Israel-Online, 17. november 2023
Antisemitiske teorier på tv2.dk - med hjælp fra professor Ole Wæver

Af Dan Harder

I en artikel på tv2.dk prøver TV2-journalist Mikkel Secher at finde ud af, hvorfor mon Israel "kan slippe afsted med ting, som de færreste andre lande kan."

Selve præmissen for artiklen er altså, at Israel, dvs. jøderne, reelt har mere albuerum end andre folkeslag. Det er en forestilling, som emmer af antisemitisme.

Realiteten er naturligvis den stik modsatte. Ingen andre demokratier er udsat for så massiv og vedvarende negativ propaganda som Israel. Hver gang Israel er nødsaget til at udkæmpe en krig som følge af arabiske angreb, falder journalister, NGO'er og politikere over hinanden med beskyldninger om israelske krigsforbrydelser. Og det til trods for, at der ingen evidens er for, at Israels krigsførelse skulle adskille sig nævneværdigt fra andre demokratiers.

Hvis der er en forskel, er den tværtimod, at Israel gør sig langt større anstrengelser for at minimere civile tab på fjendens side end nogen anden krigsførende nation i verdenshistorien, netop fordi landet altid er under verdenssamfundets lup. Derfor er Israels forsvar eksempelvis den eneste hær i verden, som advarer sine fjender om, hvor og hvornår man agter at angribe, sådan at civile kan nå at komme af vejen. Herved mister man naturligvis det ellers ret vigtige overraskelsesmoment, men det er en pris, Israel betaler for at sætte en højere standard end alle andre krigsførende lande.

Den realitet til trods har TV2-journalist Mikkel Secher ikke haft de store problemer med at finde to eksperter, Ole Wæver, professor i international politik på Københavns Universitet, og Rasmus Brun Pedersen, lektor i international politik ved Aarhus Universitet, som er villige til at støtte op om den falske præmis.

Vestens dårlige samvittighed over holocaust er et problem - Israel bør presses mere

Trods beskyldninger imod Israel for at begå krigsforbrydelser synes støtten fra de vestlige allierede alligevel ubetinget. Eksperterne mener ifølge journalist Mikkel Secher at kunne forklare hvorfor:

"Israel har altid haft en særlig status i verden. Lige siden sin oprettelse i 1948 har den jødiske stat fået særbehandling fra Vestens side. Trods kritik har de israelske bosættelser i de besatte palæstinensiske områder ikke medført konsekvenser for Israel, og både fra europæisk og amerikansk side har viljen til at presse Israel til forhandlingsbordet været begrænset."

Professor Ole Wæver uddyber:

"Jødeforfølgelsen under Anden Verdenskrig spiller her en afgørende rolle. Hele forhistorien med holocaust gør, at der særligt i Europa er en form for kollektiv skyldfølelse og skam over for jødernes skæbne og et ansvar for at gøre det godt igen. En forpligtelse for at tage Israels sikkerhed ekstra alvorligt."

Lektor Rasmus Brun Pedersen stemmer i. Han påpeger,

"at staten Israel i sig selv er et kompromis mellem stormagterne efter Anden Verdenskrig, og at de derfor har en form for medansvar for etableringen af landet."

Og fortsætter:

"Derfor har Israel en særlig historik, der gør, at landet har en lidt anden status for Vesten. Det har handlet om at få rettet op på en uret, siger han."

Det manglede da også bare, kunne man indvende.

Men eksperterne mener altså ifølge artiklen, at Israel bliver behandlet for pænt. Eksempelvis burde man fra Vestens side "presse Israel til forhandlingsbordet."

Hvad man forventer at få ud af det, når palæstinenserne ikke vil deltage i forhandlinger, men fortsat stræber efter en arabisk stat "from the river to the sea," står hen i det uvisse.

Rod i de historiske fakta

De to eksperter har tilsyneladende heller ikke helt styr på historien. "Stormagterne" havde ikke noget særligt ansvar for etableringen af Israel. Oprettelsen af et "jødisk nationalt hjem i Palæstina" havde støtte fra Folkeforbundet (forløberen for FN) siden 1922. Efter anden verdenskrig blev der stemt for oprettelsen af en jødisk stat (og faktisk også en arabisk) i FN's generalforsamling. Så det var ikke kun stormagterne, men et flertal af alle FN's medlemmer, som støttede oprettelsen af den jødiske stat.

