Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 

Untitled Document

Redaktørens
klumme:

Oversigt

Mellemfolkeligt Samvirke imod Israel - og sandheden
29. oktober 2018

Mogens Lykketoft er en anti-israelsk løgner
5. oktober 2018

DR 'Orientering' nedtoner Corbyns amtisemitisme
24. september 2018

Verden vil bedrages
18. maj 2018

Journalister - spil nu ikke dummere end I er
1. april 2018

Hanne Foighels historieforfalskning
16.11.17

DR sammenligner Israel med Nazi-tyskland
09.08.17

Gryende bekymring om selvstyrets (og vores) terrorstøtte
17.07.17

Stop støtten til palæstinensisk terror!
20.05.16

Intifada af had
03.03.16

Sveriges udenomretslige henrettelse
16.01.16

Arabisk vold i Jerusalem - før og nu
22.10.15

Absurd teater i Deadline
08.10.15

Palæstinensisk intolerance på Tempelbjerget
17.09.15

Yahya Hassans hjernevask
18.04.15

Arabisk antisemitisme
i Danmark
20.02.15

Margrete Auken kludrer rundt i fakta
15.09.14

Fred - Hvad skal
der til?
14.08.14

DIIS-kvalificeret II
29.07.14

Endnu en løgner fra DIIS
20.07.14

Apartheid-anklager
og hjernevaskede ungdomspolitikere
11.04.14

Leila Stockmarrs anti-zionisme
11.11.13

'Kampzonen' - Leila Stockmarrs hetz mod Israel
27.10.13

DR-journalister lyver om forhånds-betingelser
02.08.13

Fredsforhandlinger nu!
16.05.13

Det palæstinensiske problem
22.04.13

Tag fat om nældens rod
15.03.13

Palæstinensisk antisemitisme
02.02.13

Trine Pertou Machs propaganda
23.01.13

Abbas og tostatsløsningen
05.11.12

Terror var palæstinensernes strategiske valg
20.07.12

Grass, Israel, Iran og atomvåben
13.04.12

Jerichows blinde øje: Palæstinenserne mangler også demokrati
27.08.11

Tostatsløsning er
mest i Israels interesse
10.06.11

Tre historie-revisionister
04.03.11

Ingen kritik af
egyptisk vold
18.02.11

Jerusalem for to folk
18.01.11

Tostatsløsning på palæstinensisk
28.11.10

Per Nyholms jødehad
27.11.10

Endnu en forvrøvlet Politiken-leder...
09.07.10

Seidenfadens selvmål
10.06.10

Ritzaus evindelige
løgne om Israel
26.12.09

Fred og bosættelser
24.12.09

Jerichows hjernevask
01.10.09

Louise Stigsgaards forkerte fokus
12.07.09

Et arabisk Palæstina for et jødisk Israel
03.06.09

Historielærere kan også lære noget
26.03.09

Per Nyholms hadefulde udfald mod Israel
19.03.09

Trine Pertou Mach og verdenshistorien
13.03.09

FN støtter myte om skole-angreb
13.02.09

Proportioneret magtanvendelse
10.01.09

DIIS-kvalificeret
07.01.09

Meningsløs mellemøstanalyse
14.04.08

Den evindelige løgn
26.03.08

FN støtter Hamas' strategi
02.03.08

Et sjældent virkelig-hedsbillede fra Israel
07.09.07

Det legitime jødehad
14.08.07

Historisk revisionisme og arabisk ansvar
17.06.07

Palæstinensisk Kaos
05.02.07

Bryd tabuet om
palæstinensernes
"ret til tilbagevenden"
19.01.07

Våbenhvile på lånt tid
26.12.06

Morten Thing og det sort-hvide verdenssyn
22.08.06

Janne Teller i Fantasiland
19.08.06

Tragedien i Qana
31.07.06

Mediekrigen
26.07.06

Hizbollah må fjernes
23.07.06

DR promoverer ekstreme Israel-fjendtlige synspunkter
09.07.06

Nonformation: Jerichows berøringsangst
25.03.06

Arabiske løgne og demokratiske muslimer
16.02.06

Terror eller frihedskamp?
13.01.06

Mohammed-tegninger, myter og ytringsfrihed
12.01.06

Politikens dogmatiske balance
26.11.05

Iran-hykleri
31.10.05

Analyse:
Gaza, hvad nu?
15.08.05

Terror er terror – bare ikke i Politiken
11.08.05

Historieforfalskning i Politiken
03.08.05

Bushs ”løfter” er ikke selvmodsigende
08.06.05

Krasniksk mellemøstvrøvl
22.01.05

Grund til optimisme efter Arafat
24.11.04

FN støtter terror mod Israel
05.10.04

DRs sande, Israel-fjendtlige ansigt
02.10.04

Terror, et strategisk valg
26.09.04

Politikens fallit
03.09.04

Folkekirkens Nødhjælp - facts eller fidus?
19.07.04

Arafats terrorkrig 12.07.04

Hvorfor kaldes et hegn en mur?
07.07.04

Sikkerhedshegnet og farcen i Haag
26.06.04

Pundik i selvsving
08.06.04

Seidenfaden ud af busken
25.05.04

Arafat må afgive magten
21.05.04

Den går ikke, Naser Khader
19.05.04

Bush siger det bare ligeud
16.04.04

Pundik må afsættes
07.04.04

DR's manipulation – ingen israelsk massakre
02.02.04

Sikkerhedshegn,
ja tak!
21.01.04

En kamp om
demokrati og frihed
03.01.04

Myten om
resolution 242
29.10.03

Allan Sørensen, en saglig og seriøs journalist
04.09.03

Hvad siger Naser Khader egentlig?
14.03.03

Demokratiet er truslen 06.03.03

Løgneren fra DIIS 28.02.03

Kronik: Anti-israelsk propaganda i de danske medier
15.09.02

Tid til refleksion
30.09.02

Israelsk-palæstinensisk aftale nødvendig
15.09.02

 

