Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 

Untitled Document

Redaktørens
klumme:

Oversigt

Mellemfolkeligt Samvirke imod Israel - og sandheden
29. oktober 2018

Mogens Lykketoft er en anti-israelsk løgner
5. oktober 2018

DR 'Orientering' nedtoner Corbyns amtisemitisme
24. september 2018

Verden vil bedrages
18. maj 2018

Journalister - spil nu ikke dummere end I er
1. april 2018

Hanne Foighels historieforfalskning
16.11.17

DR sammenligner Israel med Nazi-tyskland
09.08.17

Gryende bekymring om selvstyrets (og vores) terrorstøtte
17.07.17

Stop støtten til palæstinensisk terror!
20.05.16

Intifada af had
03.03.16

Sveriges udenomretslige henrettelse
16.01.16

Arabisk vold i Jerusalem - før og nu
22.10.15

Absurd teater i Deadline
08.10.15

Palæstinensisk intolerance på Tempelbjerget
17.09.15

Yahya Hassans hjernevask
18.04.15

Arabisk antisemitisme
i Danmark
20.02.15

Margrete Auken kludrer rundt i fakta
15.09.14

Fred - Hvad skal
der til?
14.08.14

DIIS-kvalificeret II
29.07.14

Endnu en løgner fra DIIS
20.07.14

Apartheid-anklager
og hjernevaskede ungdomspolitikere
11.04.14

Leila Stockmarrs anti-zionisme
11.11.13

'Kampzonen' - Leila Stockmarrs hetz mod Israel
27.10.13

DR-journalister lyver om forhånds-betingelser
02.08.13

Fredsforhandlinger nu!
16.05.13

Det palæstinensiske problem
22.04.13

Tag fat om nældens rod
15.03.13

Palæstinensisk antisemitisme
02.02.13

Trine Pertou Machs propaganda
23.01.13

Abbas og tostatsløsningen
05.11.12

Terror var palæstinensernes strategiske valg
20.07.12

Grass, Israel, Iran og atomvåben
13.04.12

Jerichows blinde øje: Palæstinenserne mangler også demokrati
27.08.11

Tostatsløsning er
mest i Israels interesse
10.06.11

Tre historie-revisionister
04.03.11

Ingen kritik af
egyptisk vold
18.02.11

Jerusalem for to folk
18.01.11

Tostatsløsning på palæstinensisk
28.11.10

Per Nyholms jødehad
27.11.10

Endnu en forvrøvlet Politiken-leder...
09.07.10

Seidenfadens selvmål
10.06.10

Ritzaus evindelige
løgne om Israel
26.12.09

Fred og bosættelser
24.12.09

Jerichows hjernevask
01.10.09

Louise Stigsgaards forkerte fokus
12.07.09

Et arabisk Palæstina for et jødisk Israel
03.06.09

Historielærere kan også lære noget
26.03.09

Per Nyholms hadefulde udfald mod Israel
19.03.09

Trine Pertou Mach og verdenshistorien
13.03.09

FN støtter myte om skole-angreb
13.02.09

Proportioneret magtanvendelse
10.01.09

DIIS-kvalificeret
07.01.09

Meningsløs mellemøstanalyse
14.04.08

Den evindelige løgn
26.03.08

FN støtter Hamas' strategi
02.03.08

Et sjældent virkelig-hedsbillede fra Israel
07.09.07

Det legitime jødehad
14.08.07

Historisk revisionisme og arabisk ansvar
17.06.07

Palæstinensisk Kaos
05.02.07

Bryd tabuet om
palæstinensernes
"ret til tilbagevenden"
19.01.07

Våbenhvile på lånt tid
26.12.06

Morten Thing og det sort-hvide verdenssyn
22.08.06

Janne Teller i Fantasiland
19.08.06

Tragedien i Qana
31.07.06

Mediekrigen
26.07.06

Hizbollah må fjernes
23.07.06

DR promoverer ekstreme Israel-fjendtlige synspunkter
09.07.06

Nonformation: Jerichows berøringsangst
25.03.06

Arabiske løgne og demokratiske muslimer
16.02.06

Terror eller frihedskamp?
