Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 
Untitled Document



 

 

Israel-Online, 25. marts 2023
Berlingskes Kristian Mouritzen fortsætter sin misinformation om Israel

Af Dan Harder

Den 14. marts bragte Danmarks to borgerlige aviser, Berlingske og Jyllands-Posten, hver deres leder om det politiske slagsmål i Israel om landets højesterets fremtidige rolle.

Hvor JP respektfuldt og informativt indviede læserne i den komplekse situation og advarede imod på forhånd at dømme det særdeles dynamiske israelske demokrati ude, benyttede Berlingskes internationale analytiker, Kristian Mouritzen, i sin leder endnu engang lejligheden til at sprede misinformation om Israel.

Det er forkert, når Kristian Mouritzen påstår, at den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, er "uden for domstolenes rækkevidde, fordi han er beskyttet af immunitet."

Netanyahu er anklaget for korruption i tre retssager, som i øjeblikket verserer i det israelske retssystem. Hvis han dømmes skyldig, må han tage sin straf.

Mouritzens bekymring over de seneste lovforslag, som, hvis vedtaget, vil svække den israelske højesterets uafhængighed, er berettiget. Men ingen af forslagene vil skaffe Netanyahu immunitet, som det f.eks. er tilfældet for den franske præsident (uden at Berlingske dog af den grund kritiserer det franske demokrati).

Det er også misvisende, når Mouritzen afviser, at Israel skulle være Mellemøstens eneste demokrati med argumentet: "Tunesien har været i stand til at holde frie valg, og Libanon fungerer også relativt godt som demokrati."

Frie valg gør bestemt ikke et demokrati. Det har vi for eksempel set i Egypten og det palæstinensiske selvstyre. Begge steder vandt islamisterne frie valg, blot for at blive kuppet af totalitære, sekulære ledere uden folkelig legitimitet.

Tunesien er i The Economists Democracy Index kategoriseret som et "hybrid-regime" med en score på 5,51 ud af 10. Endelig ligger Tunesien slet ikke i Mellemøsten, men det er åbenbart en ligegyldig detalje for Kristian Mouritzen.

Libanon er endnu længere fra at være et demokrati. At det skulle fungere "relativt godt som demokrati," er en absurd påstand, som illustrerer Kristian Mouritzens totale mangel på indsigt i mellemøstlige forhold (herunder åbenbart også områdets geografi).

Landet, hvor et shiamuslimsk parti har sin egen hær, som kan indlede krige med et naboland efter forgodtbefindende, er for tiden under total politisk og økonomisk nedsmeltning. Libanon scorer kun 3,64 hos The Economist og er klassificeret som "autoritært."

Israel scorer til sammenligning 7,93 og ligger dermed lige over USA. Hvorfor den systematiske misinformation om Israel?


Update:

Berlingske bragte 25. marts 2023 en kortere udgave af indlægget påført følgende svar fra avisens redaktion:

"Et parlamentarisk flertal kan sikre Benjamin Netanyahu immunitet. Berlingske skrev sådan om den israelske premierministers immunitet, da han i dag må formodes at have et sådant flertal i ryggen.

Vi er helt enige i, at Israels demokratiske status er et særkende i Mellemøsten. Det fremgår også af lederen, og det er grunden til, at vi finder det vigtigt at holde fast i den tredeling af magten, som er afgørende i et demokrati."


Svar fra Dan Harder:

Der findes ikke p.t. nogen israelsk lovgivning, som giver landets premierminister, Benjamin Netanyahu, immunitet i de verserende korruptionssager. Derfor er Kristian Mouritzens påstand faktuelt forkert.

Berlingskes redaktion har lov til at formode hvad som helst, herunder at Netanyahus flertalsregering kunne finde på at vedtage en lov, som vil give premierministeren immunitet. Men en sådan lov har end ikke været på tale.

Så det er helt urimeligt at påstå, at Netanyahu er "en premierminister, der er korruptionsanklaget, men uden for domstolenes rækkevidde, fordi han er beskyttet af immunitet." Kristian Mouritzen har desværre for vane med at misinformere om Israel.

Den anden del af Berlingskes svar vedrører min kritik af følgende påstand fra Kristian Mouritzens side:

"Israel bryster sig ofte af at være Mellemøstens eneste demokrati, hvad der er en sandhed med modifikationer. Tunesien har været i stand til at holde frie valg, og Libanon fungerer også relativt godt som demokrati."

Berlingskes svar ovenfor, "Vi er helt enige i, at Israels demokratiske status er et særkende i Mellemøsten," må tolkes som en anerkendelse af, at Kristian Mouritzens påstand var forkert.


Læs mere om Berlingskes Israel-dækning:

Berlingskes Carolina Kamil beskriver Netanyahu som diktator,
10. marts 2023

Berlingske-leder er spækket med faktuelle fejl og anti-jødiske løgne, 10. januar 2023

Berlingske fortsætter den pro-arabiske propaganda-linje,
6. januar 2023.

Klumme - Arabiske diktaturer fortæller samme løgn som Berlingske, 3. januar 2023.

Berlingskes Carolina Kamil kritiserer Israel for ikke at levere våben til Ukraine, 22. oktober 2022.

Mere propaganda fra Berlingskes Carolina Kamil, 24. juli 2022.

Klumme - Berlingske forsvarer klassisk antisemitisk løgn,
22. april 2022.

Misvisende Berlingske-rapport fra Jerusalem, 20. april 2022.

Berlingske beskriver Israels nye premierminister som morder,
19. juni 2021.

Berlingske udelader vigtige detaljer om Sheikh Jarrah,
22. maj 2021.

Berlingske kolporterer myten om apartheid i Israel,
23. februar 2021.


Tilbage

 

Untitled Document



   

Tilmeld dig Israel-Onlines nyhedsbrev!
Send blot dit navn og email-adresse til:

Velkommen til!

Læs tidligere nyheds-breve her.


   

 

 

Untitled Document


 
Artiklerne på Israel-Online.dk er beskyttet af ophavsret, men må med tydelig kildeangivelse kopieres og bruges til ikke-kommercielle formål.
Materialet (bortset fra kortere uddrag) må ikke offentliggøres i nogen form uden skriftlig tilladelse.