Israel-Online, 10. januar 2023
Berlingske-leder er spækket med faktuelle fejl og anti-jødiske løgne

Af Dan Harder

Israel har fået ny regering. Den mest højreorienterede og religiøse i landets historie. Og der er grund til berettiget bekymring over flere af de nye ministres fortid, holdninger og udtalelser.

Men det er samtidig nødvendigt at slå koldt vand i blodet og ikke lade sig rive med at den generelle negative stemning. Det er vigtigt, at vi forholder os til virkeligheden, som den er, og - som et absolut minimum - holder os til fakta, når vi diskuterer situationen.

Det gør Berlingskes lederskribent, Kristian Mouritzen, desværre langt fra. Alene i hans korte leder, søndag d. 8. januar 2023, kan man tælle mindst fem regulære faktuelle fejl, som alle sætter Israel i et urimeligt negativt lys.

1) Kristian Mouritzen skriver om den israelske premierminister Benjamin Netanyahus nye koalitionspartnere:

"Det er partier, der i fuld alvor mener, at homoseksualitet bør forbydes".

Det er forkert. Ingen af regeringspartierne har på deres program, at forbyde homoseksualitet. Det er rigtigt, at flere medlemmer at de religiøse partier har ytret sig kritisk over for homoseksualitet og udtrykt ønske om at få lempet Israels anti-diskriminationslove. Og det er yderst kritisabelt, set fra et liberalt, dansk perspektiv.

Men Netanyahu, der historisk har støttet op om det israelske LGBT-miljøs rettigheder, har konsekvent gjort det klart, at regeringen ikke kommer til at ændre på Israels ganske progressive politik på LGBT-området.

Det sætter måske også sagen lidt i perspektiv, at den nye, "ekstreme" regering netop har støttet udnævnelsen af det israelske parlaments første åbent homoseksuelle formand. Alle medlemmer af regeringen stemte for. Så Berlingskes anklage må betegnes som en lodret løgn.

2) Kristian Mouritzen skriver endvidere, at de religiøse højrepartier mener,

"... at arabere (palæstinensere) skal smides ud af landet – også dem, der har israelsk statsborgerskab."

Det er ikke retvisende. Det er sandt, at den mest markante af de nye, "ekstreme" ministre, Israels nyudnævnte minister for national sikkerhed, Itamar Ben Gvir, har en fortid som medlem af det politiske parti, Kach, som blev erklæret ulovligt i Israel på grund af sin racistiske dagsorden, herunder ønsket om at fordrive arabiske israelske statsborgere. Igen, det er naturligvis totalt udemokratisk og uacceptabelt.

Men det hører med til billedet af den nye regering, at Ben Gvir efter eget udsagn har modereret sine synspunkter og eksplicit har opgivet ønsket om at fordrive arabere fra Israel. Igen - og det er sandsynligvis nødvendigt at understrege det: Ben Gvirs synspunkter er stadig uacceptable, og nærværende skribent tager totalt afstand fra dem. Men derfor er det alligevel ikke rimeligt at give indtryk af, at deportation af arabere er på den politiske agenda, når det ikke er tilfældet.

3) Den tredje graverende fejl i Kristian Mouritzens artikel er påstanden om, at Ben Gvir (eller andre i Israel) skulle have et ønske om at lade jøder bede i Al Aqsa-moskeen:

"[Ben Gvir] vil give alle jøder ret til at bede fra muslimernes tredjehellige sted – al-Aqsa moskeen, der ligger ovenpå jødernes helligste sted, Grædemuren."

Det er helt forkert. Lad os lige slå fast: Ingen jøder er interesserede i at bede i Al Aqsa-moskeen, og ingen israelske politikere har et ønske om at lade dem gøre det. Så det ville være skønt, hvis Berlingske ville holde op med at skrive det.

En del af forklaringen på misinformationen kan være, at man på Berlingske har svært ved at skelne mellem selve Al Aqsa-moskeen og så det store plateau, hvorpå moskeen ligger, som hedder Tempelpladsen eller Tempelbjerget. Sidstnævnte blev grundlagt af jøder, mere end 1000 år før Mohammed fik idéen til islam, og er det helligste sted i jødedommen. Grædemuren er en del af den oprindelige mur omkring Tempelbjerget. Moskeen er bygget oven på den jødiske helligdom, efter den muslimske erobring af Jerusalem i år 638, og hele Tempelbjerget udgør det tredjehelligste sted for muslimer, efter Mekka og Medina i Saudi-Arabien.