13.01.06

Mohammed-tegninger, myter og ytringsfrihed
12.01.06

Politikens dogmatiske balance
26.11.05

Iran-hykleri
31.10.05

Analyse:
Gaza, hvad nu?
15.08.05

Terror er terror – bare ikke i Politiken
11.08.05

Historieforfalskning i Politiken
03.08.05

Bushs ”løfter” er ikke selvmodsigende
08.06.05

Krasniksk mellemøstvrøvl
22.01.05

Grund til optimisme efter Arafat
24.11.04

FN støtter terror mod Israel
05.10.04

DRs sande, Israel-fjendtlige ansigt
02.10.04

Terror, et strategisk valg
26.09.04

Politikens fallit
03.09.04

Folkekirkens Nødhjælp - facts eller fidus?
19.07.04

Arafats terrorkrig 12.07.04

Hvorfor kaldes et hegn en mur?
07.07.04

Sikkerhedshegnet og farcen i Haag
26.06.04

Pundik i selvsving
08.06.04

Seidenfaden ud af busken
25.05.04

Arafat må afgive magten
21.05.04

Den går ikke, Naser Khader
19.05.04

Bush siger det bare ligeud
16.04.04

Pundik må afsættes
07.04.04

DR's manipulation – ingen israelsk massakre
02.02.04

Sikkerhedshegn,
ja tak!
21.01.04

En kamp om
demokrati og frihed
03.01.04

Myten om
resolution 242
29.10.03

Allan Sørensen, en saglig og seriøs journalist
04.09.03

Hvad siger Naser Khader egentlig?
14.03.03

Demokratiet er truslen 06.03.03

Løgneren fra DIIS 28.02.03

Kronik: Anti-israelsk propaganda i de danske medier
15.09.02

Tid til refleksion
30.09.02

Israelsk-palæstinensisk aftale nødvendig
15.09.02

 

 

 

Israel-Online, 20. maj 2005
Fokus på medierne: Indoktrinering til had
og mediernes blinde øje

Af Andrea Levin

Ønsket om at se en løsning på den opslidende arabisk-israelske konflikt er både forståeligt og farligt for journalister. Under Oslo-processen blev kendsgerningerne alt for ofte erstattet med ønsker, med et konstant blindt øje vendt mod den anti-israelske og anti-jødiske had-industri, som blev frembragt af Arafat og Det Palæstinensiske Selvstyre.

Hvem kan sige, om historien var forløbet anderledes, hvis der ikke havde været en så grel journalistisk forsømmelse af had-indoktrineringen hos Selvstyret og den fundamentale rolle, som denne indoktrinering spiller ved forberedelsen af palæstinensiske sønner og døtre, mødre og fædre til selvmord/mord?

Også i dag, midt i den såkaldte hudna eller periode med relativ ro, afspejler ønsket om en afslutning på konflikten sig i en tilbøjelighed til at nedvurdere, overse og nedtone virkeligheden i den palæstinensiske verden for ikke at komme til at kaste en spand koldt vand på håbet om fred.

Men kendsgerninger er genstridige. Aktuelle rapporter fra overvågningsagenturer om en mindskelse af oppiskningen i Selvstyrets medier blander sig med mod-reportager om nye og hadske udgydelser. Ifølge Israels informationscenter vedrørende efterretninger og terrorisme (Intelligence and Terrorism Information Center) har der været enkelte udsendelser på tv og radio, som bragte nogle mildere, mere forsonende fredstemaer. Men den israelske NGO, der overvåger de palæstinensiske medier, "Palestinian Media Watch", har inden for samme aktuelle periode bemærket introduktionen af et tv-indslag, som indeholder en sang, der beskylder Israel for at "torturere, lemlæste og dræbe palæstinensere i Guds navn."