Eksperterne kan dog ikke slippe den klassiske stormagtstænkning:

"Men også andre forhold gør sig gældende, når man skal forstå Israels særlige rolle. Det handler blandt andet om Israels geografiske placering, hvor landet har været en vigtig og tæt allieret i Mellemøsten," forklares det.

Rasmus Brun Pedersen:

"USA og Vesten har haft brug for at have et brohoved til Mellemøsten, og derfor har der været en klar geostrategisk interesse i at have et tæt forhold til israelerne."

Men det er nu heller ikke helt rigtigt. Det ville være sandt for Storbritanniens vedkommende omkring første verdenskrig, men ikke umiddelbart efter anden verdenskrig. USA opretholdt endda en våbenembargo imod både Israel og de arabiske lande i de første par årtier efter Israels oprettelse. Indtil Seksdageskrigen stod Israel derfor uden en pålidelig alliancepartner og måtte derfor søge støtte, herunder våbenhjælp, fra mange forskellige kilder.

Den rigtige grund til den vestlige sympati (og senere amerikanske støtte) bliver dog også nævnt i artiklen:

"Det er et land, der både i forhold til værdier og kultur er tættere forbundet til Vesten end de omkringliggende arabiske lande."

Det er præcis den primære årsag til Vestens støtte. Ikke noget med uretmæssig særbehandling som følge af holocaust eller et ønske om magtudøvelse i Mellemøsten, men simpelthen fordi Israel er et moderne demokrati, som vi værdimæssigt kan relatere til.

Ole Wæver flirter med antisemitisk teori

Den virkelighed bryder Ole Wæver sig dog ikke helt om. Der må nok alligevel stikke noget mere under. Angiveligt noget med "alliancemønstre":

"Derfor er der også nogle globale alliancemønstre, der har indflydelse på, hvordan vi i Vesten behandler dem, som står på vores side."

Det lyder lidt uldent. Men hvad er der efter Ole Wævers opfattelse så galt med de alliancemønstre? Det giver han svar på her:

"I spidsen står USA, som har viklet sig ind i en gensidig relation med Israel, hvor det bliver en selvopfyldende profeti, at amerikanerne skal være Israels garant."

Aha, nu forstår vi, hvad han mener! USA's støtte til Israel er ifølge Ole Wæver ikke frivillig. Man har på en eller anden måde ufrivilligt fået "viklet sig ind i" en alliance med Israel.

Men hvordan er det dog sket? Måske har jøderne ligefrem snøret eller afpresset amerikanerne til at støtte sig?

Det er en meget bemærkelsesværdig formulering fra Ole Wævers side, der minder lidt om gammeldags antisemitisme, ifølge hvilken jøderne bag kulisserne trækker i trådene (som andre bliver viklet ind i) og på den måde styrer verden.

Men det er ikke bare antisemitisk, det er også usandt.

Naturligvis støtter USA og Vesten vores allierede, herunder andre demokratier, som vi deler værdier med. Det gælder ikke kun Israel, men f.eks. også Sydkorea og Taiwan, som ligeledes trues af diktaturer. Og nu senest Ukraine.

Men når det kommer til jøderne, vil nogle mennesker alligevel helst lede efter en fordækt og illegitim grund.

Mere antisemitisme: Jøderne kontrollerer USA

Ole Wæver fortsætter sin flirten med den antisemitiske konspirationsteori, at Israel ikke helt har gjort sig fortjent USA's støtte. Han forklarer,

"at der internt i USA også er kritikere af landets meget proisraelske linje, og at kritikerne mener, at USA er gået længere, end det giver mening i forhold til landets egne interesser."

Ja, selvføgelig er der det. Sådan fungerer demokratiet. Der er forskellige meninger. Men i Ole Wævers optik "tør" den amerikanske præsident ikke gøre det rigtige og gå imod Israels interesser:

"Men det er blevet en del af selvforståelsen som amerikansk præsident, at det nærmest er et succeskriterie at være Israels redningsmand, og derfor tør man ikke som præsident at være rigtig kritisk."

