Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 
Untitled Document



 

 

 

Israel-Online, 7. oktober 2023
Anders Jerichow fremstiller Hamas som fredssøgende

Af Dan Harder

På dagen, hvor den palæstinensiske terrororganisation, Hamas, som regerer Gaza, foretog et storstilet, uprovokeret terrorangreb, som kostede hundredevis af civile israelere livet, fremstiller Politikens seniorkorrespondent, Anders Jerichow, islamisterne i Gaza som fredssøgende.

I en "nyhedsanalyse" skriver han:

"Den israelske regering vil sige, at Hamas ikke er parat til fred med Israel. Hamas vil sige, at Israel ikke er parat til lade palæstinenserne få en stat i Gaza og på Vestbredden."

Anders Jerichows påstand er altså, at Hamas ønsker en palæstinensisk stat i Gaza og på Vestbredden, med Østjerusalem som hovedstad ved siden af den jødiske stat.

Det, ved Anders Jerichow godt, er løgn.

Anders Jerichows skrivestil er generelt kendetegnet ved en "på den ene side og på den anden side"-tilgang. Ved at dele sol og vind lige og sidestille det demokratiske Israel med de to antisemitiske, terrorstøttende, fredsafvisende palæstinensiske diktaturer som værende nogenlunde lige gode om det, kan Anders Jerichow selv fremstå balanceret og nuanceret.

Dog ender han (som Politiken i almindelighed) altid med at pålægge Israel det primære ansvar for konflikten ved at konkludere, at hvis bare Israel ville ophæve besættelsen af Vestbredden og blokaden af Gaza og tillade oprettelsen af en palæstinensisk stat, så ville der blive fred.

Enhver rationelt tænkende person med kendskab til historien kan selvfølgelig se, at det ikke er sandt. Palæstinenserne er blevet tilbudt en stat ved siden af Israel mange gange, men siger altid nej, fordi deres mål reelt er ødelæggelsen af den jødiske stat. Det lægger de palæstinensiske ledere ikke skjul på, når der kommunikeres til deres egen befolkning på arabisk.

Det, ved Anders Jerichow godt, er sandt.


Tilbage

 

Untitled Document



   

Tilmeld dig Israel-Onlines nyhedsbrev!
Send blot dit navn og email-adresse til:

Velkommen til!

Læs tidligere nyheds-breve her.


   

 

 

Untitled Document


 
Artiklerne på Israel-Online.dk er beskyttet af ophavsret, men må med tydelig kildeangivelse kopieres og bruges til ikke-kommercielle formål.
Materialet (bortset fra kortere uddrag) må ikke offentliggøres i nogen form uden skriftlig tilladelse.