Vittighedstegninger i det officielle dagblad Al Hayat Al Jadeeda fortsætter med at give læserne billeder af dæmoniske israelske soldater og, den 10. april en edderkoppeagtig Davidsstjerne, som truer den muslimske Klippemoske. Vi taler her om den samme avis, som viste et forsidefarvefoto af den terrorist, som berøvede fem israelere livet i Tel Aviv den 25. februar – og kaldte ham for en martyr.

Ingen af overvågningsgrupperne beretter om ændringer inden for nøgleområder som religiøs og undervisningsmæssig indoktrinering. Moskeer, som har udgjort en af de værste kanaler for giftigheder mod jøder og Israel, fortsætter med at ægge folk, senest ved at oppiske en frygt for, at radikale jøder ville angribe de islamiske helligdomme på Tempelbjerget.

De ophidsende prædikener blev på skift sendt på Selvstyrets TV. De omfattende israelske forholdsregler for at beskytte muslimske helligdomme og muslimske liv blev derimod overhovedet ikke nævnt.

Ligeledes bruges de palæstinensiske skolebøger fortsat som redskab til at fortælle, at staten Israel er ulovlig, og retmæssigt vil blive erstattet af Palæstina. Intet kort i nogen bog identificerer staten Israel inden for nogen form for grænser. Kun Palæstina findes og omfatter hele Israel, mens de israelske byer, geografiske steder og vandressourcer siges at være forekomster i Palæstina.

Kan nogen være i tvivl om, at når børn bliver undervist i den slags gennem tolv af deres mest modtagelige år, så har det alvorlige følger? Når hadet konstant bliver udbredt via fjernsyn, radio, religiøs undervisning, politiske ledere, sommerlejre, offentlige møder og plakater i kvarteret, hvilket andet udbytte kan man da forvente end en afvisning af et fredeligt forlig med Israel?

Den 16.april kørte WAFA, PLO's nyhedsagentur, en historie, som hævdede, at Israel havde installeret, hvad man betegnede som en "radial spionmaskine ved Rafah-grænsepunktet."

Ifølge WAFA ville screeningsapparatet medføre "frygtelige bivirkninger for deres helbred". Doktor Joma'a al-Saqa fra al-Shifa-hospitalet i Gaza advarede om, at apparatet "kan forårsage meget farlige sygdomme som blodpropper, sterilitet, medfødte misdannelser, cancer, leukemi og psykisk udviklingshæmning".

Et døgn senere, efter at der var blevet rejst indvendinger mod denne latterlige påstand om et apparat, som faktisk ikke er et farligt røntgenstråleapparat, modificerede WAFA historien og fordømte i stedet Israel for at have gjort brug af "den kontroversielle nøgenspionmaskine," som påstås at krænke de forbipasserende menneskers blufærdighed.

Israel har jævnligt været genstand for bizarre påstande om at ville skade palæstinensernes helbred, herunder anklager for at sprede giftig slik, forgifte vandet, anvende giftgas og reduceret uran og så videre. Den slags absurde anklager er i god overensstemmelse med de mørke, anti-israelske myter i skoler, moskeer, medier og politiske indoktrineringscentre – og de forklarer i vidt omfang, hvorfor det ikke er lykkedes for det palæstinensiske politiske system at forsone sig med Israels eksistens.

Oplysningerne om denne indoktrinering i had er fuldtud tilgængelige for journalisterne. De kunne for eksempel undersøge virkningen af skolebøger på børn ved simpelthen at spørge nogle af de palæstinensiske elever om, hvad de har lært om jødedommen og Israels ret til at eksistere.

Mediernes præstation i forbindelse med dækningen af Oslo-processen var mildt sagt elendig, og der er foreløbig ingen tegn på, at man har taget ved lære.

Andrea Levin fungerer som arbejdende bestyrelsesmedlem i CAMERA, Committee for Accuracy in Middle East Reporting in America.

Kilde: Jerusalem Post, 3. maj 2004


Tilbage

 

Untitled Document