Israel-Online, 20. september 2024
Politikens Anders Jerichow sidestiller Israel med Hizbollah

Af Dan Harder

Politikens seniorkorrespondent Anders Jerichow sidestiller i en leder Israel med Hizbollah.

Han lægger ud med helt rimeligt at kritisere Hizbollah for terrorgruppens fortsatte angreb på civilbefolkningen i det nordlige Israel samt den manglende efterlevelse af FN's sikkerhedsresolution 1701, som afsluttede krigen i 2006, og som forbyder Hizbollahs militære tilstedeværelse i det sydlige Libanon.

Men herefter skriver Jerichow besynderligt nok, at "Israel har samme ansvar." Det begrunder han på følgende måde:

"Hvis man besætter eller belejrer et andet samfund, skal man ikke være overrasket over, at de besatte eller belejrede protesterer eller gør oprør."

For det første har Israel ikke besat noget af Libanon, hvorfor Hizbollah ikke har nogen legitim grund til at angribe Israel. Det er selvfølgelig Gaza og Vestbredden, Jerichow sigter til. Så han lader altså til at mene, at Israel selv er skyld i, at Hizbollah angriber fra Libanon på grund af besættelsen af de andre områder.

Derudover får Jerichow det til at lyde, som om den besættelse er sket i et vakuum, og ikke, som tilfældet er, i en defensiv krig, som de arabiske nabostater i 1967 tog initiativ til med det formål at tilintetgøre Israel. Det var heller ikke en krig, Israel ønskede.

Jerichow, fortsat:

"Israel kunne - ligesom over for Egypten og Jordan - også søge fred og forlig med palæstinenserne frem for besættelse og krig."

Israel søger altså ifølge Anders Jerichow ligefrem krig! Det er en voldsom anklage, ikke mindst midt under en krig, som alle ved, Hamas indledte, og Israel var helt uforberedt på.

Jerichow mener, at Israel ganske enkelt kunne - og burde - "give plads for en palæstinensisk stat ved siden af den israelske."

Det må jo siges at være det rene vrøvl. Israel har ikke, som man gjorde det med Egypten og Jordan i henholdsvis 1979 og 1994, mulighed for at slutte fred med palæstinenserne.

Man har prøvet - endda i flere omgange, eksempelvis i 2000 og 2008. Men palæstinenserne har afvist alle fredsforslag, der tillader den jødiske stats fortsatte eksistens. De ønsker, som de selv åbent udtrykker det, en stat "from the river to the sea," altså inklusive det nuværende Israel.

Så det er meningsløst at påstå, at Israel blot kunne "give plads for en palæstinensisk stat ved siden af den israelske." For det vil palæstinenserne ikke gå med til.

Anders Jerichow påstår dernæst, at "Netanyahu og hans rabiate koalitionspartnere har (...) sat sig for at annektere Vestbredden med nye ulovlige bosættelser".

Det er også forkert. Der er ingen planer om at annektere Vestbredden. Tværtimod har en tidligere Netanyahu-regering lovet ikke at gøre det til gengæld for de normaliseringsaftaler med De Forenede Arabiske Emirater og Bahrain - som Anders Jerichows avis, Politiken, i øvrigt var imod.

Om den igangværende krig imod Hamas skriver Jerichow:

"[Israel] har i snart et år ført krig mod Hamas uden en sejr og uden et klart mål, men med helt urimelige palæstinensiske dødstal."

Det er også forkert.

Om Israel vil sejre over Hamas er dels for tidligt at sige, og dels et spørgsmål om definition. Målene er dog sat klart op: at nedkæmpe Hamas' militære kapacitet og fjerne organisationen fra magten i Gaza. Mit gæt er, at det nok skal lykkes. Men det kommer til at tage tid. Det er under alle omstændigheder for tidligt at vurdere på nuværende tidspunkt.