 

 

Israel-Online, 18. juli 2005
Ved nærmere eftertanke

Af Danny Rubenstein - Opinion, Ha'aretz

Tiden er inde, for tilhængerne af den ensidige tilbagetrækning fra Gaza, til endnu en gang at overveje, om det hele overhovedet er besværet værd – og ikke udfra det ideologiske synspunkt, at det er forbudt at fjerne bosættelser eller opgive en del af hjemlandet. Argumentet for at overveje sagen én gang til bygger på de seneste dages begivenheder, der vækker frygt for, at en ensidig tilbagetrækning fra Gaza vil udgøre en større sikkerhedsrisiko for Israel.

Det faktum, at et flertal af palæstinensere ser Israels beslutning om tilbagetrækning som et tegn på intifadaens sejr, er velkendt. Det er svært at argumentere imod. År med fredsproces og forhandlinger mellem palæstinensere og israelske regeringer, inklusive Likud-regeringer, har ikke ledt til tilbagetrækning fra Gaza. Idéen om tilbagetrækning kom først på premierminister Ariel Sharons tanker efter selvmordsbomber, Kassam-raketter og mortergranater.

Selv hvis angrebene måske ikke var selve årsagen til at Sharon kom på idéen om tilbagetrækning, er palæstinenserne overbeviste om at det forholder sig sådan, hvilket har bestyrket troen på at Israel kun forstår terrorangrebenes og voldens sprog. Den tro vil nu blive til en kendsgerning – hvis Israel foretager en ensidig tilbagetrækning under palæstinensisk beskydning.

De som, måske med en vis ret, tager æren for den store sejr, som tilbagetrækningen fra Gaza udgør, er de medlemmer af Hamas, som ledede angrebene og terrorkampagnen mod Israel. Tilbagetrækningen vil overdrage store værdier af land til palæstinenserne, da de israelske bosættelser og militærinstallationer optager ca. 30% af den smalle, overbefolkede Gaza-stribe, hvor hver kvadretmeter er en formue værd.

Hvad vil ske med disse vigtige og værdifulde aktiver? Hvem vil modtage dem, og beslutte hvad der skal ske med dem? Hamas vil have sin andel af krigsbyttet. “Vi var partnere i blod, og vi vil være partnere til beslutningsprocessen”, siger Hamas-talsmænd.

Indtil for nylig havde Hamas’ ledere ikke de store bekymringer på det område. De havde en aftale med Det Palæstinensiske Selvstyres formand, Mahmoud Abbas, som blev indgået i starten af året i Kairo, og omfattede to forhold: Hamas skulle tilslutte sig en våbenhvile – hudna’en eller “roen” – og Det Palæstinensiske Selvstyre ville holde valg til det palæstinensiske parlament.

I henhold til udfaldet af valget, der skulle have været afholdt i går, ville det være muligt at identificere forholdet i den politiske magtbalance i det palæstinensiske samfund – og i henhold til det forhold ville de danne en ny regering, fordele opgaver og, blandt andet, beslutte hvordan de store landområder, som Israel forlader, skal fordeles. Med andre ord, hvilke institutioner og virksomheder skal bygges på dem, og til hvis fordel: Fatah-loyalister, tilhængere af Hamas eller andre.

Hamas har, ifølge egen opfattelse, holdt sin del af aftalen – altså overholdt våbenhvilen. Det var Mahmoud Abbas, som overtrådte den. Fatahs lederskab under Mahmoud Abbas besluttede af udskyde valget på ubestemt tid. Det betyder at den palæstinensiske regering forbliver som den er, og at de der har magten i øjeblikket – og som af almindelige palæstinensere anses for at være korrupte – vil gøre som det passer dem med de aktiver, Israel efterlader. De vil ikke give Hamas andel i frugten af den sejr, for hvilken Hamas-medlemmer har spildt sit blod.

Det vil under ingen omstændigheder være acceptabelt for Hamas. For en kort stund så det ud til at man kunne indgå et kompromis. Hamas-lederne foreslog at håndteringen af tilbagetrækningen – d.v.s. aktiverne – ikke skulle overlades til Selvstyret, men at ansvaret skulle overdrages til en fælles komité mellem Hamas og Selvstyret. Mahmoud Abbas og hans folk afviste idéen. “det ville svare til at etablere endnu en palæstinensisk regering”, sagde de.

Det er baggrunden for de uroligheder, der er brudt ud mellem palæstinensiske grupper i Gaza. Det er en af grundene til genoptagelden af angrebene mod Israel. Der synes ikke at eksistere nogen løsning i øjeblikket, og konklusionen er, at bitre og vrede Hamas-medlemmer i Gaza vil fortsætte og endda intensivere terrorangrebene og skyderierne mod israelske mål. Hvis frugten af sejren i Gaza falder i hænderne på forskellige korrupte selvstyreledere, har Hamas intet imod at gøre den israelske tilbagetrækning vanskelig, eller endda torpedere den.

Danny Rubenstein er politisk kommentator for det venstreorienterede, israelske dagblad Ha’aretz. Han har skrevet om den israelsk-arabiske konflikt i 30 år, og er forfatter til en biografi over den palæstinensiske leder Yasser Arafat. Rubenstein skrev tidligere for Arbejderpartiet og fagforeningen Histadruts dagblad Davar.

Kilde: Ha'aretz, 18. juli 2004


Tilbage

 

Untitled Document