Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 
Untitled Document



 

 

 

Israel-Online, 8. maj 2025
DR's nyhedschef Niels Kvale forsvarer Nanna Muus Steffensens citatfusk

Af Dan Harder

DR's mellemøstkorrespondent, Nanna Muus Steffensen, fortalte i sidste måned i en artikel på dr.dk, at den israelske regering havde til hensigt at fordrive civile palæstinensere fra Gaza:

"Netanyahu [har] for nylig sagt, at endemålet i Gaza er, at Israel vil stå for den sikkerhedsmæssige kontrol med Gaza, og at palæstinensere skal forlade Gaza, sådan som Donald Trump har foreslået, siger Nanna Muus Steffensen."

Men påstanden, fremhævet med fed ovenfor, at faktuelt forkert. Tværtimod har Netanyahu flere gange eksplicit taget afstand fra Trumps forslag om en tvangsevakuering af Gazas civilbefolkning.

Efter jeg klagede til DR's redaktion over den forkerte oplysning, forsvarede redaktionschefen for DR Nyheder Udland, Niels Kvale, i sit svar til mig 5. maj 2025 journalistens udlægning med henvisning til hendes frihed til at "tolke" på situationen:

"Korrespondenter og analytikere i DR Nyheder har med baggrund i deres faglige indsigt i stofområdet ret vide beføjelser til at foretage vurderinger og analysere en given sag. En af korrespondentens/analytikerens vigtige opgaver består i at "oversætte", hvad personer med magt eller myndighed efter deres vurdering i virkeligheden siger samt betydningen af deres udtalelser. Korrespondentens opgave består altså i udgangspunktet ikke i at gengive det, en person har sagt, ordret. Vedkommende leverer i stedet et kvalificeret referat, som kan indeholde en tolkning. Særligt i krig og konfliker er det journalistens opgave at forholde sig kritisk til krigens parter."

Niels Kvale oplyste desuden, at det oprindelige citat fra den israelske regering, som lå til grund for Nanna Muus Steffensens "kvalificerede referat," er følgende:

"We will see to the general security in the Gaza Strip and will allow the realization of the Trump plan for voluntary migration. This is the plan. We are not hiding this and are ready to discuss it at any time."

Bemærk, at der eksplicit er tale om "frivillig migration."

Det har Nanna Muus Steffensen imidlertid omskrevet til "at palæstinensere skal forlade Gaza".

Det er to helt forskellige ting. Nanna Muus Steffensen har ikke analyseret eller tolket situationen. Hun har blot forfalsket citatet.

En mere retvisende analyse er, at Trump 4. februar 2025 foreslog en tvangsuddrivning af civile fra Gaza, mens Netanyahu allerede 9. februar 2025 var ude at sige, at det kunne der ikke blive tale om. Han lagde tværtimod op til, at folk skulle kunne forlade krigszonen frivilligt - og endda kun midlertidigt.

Siden har Trump modereret sit synspunkt og talt om frivillig emigration, ligesom Israel har foreslået det, både for nylig og i starten af krigen (i øvrigt i modstrid med Nanna Muus Steffensens påstand, som DR's brugerredaktør, Jesper Termansen, efter min klage (og efterfølgende anke) valgte ikke at tage stilling til).

Det er altså Trump, som har rettet ind i forhold til Netanyahus position (og folkeretten). Ingen af de to ledere taler længere om, "at palæstinensere skal forlade Gaza," sådan som Nanna Muus Steffensen fejlagtigt påstår i DR-artiklen.

Skal man analysere yderligere på Israels ordvalg, er det let at forstå, at man refererer til Trumps plan for at gøre sine hoser grønne overfor præsidenten og sikre USA's støtte. Men på tidspunktet for DR-artiklens publicering, 4. april 2025, var Trumps urealistiske og ulovlige idé om at tvangsfjerne palæstinensere for længst skrottet.

En DR-journalists ret til at tolke og analysere en given situation giver ikke ret til at ændre et udsagn om frivillighed til et om ufrivillighed. Det er ikke tolkning, det er at citere fejlagtigt og vende fakta på hovedet.

