste af Mellemøsten, er skræmt til døde." Lewis fortsatte: "Når terrorister angriber et bryllupsselskab i Amman, er der tale om et desperat træk. De føler, at de er ved at tabe. Og det er de."

Det står i stigende grad klart, at selvom det irakiske demokrati næppe endnu er uden for fare, så har den forfærdende terrorisme, som denne nation har lidt under, ikke haft held til - og vil formentlig ikke få held til - at afspore den demokratiske proces. Dette er bemærkelsesværdigt og har umådelig betydning for regionens og endog hele verdens fremtid.

I Irak kunne konfrontationen mellem terrorisme og demokrati ikke være tydeligere, og demokratiet er ved at sejre. Hvis der er en fare, er det faren for at irakernes forhåbninger og forventninger til deres nyvundne frihed er skruet for højt op, og at den demokratiske politiks roderi og ineffektivitet vil skuffe.

Men den slags bekymringer er en luksus, som denne region for kort tid siden slet ikke havde adgang til. Irakerne, som har levet under en tyran, der myrdede dem i tusindvis, ved det bedre end nogen. Selvom Iraks nye regering måske får en vaklende start, vil det ikke ændre ved det der allerede er blevet demonstreret: at arabere ikke er undtaget fra det menneskelige ønske om frihed og demokrati.

Det er i det perspektiv, at hvad der foregår tættere på hjemmefronten blandt vore palæstinensiske naboer, er både illustrativt og skuffende. På den ene side giver palæstinenserne Israel den ultimative kompliment ved at forsøge at efterligne vores politik, ved at afholde de første partipolitiske primærvalg i den arabiske verden. På den anden side bør det udbredte anarki – sådan som billederne af maskerede og bevæbnede Fatah-mænd, der tømmer valgkommissionen for computere, understreger - minde os om, at det simpelthen ikke er muligt at opbygge et demokrati, uden lov og orden.

I Irak er der, trods terrorismen, dukket en robust konkurrence op blandt faktiske, omend uprøvede politiske partier, som kappes om indflydelse i en ægte og fri politisk proces. Blandt palæstinenserne findes der ingen fri presse, og "partierne" er i realiteten væbnede fraktioner, hvis magt er baseret lige så meget på våben - både brugt mod israelere og til at skræmme deres egen befolkning - som potentielt fra valgurnen.

Ligesom mange har været for hurtige til at fælde dødsdommen over det irakiske demokrati, har de også været for hurtige til at fejre det palæstinensiske. I begge tilfælde er imidlertid det folkelige ønske om en effektiv og ansvarlig regering blevet demonstreret. Selvom irakerne og palæstinenserne måske ønsker "en stærk leder," så er de næppe stemt for korrupte og brutale diktatorer i Saddam Husseins og Yasser Arafats billede, og de betragter demokratiet som et system der kan beskytte dem mod et despotisk styre.

Kilde: Jerusalem Post, 16. december 2005


Tilbage

 

Untitled Document