Israel-Online, 8. november
2023, opdateret 6. januar 2024
TV2's præsentation af aktørerne:
terroristerne er de gode, israelerne de onde
Af Dan Harder
TV2 har begået endnu et stykke anti-israelsk
propaganda på tv2.dk. Se det
forrige tilfælde her fra 7. oktober. Begge
artikler er i kategorien baggrundsartikler, men de gør
desværre ikke læserne meget klogere på
konflikten.
Artiklen, "Hvem,
er hovedpersonerne i konflikten mellem Israel og palæstinenserne?"
indeholder en række oplysninger, som er enten
ukorrekte eller urimeligt misvisende. Artiklen er skrevet
af journalist Peter Møller og har til formål
at præsentere læserne for de vigtigste aktører
i den aktuelle krig mellem Israel og Hamas.
Overordnet bliver de udemokratiske palæstinensiske
ærketerrorister nusset blidt med fløjshandsken,
mens der begås politisk karaktermord på
den demokratisk valgte israelske premierminister. Desuden
anklages Israel indirekte for apartheid.
Det er ikke en rimelig fremstilling i
en angiveligt oplysende baggrundsartikel. TV2 er ikke
et privat, anti-israelsk propaganda-organ (som f.eks.
Politiken), men
har en public service-forpligtelse til at levere retvisende
information til danskerne.
Ærketerroristerne beskrives
neutralt eller med empati
Lederne af terrororganisationen Hamas,
og Hizbollah beskrives som udgangspunkt
neutralt. det gælder
Det fremgår ikke tydeligt, at samtlige
nævnte fjender af Israel repræsenterer benhårde
diktaturer eller islamistiske regimer, som alle undertrykker
deres egne befolkninger, alle praktiserer eller støtter
terrorisme og alle er svoret til den jødiske
stats undergang.
Helt uden at nævne terroristernes
omfattende kriminalitet i form af systematiske drab
på civile gennem mange årtier, hvilket uden
tvivl udgør grove krigsforbrydelser, beskrives
de generelt i neutrale toner. I flere tilfælde
forklares det, at personerne har lidt personlige tab
(hvilket tydeligvis skal forklare deres motivation for
at bekæmpe Israel). Kun i ét enkelt tilfælde
(Hamas' militære leder, Mohammad Deif) nævnes
det, at han har været involveret i terrorisme.
Det er en urimeligt nænsom behandling af nogle
af klodens allerværste terrorister. Ganske
Alle de arabiske terrorledere beskrives
neutralt, endda i enkelte tilfælde med oplysninger
om personlige tab, som genererer sympati og forståelse
(mens Netanyahus personlige tab udelades). Heller ikke
terrorledernes mangeårige terrorvirksomhed nævnes,
med undtagelse af Mohammed Deif, som "angiveligt"
står bag angrebet 7. oktober.
Jo, Mahmoud Abbas støtter terror
Om den palæstinensiske selvstyreleder, Mahmoud
Abbas, står der i artiklen:
"Mahmoud Abbas støttede
ikke terrorangrebet mod Israel 7. oktober, og han
har fordømt 'praksis med drab på civile
på begge sider' og desuden fordømt Israels
totale blokade af Gaza."
Det er misvisende.
Det er korrekt, at Abbas efter terrorangrebet
den 7. oktober, hårdt presset af USA, kom med
en ulden udmelding, som kunne forstås som afstandstagen
fra Hamas. Men kort efter blev
udsagnet på selvstyrets nyhedsbureaus hjemmeside
ændret, så fordømmelsen af
Hamas blev fjernet (læs
også her).
At Abbas reelt tager afstand fra Hamas'
terror, og terror i almindelighed, er notorisk usandt.
Abbas' selvstyre/PLO/Fatah støtter terror imod
israelske civile med beløb i milliardklassen
hvert år. Det danske folketing har debatteret
problemet flere gange. De efterladte til Hamas' "martyrer"
fra 7. oktober vil
også modtage klækkelige pengepræmier
fra Abbas' selvstyre.
Flosklen med at fordømme angreb på civile
på begge sider bliver leveret overfor et internationalt
publikum for at imødekomme det internationale
samfund. Men støtten til terror bliver fortsat
promoveret på hjemmefronten hver eneste dag i
palæstinensiske medier, moskeer, skoler osv, som
alle er under selvstyrets kontrol. Dokumentationen
er legio.
Senest har Abbas' Fatah-parti lavet en
video, hvor de hævder
at have deltaget i mega-massakren 7. oktober.
Så det, TV2 skriver, er ren misinformation. Som
det ses for tiden, er støtten til terror imod
israelere næsten universel blandt palæstinensere
- også
i Danmark.