Oversigtskort over Tempelbjerget i Jerusalem. Ikke-muslimer (herunder jøder) kan kun besøge Tempelpladsen på særlige tidspunkter. De må desuden kun benytte Mughrabi-porten (nederst i billedet) og skal følge en særlig rute, når de bevæger sig rundt på pladsen. Jøders besøg kræver politieskorte på grund af den permanente trussel om vold fra muslimer.

En anden - forhåbentlig mindre sandsynlig - forklaring kunne være, at man på Berlingske bevidst vælger at følge den arabiske propaganda-praksis med at bruge begrebet "Al Aqsa" også om Tempelbjerget (der egentlig hedder al-Haram al-Sharif på arabisk) for på den måde at hævde muslimsk suverænitet over hele området.

Uanset årsagen til unøjagtigheden er det urimeligt at give indtryk af, at jøder ønsker at invadere moskeen, når det ikke er tilfældet. Ikke mindst fordi netop myten om, at jøder ønsker at krænke eller ødelægge Al Aqsa-moskeen, gennem mere end 100 år har været en hjørnesten i den arabiske, anti-jødiske propaganda, som har til formål at opildne arabere til had og vold imod jøder. Løgnen tjener samme formål i dag, hvor den igen og igen bruges som motivation til terrorangreb på den israelske civilbefolkning.

Alligevel har Berlingske nu i snart et år systematisk promoveret den samme løgn, til trods for gentagne henstillinger om at holde op. Hvorfor kører avisen denne anti-jødiske misinformationskampagne?

4) Endnu en anti-jødisk forestilling, som Kristian Mouritzen bidrager til at promovere, er idéen om, at jøder ikke har ret til at besøge Tempelpladsen:

"Den nye minister, Itamar Ben-Gvir, har netop tiltvunget sig adgang til moské-området."

Da den nyudnævnte minister, Itamar Ben Gvir, den 3. januar 2023 besøgte Tempelpladsen, foregik det helt i henhold til den praksis, den såkaldte "status quo," som Israel har håndhævet, siden erobringen af Østjerusalem i 1967. De israelske regler, som palæstinenserne - ironisk nok - nidkært værner om, foreskriver, at jøder alene må besøge - og ikke bede på - Tempelpladsen, ligesom besøgene skal foregå på særlige tidspunkter.

Ben Gvirs besøg, der forløb fredeligt og kun varede 13 minutter, skete netop på et sådant tidspunkt (tidligt om morgenen), reserveret for ikke-muslimer, mens ingen i delegationen foretog nogen bønner. Da besøget således foregik helt efter bogen, er det urimeligt at påstå, at politikeren skulle have "tiltvunget sig adgang."

Ved at kalde Tempelpladsen for "moské-området" vælger Kristian Mouritzen desuden at støtte det arabiske narrativ, ifølge hvilket området alene tilhører muslimerne. Det er uacceptabelt, at Berlingske således på lederplads benægter jøders tilhørsforhold til jødedommens helligste sted.

5) Det er også forkert, når Kristian Mouritzen skriver:

"Ben-Gvir udtalte under sit 13 minutters provokerende besøg, at jøder har ret til at bede, hvor de vil – også på dette sted."

Selvom der er en vis rimelighed i synspunktet om, at jøder , på lige fod med muslimer, burde har ret til at bede på Tempelpladsen (omend ikke i moskeen), så var det faktisk ikke det, Itamar Ben Gvir sagde, da han 3. januar besøgte Tempelpladsen.

Som det ses på videoen af Ben Gvirs besøg (også nedenfor), var han netop særdeles omhyggelig med ikke at kræve jøders ret til at bede på området.

Israels minister for national sikkerhed, Itamar Ben Gvir, besøger Tempelbjerget i Jerusalem, tirsdag den 3. januar 2023.

Efter besøget nægtede han tilmed at sige, at han støtter jødisk bøn på Tempelpladsen, selvom han selvfølgelig gør det. Årsagen til ministerens tilbageholdenhed er efter alt at dømme, at han, ligesom alle Benjamin Netanyahus øvrige koalitionspartnere, som en del af regeringsgrundlaget blev tvunget til at skrive under på, at der ikke fra regeringens side er planer om at ændre på den eksisterende "status quo."