Israel-Online har anket sagen til DR's brugerredaktør, Jesper Termansen, i håb om, at han i denne omgang vil tage stilling til, om det er rimeligt at omskrive et citat til at have den modsatte betydning af den oprindelige ordlyd.


Læs mere om Nanna Muus Steffensens falske påstande vedrørende evakuering af civile fra Gaza:

DR's Nanna Muus Steffensen med endnu en falsk påstand om Israels syn på evakuering af civile fra Gaza, 7. april 2025

DR's Nanna Muus Steffensen politiserer og misinformerer: Israel er skyld i, at flygtninge er fanget i Gaza,
7. februar 2025


Mere misinformation fra DR under den seneste Gaza-krig:

Misvisende overskrift på dr.dk: "Trods våbenhvile: Israel angriber Libanon" - det var omvendt, 22. marts 2025

DR's Sean Coogan påstår igen, at Vestbredden er ulovligt besat, 18. marts 2025

DR fremstiller Hamas' politiske mål som en selvstændig stat i Gaza, 25. februar 2025

DR bringer Human Rights Watch's anklage om, at Israel bevidst nægter Gaza rent vand, men ikke Israels genmæle,
21. december 2024

DR-journalist Kim Bildsøe Lassen kalder Tel Aviv for Israels hovedstad, 16. oktober 2024

DR bringer FN's anklage om angreb på UNRWA-ansatte, men ikke Israels genmæle, 14. september 2024

DR-jorunalist Puk Damsgaard agerer militærekspert - og tager fejl, 11. september 2024

Endnu en falsk fremstilling af historiske forsøg på tostatsløsninger på dr.dk, 8. august 2024

DR formidler åbenlys løgn om hungersnød i Gaza,
12. juli 2024

Fejl i artikel på dr.dk: Ingen grænser for palæstinensisk stat fastlagt i 1967, 28. maj 2024

Puk Damsgaard sammenligner Israels krig i Gaza med Syriens bombning af Aleppo, 29. marts 2024

Steffen Kretz misinformerer om nødhjælp, 13. marts 2024

Steffen Kretz misinformerer om bosættelser og tostatsløsning,
3. marts 2024

Falsk fremstilling af historiske forsøg på tostatsløsninger med Sune Haugbølle på dr.dk, 2. marts 2024

Åbenlys anti-israelsk løgn på dr.dk: Gazas befolkning udgør 80% af verdens sultne, 13. februar 2024

Falske, indbyrdes modstridende, tabstal fra Hamas på dr.dk,
28. januar 2024

DR støtter Hamas' propaganda: Alle dræbte i Gaza er civile!,
23. januar 2024

DR's propaganda: En "rabiat" jøde, og ikke Yassir Arafat, var skyld i Oslo-processens kollaps, 19. januar 2024

DR-journalist Sean Coogans løgn: Netanyahu citeres for at opfordre til drab på civile, 13. januar 2024

DR-journalist Sean Coogans promoverer Hamas' løgn: 92% af de dræbte i Gaza er civile, 5. december 2023

DR påstår - fejlagtigt - at besættelsen af Vestbredden er ulovlig, 9 november 2023

DR påstaar, at alle dræbte i Gaza er civile, 17. oktober 2023

DR beskylder Israel for angreb på hospital - uden dokumentation, 19. oktober 2023

Usmagelig Hamas-propaganda på dr.dk, 12. oktober 2023


Tilbage

 

Untitled Document



   

Tilmeld dig Israel-Onlines nyhedsbrev!
Send blot dit navn og email-adresse til:

Velkommen til!

Læs tidligere nyheds-breve her.


   

 

 

Untitled Document


 
Artiklerne på Israel-Online.dk er beskyttet af ophavsret, men må med tydelig kildeangivelse kopieres og bruges til ikke-kommercielle formål.
Materialet (bortset fra kortere uddrag) må ikke offentliggøres i nogen form uden skriftlig tilladelse.