Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 

Untitled Document

Redaktørens
klumme:

Oversigt

Mogens Lykketoft er en anti-israelsk løgner
5. oktober 2018

DR 'Orientering' nedtoner Corbyns amtisemitisme
24. september 2018

Verden vil bedrages
18. maj 2018

Journalister - spil nu ikke dummere end I er
1. april 2018

Hanne Foighels historieforfalskning
16.11.17

DR sammenligner Israel med Nazi-tyskland
09.08.17

Gryende bekymring om selvstyrets (og vores) terrorstøtte
17.07.17

Stop støtten til palæstinensisk terror!
20.05.16

Intifada af had
03.03.16

Sveriges udenomretslige henrettelse
16.01.16

Arabisk vold i Jerusalem - før og nu
22.10.15

Absurd teater i Deadline
08.10.15

Palæstinensisk intolerance på Tempelbjerget
17.09.15

Yahya Hassans hjernevask
18.04.15

Arabisk antisemitisme
i Danmark
20.02.15

Margrete Auken kludrer rundt i fakta
15.09.14

Fred - Hvad skal
der til?
14.08.14

DIIS-kvalificeret II
29.07.14

Endnu en løgner fra DIIS
20.07.14

Apartheid-anklager
og hjernevaskede ungdomspolitikere
11.04.14

Leila Stockmarrs anti-zionisme
11.11.13

'Kampzonen' - Leila Stockmarrs hetz mod Israel
27.10.13

DR-journalister lyver om forhånds-betingelser
02.08.13

Fredsforhandlinger nu!
16.05.13

Det palæstinensiske problem
22.04.13

Tag fat om nældens rod
15.03.13

Palæstinensisk antisemitisme
02.02.13

Trine Pertou Machs propaganda
23.01.13

Abbas og tostatsløsningen
05.11.12

Terror var palæstinensernes strategiske valg
20.07.12

Grass, Israel, Iran og atomvåben
13.04.12

Jerichows blinde øje: Palæstinenserne mangler også demokrati
27.08.11

Tostatsløsning er
mest i Israels interesse
10.06.11

Tre historie-revisionister
04.03.11

Ingen kritik af
egyptisk vold
18.02.11

Jerusalem for to folk
18.01.11

Tostatsløsning på palæstinensisk
28.11.10

Per Nyholms jødehad
27.11.10

Endnu en forvrøvlet Politiken-leder...
09.07.10

Seidenfadens selvmål
10.06.10

Ritzaus evindelige
løgne om Israel
26.12.09

Fred og bosættelser
24.12.09

Jerichows hjernevask
01.10.09

Louise Stigsgaards forkerte fokus
12.07.09

Et arabisk Palæstina for et jødisk Israel
03.06.09

Historielærere kan også lære noget
26.03.09

Per Nyholms hadefulde udfald mod Israel
19.03.09

Trine Pertou Mach og verdenshistorien
13.03.09

FN støtter myte om skole-angreb
13.02.09

Proportioneret magtanvendelse
10.01.09

DIIS-kvalificeret
07.01.09

Meningsløs mellemøstanalyse
14.04.08

Den evindelige løgn
26.03.08

FN støtter Hamas' strategi
02.03.08

Et sjældent virkelig-hedsbillede fra Israel
07.09.07

Det legitime jødehad
14.08.07

Historisk revisionisme og arabisk ansvar
17.06.07

Palæstinensisk Kaos
05.02.07

Bryd tabuet om
palæstinensernes
"ret til tilbagevenden"
19.01.07

Våbenhvile på lånt tid
26.12.06

Morten Thing og det sort-hvide verdenssyn
22.08.06

Janne Teller i Fantasiland
19.08.06

Tragedien i Qana
31.07.06

Mediekrigen
26.07.06

Hizbollah må fjernes
23.07.06

DR promoverer ekstreme Israel-fjendtlige synspunkter
09.07.06

Nonformation: Jerichows berøringsangst
25.03.06

Arabiske løgne og demokratiske muslimer
16.02.06

Terror eller frihedskamp?
13.01.06

Mohammed-tegninger, myter og ytringsfrihed
12.01.06

Politikens dogmatiske balance
26.11.05

Iran-hykleri
31.10.05

Analyse:
Gaza, hvad nu?
15.08.05

Terror er terror – bare ikke i Politiken
11.08.05

Historieforfalskning i Politiken
03.08.05

Bushs ”løfter” er ikke selvmodsigende
08.06.05

Krasniksk mellemøstvrøvl
22.01.05

Grund til optimisme efter Arafat
24.11.04

FN støtter terror mod Israel
05.10.04

DRs sande, Israel-fjendtlige ansigt
02.10.04

Terror, et strategisk valg
26.09.04

Politikens fallit
03.09.04

Folkekirkens Nødhjælp - facts eller fidus?
19.07.04

Arafats terrorkrig 12.07.04

Hvorfor kaldes et hegn en mur?
07.07.04

Sikkerhedshegnet og farcen i Haag
26.06.04

Pundik i selvsving
08.06.04

Seidenfaden ud af busken
25.05.04

Arafat må afgive magten
21.05.04

Den går ikke, Naser Khader
19.05.04

Bush siger det bare ligeud
16.04.04

Pundik må afsættes
07.04.04

DR's manipulation – ingen israelsk massakre
02.02.04

Sikkerhedshegn,
ja tak!
21.01.04

En kamp om
demokrati og frihed
03.01.04

Myten om
resolution 242
29.10.03

Allan Sørensen, en saglig og seriøs journalist
04.09.03

Hvad siger Naser Khader egentlig?
14.03.03

Demokratiet er truslen 06.03.03

Løgneren fra DIIS 28.02.03

Kronik: Anti-israelsk propaganda i de danske medier
15.09.02

Tid til refleksion
30.09.02

Israelsk-palæstinensisk aftale nødvendig
15.09.02

 

 

 

Israel-Online, 29. august 2005
Hudna, shmudna

Leder, Jerusalem Post 29. august 2005

Havde det ikke været for en enkelt buschaufførs årvågenhed, havde der fundet et storstilet blodbad sted i går (28/8). Det var tydeligvis hensigten for selvmordsbombemanden ved indgangen til den centrale busstation i Beersheba og for dem, der havde sendt ham.

