Israel-Online, 6. januar 2023
Berlingske fortsætter den pro-arabiske propaganda-linje

Af Dan Harder

Berlingskes mellemøstkorrespondent, Carolina Kamil, kalder sin atikel om Israels nye regering (5. januar 2023) for en "analyse." Men den er ikke stort andet end en lang opremsning ukvemsord, tilsat et par af de, fra Kamils hånd efterhånden sædvanlige, anti-israelske propaganda-løgne.

Carolina Kamil kalder i artiklen Israels nye, demokratisk valgte regering alt fra ultrahøjreorienteret, homofobisk og racistisk, over udemokratisk, prorussisk, ultranationalistisk og ekstremt højreorienteret til "ude på problemer." Intet andet demokrati på kloden - ja, vel ikke engang det værste diktatur - bliver mødt med dens slags tilsvining i Berlingske.

Den fascistiske, antisemitiske terrorgruppe, Hamas, derimod, som undertrykker sin egen befolkning og jævnligt overdænger Israels med raketter, kalder Carolina Kamil til sammenligning blot "den islamistiske milits." Her lyder ingen kritik. Ingen ukvemsord. Heller ikke det terror-støttende palæstinensiske selvstyre er efter Kamils opfattelse "ude på problemer." Kun Israels regering.

Når Hamas nu igen truer med vold, er det fordi den nyudnævnte israelske minister for national sikkerhed, Itamar Ben Gvir, tirsdag morgen havde den frækhed at besøge Tempelbjerget i Jerusalem, som er det helligste sted i jødedommen. Men i Carolina Kamils optik, er det altså Ben Gvir, der er problemet:

"Itamar Ben-Gvirs besøg varede kun 13 minutter. Men det er mere end rigeligt til at udløse et blodbad."

Men det er virklig en syg tankegang, at Itamar Ben Gvirs korte og fredelige besøg på Tempelbjerget skulle kunne udløse et blodbad. For jøder har selvfølgelig ret til at besøge jødiske helligdomme i Jerusalem. Også Tempelbjerget, som blev bygget af jøder mere end tusind år før, Mohammed overhovedet opfandt islam.

Det er dem, der griber til vold, som er ansvarlige for at udløse et blodbad. Ikke dem, der angribes. Det er arabisk intolerance og manglende accept af jøders religionsfrihed, der er problemet. Når palæstinenserne igen og igen tyer til vold imod fredeligt besøgende jøder, så er det dem, der er ekstreme.

I Carolina Kamils verden er palæstinenserne dog blot uskyldige ofre, hvis knægtelse af jødisk religionsfrihed i Jerusalem alene udspringer af et fromt ønske om fred:

"Itamar Ben-Gvir og andre højreorienterede politikere har i årevis kæmpet for, at også jøder skal kunne bede ved al-Aqsa – et træk, palæstinensere ser som første skridt i retningen mod en komplet israelsk overtagelse og eliminering af den sidste lille rest af drømmen om en tostatsløsning, hvor en palæstinensisk stat kan sameksistere ved siden af Israel."

Helt ærlig, hvor uvederhæftig kan man være? Sandheden er den stik modsatte. Det palæstinensiske selvstyre har i årtier hjernevasket sin befolkning med, at jøderne ikke har nogen som helst tilknytning til Jerusalem og det hellige land. Det sker gennem massiv historieforfalskning, hvor selv Jesus fremstilles som - ikke jøde, men palæstinenser - selvom Jesus levede 600 år før islams erobring af Jerusalem. Det er ekstremt.

De voldelige angreb på fredelige, jødiske besøgende på Tempelbjerget, og de vedvarende trusler herom, er tværtimod et udtryk for en uvilje mod at dele noget som helst, hverken Tempelbjerget, Jerusalem eller landet. Carolina Kamils påstand om, at palæstinenserne ønsker "en tostatsløsning, hvor en palæstinensisk stat kan sameksistere ved siden af Israel" er en lodret løgn. Og det er faktisk også ret ekstremt.

Oversigtskort over Tempelbjerget i Jerusalem. Ikke-muslimer (herunder jøder) kan kun besøge Tempelpladsen på særlige tidspunkter. De må desuden kun benytte Mughrabi-porten (nederst i billedet) og skal følge en særlig rute, når de bevæger sig rundt på pladsen. Jøders besøg kræver politieskorte på grund af den permanente trussel om vold fra muslimer.

I Israel er man derimod moderat: I de 19 år, Jordan holdt Østjerusalem besat (1948-1967), havde jøder ikke adgang til hverken Grædemuren eller Tempelpladsen. Men siden Israels overtagelse af Jerusalems gamle bydel i 1967 har der hersket total religionsfrihed i byen. Både muslimer og kristne har haft fri adgang til deres hellige steder.