Apartheid-anklage?
Umiddelbart nedenunder står der:
"På den anden side af konflikten står
Israel, hvor regeringen er demokratisk valgt blandt
de borgere, der har stemmeret - hvilket de
statsløse palæstinensere ikke har."
Det udsagn er for upræcist, og lugter lidt af
en apartheid-anklage. Den israelske regering er valgt
blandt alle israelske statsborgere, herunder
den femtedel af befolkningen, som er arabisk. Der er
ingen statsløse palæstinensiske borgere
i Israel.
Det er uklart, hvilke "statsløse palæstinensere,"
der refereres til. Er det dem i selvstyreområderne?
De er ikke borgere i Israel, men har stemmeret under
selvstyret - selvom der desværre ikke er blevet
afholdt valg siden 2006 (hvilket TV2 bestemt burde have
nævnt under artiklens præsentation af den
udemokratiske Abbas).
Andre "statsløse palæstinensere"
lever i lande som Libanon, Syrien, Jordan osv. De er
heller ikke borgere i Israel, og har derfor selvfølgelig
heller ikke stemmeret i Israel. Desværre lever
de som andenrangsborgere i de lande - der er der virkelig
apartheid.
Udsagnet i TV2's artikel bør laves om, så
det ikke påstås, at der er "borgere"
i Israel uden stemmeret. For TV2 mener vel ikke, at
selvstyreområderne er en del af Israel?
Netanyahu er "kendt" for en hård
linje
Om Israel folkevalgte premierminister, Benjamin Netanyahu,
står der i artiklen:
"Israels premierminister, Benjamin Netanyahu,
fra partiet Likud er kendt for at føre
en hård linje imod palæstinenserne."
Er han det? Hvordan det? Det er da et mærkeligt,
udokumenteret politisk karaktermord.
Fører Mahmoud Abbas, med sin afvisning af ethvert
fredstiltag og den evindelige moralske, politiske og
økonomiske støtte til terror, en hård
linje imod israelerne? Det kunne man da godt sige.
Er det rimeligt med den slags politiske holdninger
i en baggrundsartikel, som bør være fakta-baseret?
Underligt valg af "hovedpersoner"
Endelig inkluderes de to højreorienterede israelske
politikere, Itamar Ben-Gvir og Bezalel Smotrich, blandt
"hovedpersonerne i konflikten mellem Israel og
palæstinenserne."
Det er måske lige at tildele dem lidt for meget
betydning. De er med i den nuværende regering,
men har ikke meget reel indflydelse. De sidder ikke
engang med i det aktuelle krigskabinet.
Beskrivelsen af dem er dog nogenlunde retvisende.
Det er følgende udsagn til gengæld ikke:
"Bezalel Smotrich er modstander af, at palæstinenserne
får deres egen stat, og han ses af mange som
en stopklods for fred mellem Israel og Hamas
på grund af hans totale afvisning af, at palæstinenserne
får deres egen stat."
Den primære stopklods for fred med Hamas er selvfølgelig
organisationen Hamas selv, der totalt afviser Israels
ret til at eksistere, og har sværget at erstatte
hele Israel med en islamisk stat gennem vedvarende terror,
som den, vi så den 7. oktober.
Hvis TV2 ændrede "Hamas"til "palæstinenserne"
ville teksten blive mere retvisende.
Men er det rimeligt at fremhæve synspunkter fra
en marginal israelsk politiker på højrefløjen,
som kun har siddet i regering siden december sidste
år, mens man forsømmer at nævne,
at en central palæstinensisk figur som Mahmoud
Abbas i 20 år har afvist at komme til forhandlingsbordet,
selvom han
er blevet tilbudt en palæstinensisk stat
ved siden af Israel? Selvfølgelig ikke.
En baggrundsartikel skal reflektere virkeligheden
- og ikke indeholde uunderbyggede politisk ladede påstande.
Israel-Online har klaget til TV2 og bedt om, at
fejlene rettes.
Opdatering 17. november 2023: TV2's
udlandsredaktion har afvist Israel-Onlines klage. Sagen
sendes videre til tv-stationens ankeinstans.
Opdatering 11. december 2023: Sagen
er blevet behandlet af TV2's ankeinstans, som afviser
alle klagepunkter.
Læs mere om TV2's dækning af krigen:
Anti-israelsk
propaganda og historieforfalskning på tv2.dk,
7. oktober 2023
Ukorrekte
tabstal fra Gaza i TV2 News: Alle dræbte var civile,
15. oktober 2023
Tilbage
|