Grunden til, at Netanyahu insisterer på at fastholde den såkaldte "status quo," hvorved jøder ikke må bede på Tempelpladsen, er naturligvis den allestedsnærværende risiko for arabisk vold. Og det er selvfølgelig en faktor, som en premierminister er nødt til at forholde sig til. Men man bør måske alligevel spørge sig selv, om det egentlige problem er, at jøder besøger en jødisk helligdom, eller at arabere tyer til vold, når det sker. Døm selv.

Du kan i øvrigt læse en artikel på dr.dk, der er langt mere sober end Berlingskes, og som i store træk holder sig til sandheden.

6) Som en afsluttende anskueliggørelse af Kristian Mouritzens manglende viden om de politiske forhold i Israel slutter han sin lange række af usandheder af med følgende fejl:

"Skiftende israelske regeringer har altid måttet samarbejde med ekstreme personer i parlamentet. Den lave spærregrænse på to procent betyder, at Israel har et væld af partier."

Ironisk nok er det lige omvendt. Israel har nemlig siden 2014 haft en spærregrænse på hele 3,25%, som altså er relativt høj i forhold til f.eks. den danske på kun 2%.

Den høje spærregrænse havde ved det senests israelske parlamentsvalg netop den modsatte effekt i forhold til det, Kristian Mouritzen beskriver, da hele tre partier i anti-Netanyahu-lejren, nemlig Meretz, Balad og Jewish Home, faldt for den høje spærregrænse. Det heraf følgende stemmespild var medvirkende til, at flertallet skiftede i Netanyahus favør.

Hvor er det ærgerligt, at Berlingske lader sine artikler om Israel skrive af en folk, som kun har ganske lidt forstand på emnet og derfor tilsyneladende bare kopierer den propaganda, man lige falder over i andre medier.

Den eneste formildende omstændighed er vel, at niveauet herfra næppe kan falde ret meget yderligere.

***

Opdatering 22 januar 2023: Berlingske har efter min henvendelse forsynet artiklen med følgende rettelse:

Det fremgik tidligere af denne leder, at spærregrænsen i Israel er på to procent. Det er nu rettet til 3,2 procent. Det fremgik også tidligere, at sikkerhedsminister Itamar Ben-Gvir »vil give alle jøder ret til at bede fra muslimernes tredjehellige sted – al-Aqsa moskeen«. Det er rettet til »ved« al-Aqsa moskeen for at præcisere, at der ikke er tale om et ønske om at bede inde fra moskéen.

Berlingskes nye tal for den israelske spærregrænse er nu heller ikke rigtigt. Det korrekte tal er 3,25%. Det demonstrer med al tydelighed, at avisens journalister reelt ikke har forstand på israelsk politik.

At det besynderlige "bede fra moskeen" nu er ændret til "bede ved moskeen," er et lille, omend positivt skridt. Berlingskes accept af, "at der ikke er tale om et ønske om at bede inde fra moskéen" står i direkte modsætning til tidligere påstande fra samme avis - en løgn, som er blevet forsvaret af avisens udlandsredaktør.

De to bittesmå rettelser hjælper kun marginalt på en artikel, som overordnet set tegner et uretvisende og urimeligt negativt billede af Israel.

Læs mere om Berlingskes Israel-dækning:

Berlingske fortsætter den pro-arabiske propaganda-linje,
6. januar 2023.

Klumme - Arabiske diktaturer fortæller samme løgn som Berlingske, 3. januar 2023.

Berlingskes Carolina Kamil kritiserer Israel for ikke at levere våben til Ukraine, 22. oktober 2022.

Mere propaganda fra Berlingskes Carolina Kamil, 24. juli 2022.

Klumme - Berlingske forsvarer klassisk antisemitisk løgn,
22. april 2022.

Misvisende Berlingske-rapport fra Jerusalem, 20. april 2022.

Berlingske beskriver Israels nye premierminister som morder,
19. juni 2021.

Berlingske udelader vigtige detaljer om Sheikh Jarrah,
22. maj 2021.

Berlingske kolporterer myten om apartheid i Israel,
23. februar 2021.

Tilbage