Israel-Online, 28. november
2023
Berlingskes Carolina Kamil påstår,
at Netanyahu ønsker at føre krig "for
evigt" - for sin egen skyld
Af Dan Harder
"Antisemitisme er viljen til
at tro det værste om jøder, uden at stille
spørgsmål."
Sådan sagde Israels fungerende premierminister,
Yair Lapid, i
sin tale til FN's generalforsamling i 2022.
Den definition passer perfekt på meget af den
hadefulde propaganda, som promoveres systematisk af
Israels mange fjender, også her i Danmark.
Berlingskes mellemøstkorrespondent
Carolina Kamil leverer i en
artikel 27. november 2023 med titlen "Mens
verden håber, at krigen ender, er Netanyahu afhængig
af det modsatte - at den varer for evigt"
et godt eksempel.
Lad den lige stå et øjeblik.
Lederen af den demokratiske, jødiske
stat ønsker krig "for evigt."
Krigen føres altså ifølge
Carolina Kamil ikke, som den israelske regering selv
forklarer - med en støtte fra USA og en række
andre demokratier - for at forhindre Hamas i at gøre
alvor af sine
trusler om at foretage flere angreb som det
den 7. oktober. Den føres alene for
at holde Netanyahu ved magten.
Herudover påstår Carolina
Kamil, at Netanyahu er nødt til at forblive ved
magten - og derfor holde krigen imod Hamas i gang -
for at undgå straf i forbindelse med de tre sager
om korruption, som verserer ved de israelske domstole.
"[Netanyahu] er tiltalt for
korruption i tre retssager, der kan koste ham adskillige
års fængsel, og kæmper dermed både
for sit politiske liv og sin personlige frihed. (...)
Indtil videre er sagen blevet udskudt i over
tre år. Men den eneste varige måde, han
kan undgå konsekvenserne, er ved at forblive
på premierministerposten, og til det
formål er det essentielt, at krigen trækker
ud."
Det er ikke bare en uhyggelig anklage.
Alle oplysningerne, som den er baseret på, er
forkerte.
Om der skal føres krig mod Hamas,
er Netanyahu ikke alene om at bestemme, da Israel er
et demokrati. Det samme gælder, hvorvidt Netanyahu
kan forblive ved magten. Begge dele afgør et
flertal i det israelske parlament.
Det er heller ikke korrekt, at Netanyahu
kan undslå sig en eventuel straf, blot ved at
forblive premierminister. Netanyahu
har ikke immunitet i forhold til de verserende
sager.
Det er desuden forkert, at sagen er blev
udskudt. Den
går sin gang igennem retssystemet. Carolina
Kamil slutter sin artikel af med følgende pointe:
"Og vigtigst af alt: Så
længe krigen fortsætter, vil hans egen
korruptionssag blive udskudt."
Men hvorfra ved hun, at det er tilfældet?
Hvis krigen trækker i langdrag, hvilket der er
god mulighed for, da ødelæggelsen af Hamas
er et ret ambitiøst mål, så kan det
da meget vel være, at korruptionssagerne imod
Netanyahu vil fortsætte. Svaret er, at det ved
Carolina Kamil intet om.
Så hele argumentationen for hendes
"teori" er baseret på et falsk grundlag.
Hun har simpelthen ikke styr på sine fakta.
Artiklen indeholder endnu en forkert påstand,
som Carolina Kamil har gentaget i en række tidligere
artikler:
"Fra sin første valgsejr
i 1996 og frem til i dag har Netanyahus navn været
som klistret til magten."
Samme udsagn kan man eksempelvis læse
her,
her,
her
og her.
Men det passer ikke.
I 1999 tabte Netanyahu premierministerposten
til Ehud Barak fra Arbejderpartiet, hvorefter han også
tabte posten som Likud-formand til Ariel Sharon. Sidstnævnte
var premierminister fra 2001 til 2006, hvor han gik
i koma efter en hjerneblødning. Undervejs havde
Sharon forladt Likud og stiftet midterpartiet Kadima,
hvis formandspost blev overtaget af Ehud Olmert, der
vandt det efterfølgende valg og var premierminister
indtil 2009, hvor han tabte posten til Netanyahu.
Netanyahu havde derved haft en pause som
premierminister på 10 år. Det kan ikke betegnes
som værende "klistret til magten."
At Benjamin Netanyahu er en fabelagtigt
dygtig politiker og Israels sammelagt længst siddende
premierminister, kan ingen tage fra ham. Men derfor
skal Carolina Kamil alligevel holde sig til sandheden.
Læs mere om Carolina Kamil:
Mere
fake news fra Berlingskes Carolina Kamil
7. april 2023
Berlingske
fortsætter den pro-arabiske propaganda-linje,
6. januar 2023
Berlingskes
Carolina Kamil kritiserer Israel for ikke at levere
våben til Ukraine, 22. oktober 2022
Mere
propaganda fra Berlingskes Carolina Kamil, 24.
juli 2022
Klumme
- Berlingske forsvarer klassisk antisemitisk løgn,
22. april 2022.
Misvisende
Berlingske-rapport fra Jerusalem, 20. april
2022
Berlingske
beskriver Israels nye premierminister som morder,
19. juni 2021
Berlingske
udelader vigtige detaljer om Sheikh Jarrah,
22. maj 2021
Berlingske
kolporterer myten om apartheid i Israel,
23. februar 2021
Læs mere om Berlingske
her.
Tilbage
|