Måske har Israel dog taget moderationen et skridt for langt. For én gruppe har, ironisk nok, siden 1967 været underlagt restriktioner, nemlig jøderne. Som Carolina Kamil faktisk selv forklarer i sin artikel:

"Al-Aqsa moskeen, der er det tredje helligste sted i islam efter Mekka og Medina, er placeret på det område, jøderne kalder Tempelbjerget, og som regnes for det helligste sted i jødedommen. Alligevel har den israelske regering siden 1967 håndhævet en regel om, at kun muslimer må bede på stedet. Andre besøgende, herunder jøder, er begrænset til afmålte tidsrum og skal efterlade religiøse symboler i sikkerhedskontrollen."

Ben Gvirs besøg på Tempelbjerget forløb helt i tråd med den praksis, som har eksisteret siden 1967. Han og hans gruppe ankom tidligt om morgenen, hvor der er adgang for ikke-muslimer. Der var ingen bønner og ingen generende adfærd. Ben Gvir og hans følge "stormede" heller ikke Al Aqsa-moskeen, som palæstinenserne og en række andre arabiske regeringer himlede op om.

Som Carolina Kamil også selv bemærker allernederst i sin artikel, efter eder, forbandelser og løgne er haglet ned over Netanyahus nye regering:

"Netanyahu har forsikret, at der ingen planer er om at ændre statussen for al-Aqsa."

Alle Netanyahus koalitionspartnere, inklusiv Itamar Ben Gvir, har i regeringsgrundlaget skrevet under på, at der ikke vil blive lavet nogen ændringer af reglerne for besøg på Tempelpladsen under den nye regering. Det er ikke ekstremt, men derimod særdeles moderat.

Carolina Kamils anklage om, at den nye regering skulle være "homofobisk," er ligeledes helt urimelig. Enkelte medlemmer af regeringen har ytret sig homofobisk, men Netanyahu har gjort det meget klart, at der på hans vagt ikke vil ske forringelser af det israelske LGBT-miljøs forhold. Det burde journalisten have nævnt i stedet for at piske en stemning op.

Ligeså urimelig og forkert er anklagen om, at Israels regering skulle være prorussisk. Rusland er allieret med Israels arvefjende, præsident Assad i Syrien, så Rusland er snarere en fjende end en ven. Men Israel er nødt til at opretholde et vist samarbejde med Rusland for at bevare sit manøvrerum til at bekæmpe Irans forsøg på at true Israel militært fra syrisk territorium. Det er en ærgerlig situation, men det er virkeligheden - en virkelighed, som Carolina Kamil åbenbart er blind for.

Endelig påstår Carolina Kamil, at Israel er "kendt for" "religiøs konservatisme":

"Der er nemlig ikke bare tale om almindelig højreorienteret nationalisme og religiøs konservatisme, som Israel har været kendt for i årtier."

Hvad "almindelig højreorienteret nationalisme" dækker over, kan man jo diskutere. Er palæstinenserne almindeligt eller ualmindeligt nationalistiske, når de ønsker Israel slettet af landkortet? Døm selv.

Men at Israel skulle være kendt for "religiøs konservatisme" er decideret usandt. Israel er tværtimod kendt for sit sekulære, liberale demokrati, hvor selv stærke religiøse kræfter er blevet holdt effektivt stangen. Israel har i alle sine 75 års eksistens været styret af sekulære kræfter. Benjamin Netanyahu er også selv både sekulær og liberal. Så det er noget værre vås.

Der er god grund til at være skeptisk over for flere af premierminister Benjamin Netanyahus nye koalitionspartnere. Itamar Ben Gvir har rigtigt nok en fortid som medlem af et parti, som for år tilbage blev stemplet i Israel som en ulovlig terrororganisation. Han har også gennem årene givet udtryk for en række ekstreme synspunkter, herunder tanken om at fordrive israelske arabere fra Israel.

Men hvis Carolina Kamils artikel med rimelighed skulle kunne kaldes en analyse, eller i det hele taget skulle kunne bruges til noget, udover tilsvining af Israel, burde hun nødvendigvis også nævne, at Ben Gvir eksplicit har sagt, at han har modereret sig, at han ikke længere har de samme synspunkter, og at eksempelvis den ekstreme idé om deportation af arabere ikke længere er på den politiske dagsorden.

Ben Gvir vil givetvis udgøre en udfordring for Netanyahu og for Israel. Men mon ikke Israels stærke, sekulære, liberale demokrati er i stand til at modstå de seneste udfordringer, som det har modstået 75 års palæstinensisk og arabisk krig? Jeg tror det.

Læs mere om Carolina Kamil:

Berlingskes Carolina Kamil kritiserer Israel for ikke at levere våben til Ukraine, 22. oktober 2022

Mere propaganda fra Berlingskes Carolina Kamil, 24. juli 2022

Klumme - Berlingske forsvarer klassisk antisemitisk løgn,
22. april 2022.

Misvisende Berlingske-rapport fra Jerusalem, 20. april 2022

Berlingske beskriver Israels nye premierminister som morder,
19. juni 2021

Berlingske udelader vigtige detaljer om Sheikh Jarrah,
22. maj 2021

Berlingske kolporterer myten om apartheid i Israel,
23. februar 2021

Tilbage