Israel-Online, 3. marts 2024 (opdt. 18. marts 2024)
DR's Steffen Kretz misinformerer om bosættelser og tostatsløsning

Af Dan Harder

DR-journalist Steffen Kretz fortæller i en artikel på dr.dk (3. marts 2024), at israelske bosættere forsøger at presse palæstinensere ud af Jerusalem. Sådan kan man vel godt udtrykke det.

Men det får ham dernæst til at konkludere følgende:

"Det er allerede lykkedes i [sådan] en grad, at ideen om et delt Jerusalem som hovedstad for både Israel og en fremtidig palæstinensisk stat efter alt at dømme er død og har været det længe."

Og senere i artiklen:

"Israel har konsekvent år for år forandret både de geografiske og demografiske fakta i de besatte områder, så en tostats-løsning reelt ikke længere er mulig."

De udsagn er faktuelt forkerte. Den gamle anti-israelske sang om, at fredsprocessen er død på grund af bosættelserne er lige så falsk, som den er fortærsket.

Der er ikke siden den amerikanske præsident Bill Clinton i 2000 fremlagde et forslag om en tostatsløsning, som blev tiltrådt af den israelske premierminister Ehud Barak og afvist af palæstinensernes leder, Yassir Arafat, blevet etableret nogen nye egentlige byer på Vestbredden (den sidste var Har Homa uden for Jerusalem, grundlagt omkring 1996).

I de 24 år, der er gået siden Clintons plan (hvor palæstinensernes nye leder, Mahmoud Abbas, i 2008 afviste endnu et fredsforslag), er antallet af israelere bosat på Vestbredden omtrent fordoblet. Men stort set alle de nye boliger er etableret i de eksisterende bosættelser, hvoraf hovedparten ifølge både Clintons og alle øvrige fredsplaner vil forblive på israelske hænder.

Forøgelsen af antallet af mennesker, som bor i bosættelserne, gør derfor ikke den store forskel i forhold til en eventuel fredsløsning. Derfor er den evindelige påstand om, at nye boliger i bosættelserne forhindrer en tostatsløsning, falsk.

Forkert beskrivelse af specifikke bosættelsers betydning for fredsløsning

Faktisk påstår Steffen Kretz eksplicit, at de senest planlagte boliger kommer til at ligge, hvor diverse fredsplaner foreslår en palæstinensisk stat:

"Som en understregning af Israels plan om at sikre fuld jødisk kontrol over Jerusalem og alle omgivne områder offentliggjorde Israels regering forleden en plan om at bygge 3.000 nye bosætter-boliger på besat jord: Altså jord, som ifølge de fredsforhandlinger, som har ligget i dvale i årtier, i fremtiden skal være en del af en palæstinensisk stat."

Men det er faktuelt forkert. De (mere end) 3.000 nævnte boliger skal ifølge det seneste forslag fordeles mellem tre bosættelser: 2.350 boliger i Ma'ale Adumim, 694 i Efrat og 300 i Kedar.

De to førstnævnte er store byer, som i forvejen har mange titusinder af indbyggere. Og de ligger begge inden for det område, som Israel ifølge f.eks. Clintons fredsplan vil kunne beholde. Den tredje (mindre) bosættelse, Kedar, ligger uden for det område og vil formodentlig skulle nedlægges eller overdrages til palæstinenserne i forbindelse med en fredsplan.

Steffen Kretz' udsagn er således langt overvejende forkert.

Kortet ovenfor reflekterer, ifølge Bill Clintons rådgiver Dennis Ross, det egentlige amerikanske forslag under Camp David-forhandlingerne i 2000.

Forkert beskrivelse af fredsplaner

Som det ses af ovestående kort, er Steffen Kretz' beskrivelse af, hvilke områder, palæstinenserne ifølge de internationalt støttede planer om en tostatsløsning kan forvente en stat i, også forkert:

"I takt med at Gaza-krigen formentlig nærmer sig en afslutning, peger [internationale ledere] igen og igen på, at de støtter en tostats-løsning på den evige konflikt i Mellemøsten. Altså, ideen om at palæstinenserne skal have deres egen stat i de landområder, som Israel besatte efter krigen i 1967."

Det er forkert. Der er ingen mulighed for, at palæstinenserne nogensinde kommer til at råde over samtlige områder, som Israel indtog fra Jordan i 1967. Alene det forhold, at de inkluderer Grædemuren og det jødiske kvarter i Jerusalems gamle by, umuliggør den tanke.

Men den har da heller aldrig været på tegnebrættet. Alle løsningsforslag omfatter israelsk kontrol over både visse dele af Østjerusalem samt de største bosættelser. Til gengæld har det været foreslået, at palæstinenserne kunne få overdraget nogle områder fra selve Israel som led i en fredsaftale. Omfanget af sidstnævnte er endda blevet øget i forbindelse med senere forslag, som palæstinenserne ligeledes har afvist.

Kravet om en palæstinensisk stat i hele området, som var besat af Jordan fra 1949 til 1967, har været fremsat fra palæstinensisk og arabisk side. Men det har aldrig været del af en fredsplan støttet af det internationale samfund.

Mit forslag vil være, at Steffen Kretz læser lidt op på konfliktens historie, før han skriver om den.

Manipulation med landkort

For at illustrere sin falske pointe sammenligner Steffen Kretz to landkort, der skal forestille at demonstrere, hvordan Israel har opdelt Vestbredden:

"Hvis man sammenligner et landkort over Vestbredden fra 1967, hvor Israel besatte området efter Seksdageskrigen, med et landkort over samme område i dag, er resultatet af Israels kontrol med området iøjnefaldende (...) Vestbredden er skåret op i over 150 små og større usammenhængende bidder, hvor Det Palæstinensiske Selvstyre har en vis kontrol - omgivet af bosætter-byer, hvor over en halv million israelere nu lever".