Ole Wæver lader igen forstå, at der er noget fordækt på spil. Truer jøderne bag kulisserne den amerikanske præsident og styrer hans "selvforståelse"?

Ole Wæver har simpelthen ikke fantasi til at forestille sig, at den amerikanske præsident ganske enkelt støtter Israel, fordi det amerikanske folk generelt er pro-israelsk. Men det er sådan, det er. Og politikere i demokratier kan ikke lide at lægge sig ud med for store dele af befolkningen.

Det er den jødiske lobby!

Hvis man på vej gennem artiklen fornemmer, at Ole Wæver mener, at der stikker noget under den amerikanske støtte til Israel, toner han endelig rent flag: Det er den jødiske lobby!

Ole Wæver henviser ifølge artiklen til en kendt, anti-israelsk propaganda-bog, som, med artiklens ord, søger at påvise:

"at USA rationelt set skulle have været mere kritisk over for Israel, men at et stort israelsk lobbyarbejde har påvirket det amerikanske standpunkt."

Så er vi tilbage ved den klassiske antisemitisme: Det er den jødiske lobbys skyld. Jøderne har mere indflydelse, end de er berettiget til. De styrer USA og medierne og pengene. Det er den samme antisemitiske teori, som fik den russiske zar til at forfølge jøderne i Østeuropa i 1880'erne - ironisk nok den udvikling, som fik sat skub i den gryende zionisme.

Lektor Rasmus Brun Pedersen fra Aarhus Universitet er desværre enig. "Noget, der er veldokumenteret," bekræfter han angiveligt.

Rasmus Brun Pedersen:

"Israel er en stærk indenrigspolitisk dagsorden i USA, hvor der er et stort jødisk mindretal, som har været meget kapitalstærke og dygtige til at drive lobbyvirksomhed, hvilket har fremmet en proisraelsk linje og sat grænser for kritikken af for eksempel Israels modarbejdelse af en tostatsløsning gennem deres bosættelsespolitik."

Det er mere ren antisemitisme. Det er jødernes penge, der er på spil igen. Men værre endnu, så har jøderne "sat grænser for kritikken." Det vil sige, jøderne undertrykker amerikanernes utringsfrihed! Det er meget grove anklager, som der overhovedet ikke er hold i.

Jo, der findes pro-israelsk lobbyvirksomhed. Men sådan fungerer det amerikanske system. Der findes mange lobby-grupper. Det er helt legitimt. De sætter dagsordner og formidler deres budskaber gennem gode argumenter og reklamekampagner. Men de tvinger ingen politikere til at gøre noget bestemt. Og de sætter bestemt ingen grænser op for den politiske udfoldelse.

I øvrigt er det faktuelt forkert, at amerikanerne ikke kritiserer de israelske bosættelser. Det gør de hele tiden. Men ligesom Israel (eller jøderne) ikke styrer USA, så bestemmer USA ikke over Israel. Det er to hver især selvstændige nationer.

Og selvom det tydeligvis er meget svært at forstå for mange her i Vesten, så er det altså ikke let for den jødiske stats regering at insistere på at holde det bibelske Israel (som Vestbredden jo reelt er) renset for jøder. Med mindre man får en rigtig god pris for det - f.eks. en fredsaftale. Men det vil palæstinenserne jo ikke. Ellers havde de nok sagt ja til en af de mange tilbud om en palæstinensisk stat, de gennem tiderne er blevet tilbudt.

Hvis du synes, at Ole Wævers og Rasmus Brun Pedersens teorier lyder som god, gammeldags, klassisk antisemitisme, er det nok fordi, det er det.

Læs mere om TV2's dækning af krigen:

Alvorlig historieforfalskning om Israels uafhængighedskrig på tv2.dk, 13. november 2023

TV2: Terroristerne er de gode, israelerne de onde,
8. november 2023

Anti-israelsk propaganda og historieforfalskning på tv2.dk,
7. oktober 2023

Ukorrekte tabstal fra Gaza i TV2 News: Alle dræbte var civile,
15. oktober 2023

Tilbage