Så er der spørgsmålet om rimeligheden i de palæstinensiske dødstal. Det kan man jo have sin personlige holdning til. Men ud fra et militært/juridisk synspunkt er der ikke noget urimeligt i tabstallene fra Gaza (selvom det er det indtryk, man får fra medierne).

Hvis de tilgængelige tal står til troende, er der et forhold mellem dræbte kombattanter og civile på omkring 1:1,5. Dvs. halvanden civil pr. Hamas-kriger. Det er ikke bare et normalt forhold i bykrig, men faktisk et udtryk for, at den israelske hær har være særdeles omhyggelig med at minimere civile tab på fjendens side - ifølge den velrenomerede amerikanske ekspert i bykrig, John Spencer, mere end nogen anden krigsførende part i verdenshistorien.

Bykrig er simpelthen bare en rigtig beskidt affære. Og det er Hamas, der har valgt, at den krig skal udkæmpes, ligesom Hamas gør det ekstraordinært bekosteligt i palæstinensiske menneskeliv på grundt af deres dybt ulovlige strategi med systematisk at operere fra civile områder og institutioner.

Hvis Anders Jerichow mener, at man kan nedkæmpe en enorm terrorhær på 30.000 mand, som gemmer sig blandt civile på en mere nænsom måde, skylder han at forklare hvordan.

Endelig kommer Anders Jerichow med en opfordring til Israel (som parallel til hans opfordring til Hizbollah om at stoppe sin krig imod Israel):

"Prøv at tilbyde palæstinenserne fred på lige vilkår frem for at destruere det palæstinensiske samfund – og der vil være håb om fred som alternativ til mere krig."

Påstanden om, at israel har et ønske om at "destruere" det palæstinensiske samfund er uvederhæftigt. Israel har - trods de palæstinensiske lederes uvilje til at forhandle, endsige slutte fred med Israel - systematisk hjulpet palæstinenserne med at holde deres samfund kørende.

Ikke bare selvstyret i Ramallah, der årligt bruger et milliardbeløb på at finansiere og belønne terror, men også Hamas.

Gaza, hvorfra der jævnligt er blevet affyret raketter imod Israels civielbefolkning, har den israelske regering støttet med fødevarer, vand og elektricitet. Skiftende Netanyahu-regeringer har endda tilladt penge fra Qatar at blive overført til Hamas' administration af Gaza - netop for undgå et økonomisk kollaps. Sidstnævnte bliver Netanyahu naturligvis i dag kritiseret for.

Det er ikke Israel, men Hamas, der har valgt at bruge alle pengene på tunneller i stedet for Gazas økonomiske udvikling.

Og det er ikke Israel, men Hamas, som traf beslutningen om at indlede den nuværende krig med den omfattende destruktion i Gaza til følge.

Ligeledes er det på ingen måde Israels ansvar, at Hizbollah insisterer på at holde gang i konflikten mellem Israel og Libanon. Den moralske sidestilling af det demokratiske Israel med en islamistisk terrororganisation som Hizbollah er decideret amoralsk.

At Anders Jerichow godt kan lide at drage paralleller og fordele ansvaret ligeligt mellem Israel og dets islamistiske fjender, er ikke noget nyt. Men det er stadig det rene nonsens.

Læs også:

Anders Jerichow fremstiller Hamas som fredssøgende,
7. oktober 2023

Anders Jerichows løgn i Orientering: Hamas ønsker blot et stop for bosættelser, 15. maj 2021

Politikens usle mikrofonholderi, 4. februar 2021

Anders Jerichows løgn og propaganda, 20. december 2020

Anders Jerichow misinformerer om "normaliseringsaftaler" i Orientering, 16. december 2020

Anders Jerichows blinde øje: Palæstinenserne mangler også demokrati, 27. august 2011

Endnu en forvrøvlet Politiken-leder..., 9. juli 2010

Jerichows hjernevask, 1. oktober 2009

Meningsløs Mellemøstanalyse, 14. april 2008

Nonformation, Jerichows berøringsangst, 25. marts 2006

Mere om Politiken her.

Tilbage