DR's to kort foregiver at vise, hvordan Vestbredden af Israel er blevet "skåret op". I realiteten viser de røde områder på kort nr. 2, hvor Israel, efter siden 1967 at have haft den totale kontrol over hele området, i 1990'erne tildelte palæstinenserne selvstyre.

Men fremstillingen er manipuleret. De to kort viser nemlig ikke et sammenhængende palæstinensisk område, som Israel siden har opdelt. Det er omvendt. Det første kort viser Vestbredden, da Israel havde total kontrol over hele området fra 1967 til 1994. De røde områder på det andet kort viser, hvor palæstinenserne ifølge en overgangsordning, jf. Oslo-aftalerne i 1990'erne, fik begrænset selvstyre, som skulle have ført til en permanent løsning.

Så fra kort nummer et til kort nummer to har palæstinenserne faktsk modtaget noget, de før ikke havde - altså det omvendte af Steffen Kretz' påstand.

Havde Yassir Arafat sagt ja til Bill Clintons forslag i 2000, eller havde Mahmoud Abbas accepteret Ehud Olmerts ditto i 2008, kunne palæstinenserne have opnået endnu mere, jf. det sort-hvide kort ovenfor.

Tostatsløsning endnu mulig

En tostatsløsning er absolut stadig mulig. Den vil blot indebære to ting i forhold til bosættelser:

1. at de største bosættelser vil blive indlemmet i Israel, og
   
   
2. at resten af bosættelserne (dvs. de mindre og mere isolerede) vil blive nedlagt eller overdraget til palæstinenserne.

Hele præmissen om, at bosættelserne forhindrer en tostatsløsning, er derfor falsk. Det understreges også af, at man er nødt til at fuske med betydningen af kortene for at drive den falske pointe hjem.

Påstanden er et velkendt, anti-israelsk politisk synspunkt, som ikke hører hjemme i en oplysende artikel, forklædt som fakta.

Promovering af konceptet "enstatsløsning" - altså Israels endeligt

Artiklen indeholder også et sæt kort, hvor kort nr. 2 viser israelske bosættelser omkring Jerusalem.

Steffen Kretz skriver videre om de to sæt kort:

"Lægger man de to aktuelle [sæt] kort - over Vestbredden og Jerusalem - sammen, står det klart, at en selvstændig palæstinensisk stat med hovedstad i Østjerusalem er en illusion.

(...)

...det står klart, at så længe verden bliver ved med at tale om en umulig tostats-løsning, så bliver andre mulige løsninger på den israelsk-palæstinensiske konflikt ikke udforsket.

Ingen løsning er ukompliceret. Hvad enten det er en énstats-løsning, hvor palæstinensere indlemmes i et stor-Israel og opnår samme civile rettigheder som israelere. Eller måske en konføderation mellem områder under palæstinensisk kontrol og den israelske stat med frihed og retfærdighed for alle."

Artiklens formål er altså at påvise, at idéen om den gode løsning - den tostatsløsning, som palæstinenserne gentagne gange har afvist - er død. Og at det er Israels skyld, vel at mærke.

Til det formål har Steffen Kretz interviewet nogle ekstremt venstreorienterede israelere, som reelt er modstandere af den jødiske stat. De ønsker, på linje med mange af Israels fjender, en "enstatsløsning."

Men den "løsning"- en stat for jøder og arabere i fællesskab - vil resultere i, at jøderne, på grund af den højere arabiske befolkningstilvækst, snart vil komme i mindretal. Det ved alle. Og så er det slut med den jødiske stat - hvilket naturligvis også er formålet.

Det er altså et særdeles ekstremt politisk synspunkt, Steffen Kretz forfægter og forklæder som et faktum.

Det er for at opnå det mål - Israels endeligt - at man maler et billede af, at bosættelserne - dvs. Israel - forhindrer tostatsløsningen.

Men virkeligheden er, at landkortet reelt ikke har ændret sig ret meget, siden Yassir Arafat sagde nej tak til en palæstinensisk stat omfattende Gaza og Vestbredden, og med en del af Østjerusalem som hovedstad.

Det kan nås endnu - hvis man vil. Så der er ikke belæg for at påstå det modsatte.

Læs også:

Falsk fremstilling af historiske forsøg på tostatsløsninger med Sune Haugbølle på dr.dk, 2. marts 2024

Åbenlys anti-israelsk løgn på dr.dk: Gazas befolkning udgør 80% af verdens sultne, 13. februar 2023

Falske, indbyrdes modstridende, tabstal fra Hamas på dr.dk,
28. januar 2024

DR støtter Hamas' propaganda: Alle dræbte i Gaza er civile!,
23. januar 2024

DR's propaganda: En "rabiat" jøde, og ikke Yassir Arafat, var skyld i Oslo-processens kollaps, 19. januar 2024

DR-journalist Sean Coogans løgn: Netanyahu citeres for at opfordre til drab på civile, 13. januar 2024

DR-journalist Sean Coogans promoverer Hamas' løgn: 92% af de dræbte i Gaza er civile, 5. december 2023

DR påstår - fejlagtigt - at besættelsen af Vestbredden er ulovlig, 9 november 2023

DR påstaar, at alle dræbte i Gaza er civile, 17. oktober 2023

DR beskylder Israel for angreb på hospital - uden dokumentation, 19. oktober 2023

Usmagelig propaganda på dr.dk, 12. oktober 2023

Tilbage