Et selvmordsbombeangreb er ikke et individuelt forehavende; det er produktet af en omhyggeligt planlagt indsats. Bombemanden er blot en agent for en hel infrastruktur af terror.

Det er denne infrastruktur, som Det Palæstinensiske Selvstyre er blevet opfordret til at afvæbne, igen og igen. Men da Selvstyrets ledelse samledes i går i Abu Dis, var det ikke for at diskutere nedlæggelsen af terrorinfrastrukturen, men for at optrappe deres kampagne mod Israels sikkerhedsbarriere – en passiv forsvarsforanstaltning mod palæstinensisk tilskyndet massemord.

Manglen på et hegn mod syd gav sandsynligvis gårsdagens bombemand mulighed for at nå frem til Beershebas busterminal.

Hvorfor ønsker Mahmoud Abbas at berøve Israel den fysiske beskyttelse, som den palæstinensiske terrorisme har tvunget landet til at opføre, og uden hvilken, israelere – såsom buspassagererne i Beersheba – ville være endnu mere sårbare over for terroristernes hærgen?

Det er ganske udelukket, at Israel skulle indvillige i at bremse opførelsen af sikkerhedshegnet, og Selvstyrets propagandaapparat kan lige så godt vænne sig til den kendsgerning.

Efter Israels smertefulde tilbagetrækning fra Gaza og dele af den nordlige Vestbred kunne det internationale samfund hjælpe med at stabilisere situationen, ved at fortælle Abbas ligeud: Forvent ikke vores støtte med hensyn til barrieren samtidig med, at I nægter at nedlægge terrororganisationerne.

Abbas havde netop forud for gårsdagens terrorangreb i Beersheba lovet, at den våbenstilstand, som han for længe siden forpligtede den palæstinensiske side til – en "hudna", som i virkeligheden aldrig blev egentlig håndhævet – ville være af ubegrænset varighed.

Verden labber hans udtalelser i sig og lukker samtidig øjnene for foruroligende modsigelser, som selvmordsbombninger og morterbeskydning af israelske byer. Men vi (israelerne, red.) kan ikke tillade os den luksus at ignorere vedholdende trusler mod vores sikkerhed. Vi ved, at der bliver udtænkt langt flere angreb, end der faktisk bliver gennemført. Den israelske sikkerhedstjeneste forpurrer de fleste af dem.

Samtidig med sit løfte om at fortsætte hudna'en advarede Abbas om, at han er ude af stand til at forhindre hævntogter for israelske, forebyggende aktioner. Han fornægter med andre ord legitimiteten af israelsk selvforsvar, ved at argumentere, at forebyggelse af terror blot vil blive straffet med endnu mere terror.

I samme ånd "afbalancerede" Abbas sin fordømmelse af søndagens bombeangreb med en fordømmelse af torsdagens IDF-aktion i Tulkarm, som dræbte Adel al-Gawi, en Islamisk Jihad-aktivist, som havde været involveret i planlægningen af adskillige dødbringende angreb.

Og altimens han roser terroristerne til skyerne og giver dem æren for at have presset Israel ud af Gaza, fortsætter Abbas resolut sin kampagne med at sikre, at de er bevæbnede til tænderne. Det er i det lys man skal se hans krav om, at Israel afgiver al kontrol med indkommende land-, luft- og søtrafik ind i Gaza.

På baggrund af mordet på Shmuel Mett i Jerusalems gamle bydel sidste onsdag og knivoverfaldet på en grænsepolitibetjent fredag nær Patriarkernes Grotte i Hebron, begynder det efterhånden at se ud som om Abbas ønsker både at blæse og have mel i munden: at "fordømme" terroren, men uden at tage nogen form for praktiske skridt for at bekæmpe den.

Havde han virkelig ønsket at stoppe terroren, havde han sat Hamas' bombefremstillingsekspert, Muhammad Deif, bag lås og slå, i stedet for at lade ham rende frit rundt og udsende båndede meddelelser, som tilskynder palæstinenserne til et større blodbad, med det formål at vriste Jaffa, Safed, Nazareth og Ashkelon fra Israel.

Deifs udgydelser er symptomatiske for, hvad der er galt med Det Palæstinensiske Selvstyre. Efter at Deif, hvis hænder er sølet til i blod fra hundredvis af uskyldige ofre, havde overgivet sig til Selvstyrets sikkerhedsstyrker for at undgå at blive taget til fange eller dræbt af Israel, fik han lov til at undslippe fra Selvstyrets varetægt.

I den nye post-tilbagetrækningsæra kan Jerusalem ikke tillade sig at ignorere den fremherskende palæstinensiske opfattelse, at Israel er på tilbagetog. Regeringen bliver nødt til at bekæmpe den opfattelse, at terroren betaler sig.

Hvis Abbas ikke selv vil afvæbne terrorgrupperne, hvilket desværre lader til at være den bitre realitet, giver han ikke Israel andet valg end at gøre det – begyndende, så snart det er fastslået, hvem der var ansvarlige for søndagens angreb, med dette angrebs bagmænd.

Kilde: Jerusalem Post, 29. august 2005


Tilbage

 

Untitled Document